Emneopgave 3.1 - Novo Nordisk A/S

Opgave A: Foretag en redegørelse for begreberne produktivitet, effektivitet og

nøgletal

Når man bruger ordet produktivitet i daglig tale menes der ofte “hvor meget får man lavet”. I

sammenhæng med virksomhedsøkonomi har det en mere specifik definition. Helt præcist betyder

det sammenhæng mellem inputtet af produktionsmidler og outputtet af salgbare varer og ydelser.

Altså hænger udtrykket i virksomhedsøkonomi mere sammen med effektivitet i og med, at en

effektiv produktion også betyder en god produktivitet. Produktivitet belyses også som et nøgletal

briller på.

Det er dog svært at måle, hvornår en virksomhed er effektiv nok, da dette er meget relativt. Derfor

skal produktiviteten stilles op mod virksomhedens mål. Herudfra kan man se, om produktionen

lever op til krav, virksomheden har stillet for at kunne nå deres mål.

Produktiviteten er bare et af mange nøgletal man gør brug af i forbindelse med

virksomhedsøkonomiske analyser. Et nøgletal beskriver jo bare forholdet mellem et eller flere

variabler. Dækningsgraden er for eksempel også et nøgletal.

Opgave B: Foretag en redegørelse for en regnskabsanalyses formål og indhold.

virksomhedens økonomiske situation og udviklingen i denne.

En regnskabsanalyse kan overordnet opdeles i to grupper: intern & ekstern. En intern

regnskabsanalyse vil sige, at den er udarbejdet af virksomheden selv, oftest som et led i dens

økonomistyring. En ekstern, derimod, er udarbejdet af eksterne interessenter som f.eks. diverse

bankfolk, eksterne revisorer eller investorer. Den interne regnskabsanalyses formål er oftest at

sammenligne virksomheden med dens konkurrenter i samme branche, mens den eksternes formål

for det meste er, at virksomhedens eksterne interessenter skal bruge noget information til at beslutte

sig for, om de vil samarbejde med virksomheden. Der er altså flere forskellige formål ved

udarbejdelsen af en regnskabsanalyse. Udover førnævnte er der endnu en grund: den såkaldte

 Selve virksomhedens årsregnskab i detaljer

 Noter til virksomhedens årsregnskab

 Evt. CSR mm.

Ud fra disse elementer er det så muligt at foretage en regnskabsanalyse, som bør bestå af følgende

elementer:

 En analyse af virksomhedens rentabilitet

 En analyse af virksomhedens indtjeningsevne

 En analyse af virksomhedens kapitaltilpasningsevne

 En analyse af virksomhedens likviditet og soliditet

Opgave C: En analyse af rentabiliteten i en selvvalgt dansk virksomhed, herunder en forklaring på

de anvendte nøgletals betydning og sammenhæng. Du skal vælge en virksomhed, hvor

nettoomsætningen fremgår af årsrapporten.

Opgave c:

Der vil nu foretages en analyse af Novo Nordisks rentabilitet. For først at beskrive rentabiliteten,

benyttes der nøgletallene: Afkastningsgrad og egenkapitalens forrentning. Tallene fra Novo

Nordisks årsregnskaber, for årene , ligger til grund for den kvantitative behandling. (jf.

Bilag 1).

Kilde: Egne udregninger + Årsregnskaber for år

denne type virksomhed, går til salg og distribution, og forskning og udvikling. Disse poster er ikke

oplyst som et aktiv i balancen, men som en omkostning i resultatopgørelsen. Så deres aktiver er

ikke ligeså store, som dem hos andre typiske produktionsvirksomheder. Novo Nordisk er altså ikke

sammenlignelig med en produktionsvirksomhed som f.eks. Haribo A/S, som har langt større

omsætningsaktiver

. Vi kan også se, at bruttomarginen ligger på 83,1% i 2013

hvilket betyder at

83,1 øre af hver omsatte krone bliver tilbage som bruttoprofit. Denne faktor spiller ind og har en

positiv indvirkning på afkastningsgraden. Dette tegner altså et meget godt billede af hvor gode

Novo Nordisk er til at forrente den investerede kapital. Man kan sammenligne afkastningsgraden

er investeret meget bedre i Novo Nordisk, end f.eks. en statsobligation med en rente på 4%.

Når man kigger på egenkapitalens forrentning, kan man igen se at dette både er en post som ligger

meget højt, og en post som de seneste år har været i meget stor vækst. I år 2013 lå egenkapitalens

forrentning på 78,21%(jf. Bilag 1). Dette vil sige, at ejerne af Novo Nordisk har opnået en meget

høj forrentning af den investerede kapital. Ejerne af Novo Nordisk har, som det fremgår af

beregningerne, i år 2013 opnået et overskud på 78,21 øre pr. investerede krone, endnu engang ligger

dette langt over markedsrenten på 4%. Når man analyserer egenkapitalens forrentning og hvorfor at

den ser ud som den gør, skal man have fat i den rente, som virksomheden i gennemsnit betaler på

beskrevet ovenfor, naturligvis egenkapitalens forrentning positivt. En anden faktor som spiller ind

når man har med egenkapitalens forrentning at gøre, er forholdet mellem egenkapitalen og

virksomhedens gældsforpligtigelser, nemlig gearingen. Gearingen er udregnet til at være 0,63 g i år

2013(jf. Bilag 1). Hvis Novo Nordisk havde haft en større gearing, ville deres egenkapitals

forrentning naturligvis værre større, men samtidig ville de opnå en større finansiel risiko, og deres

soliditetsgrad ville falde. Vi kan altså slutte at virksomhedens egenkapitals forrentning er rigtig

attraktiv, posten ligger højt og dermed opnår ejerne af virksomheden en stor forrentning af den

investerede kapital.

forklaring på de anvendte nøgletals betydning og sammenhæng.

For at analysere indtjeningsevnen skal vi ind og undersøge overskudsgraden og aktivernes

omsætningshastighed. Hvis der tager udgangspunkt i virksomhedens overskudsgrad, som er

udregnet til 39,72%(jf. Bilag 1), kan man se at denne ligger meget højt i forhold til andre

sammenlignelige virksomheder, og dette giver også god mening i forhold til den høje bruttomargin.

Det vil altså sige, at virksomheden har 39,72% af sin omsætning tilbage, efter driftsomkostningerne

er dækket. Denne post vurderes igen til at være rigtig god, en overskudsgrad på 39,72% betyder at

virksomheden er utrolig dygtig til at tilpasse omkostningerne til indtægterne og dermed opnå

overskud. Hvis man bevæger sig videre til aktivernes omsætningshastighed, er det regnet ud at

denne ligger på 1,22 g i år 2013. Det er en utrolig høj omsætningshastighed, hvis også man tager

hvor den skal. (48,81/39,71=1,22) Alt i alt viser denne analyse af afkastningsgraden, at denne er

rigtig attraktiv hos Novo Nordisk.

Likviditet og soliditet

Soliditetsgraden

Soliditetsgraden hos Novo Nordisk lå i regnskabsåret 2009 på 65,28%. Siden da har den haft en

svingende udvikling, hvor den skiftevis er faldet og steget. Der har altså over de seneste 5

regnskabsår været både nedgang og fremgang i soliditetsgraden. I det senest afsluttede regnskabsår

- 2013 - lå soliditetsgraden på 60,52%. Det svarer til et fald på 4,76 procentpoint over 5

regnskabsår, hvilket er negativt.

At det er negativt med en faldende soliditetsgrad skyldes, at Novo Nordisks evne til at modstå tab er

egenkapitalen er steget med 4,75%. Dette betyder altså at aktivernes værdi er steget med mere end

egenkapitalen, og derfor er der mindre aktiver der er finansieret af egenkapitalen. Så kan man altså

konkludere at dette er grunden til, at soliditet hos Novo Nordisk er forringet.

På trods af faldet er Novo Nordisks soliditetsgrad meget tilfredsstillende, da den ligger over det

anbefalede niveau for en veletableret virksomhed. At virksomheden har en soliditetsgrad på 60,52%

betyder at Novo Nordisk kan tåle at tabe 60,52% af dets aktivers værdi før långiverne lider tab.

Hvis man sammenligner med Novo Nordisk peer-group, så ligger den meget solidt. Konkurrenten

Sanofi har en soliditetsgrad svarende til 48%, Eli Lilly har en soliditetsgrad svarende til 57%. Dette

svarer altså til et gennemsnit på 53%. Da Novo Nordisk har en soliditetsgrad over dette, så er den

Likviditetsgraden hos Novo Nordisk lå i regnskabsåret 2009 på 243,50%. Siden da har den lidt en

forringelse for hvert år. Der har altså over de seneste 5 regnskabsår været nedgang i

likviditetsgraden. I det senest afsluttede regnskabsår - 2013 - lå likviditetsgraden på 173,61%. Det

svarer til et fald på 69,89 procentpoint over 5 regnskabsår, hvilket er negativt.

likviditetsgrad

Opgave F: En forklaring på eventuelle forskelle mellem de nøgletal, som du har

årsrapporten tages der nemlig udgangspunkt i årets resultat, mens der i denne analyse tages

udgangspunkt i resultat før skat. Det giver altså nogle forskelle på nøgletallene.

Derudover er der også forskel på, hvordan OG (overskudsgraden) er beregnet. I denne analyse tages

der udgangspunkt i resultat af primær drift, mens der i årsrapporten er beregnet to forskellige

former for overskudsgrad. Den ene er beregnet med udgangspunkt i resultat af primær drift, ligesom

i denne analyse, mens den anden er beregnet med udgangspunkt i årets resultat.