1
Abstract
This assignment examines neo-Nazism in the USA and it focuses on the individuals who are
flourishing in neo-Nazi groups. In a combination of the subjects English and Social Studies this
assignment looks at young individual’s identity building in the modern society.
In English the films American History X and The Believer is being analysed, interpreted and
compared to each other, by using the hermeneutic method. The interpretation is focused on the
characters doubt in being a neo-Nazi.
As conclusion this assignment considers the two main characters of being very different. The main
character in American History X realizes his mistake and rejects his former opinion, but the main
character in The Believer is constantly in doubt about where he stands and ends up committing
suicide.
By using Anthony Giddens and Erik H. Eriksons theories is this paper explaining how young
individuals end up in these neo-Nazi groups. The assignment argues for the need of including other
aspects than sociology, in the matter of deciding who has a risk of becoming a neo-Nazi, for
instance the economical situation of the country.
2
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Nynazismen 3
Nynazismens udbredelse i USA 4
Analyse og fortolkning af American History X 5
Analyse og fortolkning af The Believer 10
Kort om filmiske virkemidler 13
Sammenligning af filmene 15
Identitetsdannelse i forhold til filmenes hovedpersoner 16
Nynazister i det senmoderne samfund 18
Konklusion 20
Litteraturliste 22
3
Indledning
Under anden verdens krig blev omtrængt 6 millioner jøder udryddet i koncentrationslejre efter
Adolf Hitlers befaling. Begrundelsen for dette var Hitlers racisme – eller racehygiejne, som han selv
kaldte det. Selvom verden blev rystet af chok, da omfanget af disse udryddelser blev offentliggjort,
er der efter anden verdens krig opstået nynazistiske organisationer verden over. Men hvor udbredt
er denne subkultur egentlig? Hvilke faktorer for nogen mennesker til at bliver nynazister?
Ved brug af sociologiske forklaringer og hermeneutiske analyse og fortolkning vil denne opgave
belyse fænomenet nynazisme i USA, med udgangspunkt i filmene American History X og The
Believer. Hvad får filmenes karakterer til at tvivle på deres nynazistiske overbevisninger? – og
hvordan kommer de ud af miljøet?
Nynazismen
Den nynazistiske bevægelse stammer fra den nazisme, som herskede under Adolf Hitlers
regeringstid i Tyskland. Denne subkultur er tæt beslægtet med sin forgænger, og mange nynazister
betragter Hitler som en profet, hvor værket ”Mein Kampf” er som Biblen i deres øjne.
Nynazismen kan defineres som: enhver form for social- eller politiskbevægelse, som går ind for
national socialisme, fascisme eller andre ideologisk tankegange, som var dominerende under Hitlers
herredømme.
1
Det kan være vanskeligt at generalisere fænomenet nynazisme – nogen nynazistiske organisationer
ligger overhovedet ikke skjul på, at de er nynazistiske. Som eksempel, blandt mange andre, kan
organisationer som: American Nazi Party, Aryan Nations og NSDAP/AO-USA nævnes. De har alle
et nazistisk navn, og de har symbolet svastika som logo. Andre opfatter ikke sig selv som
nynazistiske, til trods for deres politiske overbevisning tydeligvis har nazistiske rødder. F. eks. det
amerikanske parti The National Alliance, som har et meget negativt syn på jøderne, et synspunkt
som Hitler som bekendt også havde.
Derudover har nynazistiske grupper heller ikke altid en entydig mening om, hvem der i dag er
samfundets syndebuk. Nogen, som The National Alliance, mener stadigvæk det er jøderne. Andre
mener, at det er afrikanere, arabere, homoseksuelle, osv. Der er altså forskellige grene af nynazisme
og den befolkningsgruppe som diskrimineres er vekslende fra organisation til organisation. Dette
ser man også i filmene American History X og The Believer – i American History X er hadet
1
http://www.martinfrost.ws/htmlfiles/neonazism1.html#Neo-Nazism_in_the_USA
4
centreret imod farvede – hovedsagligt sorte mennesker, hvor det i The Believer er centreret imod
jøder.
Nynazismens udbredelse i USA
Der findes nynazistiske organisationer i mange lande verden over. I Amerika er organisationerne
dog små med et meget begrænset antal af medlemmer. Bill White, som er formanden for det
amerikanske, nynazistiske parti American National Socialist Workers Party, anslår i et interview fra
1.juni 2008, at der ca. er 6000 amerikanere, som er aktive nynazister.
2
I forhold til USA’s
befolkningstal på godt 300 mio. lyder 6000 nynazister ikke af meget. Dog er der mange individer
som har racediskriminerende holdninger, uden de nødvendigvis er nynazister. Dette ser man også et
eksempel på i filmen ”American History x”, hvor faderens racistiske holdninger påvirker sønnerne
til at blive nynazister. Individer som disse er svære at identificere og det er stort set umuligt at finde
ud af, hvor stort et tal af befolkningen som har racistiske holdninger.
Ikke desto mindre er de nynazistiske grupper synlige i det amerikanske samfund, da de ofte gør sig
bemærket ved offentlige demonstrationer, på internettet via deres hjemmesider mm.
3
Derudover er
der mange nynazister som ser meget ekstreme ud, hvad angår påklædning og kropsudsmykning –
herunder tatoveringer. Mange markerer, at de er nynazister ved at barbere sig skaldet. Heraf er
begrebet ”skinhead” opstået, som også ofte forbindes med en person som er oprørsstifter. I det hele
taget bliver nynazisme forbundet med en voldelig ideologi, hvilket formentlig skyldes udfaldet af
nazismen og de mange overfald, som er begået af nynazister.
4
I en række lande er det forbudt at stifte organisationer, som relaterer til nazisme, men i USA er det
lovligt. Argumentet for dette er amerikaneres ret til ytringsfrihed, hvilket er en af USA’s mest
fundamentale værdier, som stammer helt tilbage fra uafhængighedserklæringen. Der er derfor en
meget lille sandsynlighed for at nynazisme, svastika osv. nogensinde vil blive ulovligt i USA.
Nynazisterne i USA har til gengæld ikke nogen politisk indflydelse på landsplan, da de som
tidligere nævn er en minoritet på ca. 6000 mennesker.
Det er meget beklageligt, at jeg ikke har været i stand til at redegøre bedre for udbredelsen af
nynazisme i USA. Det skyldes at jeg ikke kunne finde nogen eksakte medlemstal, statistikker o.l.
2
http://neo-nazism.blogspot.com/2008/06/interview-with-bill-white.html#links se bilag 1. BEMÆRK dette er kun et
skøn!
3
George Michael, The Enemy of My Enemy: The Alarming Convergence of Militant Islam and the Extreme Right,
Lawrence: University Press of Kansas, 2006
4
http://en.wikipedia.org/wiki/Neo-Nazism#United_States
5
Jeg har bl.a. søgt på de forskellige organisationers hjemmesider og jeg har skrevet til dem for at få
oplysninger om medlemstal, men har desværre ikke fået svar.
Analyse og fortolkning af American History X
Filmen ”American History X” er en fortælling om to brødre Derek og Daniel
5
Vinyard, som begge
havner i en nynazistisk omgangskreds – en bande ved navn DOC(Disciples of Christ).
Hovedaktøren bag gruppen er den manipulerende Cameron Alexander, men lederen udadtil er
Derek. Filmens handling er kronologisk opbygget med mange flashbacks, men den egentlige
handling strækker sig kun over ca. et døgn – fra Derek bliver løsladt om morgenen til den næste
morgen, hvor Danny bliver skudt. Det er altså inden for disse 24 timer at henholdsvis Derek og
Danny får deres flashbacks.
Danny får stillet til opgave at skrive en stil om sin broders liv, som straf for at aflevere en stil om
”Mein Kampf”. Stilen om Derek bliver dermed rammen om filmens fortælling dvs. at historien
bliver fortalt ud fra Dannys synsvinkel, bortset fra flashbacket fra Dereks afsonings tid, hvor det er
Derek, som er fortælleren.
Brødrene bor sammen med deres to søskende og moder i et hus på Venice Beach. Venice Beach er
et socialt belastet miljø, hvor der er en majoritet af sorte og andre immigranter. Som man ser i
filmen, er der ghettodannelse, som fører til gruppedannelse i form af bander og det udvikler sig
hurtigt til en krig: de hvide mod de sorte.
Konflikterne starter i det små med stødende ord, som man ser da de spiller basketball
6
, men det
udvikler sig hurtigt til voldeligheder og overfald, som da alle medlemmerne af DOC overfalder
supermarkedet, som er arbejdsplads for et stort antal immigranter.
7
Derek er den ældste af de to brødre, og det er helt åbenlyst under hans indflydelse, at Danny bliver
nynazist. Dette er tydeligt i scenen, hvor Derek lige er kommet ud af fængslet og de to brødre har en
diskussion vedrørende Dannys stil om ”Mein Kampf”. Danny:”I was doing it because I thought you
would be happy.”
8
I denne scene viser Danny også stolt sin DOC tatovering frem, som Cameron
har lavet på ham, for at bekendtgøre at han officielt er et medlem af gruppen.
5
Daniel bliver kaldt Danny I filmen.
6
Kapitel 7 ”The Basketball Game” (flashback)
7
Kapitel 11 ”Shopping Spree” (flashback)
8
Kapitel 9 ”Was that Sweeney on the Phone?” 29 minutter inde i filmen
6
Derek udviser stor bekymring og frustration over sin lillebrors tilsyneladende entusiastiske tilgang
til DOC. Derek har på dette tidspunkt lagt sin fortid som nynazist bag sig, og ved at det er ham, der
står til ansvar for Dannys skæbne. Da Danny viser ham sin tatovering ved Derek tydeligvis ikke,
hvordan han skal reagere. Denne situation viser tydeligt Dereks afmagt, da han ingenting siger og
klapper ham bare på skulderen med et bekymret ansigtsudtryk.
Danny tvivler flere gange på de synspunkter, som hans omgangskreds pådutter ham, og det kommer
til udtryk flere steder i filmen: Danny:”I hate everyone that isn’t white Protestant (…) some of them
are all right I guess.”
9
Dette citat underbygger også faktummet at Danny ikke er fuldkommen
konverteret til nynazismen endnu, og at han stadigvæk har en selvstændig tankegang. Han mener
ikke, at alle sorte nødvendigvis skal hades, men han har nogle dårlige oplevelser med sorte, hvor de
har opført sig uacceptabelt. Eksempelvis da Danny redder en hvid skolekammerat, fra at få tæsk af
en flok sorte elever. En af dem siger til Danny: ”Want some too bitch? What’s wrong with you? You
wanna die? Punk ass whiteboy”
10
På trods af Dannys negative erfaring generaliserer han ikke, i
modsætning til de andre medlemmer af DOC, hvilket synliggøre hans kritiske sans og dermed
intelligens.
Da Derek og Dannys fader dør, søger Danny en ny faderfigur i Derek. Hvilket virker naturligt, da
Danny højst sandsynligt altid har set op til sin storebror. I flashbacket, hvor moderens nye kæreste,
Murray, er til middag ses det tydeligt, hvor meget Danny ser op til Derek. Det hele ender i kaos
over en diskussion vedrørende sorte, og Derek går amok på både sin søster, moder og Murray. Da
hele episoden er overstået siger Danny bare: ”I Trust you, Derek”
11
.
Selvom Danny prøver at stoppe sin broder i overgrebet på deres søster, har han en vis tillid til, at det
Derek gør, er det rigtige. Dannys måde at reagere på overfor Dereks handlinger, bunder
formodentlig i, at han ikke er i stand til at overskue de aspekter, som skabte denne ubehagelige
konflikt. Han føler ikke, at Dereks holdninger om sorte er forkerte, da det er de samme synspunkter,
deres fader havde og antageligvis ofte fremlagde ved middagsbordet. Han er med andre ord vant til
dem og anser dem for at være fuldkommen normale. Det forekommer ham derfor helt naturligt at
støtte sin bror.
Inden middagen bliver ødelagt af den voldsomme diskussion, har Danny og Murray en samtale,
hvor man som observatør får indtrykket af, at Danny bryder sig om Murray og ser ham som en
potentiel ny faderfigur, men efter diskussionen falder den idé til jorden: man ser, hvor tungsindigt
9
Kapitel 8 ”Derek Returns from Prison” 26,30 minutter inde i filmen.
10
Kapitel 5 ”The Boys Room” 11,09 minutter inde i filmen
11
Kapitel 12 ”The Vinyards” 48,30 minutter inde i filmen (flashback)
7
Danny kigger ud på moderen og Murray, som tager afsked med hinanden, samtidig med han tager
afsked med ideen om en ny faderfigur.
12
Det er først efter denne scene, at Danny siger, at han stoler på Derek. Denne situation kan tolkes
som vendepunktet for Danny, hvor han erkender, at Derek har overtaget rollen som manden i huset,
og derfor har tillid til, at han kan rette op på familien igen.
Før faderens død har Derek intet problem med sorte mennesker. Han beundrer endda sin
engelsklærer, Sweeney, som er sort. I flashbacket før faderens død, hvor familien er samlet om
middagen, fortæller Derek sin far om Sweeney og at de for tiden læser ”black literature”. Faderen
bliver straks hånende og nedladende: ”What is it black history month?”
13
Derek prøver at
argumentere for sin og Sweeneys sag, men faderen fortæller ham indirekte, at sorte mennesker er
samfundssnyltere, og at de tager de hvides arbejde. Faderen runder af med at opfordre Derek til at
være kritisk og siger, at dét Sweeney lærer ham er ”nigger bullshit”
14
I modsætning til Danny
søger Derek ikke en ny faderfigur, men overtager derimod rollen som manden i huset, hvilket også
klargøres i scenen med Murray. Derek begrunder sit had til Murray med at han er jøde, dog kan
dette også tolkes som om at Derek ikke har brug for en ny faderfigur og er vred over at moderen er
klar til at komme videre, når han ikke selv er. Hans sorg overskygges af vrede, og Derek adopterer
faders synspunkter med hensyn til sorte mennesker. Hans had forstærkes ydereligere af visheden
om, at faderens morder var sort.
Derek lader sin vrede styre ham mere og mere. Til sidst har han ingen selvkontrol overhovedet: han
opfordre til overfaldet af supermarkedet i kapitel 11, han får nær kvalt sin søster i kapitel 12 og i
kapitel 14 dræber han to sorte mennesker. De mord Derek begår, er fuldstændig overlagte, men han
tænker ikke klart. Faktummet, at han myrder dem på grund af, at de vil stjæle den bil, som han
havde fået af sin fader, er meget vigtig. Bilen har stor affektionsværdi for Derek, og at det så tilmed
er sorte mennesker, som bryder ind i den, får Dereks aggressioner til at løbe af med ham.
Derek bliver så ophidset, at han ikke længere kan skelne mellem episoden, hvor hans fader blev
dræbt og den igangværende situation: ”My father gave me that truck, you motherfucker! You ever
shoot at firemen? Coming here and shooting my family?”
15
Dette citat viser håndgribeligt, at Derek
projekterer sit had fra faderens morder over på tyven.
12
Kapitel 12 ”The Vinyards” 47,16 minutter inde i filmen (flashback)
13
Kapitel 27 “Dad” 1 time og 35,40 minutter inde i filmen (flashback)
14
Kapitel 27 “Dad” 1 time og 37,39 minutter inde i filmen (flashback)
15
Kapitel 14 “I Go Back to that Night Again and Again in My Mind” 51,39 minutter inde i filmen (flashback)
8
Måden, Derek reagerer på efter mordet, er nærmest uhyggelig: han smiler til sin dybt chokerede
lillebror og vipper med øjenbrynene, på trods af at politiet er i færd med at anholde ham. Derudover
prøver han på intet tidspunkt at flygte eller gøre modstand på anden vis, hvilket tyder på, at han ikke
selv mener, at han har gjort noget forkert. I det øjeblik politimanden ligger ham i håndjern og
trækker ham, væk forsvinder hans smil, som om det først nu går op for ham, hvilke konsekvenser
hans handling vil få. Det kan dog også tænkes, at Derek sætter en facade op for ikke at afsløre
sagens alvor overfor Danny og først lader hans sande følelser komme frem, når han er ude af syne.
Danny ligger ikke skjul på at han føler sig medskyldig i morderne: “I go back to that night again
and again in my mind. I tried to stop it from happening”
16
Hvis ikke Danny havde fortalt Derek, at
der var indbrud i hans bil, ville han nok ikke have opdaget det før dagen efter. Han er bevidst om
dette og føler sig både skyldig over morderne og i at Derek skal i fængsel. ”In my mind I imagine
what would have happened if I haven’t gone into that room and told him.”
17
Selvom Danny allerede havde deltaget lidt i DOC’s aktiviteter, er det først efter Derek bliver
arresteret, at han for alvor bliver en del af gruppen. Danny føler sig svigtet og overlagt til sig selv,
da Derek kommer i fængsel, hvilket kun er naturligt, da det er anden gang i hans liv, at han bliver
efterladt af sit forbillede i form af en faderfigur.
Danny:”It didn’t take long for Derek to make a name for himself. And Cameron knew just how to
use it. He send Derek to the kids, to the frustrated ones (…) Don’t just be some punk – be a part of
something”
18
Danny siger dette med irritation – i selve situationen kunne han ikke se at Cameron i
virkeligheden udnyttede dem, men i dette flashback kan han se det. På daværende tidspunkt passede
Danny perfekt på overstående definition, og var derfor et let offer for Camerons manipulation. Det
er først efter, Derek har fortalt om hans oplevelser i fængslet, at Danny når til erkendelsen af, at
Cameron egentlig har udnyttet ham, og at hele grundtanken bag DOC er forkert.
Dereks åbenbaring kommer gradvist gennem fængselsopholdet. De nynazister han sidder inde med,
anser han for at være falske, da de handler narkotika med de farvede indsatte. Han føler sig forrådt
af ”sine egne”: ”He didn’t believe in shit! None of them did!”
19
Derek er på dette tidspunkt meget
idealistisk, hvad angår nynazisme, og mener at enhver form for kontakt med farvede mennesker er
et brud på de idealer, han har levet efter siden faders død.
16
Kapitel 14 “I Go Back to that Night Again and Again in My Mind” 50,46 minutter inde i filmen (flashback)
17
Kapitel 14 “I Go Back to that Night Again and Again in My Mind” 53,07 minutter inde i filmen (flachback)
18
Kapitel 10 ”American History X by Daniel Vinvard” 32,18 minutter inde i filmen (flashback)
19
Kapitel 22 ”The Truth about White Supremacy” 1 time og 16,10 minutter inde i filmen (flashback)
9
Kapitlet hedder ”The truth about white supremacy”, hvilket indikerer at Derek indser, at konceptet
bag nynazismen, og de mennesker som florerer i det miljø er spil for galleriet. Tilsyneladende får
dette Derek til at tvivle på sine egne idealer, da han efterfølgende holder sig væk fra gruppen og
begynder at spille basketball med de farvede indsatte.
20
Samtidig opbygger han et venskab til sin
sorte medfange, Lamont. Lamont får ham til at indse, at alle farvede mennesker ikke nødvendigvis
er dårlige personer, og det er sammen med Lamont at man første gang i filmen ser Derek grine.
21
Dette kan tolkes således, at Derek er klar til at komme videre efter tabet af sin fader. Han begynder
at se verden i et andet perspektiv, hvor sorte mennesker ikke nødvendigvis har skylden for alt
negativt. Lamont holder hånden over Derek, da de andre farvede medfanger pønser på at gøre ham
fortræd, hvilket bekræfter ham i hans nye menneskesyn.
Dog er det først, da Sweeney besøger ham efter overfaldet, at hele hans livsopfattelse og
selvforståelse krakelerer. Sweeney:”Has anything you have done made your life better?”
22
Derek
bryder sammen, da han indser, at alt, hvad han har fortaget sig siden sin faders død, kun har gjort
livet værre både for sin familie og sig selv.
Scenen, hvor Danny og Derek tager alle deres nynazistiske plakater og symboler ned fra væggen, er
meget essentiel for filmen. Situationen symboliserer, at de begge er afklaret med, at deres fortid
som nynazister var en fejltagelse, og de er parate til at starte et nyt liv.
Faktummet, at Danny bliver myrdet i slutningen af filmen, understrenger en vis skæbnens ironi –
Danny og Derek har besluttet at starte et nyt liv uden nogen form for racediskrimination eller andet
had, hvorefter Danny bliver skudt af en sort person. Den samme person som Danny tidligere i
filmen har haft en konflikt med bl.a. på baggrund af hans daværende holdninger. Der er her belæg
for at inddrage begrebet ”Poetic Justice”
23
, da Derek bliver straffet for de liv han har taget, ved at
han selv bliver frarøvet sin lillebror. Det var ikke nok, at han blot indså sin fejltagelse.
Budskabet med denne tragiske slutning er at selvom en givet person omlægger sine holdninger,
opgiver sin vrede og had, er det ikke ensbetydende med at en anden givet person gør tilsvarende.
Der vil med andre ord altid være individer i samfundet, der tager de forkerte beslutninger.
20
Kapitel 23 ”You Don’t Get Six Years for Stealing a TV” 1 time og 20,52 minutter inde i filmen (flashback)
21
Kapitel 22 ”The Truth about White Supremacy” 1 time og 18,19 minutter inde i filmen (flashback)
22
Kapitel 24 ”The Attack” 1 time og 24,56 minutter inde i filmen (flashback)
23
Poetic justice er et litterært begreb som bruges når forfatteren enten straffer eller belønner karakterens handlinger.
10
Analyse og fortolkning af The Believer
Hovedpersonen i ”The Believer” er den unge Daniel Banilt, som lever et dobbelt liv - han er både
nynazist og jøde. Hans venner ved ikke han er jøde og hans familie, foruden hans søster, ved ikke
han er nynazist. Filmen handler om de gerninger Daniel begår som nynazist, og de indre konflikter
han derfor kæmper med på grund af sin jødiske baggrund. Filmens handling er kronologisk
opbygget, men der er gentagende flashbacks fra Daniels barndom, hvor han har diskussioner med
sin lærer i yeshivaen.
24
Da Daniel selv er jøde, ved han alt om religionen og de retningslinjer, som man som jøde er
forpligtede til at følge. Han synes, at de er yderst meningsløse, og beskriver selv jødedommen som
”Nothing but nothingness”
25
, hvilket er en af grundene til han bliver nynazist.
I filmen ser man flere situationer, hvor Daniels holdninger om jødedommen fører til chikane og
vold, f. eks i åbningsscenen, hvor han overfalder en jøde. Det er tydeligt, at Daniel prøver, at
provokere jøden til at slå ham, ved at træde ham over tæerne og slå hans bog ud af hånden på ham.
Til sidst begynder Daniel at slå løs på ham og råbe:”Hit me! Hit me! Fucking hit me! Please!”
26
Dermed forsøger han, at få jøden til at bryde jødedommens regelsæt. Da Daniel selv synes at
regelsættet er irrationelt, forsøger han at få jøden til at indse det samme. Citatet illustrerer også, at
han er irriteret over, at jøder ikke forsvarer sig selv, hvilket også kommer til udtryk i et af hans
flashbacks: ”All Jews are good at is being afraid and being sacrificed”
27
Der er ingen tvivl om, at
Daniel betragter jøderne som værende svage, hvilket får ham til at hade dem og dermed sit jødiske
jeg, endnu mere.
Under kurset i sensitivitetstræning, hvor den tidligere koncentrationslejrfange fortæller om, hvordan
hans søn blev dræbt, får Daniel bekræftet sin teori om at jøder er svage, og ikke er i stand til at
forsvare sig selv. Daniel går fra kurset med den overbevisning at de tidligere koncentrations-
lejrfanger mangler at lære en vigtig lektie: ”Kill your enemies”
28
Historien gør alligevel et stort indtryk på Daniel, og han begynder at forstille sig selv som den
sergent, der spidder barnet med bajonetten, hvilket kan tolkes som symbol på hans nynazistiske jeg.
Parallelt med denne forestilling reparerer han skriftrullen med flammealfabetet, hvorefter han
24
En slags skole, hvor man som jøde lærer om jødedommen.
25
Kapitel 8 ”Antisemitism” 1 time og 12,41 minutter inde i filmen
26
Kapitel 1 ”Hit me! Please” 5 minutter inde i filmen
27
Kapitel 7 ”Assassination” 56,16 minutter inde i filmen (flashback)
28
Kapitel 6 ”Sensitivity training” 44,27 minutter inde i filmen
11
binder sin tallit
29
om maven, så hans nynazistiske venner ikke kan se den. Denne episode viser
tydeligt den konflikt Daniel har med sig selv – han ønsker at udrydde jøderne, men samtidig prøver
han at holde de jødiske traditioner hellige. Nogle af de handlinger, som Daniel og hans venner
fortager sig, er mere i strid med hans jødiske identitet end andre. Episoden, hvor de bryder ind i en
synagoge og laver hærværk, kommer Daniels indre konflikt til udtryk: ”Shut up! Fuck you”
30
. Det,
at han siger dette højt til sig selv, viser tydeligt det paradoks, som hans nynazistiske jeg og hans
jødiske jeg skaber. Under hele begivenheden ses Daniels ubehag især ved hans sørgmodige øjne,
udtalelser og handlinger. F. eks. prøver han så vidt muligt at holde det hellige flammealfabet uberørt
af de andre, og hver gang en af dem tråder på det, ses det tydeligt, hvor dårligt han får det.
31
Denne splittelse vokser sig gradvist større og eskalerer, da Daniel møder nogle gamle jødiske
venner, som inviterer ham i synagoge. Han begynder at praktisere jødedommen i stigende grad,
samtidig bliver den nynazistiske gruppe, som han er medlem af, organiseret, hvilket medfører at
Daniel bliver mere politisk aktiv som nynazist. De to sider af Daniel følger hinanden – når den ene
del af ham vokser, vokser den anden tilsvarende. Dette gør at disse to sider af hans identitet aldrig
kan forenes. Derudover indvilliger Daniel i at lære sin kæreste Carla hebraisk og hun gennemskuer
hurtigt hans hemmelighed, og vil udfører de jødiske ritualer. Carlas entusiastiske tilgang til
jødedommen er tydeligvis til stor irritation for Daniel – han ønsker ikke, at hun skal være en del af
den religion, som han ikke selv kan acceptere. Desuden gør dette ham kun endnu mere splittet, da
han er meget forelsket i hende.
I kapitel 5 forekommer der endnu en episode, hvor Daniel prøver at få en ortodoks jøde til at
indrømme, at hans religion er tåbelig: ”It is stupid though, all right? Admit that it is stupid!”
32
Det
er meget vigtigt for Daniel, at få andre jøder til at erkende, at deres religion er åndssvag. Daniel tror
måske, at det vil hjælpe på hans selvforståelse, hvis han kunne blive bekræftet i, at han ikke er den
eneste jøde, som stiller spørgsmålstegn ved religionen.
En af nynazisterne fra Daniels omgangskreds ved navn Drake, får hurtigt en fornemmelse af
Daniels sande jeg. De andre fra gruppen opfanger overhovedet ingen af de iøjnefaldende signaler,
Daniel udsender, som tyder på at han er af jødisk afstamning. Da en af dem spørger Daniel om,
hvorfra han har alt sin viden om jødedommen, argumenterer han ved at sige, at man ikke kan hade
noget, man ikke kender: ”How come you know all this shit?Daniel: How come you don’t?How can
29
”Tallit: bedesjal som bæres af Jødiske mænd.” Gyldendals leksikon
30
Kapitel 6 ”Sensitivity training” 45,44 minutter inde i filmen
31
Kapitel 6 ”Sensitivity training” 47,17 minutter inde i filmen
32
Kapitel 5 ”Countryside” 38,48 minutter inde i filmen
12
you say you hate Jews if you don’t know anything about them?”
33
Daniel får sin ven til at føle sig
ubegavet på grund af sin uvidenhed om jødedommen. Daniels veltalenhed og evne til argumentere
redder ham i denne situation, da de andre individer fra gruppen er mere eller mindre uintelligente,
og derfor ikke er i stand til at lure ham. Desuden er Daniel gruppens autoritet, hvilket gør det
naturligt for de andre ikke at stille spørgsmålstegn ved hans udtalelser.
Drake er en interessant karakter på grund af, at han allerede inden ovennævnte situation har
gennemskuet Daniel. Dette bliver tydeligt for observatøren i scenen, hvor Daniel skal lære at
skyde.
34
Daniel roser Drakes evne til at skyde, hvorefter Drake sigter efter den papfigur, som
forstiller en jødisk dreng, skyder hovedet af den, sender Daniel et iskoldt, hårdt blik og går. Dette
kan selvfølgelig også tolkes som om, at Drake markerer sit territorium, da Daniel er meget
dominerede i gruppen, men da han senere i filmen opdager Daniels tallit, siger han: ”Fucking kike!
I knew it!”
35
Her bliver det tydeligt, at han har været mistroisk overfor Daniel længe. I andre scener
kigger han også mistænksomt på Daniel, hvis han refererer til Biblen eller jødiske traditioner, f. eks.
i kapitel 5, da de besøger kosher-restauranten.
36
Det er bemærkelsesværdigt, at Drake fordufter efter at have opdaget at Daniel er jøde, i stedet for at
fortælle de andre sandheden om ham. Dette gør, at man som observatør føler, at der er noget lusket
ved Drake, som om at også han skjuler sin sande identitet: ”Drake: I was a Jew in a previous life”
37
Grunden til at han kan gennemskue Daniel så hurtig, er måske fordi han selv har jødiske relationer?
I slutningen af filmen slår Drake Manzetti ihjel, den jøde som Daniel talte om at dræbe. Dette kan
tolkes som at Drake, indirekte vil fortælle sin gruppe at handling taler højere end ord, og at Daniel
har det hele i munden.
Daniel er bevidst om, at hans dobbeltliv kun kan fungere i kræft af at offentligheden ikke ved, at
han er jøde. Derfor truer han journalisten Guy, med at begå selvmord, hvis han nogensinde
offentliggør sandheden om ham. Da Guy omsider får trykt den artikel, som afslører Daniels sande
identitet, er kløften mellem hans to personligheder så stor, at de er uforenelige. Daniel har allerede
planlagt sit selvmord således, at han læser bønnen ved alteret, når bomben eksploderer. Jeg tolker
ikke Daniels selvmord som et udtryk for, at han er bange for, at hans sande identitet bliver afsløret.
Meget tyder på, at det er hans erkendelse af, at de to sider af hans personlighed aldrig kan forenes
og frustrationen over dette, der driver ham til at tage sit eget liv.
33
Kapitel 5 ”Countryside” 47,31 minutter inde i filmen
34
Kapitel 5 ”Countryside” 34,07 minutter inde i filmen
35
Kapitel 7 ”Assassination” 55,34 minutter inde i filmen
36
”Kosher: fødevarer som det er tilladt jøder at spise ifølge Mosebøgerne og jødisk tradition.” Gyldendals leksikon
37
Kapitel 7 ”Assassination” 54,57 minutter inde i filmen
13
Dog forløber hans selvmord ikke helt som planlagt, da han opdager at Carla er til stede i synagogen
og da hun nægter at gå, bliver han nødt til at fortælle om bomben. Daniel tænker igen på historien,
som den tidligere koncentrationslejrfange fortalte, men denne gang forestiller han sig, at han både er
sergenten og jøden, og at det er jøden, der angriber sergenten. Dette synes at være et symbol på det
endelige opgør mellem Daniels nazistiske og jødiske jeg. Faktummet, at Daniels jødiske jeg
angriber det nazistiske jeg, er meget vigtigt. Her erkender Daniel, at selvom han er jøde, er han i
stand til at kæmpe for sig selv, og beskytte dem han elsker, som i dette tilfælde er Carla. Det er
derfor han advarer dem om bomben – for at redde hende.
Det kan diskuteres hvorvidt Daniel opgiver sine nynazistiske holdninger eller ej. Set i lyset af, at
han redder jøderne i synagogen fra at dø, må man antage, at han har opgivet daværende holdninger.
Dog kan der argumenteres for, at hans motiv er at redde Carla. Desuden ville han ikke fuldføre
selvmordet, hvis han ikke hadede jøder, og dermed ikke hadede sig selv.
Efter sin død havner Daniel på trappeopgangen, til den jødiske skole han gik i som barn. Her bliver
han bekræftet i, at jødedommen er ”Nothing but nothingness” – hver gang han løber op af
trapperne, står læreren foran ham og snakker om en diskussion, de engang havde. Først tredje gang
siger han: ”Danny stop! Where do you think you are going? Don’t you know? There is nothing up
there.”
38
Dog kan denne slutning alternativt tolkes, som at Daniel bliver straffet af Gud, fordi han
ikke har fulgt regelsættet for jødedommen og dermed ikke været en god jøde.
Titlen “The Believer” er særdeles interessant. Der er ingen tvivl om, at det er Daniel, som er den
troende, men spørgsmålet er: hvad tror han på? Han tror både på sin egen opfattelse af jødedommen
og de nazistiske idealer. Samtidig er titlen meget tvetydig, da Daniel tvivler stærkt på sin religion.
Han er ikke jødisk på den traditionelle måde, men har sin egen opfattelse af Gud, som værende en
ubarmhjertelig tyran: ”I’m the only one who does believe. I see him for the power tripe madman
that he is.”
39
Dette citat understøtter at Daniel tror på Gud – hans Guds opfattelse er meget
anderledes fra de andres, og det er denne faktor, som skaber splittelsen.
Kort om filmiske virkemidler
Det vigtigste, og mest iøjnefaldende, filmiske virkemiddel i filmen American History X er brugen
af sort/hvid-effekten. Sort/hvid-effekten gør observatøren opmærksom på, at der er tale om
flashback, da man som regel forbinder sort/hvid med fortiden – f. eks. gamle billeder og film. I og
38
Kapitel 11 ”Sanctuary” 1 time og 36,45 minutter inde i filmen
39
Kapitel 7 ”Assassination” 56,20 minutter inde i filmen (flashback)
14
med at filmens handling er opbygget på flashbacks, er det muligt at instruktøren bruger sort/hvid-
effekten som et virkemiddel, så observatøren lettere kan gennemskue, hvornår der er flashback, og
hvornår der er nutidig handling.
I Dereks sidste flashback, ser man Danny og Derek som små, hvor de er ved en strand. Dette
flashback er det eneste i filmen, som ikke er sort/hvid, hvilket kan tolkes som om, at det er et
positivt minde, hvorimod de andre flashbacks fra brødrenes tid i DOC er negative minder.
Sort/hvid-effekten har, set i dette perspektiv, også en symbolskværdi, hvor de farveløse minder
symbolisere deres mørke fortid.
I filmen er der ingen specielle effekter i form af lys eller lyd. Til gengæld bruges der reallyd, hvilket
gør filmen realistisk. Derudover bruges der stemnings skabende baggrundsmusik, hvilket har en
følelsesforstærkende effekt. F. eks i kapitel 14, hvor Derek skal til at dræbe en af biltyvene, bliver
musikken meget hård og brutal, hvilket understøtter det brutale i den givne situation.
I The Believer har musikken en væsentlig rolle, angående de filmiske virkemidler. Enkelte
musikstykker går igen flere gange i filmen, hvilket medfører en genkendende fornemmelse og
musikstykket får tilført en særlig værdi – en speciel følelse. F. eks. det musikstykke som spilles
under Daniels slås kamp med en anden nynazist i kapitel 5, er det samme som også bliver spillet, da
Daniel skyder Drake i benet i kapitel 7. Det er et musikstykke med højt tempo, hvilket bidrager til
den ophidsede stemning i scenerne.
Inden Daniel får et flashback, forsvinder reallyden hver gang, og man begynder at kunne høre
stemmerne fra flashbacket imens det nutidige billede stadig vises. Denne effekt skaber en følelse af,
at iagttageren bliver suget tilbage i tiden til den givne situation.
Sort/hvid-effekten bliver også brugt i The Believer, dog ikke i samme grad eller med samme
formål. Sort/hvid-effekten bliver brugt de gange, hvor Daniel forstiller sig selv som henholdsvis
sergent og jøde under 2. verdens krig. Effekten bliver i dette tilfælde brugt til at vise en forestilling
og ikke at flashback som i American History X. I Daniels forestilling er der hverken brugt reallyd
eller lydeffekter, og i og med at den også bliver vist i sort/hvid, virker det smalfilmsagtig.
Baggrundsmusikken i forestillingerne bliver mere brugt til at skabe en bestemt stemning end til at
give et realistisk billede.
15
Sammenligning af filmene
Med hensyn til fortællerkomposition er filmene meget ens, de er begge kronologisk opbygget med
flashbacks. Dog har American History X en synlig fortæller i form af Dannys stil, og der
forekommer mange flashbacks, hvor en del af dem er meget lange og uddybende, hvilket giver dem
en større betydning for filmen, end i The Believer, hvor der kun er få korte flashbacks. Derudover
benyttes flashbackene med forskellige formål. I American History X bruges de til at fortælle den
udvikling, som Derek er gennemgået: fra en almindelig dreng, til nynazist og til en fornuftig ung
mand. I The Believer bruges de til at vise, at Daniel allerede som barn havde et alternativt syn på
jødedommen.
Selvom begge film beskæftiger sig med emnet nynazisme, er det ud fra to forskellige synsvinkler. I
American History X er der sat fokus på racediskrimination overfor farvede mennesker, hvilket bl.a.
bunder i det socialt belastede miljø, som filmen udspiller sig i. Hvorimod The Believer ser på
nynazismen ud fra et religiøst perspektiv, hvor der fokuseres på at Daniels had til jøder elementært
er forårsaget af, at han ikke kan acceptere religionen.
I American History X gennemgår Derek en positiv personlig udvikling, som munder ud i
erkendelsen af, hvor forkert det er at have et ubetinget had til farvede mennesker. Derimod forbliver
Daniel i The Believer når aldrig en erkendelse eller accept af ham selv - hans splittelse bliver blot
større og større, og til sidst indser han, at han ikke kan leve med sig selv og begår selvmord. Daniel
når aldrig til det punkt, hvor han forkaster jødedommen fuldstændig og kun vil være nynazist eller
omvendt, her er derfor ikke tale om en positiv udvikling derimod en negativ.
Udover dette har filmenes to hovedpersoner meget tilfælles, de er begge intelligente og
velformulerede unge mænd. I begge film ses det tydeligt, hvordan deres taleevner hjælper dem til at
overbevise andre om deres nynazistiske holdninger. Både Derek og Daniel ender med at blive
straffet – selvom Dereks udvikling endte positivt, mistede han sin lillebror, og Daniel er efter døden
dømt til at rende op af de uendelige trapper. I modsætning til Daniel, står Derek fuldstændig fast
ved de mord han har begået, og de andre nynazistiske aktiviteter han har været en del af, indtil han
får sin åbenbaring. Daniel får hurtigt dårlig samvittighed og prøver at rette op på de skader, han har
forårsaget, hvilket ses indlysende i scenen, hvor han sammen med sin nynazistiske omgangskreds
laver hærværk i en synagoge, og efterfølgende scene, hvor han reparerer den ødelagte skriftrulle.
Danny og Daniel kan også sammenlignes, da de begge er forvirret over deres identitet. Daniel
udfører de nynazistiske aktiviteter for at protestere imod sit jødiske jeg og sin jødiske opdragelse,
hvorimod Danny gør det for at imponere sin storebror.
16
Identitetsdannelse i forhold til filmenes hovedpersoner
Fænomenet dobbeltsocialisering er et centralt begreb, når man snakker om identitetsdannelse i det
senmoderne samfund. Her er der tale om at børn og unges socialisering ikke opdeles i primær og
sekundær socialisering længere, men at disse smelter sammen. Dobbeltsocialisering betragtes
hovedsagligt som en god ting, da mange sociologer mener, at det giver barnet/den unge bedre
mulighed for at tilpasse sig i det senmoderne samfund.
40
For nogen individer kan
dobbeltsocialisering gøre mere ondt end godt. F. eks. hvis individet fra hjemmet bliver påduttet
nogle bestemte normer, værdier og holdninger, som ikke understøttes af institutionen, kan det skabe
stor frustration for pågældende individ. Den svenske socialpsykolog Lars Dencik har opstillet
modellen ”dobbeltsocialiserings sommerfuglen” som beskriver dette.
41
Sådan en situation kan føre til at individet bliver oprørsk imod forældrene, institutionen og/eller
samfundet, lignede situation ser man i filmene, i forbindelse med både Derek og Daniel. Derek
bliver pålagt sin faders racistiske holdninger i hjemmet og i sin uddannelsesinstitution læser han
”black literature” og har en sort lærer. Ligeledes lærer Daniel en alternativ tilgangsvinkel til
jødedommen af sin fader – en holdning han får problemer for i yeshivaen.
42
Det er et faktum at nogen unge omgås i negative sociale arenaer, dette kan begrundes med behovet
for at opnå anerkendelse. Som Peter Høilund
43
påpeger, er det bedre at få anerkendelse i eventuelle
kriminelle eller andre negative forbindelser, end slet ikke at bliver anerkendt.
44
Som man ser i filmen The Believer, bliver Daniel aldrig anerkendt som jøde på grund af sine
alternative fortolkninger af jødedommen, derimod bliver han som nynazist anerkendt for sine
interessante teorier og veltalenhed, hvilket kan være en mulig årsag til, at han søger dette miljø.
I forbindelse med Daniels identitet, er det relevant at se på socialpsykologen Erik H. Eriksons
udviklingsteori. I Eriksons udviklingsteori argumenterer han for, at hvert individ har 8
socialisationsstadier,
45
hvor det indlærer roller, normer og at begå sig i samfundet. Jeg vil her
fokusere på det 5. stadie, som typisk finder sted i alderen 12-20, da opgaven beskæftiger sig med
unge. Erikson mener, at alle unge gennemgår en identitetskrise i dette stadie, nogen kommer bedre
igennem den end andre. Erikson fastslår, at der i 5. stadie er risiko for, at den unge kan få
40
Sociologi ABC side 22
41
http://pluto.hive.no/pluto2003/cathberg/pedagogikk/2_klasse/dobbelsosialisering/dobbelsosialisering.htm Se
modellen i bilag
42
Kapitel 3 ”Questions” 18,51 minutter inde i filmen (flashback)
43
Professor i bl.a. sociologi
44
Sociologi ABC side 57
45
Se bilag for oversigt af de 8 stadier
17
identitetsforvirring. ”Når de unge ikke kan finde sig selv, finde en acceptabel rolle eller et ståsted
osv. opleves identitetsforvirring – en følelse af ikke rigtig at vide hvem man er, eller hvad man vil i
livet”
46
Ifølge denne definition kan det konstateres, at Daniel oplever en identitetsforvirring.
Erikson mener, at følgerne af en identitetsforvirring kan føre til sammenbrud i form af misbrug eller
lignede, i Daniels tilfælde medfører det selvmord.
I filmen The Believer hverken ser eller hører man om Daniels moder, men moders fravær kan spille
en væsentlig rolle i Daniels fejlende identitetsdannelse. Erikson mener, såvel som andre psykologer
og sociologer, at der bag en vellykket identitetsdannelse ligger en god opvækst, og hvis individet
mangler en af sine forældre kan det gå stærkt udover opvæksten.
I Eriksons udviklingsteori, forekommer begrebet negativ identitet, som i forbindelse med Derek er
interessant. Ifølge Erikson dannes en negativ identitet, hvis en eller flere af de tidligere stadier er
mislykket, eller det pågældende unge menneske har haft traumatiske oplevelser. Den negative
identitet defineres ved, at den modsætter sig forældrenes eller samfundets ønsker.
47
Erikson mener,
at den unge bevidst såvel som ubevidst vælger at gøre oprør imod forældrenes eller samfundets
normer og værdier.
Denne definition passer godt på Derek: han har en traumatisk oplevelse, hvor faderen bliver myrdet,
hvilket resulterer i dannelsen af den negative identitet, som gør oprør imod samfundet. Han mener,
at samfundets udlændingepolitik er utilstrækkelig: ”We need to open our eyes! There are over 2
million illegal immigrants bedding down in this stat to night. This stat spent 3 billion dollars last
year on services on those people who had no right to be here in the first place.”
48
Dette er et citat
fra Dereks tale lige inden DOC overfalder supermarkedet, hvilket gør det tydeligt at handlingen er
et oprør mod samfundet. Derudover hævder Erikson, at negativ identitet ofre skyldes sociale
problemer såsom, subkulturer, begyndende misbrug, bander, mm. Denne beskrivelse passer også
godt på Derek, da han er nynazist og medlem af banden DOC. Dog mener Erikson, at individet kan
overkomme den negative identitet og at individet bagefter vil se, hvor forkert det har opført sig,
hvilket også passer på Derek.
Eriksons teori er ikke lavet specifikt til det senmoderne samfund, dog synes jeg stadigvæk den er
aktuel, da den bl.a. kan anvendes på Daniel og Derek.
46
Udviklingspsykologiske teorier side 110
47
Udviklingspsykologiske teorier side 111
48
Kapital 10 ”American History X by Daniel Vinvard” 34,28 minutter inde i filmen (flashback)
18
Nynazister i det senmoderne samfund
Som nævnt i redegørelse kan nynazisme være et vidt begreb. Hvornår er man nynazist? - Er det når
man har holdningerne – eller skal man være politisk aktiv? Der kan være mange årsager til at unge i
det senmoderne samfund bliver nynazister som det gøres klart ved at kigge på de profiler filmens
hovedpersoner har. Hvis et unge mennesker i det senmoderne samfund har lignede kriterier, er det
ikke ens betydende med at de bliver nynazist. Man bliver nødt til, at tage andre aspekter i
betragtning såsom: de unges forældres holdning til farvede mennesker, indvandrere, jøder, ol., har
individet direkte eller indirekte dårlige erfaringer med overnævnte grupper, befolknings generelle
syn på disse grupper og mediernes fremlæggelse af disse grupper.
I den britiske sociolog, Anthony Giddens’ teori og identitetsdannelse, forklarer han at individet
løbende skaber en opfattelse af sig selv og dermed sin identitet. Giddens mener, at individets
holdning, normer og værdier tager form på baggrund af erfaringer fra begivenheder som individet
har.
49
Ud fra denne definition kan det antages, at et individ, som har dårlig erfaring med overnævnte
grupper, har risiko for at udvikle en racistisk eller nynazistisk identitet.
I forbindelse med identitetsdannelse taler Giddens desuden om de forskellige sociale rum som vi
færdes i, f. eks. skolen, fritidsjob, fritidsklub, familien, osv. Disse kalder han sociale arenaer.
Giddens mener, at individet har forskellige rolle som det påtager sig alt efter, hvilken social arena
individet befinder sig i. Man kan derfor tale om, at individet er med til at præge sine omgivelser,
samtidig med at omgivelserne er med til at præge individet.
50
I sociologien anser man mennesker for at være sociale individer, og i det senmoderne samfund taler
man om at der foregår en øget refleksivitet, dvs. at individerne spejler sig i deres omgivelser og i
hinanden, for at opnå større selvforståelse. De fleste sociologer er enige om at identitetsdannelse
foregår i samspil med det enkelte individs fællesskaber, hvilket gør de sociale arenaer og
refleksivitet yderst nødvendigt for det enkelte individs identitetsdannelse. Dog er det vigtigt at tage i
betragtning, at ikke alle sociale arenaer nødvendigvis er positive. Nogle unge færdes i sociale
arenaer i form af bander, som udfører kriminalitet og lignede, hvilket naturligvis medvirker til en
negativ identitetsdannelse, da de omgivelser og personer, som individet reflekterer sig i og præges
af i sådan et tilfælde, har dårlig indflydelse i forhold til samfundets opfattelse.
Giddens mener, at unge i det senmoderne samfund har en åben attitude overfor forandringer og
hurtigt opfanger nye tendenser. Dermed er unge i det senmoderne samfund mere modtagelige
49
Den nye psykologihåndbog side 172
50
Sociologi ABC side 39
19
overfor massemedierne,
51
og han mener, at medierne kan have stor indflydelse på unges normer og
værdier og dermed identitetsdannelse.
Befolkningens generelle holdning til farvede mennesker, indvandrere, mm. og mediernes
fremlæggelse af dem, har en klar sammenhæng – hvis medierne konstant fremhæver negative
episoder med disse grupper, bliver befolkningens generelle attitude til dem automatisk også negativ.
De unge, som er særligt modtagelige overfor mediernes manipulation, er typiske dem, som i deres
opvækst har oplevet en negativ socialisation enten i institution eller i hjemmet – eller sandsynligvis
begge steder. Hvis man betragter disse individer ud fra Eriksons udviklingsteori, er deres identiteter
er svage og de har derfor dårlig kritisk sans.
52
Disse unge kommer typisk også fra et belastet miljø,
hvor økonomien er dårlig og høj kriminalitet. Hvis medierne samtidig reporterer om negative
omstændigheder, som er skabt af farvede eller indvandrere, kan disse unge ikke se kritisk på sagen
og begynder muligvis at generalisere – med det samme er de nynazistiske holdninger skabt: ”Det er
deres skyld at vores situation er dårlig, de laver altid kriminalitet, de tager vores job, osv.”
Derudover kan behøvet for at være en del af et fællesskab også have en indflydelse på at nogen
unge havner i sådanne miljøer. Som tidligere nævnt betyder det meget for individet at være en del af
et fællesskab, og at få anerkendelse uanset om det er for positive eller negative handlinger.
Dog kan unge som kommer fra velfungerende hjem, som har haft gode forudsætninger for livet,
også havne i både nynazistiske og kriminelle miljøer. For at forklare dette vil jeg inddrage
sociologen Thomas Ziehe. Han taler om at man som individ i det senmoderne samfund har uendelig
mange muligheder og valg, i modsætning til det traditionelle samfund, hvor individets skæbne på
forhånd var valgt af familien og traditioner. Ziehe mener, at der kan være fare for at disse
muligheder og valg forvirrer de unge og bliver til krav om at leve op til forældrenes og samfundets
forventninger.
53
Nogen unge kan ikke overskue disse valg og kommer derfor aldrig videre med en
uddannelse. De har dermed mulighed for at havne i kriminelle omgangskredse. Tilsvarende
situationer kan tolkes, som de unges opgør imod forældrenes og samfundets høje krav til deres
socialisering.
Det kan være svært at bedømme, hvorvidt unge individer har større chance for at blive nynazister i
det senmoderne samfund eller ej. I bund og grund har samfundets velstand stor indflydelse på dette
fænomen. Ser man f. eks. tilbage på Nazi-tyskland, og hvordan hele den nazistiske bevægelse
51
Sociologi side 35
52
Udviklingspsykologiske teorier side 110
53
Sociologi side 65
20
dengang opstod, tyder det på at Tysklands meget pressede økonomiske situation havde meget at
gøre med udbredelsen af nazismen.
I denne forbindelse kan Maslows behovspyramide inddrages.
54
I den beskriver han mennesket
behov og i hvilke rækkefølge behovene skal opfyldes, før individet kan nå næsten skridt opad
pyramiden. Når individers fysiologiske behov, dvs. behovet for mad, drikke, hvile og varme, trues,
er de ikke i stand til at se kritisk på f. eks. politiske udsagn. Inden Hitler kom til magten var der
mange individer i Tyskland som sultede og leve på absolut eksistensminimum, hvilket gjorde det
muligt for Hitler så overtage Tyskland, trods sine ekstreme holdninger til jøderne.
Hvis man tager udgangspunkt i den verdens omspændende finanskrise, er det muligt at se lignede
tendenser. Dog er der ikke hungersnød i samme grad som der var i Tyskland efter første verdens
krig, men alene faktummet at nogen individer må sætte deres hus på tvangsaktion og bliver
arbejdsløse, annullerer straks de tre øverste – måske endda fire øverste behov, som Maslow
beskriver: behov for tryghed og sikkerhed, sociale behov, egoistiske behov og behov for selv
realisering.
I Danmark viser meningsmålinger, at Dansk Folkeparti aldrig har haft større opbakning blandt
befolkningen medhensyn til deres udlændingepolitik siden finanskrisen som bl.a. har medført højere
arbejdsløshed. Folks frustrationer går udover indvandrerne - en syndebuk, som Dansk Folkeparti i
årevis har peget på, men først nu får bred opbakning om.
Min pointe er ikke, at Danmark vil blive det nye Nazi-tyskland, men at folk i pressede situationer
har tendens til at finde en syndebuk, typisk en gruppe som afskiller sig fra majoriteten, som i dette
tilfælde er indvandrerne.
54
Ledelse og samarbejde side 64 se pyramiden i bilag
21
Konklusion
Nynazisme betragtes generelt set som en subkultur der går ind for racediskrimination og i nogle
tilfælde diskrimination imod religion og homoseksuelle. I USA er der omtrængt 6000 aktive
nynazister, dog er der mulighed for at der i den amerikanske befolkning er flere, som har
nynazistiske eller racistiske holdninger, men som ikke er politisk aktive.
Derek, som er hovedpersonen i American History X, kommer til at tvivle på sine nynazistiske
holdninger, da han i fængslet erfarer, hvor falske de nynazistiske indsatte er. Da de overfalder ham
og voldtager ham forkaster han fuldstændig sine fortidige holdninger, og han får en ægte ven, som
er sort.
Daniels tvivl er anderledes end Dereks. Kendsgerningen at Daniel både er jøde og nynazist får ham
til at tvivle på sine nynazistiske handlinger hele filmen igennem. Alt hvad han fortager sig som
nynazist gør kun denne tvivl større, og til sidst kan han ikke se anden udvej end at tage sit eget liv.
Der er mange faktorer, som kan skabe nynazistiske identiteter i senmoderniteten. Samtidig med at
kigge på sociologiske teorier, er det også vigtigt at tage andre aspekter i betragtning, såsom
befolkningens generelle holdning til udlændinge og landets økonomiske omstændigheder.
22
Litteraturliste
Film:
McKenna, David ”American History x”, 1998
Bean, Henry “The Believer”, 2001
Bøger:
Redigeret af Jerlang, Espen og flere ”Udviklingspsykologiske teorier” 4. udgave, 1.oplag 2008,
Hans Reitzels Forlag
Thorndal, Morten Hansen “Sociologi ABC” 2. udgave, 1. oplag 2010, Columbus
Brejnrod, Poul ”Sociologi” 1. udgave, 3. oplag 2009, Gyldendal
Heltbech, Henning og flere ”Ledelse og samarbejde 7. udgave, 2. oplag 1994,Udgivervirksomheden
Redigeret af Brørup, Mogens og flere ”Den nye psykologi håndbog” 2. udgave, 7. oplag 2006,
Gyldendals Uddannelse
Internet:
http://www.martinfrost.ws/htmlfiles/neonazism1.html#Ideology
Flemming Ravn Neft’s web side - Flemming Ravn Neft, lektor, cand.mag. et art. :
http://neft.dk/identitet.htm, http://neft.dk/socialearenaer.htm,
http://pluto.hive.no/pluto2003/cathberg/pedagogikk/2_klasse/dobbelsosialisering/dobbelsosialiserin
g.htm
http://neo-nazism.blogspot.com/2008/06/interview-with-bill-white.html#links
http://en.wikipedia.org/wiki/Neo-Nazism#United_States