Jacques og [navn fjernet]. 31/03/09

[navn fjernet] i ulande NG

1

Udvikling i ulandene Tanzania og Malaysia

Vi har fordybet os i ulandene Tanzania og Malaysia, og der er forsøgt afdækket den udvikling

landene hver især har gennemgået. Vi har samtidig forsøgt at forklare årsagerne til disse med

udgangspunkt i en række udviklingsteorier.

Tanzania

Arbejdsstyrken fordelt på hovederhverv i %

Tanganyika blev et selvstændigt land i 1961, efter at havde været et britisk mandat område.

Tanganyika og Zanzibar indgik en union – Den Forende Republik Tanzania. Regeringens politik i

Tanzania, var baseret på ”afrikansk socialisme”, som efter det kinesiske forbillede koblede

socialisme sammen med en afrikansk inspireret selvforsynings-selvtillidspolitik. På det økonomiske

område, indførtes en centraliseret planøkonomi. Dette medførte at store dele af økonomien blev

nationaliseret, og privat foretagsomhed generelt blev modvirket. Denne økonomiske politik

medførte i slutningen af 1970’erne et sammenbrud i økonomien. Man satsede derefter stærkt på

opbygning af sociale serviceydelser på landet, hvilket i første omgang medførte en betydelig

Jacques og [navn fjernet]. 31/03/09

[navn fjernet] i ulande NG

2

Tanzania har givet asyl til flygtninge fra mange lande. Det anslås at over 850.000 flygtninge

opholdt sig i Tanzania anno 2000. At have så mange flygtninge medfører en økonomisk, social og

miljømæssig belastning for Tanzania. Navnlig i grænseregionerne Kigoma og Kagera er det et

problem.

Den økonomiske strukturtilpasnings- og reformpolitik som Tanzania har ført siden 1986, har ændret

den tidligere statsdominerede økonomi i retning af en markedsbaseret økonomi, hvor den private

sektor forventes at spille en stor rolle. Den økonomiske vækst over de senere år har været stigende,

med minedrift, byggeri og turisme som de hurtigst voksende sektorer. Væksten i BNP i 1999, var

4,7 pct., og den forventes at stige til 5,9 pct. i 2001. Den anslåede befolkningsvækst er på 2,8 pct.

dette i perspektiv, kan man sammenligne med industrien, som bidrager med mindre end 18 pct. af

BNP, og industrialiseringen er primært begrænset til at forarbejde landbrugsprodukterne og lettere

forbrugsgoder. Kort sagt afhænger Tanzania meget af deres landbrug både pga. af

beskæftigelsesprocenten og den store del af BNP, men de andre sektorer; industri og service er også

til dels afhængige af landbruget. Kun ganske få af de større landbrug har i dag mulighed for at

kunstvande, og landbrugsproduktionen er derfor meget sårbar, hvis regnen svigter. Det sker

jævnligt, at høsten slår fejl i dele af landet og/eller kvaliteten af produkterne forringes – hvilket ses

ved bomuld- og kaffeeksporten som nævnt.

Importen er samtidig ca. tre gange så stor som eksporten, da landet til stadighed ikke er ret

konkurrencedygtigt. Derfor er betalingsbalancen ikke just positiv, og landets gæld holder det tilbage

Jacques og [navn fjernet]. 31/03/09

[navn fjernet] i ulande NG

3

indkomst, ekstra udgifter m.v. Som nævnt før er landet stærkt afhængig af landbruget, og da det

hovedsagligt er dem, der er ramt af aids-problemet, udgør dette en stor trussel for nationen.

Kombineret med dette er der en hurtig befolkningsvækst i Tanzania, hvilket skaber fattigdom i

sammenhæng med den negative produktivitet. Børn op til 15 år udgør omkring 40 pct. af

befolkning. Dette betyder at den årlige tilgang til arbejdsstyrken er stor (ca. 700.000), men

arbejdsmarkedet kan kun optage 20-30.000 nye beskæftigede pr. år. Denne store arbejdsløshed samt

andre nævnte problemer er stigende økonomiske problemer for Tanzania og gør landet til et af

verdenens fattigste.

BNP fordelt på hovederhverv i %

Arbejdsstyrken fordelt på hovederhverv i %

Malaysia var en tidligere britisk koloni. Englænderne satsede på især to produktioner: tinminer og

gummiplantager. Malaysia eksporterede to råvarer, og var derfor et ”klassisk udland”. Efter

selvstændigheden i 1957, har man bevidst prøvet at sprede råvareproduktionen, og i dag er det især

Jacques og [navn fjernet]. 31/03/09

[navn fjernet] i ulande NG

4

af naturgummi, hvor man har bygget mange forarbejdende industrier.

Malaysia fik mulighed for at satse på deres egen naturgummi gennem en eksportindustrialisering,

hvilket statslige initiativer hjalp på vej – som f.eks. frizoner, hvor investorer fik gode vilkår.

Malaysias store økonomiske udvikling trækker hårdt på landets råvareressourcer og dets befolkning,

men landet har dog fået en højere gennemsnitsindkomst og en højere levealder sammenlignet med

andre sydøstasiatiske lande. Gennem denne nyorientering oplevede landet en fundamental

forandring fra en tidligere agrarstat til en teknologisk og kapitalintensiv industriplacering, og

Malaysia anses for at være et af de økonomisk og politisk mest stabile lande i Sydøstasien.

landbruget på under 15%. Beskæftigelsen er også fordelt på hovederhvervene modsat Tanzania, der

stort set er afhængig af landbruget. Mulighederne for Malaysia er altså langt større og landet har en

langt mere stabil økonomi end Tanzania. Malaysia er et land i kraftig vækst med en vækstrate i

BNP på 3,9 % pr. person fra perioden

Udviklingsteorier

For at kunne forstå Malaysia og Tanzanias politiske, samt økonomiske udvikling, finder vi det

relevant at redegøre kort for de tre udviklingsteorier; Vækstteorien af Rostow, afhængighedsteorien

af Samir Amin og verdenssystemteorien af Wallerstein, og benytte disse som forklaring på

Jacques og [navn fjernet]. 31/03/09

[navn fjernet] i ulande NG

5



For at Rostows teori kan fungere, skal der være et ”take-off” – det vil sige en investering på over 10

% af landets BNP, som skal investeres i industrien. Dette er det centrale i landets udvikling. Rostow

mener at så store investeringer vil have en selvforstærkende effekt, der vil kreere en

økonomiskvækst og derefter føre landet videre mod et masseforbrugssamfund. Rostow er af den

opfattelse, at alle lande skal gennemløbe denne femfase-udvikling, både ilande og ulande.

Afhængighedsteori: Som en modsætning til Rostows teori, mener andre teoretiker at ikke alle

Dette er en modsætning til ulandene, som ikke har en kobling mellem de forskellige sektorer i

landet. Ulandene er præget af en stor sektor af selvforsyningsøkonomi, som ikke har meget

indflydelse og kontakt med verdensøkonomien. Herudover har ulandene hovedsageligt en stor

eksportsektor, som er rettet mod modtagere i ilandene. Dette vil sige at ulandene derfor er meget

afhængige af verdensmarkedet og centerlandenes produktionsstruktur. Til sidst har ulandene en

smal sektor, en luksusforbrugssektor, som producerer til de meget få købedygtige i landet.

Ulandene mangler derfor produktion af masseforbrugsvarer og produktionsmidler, og Amin mener

at ulandene må løsrive sig fra deres afhængighed af ilandene, hvis de vil opbygge disse sektorer.

Verdenssystemteorien: opfatter hele verden som et stort økonomisk system, som danner en ramme

semiperiferi (Malaysia) og en periferi (Tanzania). Wallerstein mener til gengæld, at det er det

Jacques og [navn fjernet]. 31/03/09

[navn fjernet] i ulande NG

6

rangorden, desto svære vil det blive at udvikle sig.

Tanzania, Malaysia og teorierne

Tanzania: kan let identificeres med afhængighedsteorien. Dette ses blandt andet ved, at Tanzania

er meget afhængig af ilande, da lande som Danmark giver bistand til ulande, herunder Tanzania, og

samtidig eksporterer Tanzania ikke ligeså meget, som de importerer, hvilket også skaber

afhængighed. Tanzania er til dels også selvforsynende med et landbrug, der fylder 48% af BNP og

blander sig herved ikke i verdensøkonomien. Landet har dermed ikke mulighed for økonomisk

– optakt til ”take off”, hvor man er på vej til store investeringer, uanset det respektive lands

Tanzania skulle kunne gå fra et traditionelt samfund til et masseforbrugssamfund. Sammenlignet

med Malaysia, går denne udvikling dog en del langsommere, og ifølge teorien skal en enorm

investering finde sted, som landet formentlig ikke har råd til.

En placering i verdenssystemteorien ville anbringe Tanzania i periferien, og da landet ligger langt

nede på rangordenen har det svært ved at møve sig op. På baggrund af redegørelsen for Tanzanias

udvikling, kan man sagtens se at denne del af teorien kan anvendes. Tanzania har svært ved at møve

sig op. Vi mener derfor, at både afhængighedsteorien og verdenssystemteorien har elementer, der

passer glimrende på Tanzanias situation. Vækstteorien kan man dog betvivle, da store investeringer

ikke ser ud til, at ville virke for landet.

Jacques og [navn fjernet]. 31/03/09

[navn fjernet] i ulande NG

7

fremgang eller mulighederne for det selvsamme. Derfor konkluderer vi, at verdenssystemteorien

passer overordentligt godt på den udvikling, Malaysia har gennemgået samt den nuværende

situation, landet befinder sig i. Ydermere kan den nuværende situation skyldes investeringer, der

stemmer overens med vækstteorien. Afhængighedsteorien passer ikke videre på Malaysia, da dette

uland netop har modsat sig tanken om, at man ikke kan bryde ud af ilandenes lænker.

Teoriernes anvendelighed:

Udviklingsteorierne kan være behjælpelige til at forklare, hvorfor og hvordan udviklingen i et land

hænger sammen både globalt og på nationalt plan, hvilket kan give en større indsigt i årsagerne til

landets situation. Ydermere kan man måske benytte teorierne til lægge strategier for den fremtidige

forståelse, men følger man teoriernes kerne, er det jo netop ikke muligt at blande dem, og det synes

vi kan give et for ”firkantet” billede som nævnt før.

Af Jacques og Lucas 3x

Kildeliste

- www.udviklingstal.dk

- www.global.dk

- www.intracen.org