IØ A 12/02-2016
2.E
1
2E om Økonomiske Beregninger
Til skriftlig eksamen i IØ vil der komme flere opgaver som kræver let matematik samt korte og præcise svar.
De følgende 5 opgaver er sat til at ligne disse opgaver så meget som muligt. Visse opgaver kan med fordel
løses i Excel. Det er op til jer om afleveringen bliver i Word og/eller Excel. Der gives 5 elevtidstimer.
OPGAVE 1
Bilag 1 (statistikbanken.dk/AKU101)
Arbejdsmarkedstilknytning (1000 personer)
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Beskæftigede i alt
2.761
2.810
2.727
2.656
2.645
2.623
2.624
2.641
a) Udregn den årlige procentvise vækst i antallet af beskæftigede
b) Kommenter på udviklingen og forklar hvordan udbud og efterspørgsel kan ændre på antallet af
beskæftigede
Vi kan se, at under finanskrisen falder beskæftigelsen kraftigt. Da efterspørgslen ikke er lig med
udbud, vil der enten være mere eller mindre arbejdsløshed. I dette tilfælde er der mere
arbejdsløshed, da der er større udbud af arbejdskraft end efterspørgsel. Jo mere omsætning der er
i samfundet, jo flere hænder skal der til.
En anden ting der kan ændre på det, kunne være de konkurser der opstod under finanskrisen.
Mange blev arbejdsløse, derved ville efterspørgslen på arbejde blive højere, men udbuddet lavere.
Den offentlige sektors politik er aktivitetsbestemt forstået på den måde, at ved positiv vækst i
samfundet, skabes der flere arbejdspladser og deraf øget skatteindbetalinger fra virksomheder og
beskæftigede.
IØ A 12/02-2016
2.E
2
OPGAVE 2
Bilag 2 (statistikbanken.dk/NAN1)
Bruttonationalprodukt, BNP (mia. kr.)
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Løbende priser
1739,3
1797,5
1714,2
1798,6
1833,4
1882,6
1903,5
1942,6
2010-priser
1878,2
1864,8
1769,9
1798,6
1819,4
1818
1813,6
1836,5
a) Udregn udviklingen i BNP med indekstal, med 2007 lig indeks 100
b) Forklar forskellen på faste og løbende priser, idet du inddrager tabellens tal
De løbende priser er dem som er gældende i opgørelses året, som ses i tabellen. De faster priser,
som er 2010-priser i dette tilfælde, viser hvad BNP ville have været, hvis priserne var de samme
som i 2010. Ved løbende priser, har vi også prisstigningerne med, hvor dette ikke er tilfældet ved
faste priser.
c) Vurder om det er tilstrækkeligt at nå indeks 100 for at sige om Finanskrisen er slut
Nej, fordi så længe der ikke er de udsving, som da finanskrisen startede, er det okay. Det skal bare
ikke udvikle sig sådan, at der kommer et fald på 5%.
OPGAVE 3
Bilag 3 (statistikbanken.dk/FORV1)
Forbrugerforventninger, gennemsnit af adspurgte første måned i året
(Spørgsmål: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?)
”Ja, bestemt”=100. ”Ja, måske”=50. ”Nej, sandsynligvis ikke”= -50. ”Nej, bestemt ikke”= -100)
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
83,7
75,7
69,5
71,6
65,2
62,4
66,9
58,3
60,6
a) Redegør for hvad tabellen viser
Tabellen viser, hvor mange der mener, at der er fornuftigt at spare op i den nuværende
økonomiske situation. Jo tættere på 100 det samlet tal er, jo flere mener ”ja, bestemt”. I 2008
f.eks. er der flere der mener, at det er fornuftigt at spare op, hvor i 2016 er der flere som mener, at
det kun er ”måske”.
b) Redegør for andre forbrugsdeterminanter (efterspørgselsdeterminanter) end
forbrugerforventninger
Andre efterspørgselsdeterminanter kan være prisen på varen. Jo billigere varen er, jo mere
efterspørgsel vil der være for den pågældende vare. En anden efterspørgselsdeterminant er smag
og holdninger. Befolkningens smag for forskellige varer er anderledes, der er mange forskellige
holdninger også. Nogle folk mener f.eks. at pelse ikke burde være på markedet, da dyr ikke skal
IØ A 12/02-2016
2.E
3
ende deres liv som pyntegenstande, hvor andre synes det er helt okay.
c) Forklar betydning af opsparing i forhold til det økonomiske kredsløb
Hvis folk vælger, at opspare deres penge i stedet for, at bruge dem, vil det økonomiske kredsløb
ikke være optimalt, i det samfundet er afhængig af vækst, forbrug og investeringer for at støtte et
optimalt kredsløb. Opsparing og tilbagehold i investeringer vil hæmme væksten i samfundet, da et
mindre forbrug blandt husholdningerne giver lavere aktivitet i virksomhederne. En langsigtet
konsekvens heraf vil være, at virksomhedernes overskud falder som medfører afskedigelser som vil
presse den offentlige sektors økonomi, grundet færre skatteindbetalinger fra borgere som overgår
fra skatteydere til tilskudsmodtagere.
IØ A 12/02-2016
2.E
4
OPGAVE 4
Bilag 4. Udbuds- og efterspørgselsfunktion (© Columbus)
a) Redegør for funktionernes udseende, idet du inddrager en selvvalgt vare
Jo lavere prisen er på mælk, jo mere efterspørgsel vil der være på mælken, hvorimod at
udbuddet vil falde, da virksomhederne ikke kan tjene ligeså meget på mælken. Prisen på
mælken bestemmes selv af virksomheden, med henblik på udbud og efterspørgsel. Så hvis
der er en høj efterspørgsel vil varen være dyrere. Hvis virksomheden har produceret for
mange mælk, må de sænke prisen så den kan blive solgt.
b) Beskriv hvordan funktionen påvirkes hvis der kommer endnu en producent på markedet,
der producerer samme vare
Hvis der kommer en ny producent af mælk på markedet, vil udbuddet alt andet lige stige og
prisen vil falde. Der opstår en priskonkurrence.
c) Redegør for formålet ved minimumspriser og analyser hvordan minimumspriser påvirker
markedet ved hjælp af den viste funktion
Minimumsprisen er den pris, som myndighederne har fastsat som den laveste pris der må
sælges for. En minimumspris ligger typisk lige over ligevægtsprisen, hvilket vil sige at varen
skaber overskud for virksomheden. Den har til hensigt at producenter tjener med på deres
varer.
IØ A 12/02-2016
2.E
5
OPGAVE 5
Bilag 5 (statistikbanken.dk/IFV1)
Husholdningsmedlemmer efter alder, hvor let husholdningen synes, det er at få pengene til at slå til og tid.
Oversigten er tilpasset ved at lægge flere valgmuligheder sammen, hvorfor summen varierer fra 100.
Enhed: Procent af alle adspurgte i gruppen 40-49årige.
Adspurgte 40-49årige. ”Hvor let synes du det er at få pengene til at slå til? ”
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
”Lidt svært”
eller ”svært”
16
18
23
23
27
29
28
32
”Nogenlunde
let”
22
24
27
30
25
29
33
31
”Let” eller
”meget let”
62
58
49
47
48
43
39
37
SUM
100
100
99
100
100
101
100
100
a) Redegør for hvad tabellen viser i forhold til velfærdssituationen i Danmark
Tabellen viser, at det er mindre let, at få pengene til at slå til eller endnu sværere.
b) Lav en indeksberegning for udviklingen i gruppen »”Lidt svært” eller ”svært”«
c) Beskriv hvad indeksberegningen kan fortælle om tilstanden i 2014 kontra 2007.
Det er blevet dobbelt så svært, at få pengene til at slå til i 2014, end i 2017.
d) Analyser kort hvad der kunne tænkes at stå bag ændringerne i besvarelserne
Den øgede arbejdsløshed kunne være en årsag til ændringerne i besvarelserne. Folk har
mindre penge på hænderne, derfor føler de, at pengene er svære at få til at slå til. Samt er
de sociale ydelser blev sat ned, såsom dagpenge. Dette giver også folk, sværere at få
pengene til, at slå til.
En væsentlig årsag, som jeg mener kan have indvirkning, er den psykologiske magt.
Medierne fortæller, at finanskrisen er over os og vi kan miste vores arbejde dagen efter.
Den psykologiske magt kan overstråle den virkelige verden. En stor del er påvirket af dette.
Selvom folk har samme arbejde(løn) og samme udgifter, deres økonomien er uændret fra 7
til 14, men den psykologiske faktor præger deres holdning i spørgeskemaet. De føler ikke,
IØ A 12/02-2016
2.E
6
at pengene er lette at få til at slå til. De er dediceret bange for at bruge dem, da de ikke ved
om de har deres arbejde næste dag.