[navn fjernet], h2a Økonomiske politikker Aflevering: d. 22/2
Side 1 af 7
Økonomisk politik; finans, valuta,
arbejdsmarkeds og indkomstpolitik
Økonomiske politikker
Hvad påvirker de forskellige finanspolitikker?
Efterspørgsels regulerende:
- Finanspolitik - regulerer statens udgifter og indtægter
- Indkomstpolitik - begrænser lønstigninger(omkostninger ↓)
Konkurrenceforbedrende:
- Valutapolitik - de(ned)/revaluere(op) kronen
- Arbejdsmarkedspolitik - regulerer udbud og efterspørgelse af arbejdskraft
Finanspolitik
Definitionen på finanspolitik er: Man søger at påvirke efterspørgelsen ved at ændre på statens indtægter og
statens udgifter. Herved kan man påvirke bl.a. betalingsbalance, produktion, beskæftigelse og inflation.
Der findes 2 strategier lempelig og stram finanspolitik.
Lempelig finanspolitik – staten lemper deres indtægter og øger der udgifter. Lempelig finanspolitik vil øge
husholdningernes budgetter og dermed øge forbruget som dermed vil øge efterspørgslen og dermed få
BNP til at stige samt beskæftigelsen og importen også vil stige. Den negative virkning er at der vil følge
nogle prisstigninger med da der bl.a. bliver importeret flere udenlandske varer.
Lempelig finanspolitik bruges ofte når staten ønsker at øge beskæftigelsen. Ulemperne er en forværret
betalingsbalance og en øget inflation.
Stram finanspolitik – statens indtægter øges og udgifter sættes ned. Ved at staten sætter deres indtægter
op bevidst vil påvirke få efterspørgslen til at falde, da husholdningernes budget vil blive mindre. Den
faldende efterspørgsels vil medføre en faldende BNP samt beskæftigelse og importen vil også falde og
prisstigningerne vil dæmpes.
Stram finanspolitik bruges ofte når staten ønsker at forbedre betalingsbalancen og nedbringe inflationen.
Ulemperne er en stigende arbejdsløshed, da efterspørgslen af tjenester og varer falder.
Finanspolitiske indtægtsinstrumenter:
- Indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag
- Moms
- Giftskatter
- Energi - og miljøafgifter
[navn fjernet], h2a Økonomiske politikker Aflevering: d. 22/2
Side 2 af 7
Finanspolitiske udgiftsinstrumenter:
- Indkomstoverførelser – dagpenge, SU, pensioner
- Offentlige investeringer – infrastruktur
- Offentlige varekøb – tavler, pc’er
- Offentlige ansatte – antal og lønniveau
De finanspolitiske instrumenter har forskellig efterspørgselsvirkning, altså multiplikator effekten er
forskellig.
Stor efterspørglselsvirkning og direkte effekt, da efterspørges vare eller tjenester for det fulde beløb. De
finanspolitiske instrumenter, som har direkte effekt på efterspørgslen er offentligt forbrug, offentlige
investeringer og offentligt varekøb.
Lille efterspørgselsvirkning og indirekte effekt, da opsparing ”opsuger” en del af effekten. De finanspolitiske
instrumenter, som har indirekte effekt på efterspørgslen er indirekte skatter (moms og afgifter), direkte
skatter og indkomstoverførelser.
Valutapolitik
Definitionen på valutapolitik: valutapolitik er indgreb, som påvirker kronens værdi overfor andre valutaer.
Dette kan være en devaluering (nedskrivning af kronens værdi) eller ved en revaluering (opskrivning af
kronens værdi)
Disse indgreb foretages af regeringen i samråd med Nationalbanken som fastlægger Danmarks valutapolitik
og af et aktivt indgreb. Hvorimod depreciering er når valutaen falder i værdi som følge af de frie
markedskræfter og ikke et aktivt indgreb.
Arbejdsløshed og betalingsbalancen er 2 vigtige samfundsøkonomiske mål. Det er dog vanskeligt at
foretage økonomiske indgreb, som tilgodeser begge mål på én gang. Det kan dog løses med en forbedret
konkurrenceevne, men som er ret vanskelig at råde over eller valutapolitik som er nemmere at lave indgreb
i.
Devaluering af kronen overfor en anden valuta fx engelske pund betyder, at den danske krone billigere
overfor engelske pund. Det bliver dermed billigere for England at købe danske varer. Samtidig med
devalueringen bliver de engelske pund dyrere for os danskere at købe.
Ved devalueringen bliver den danske konkurrenceevne forbedret overfor det udenlandske marked.
Fordelene ved at devaluere kronen: eksporten stiger (forudsat hvis virksomheden sætter prisen på varen
ned på de udenlandske varer), hvilket medfører at BNP stiger. Den eksport vil automatisk medfører en
stigende produktion, som vil kræve flere medarbejdere altså vil beskæftigelsen stige. Den øgede eksport vil
give flere valutaindtægter, som vil give et overskud på betalingsbalancen. Den øgede produktionen og brug
af råvarer vil kræve en større import og vil derfor trække den modsatte vej på betalingsbalancen.
[navn fjernet], h2a Økonomiske politikker Aflevering: d. 22/2
Side 3 af 7
Disse positive virkninger på de økonomiske mål er kortet sigtede virkninger og vil på længere sigt øge
prisstigninger og inflationen vil stige. Prisstigningerne vil påvirke forbrugerens købekraft, som vil blive
svækket, da de ikke kan købe så mange varer som førhen, hvilket også kan beskrives en faldende realløn.
Devaluering har kortet sigtede virkninger og svarer til at tisse i bukserne for at få varmen.
Lande med stor udenlandsgæld vil også få sværere ved at betale tilbage, da det bliver fx euroen bliver
dyrere for os danskere at købe. Omvendt vil lande med penge til gode i udlandet opleve at deres
udlandsformue stiger i værdi.
Devaluering vil skabe uro på valutamarkedet og især have stor betydning for tilliden til de forskellige
valutaer.
Arbejdsmarkedspolitik
Definition: Regulere udbud og efterspørgelse af arbejdskraft på de enkelte delmarkeder og
arbejdsmarkedet generelt.
Er udbuddet større end efterspørgelsen vil der være en arbejdsløshed.
Arbejdsmarkedspolitik har 2 dimensioner aktiv og passiv. Aktiv arbejdspolitik er der fokus på at forbedre
den enkeltes chance for at klare sig på jobmarkedet gennem såvel frivillig som tvungne foranstaltninger.
Passiv arbejdsmarkedspolitik kendetegnes ved, at man sikre de arbejdsløse en ordentlig levestandard
gennem dagpenge og ellers lader dem passe sig selv.
Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter:
Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter kan opdeles i 4 grupper.
Mobilitetsfremmende foranstaltninger berører både de enkelte delmarkeder, men også arbejdsmarkedet
generelt. Ved den mobilitetsfremmende foranstaltning instrument har til formål at øge arbejdskraftens
mobilitet, så man bedre kan udligne overskud og underskud af arbejdskraft på de enkelte delmarkeder. Til
den geografiske bevægelighed, som kan øges ved fx hjælp til flytning fra staten, hjælp til boliganskaffelse,
øget skattefradrag ved transport til arbejde osv.
Bevægeligheden af den faglige arbejdskraft er dog en del vanskeligere, men kan ske ved hjælp af
efteruddannelse, omskoling osv.
Påvirkning af efterspørgslen på arbejdskraft kan i en situation med høj arbejdsløshed være hensigtsmæssig,
at staten går ind og påvirker efterspørgslen. De private virksomheder kan dog også gå ind og påvirke
efterspørgslen, men det sker normalt ikke under normale omstændigheder. Det kan staten dog gå ind og
tilskynde ved fx løntilskudsordninger. En anden mulighed kan være at iværksætte offentlige
beskæftigelsesprojekter, hvor det offentlige direkte går ud og skaber en efterspørgelse.
Påvirkning af udbud af arbejdskraft har til formål at nedbringe den enkeltes persons samlede udbud af
arbejdskraft. Det kan ske ved lave foranstaltninger som påvirker den årlige arbejdstid eller ændre
tidspunkter hvor folk træder ind på arbejdsmarkedet og forlader det. Det kan ske ved fx ændring af
arbejdstiden, ændring i orlovsordninger, ændring af efterlønsordning osv.
[navn fjernet], h2a Økonomiske politikker Aflevering: d. 22/2
Side 4 af 7
Institutionelle faktorer er faktorer fastlagt af staten og kan ændres og bruges som et arbejdsmarkedspolitisk
instrument. Fx arbejdsmiljølovgivningen, dagpengesystemet og mange andre.
Indkomstpolitik
Indkomstpolitik er en samlet benævnelse for de økonomiske indgreb, der har til formål direkte at begrænse
lønstigningerne.
Lønniveauet har en stor betydning for et lands konkurrenceevne især med henblik på eksporten, hvor
netop lønudgifter er den største omkostning.
Formålet med at gennemføre et indkomstpolitisk indgreb er at styrke erhvervslivets konkurrenceevne. Ved
en forbedret konkurrenceevne vil eksporten stige → beskæftigelsen stiger – den stigende eksport forbedre
betalingsbalancen og prisstigninger dæmpes.
Direkte indgreb i løndannelsen:
Lønstop. Ved lønstop går Folketinget ind og vedtager en lov om at der ikke må forekomme lønstigninger det
næste halve år – de fastfryser lønniveauet. Det er dog et meget problematisk indgreb, da det er svært at
kontrollere. Mange økonomer mener også at man sætter den frie prisdannelse som er en af grundpillerne i
markedsøkonomien ud af spil. Samt den vigtige afspejling af lønningerne og arbejdskraftens kvalifikationer.
Indgreb i overenskomsterne. Sker kun i sjældne tilfælde, da overenskomsterne kun bliver forhandlet hvert
andet eller tredje år og Folketinget kan kun vedtage en ny overenskomst som lov, hvis lønmodtagere og
arbejdsgivere ikke kan blive enige. På den måde kan Folketinget fastsætte lønstigningerne for den
kommende overenskomstperiode.
Den blidere form for indgreb er en henstilling fra en ledende politikker.
Balanceproblemer
Nedenstående balanceproblemer er vigtige indikatorer for økonomers vurdering af et lands økonomi.
Betalingsbalance
Arbejdsløshed
Inflation
Offentlige finanser
Betalingsbalance
Finanspolitikken kan både påvirke betalingsbalancen positivt og negativt, da der både er lempelig
(ekspansiv) og stram (kontraktiv) finanspolitik.
Den lempelige finanspolitik vil have en negativ påvirkning på betalingsbalancen. Det skyldes et stigende
efterspørgelse, som vil øge importen og dermed en negativ virkning på betalingsbalancen. Den lempelige
finanspolitik føres ofte i forbindelse med at få beskæftigelsen til at stige. Ulemperne udover den forværret
betalingsbalance er en øget inflation og en øget import.
[navn fjernet], h2a Økonomiske politikker Aflevering: d. 22/2
Side 5 af 7
Den stramme finanspolitik vil dog have den modsatte effekt og forbedre betalingsbalancen. Stram
finanspolitik anvendes når man ønsker at forbedre betalingsbalancen samt nedbring inflationen.
Ulemperne ved den strammefinanspolitik er en stigende arbejdsløshed.
Valutapolitikken et økonomisk politisk instrument som har 2 dimensioner devaluering og revaluering af
valutaen.
Devaluering af kronen, hvor danske varer kan sælges billigere i udlandet vil medfører en forbedret
betalingsbalance. Den forbedrede betalingsbalance er en følge virkningen efter en stigende eksport og
forbrugsvareimport fald. Den stigende eksport vil øge beskæftigelsen i samme grad som produktionen vil
stige i sammenhæng med den stigende eksport. En ulempe ved en devaluering af kronen, men de
udenlandske varer bliver dyrere i Danmark vil medføre prisen på udenlandske råvarer og maskiner stiger og
de danske varer vil dermed stige og inflationen øges.
I ovenstående afsnit om valutapolitik kan også ses en illustreret boks over fordele og ulemper ved en
devaluering af kronen.
Revaluering af kronen vil have den modsatte virkning af devaluering. Eksporten vil have tilbøjelighed til at
falde, da danske virksomheder må hæve priserne på det udenlandske marked. Et fald i eksporten vil
medføre et fald i import af råvarer til produktion. De udenlandske virksomheder vil få en fordel og kan
nedsætte priserne og stadig få den samme fortjeneste. Husholdningerne vil få en større realindkomst,
hvilket vil medføre et større forbrug og dermed stigende import.
Devaluering og revaluering er ikke en mulighed, som er blevet brugt i Danmark siden 1982, hvor Danmark
officielt har haft det mål ikke at anvende devaluering som instrument i den økonomiske politik. Det er ikke
blevet mere aktuelt efter vi er kommet med i ERM2 – samarbejdet, som er et fastkurssamarbejde. Hvor de
andre EU-lande skal godkende ændringen, hvis Danmark ønsker at enten devaluere eller revaluere kronen.
Arbejdsmarkedspolitik prøver man at modarbejde arbejdsløshed bl.a. ved brug af flexicurity – modellen,
som er kombinationen af høj velfærd og stor omstillingsevne, som skaber mobilitet på arbejdsmarkedet.
Arbejdsmarkedspolitik kaldes også strukturpolitik, som har en overordnet betegnelse økonomiske indgreb,
der på lang sigt ændrer på de grundlæggende strukturer i samfundsøkonomien. Formålet med
strukturpolitik er at forbedre de grundlæggende produktionsvilkår på længere sigt. Arbejdsmarkedspolitik
løser arbejdsløshedsproblemet samt betalingsbalancen.
Indkomstpolitik er et indgreb som kan forbedre betalingsbalancen, berige beskæftigelsen, få BNP til at stige
samt dæmpe prisstigninger (inflation).
Indkomstpolitik løser alle balanceproblemerne, men indkomstpolitik er en gammeldags form for politik
med direkte indgreb i løndannelsen og er derfor ikke mere en realitet mere og er heller ikke på den
politiske dagsorden mere.
Konklusion for løsning af betalingsbalance problemet.
Med henblik kun at løse betalingsbalance problemet vil jeg fører stram (kontraktiv) finanspolitik, som vil
forbedre betalingsbalancen og dæmpe prisstigerne (inflation). Ulempen ved at fører stram finanspolitik er
[navn fjernet], h2a Økonomiske politikker Aflevering: d. 22/2
Side 6 af 7
en stigende arbejdsløshed. Vi har altså en målkonflikt, idet betalingsbalancen kun kan løses på bekostning
af et af de andre samfundsøkonomiske mål. Som sagt bliver man nød til at prioritere hvilke problemer, man
vil sætte ind overfor. Hvilket må ske på bekostning af nogle af de andre samfundsøkonomiske mål.
Arbejdsløshed
Finanspolitik
Som jeg har beskrevet under finanspolitik kan lempelig (ekspansiv) finanspolitik løse problemet med en
stigende arbejdsløshed. Den lempelige finanspolitik har som de andre politikker også ulemper, hvilket jeg
også har beskrevet i under finanspolitik.
Valutapolitik
Jeg har beskrevet valutapolitik muligheder og begrænsninger under valutapolitik på foregående sider. Ved
en devaluering, hvor danske varer kan sælges billigere i udlandet vil medfører en stigende beskæftigelse,
BNP og en forbedret betalingsbalance. Ulempen ved en devaluering er øget inflation.
Arbejdsmarkedspolitik
Går direkte ind og modvirker arbejdsløshed, hvilket i høj grad sker ved hjælp af aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Ulempen ved faldende arbejdsløshed er at den skaber et lønpres, som på længere sigt vil få
arbejdsløsheden til at stige igen. Det er altså derfor nødvendigt for en nedre grænse for hvor lav
arbejdsløsheden kan blive uden at det forårsager yderligere lønstigninger.
Indkomstpolitik
Politikken kan få beskæftigelsen og BNP til at stige og forbedre betalingsbalancen samt dæmpe inflationen.
Derfor ville indkomstpolitik være en politik at føre, men problemet er at indkomstpolitik ikke er aktuel og
reelle mere, som jeg tidligere har beskrevet.
Konklusion for løsning af arbejdsløshedsproblemet.
Hvis indkomstpolitik havde været en mere reelle politik ville jeg have ført den i forbindelse med
bekæmpelse af arbejdsløshed, fordi den ikke løser arbejdsløshedsproblemet på bekostning af andre
samfundsøkonomiske mål. Da indkomstpolitik ikke er aktuel, så vil jeg fører arbejdsmarkedspolitik.
Arbejdsmarkedspolitik har til målsætning at modvirke arbejdsløshed og den største ulempe er at den kan
skabe et lønpres, hvis der ikke fastsættes en nedre grænse for hvor lav arbejdsløsheden kan blive uden at
det forårsager yderligere lønstigninger. Har man denne ulempe i baghovedet og forebygger den ved at
fastsætte en nedre grænse for hvor lav arbejdsløsheden kan blive uden at det forårsager yderligere
lønstigninger, så er det en meget aktuel politik at føre for at bekæmpe arbejdsløsheden.
Inflation
Finanspolitik
Inflation kan dæmpes ved at føre lempelig finanspolitik.
[navn fjernet], h2a Økonomiske politikker Aflevering: d. 22/2
Side 7 af 7
Valutapolitik
Ved en devaluering øges inflation og ved en revaluering dæmpes inflationen.
Indkomstpolitik
Hvis lønstigninger dæmpes vil det med at inflationen bliver dæmpet.
Konklusion for løsning af inflationen.
Da det er svært at føre valutapolitik, da vi er med i ERM2 – samarbejdet. Bør man i forbindelse med at
dæmpe inflationen fører lempelig finanspolitik, da indkomst politik er en realitet og det er svært at føre
valutapolitik.
Offentlige finanser
De offentlige finanser bliver helt klart forbedret ved at føre stram finanspolitik, da staten derved øger deres
indtægter og sænker deres udgifter.
Flere økonomer mener dog at finanspolitik har nogle langsigtede virkninger, som ophæver de kortsigtede
virkninger. Det er dermed lidt problematisk at føre finanspolitik, da de kortsigtede fordele bliver ædt af
ulemperne på lang sigt. Derfor bør man i sine overvejelser om førelsen af enten stram eller lempelig
finanspolitik medtage denne crowding out effekt.