Olie i Grønland?

Der er startet flere olie efterforskninger i

Grønland. I sommeren 2006 blev der

foretaget olie efterforskning i Østgrønland,

og der blev observeret olie udslip fra

havbunden i Disko bugten. Hvad ligger der

bag undersøgelserne og hvad skal der til at

man kan udvinde olie i Grønland?

1. Kildebjergart

Indeholder afsat biologisk materielle

2. Eksistens af reservoir

Omsætning af biologisk materielle, tryk og

temperatur

3. Reservoir er forseglet

Ler, bevarelse af olie

på landjorden og på havbunden. Det er

ditritus, dødt organisk materielle i form af,

plante rester, alger, og pollen. Når de afsættes

kommer der et nyt lag ovenpå, derved

begynder den organiske materielle at synke.

Organisk materielle indeholder ofte, som

senere bliver brændbare, kulstof (H/C) og ilt,

og kilde bjergarten er det (O/C).

Kvaliteten kommer derfor meget an på

hvilken af er

er C

5

H

12

og C

6

H

12

sammensætning er CH

mellem en Carbon atom og en brintatom er

mindre.

Efter afsætningen indeholder kildebjergarten

1-2 % afsat materielle hvor den sjældent

kommer op på 5-6 %. Den afsættet materielle

skal nødvendigvis gå igennem flere faser før

Når der er sket en afsætning af organisk

materielle, kan der begynde organisk

omsætning. Laget skal synke ned til 3 til 4 km

dybde, samtidig med at laget sænker stiger

temperaturen. Gas dannelsen sker ved 5 til 6

km dybde. Når temperaturen er ved 50 ºC,

ved 1 km dybde starter den første

omdannelse. Hvor den organiske materielle

omdannes til Kerogen.

Der er dog en lille sandsynlighed for at alt de

der bliver forseglet i løbet af tiden, omdannes

til olie. En lille del opfylder det rette

betingelser for dannelse af olie.

For det første skal laget ikke synke så meget

at temperaturen i laget overstiger 200 ºC.

Eller indsynkning kan stoppe, og derved ikke

opnå den rette temperatur der skal til. Der kan

komme forkastninger som forhindrer

omsætningen.

Når der er dannet organisk lag , er der nød til

at ske en forsegling. Da olien er lettere end

vand, begynder den dannede olie at migrerer.

Den kan migrere igennem sandsten.

Kornstørrelserne og porerummet er under 1

mm. Oven på sandstenen bør der være et ler

af høj permeabilitet, hvor olien ikke kan sive

igennem. Derved dannes der en fælle.

Porøsiteten i porerummet i en

reservoirbjergart ligger ca. 10-30 %. Under

tiden.

Indhold i et reservoir er vand, olie og gas.

Hvor vand har den største densitet, dermed

fløder på bunden. Olien fløder i midten, og

gassen er øverst.

A) Antiklinal, en porefælde som er foldet

opad befinder på en sandsten, hvor den er

forseglet med ler.

forkastningen er lerlaget kommet højere op

som har blokeret olien, da leret ikke kan sives

igennem.

C) Stratigrafisk fælde er karakteriseret ved at

lag grænserne mellem vand, olie, og gas ikke

er parallelle. Fælden er inde i et ler lage, hvor

fælden vender skråt op.

Bevarelse

Den rette bevarelse har stor betydning hvis

den dannede olie skal bevares. Under

bevarelsen kan der ske kemiske

sammensætnings ændringer. Der kan ske

olieakkumulation, hvor olien degraderes til en

tykt flødende asfalt.

potentialerne.

kulbænke, en organisk materielle. På

hulrum i en vulkansk bjergart. Hvis man

være en kilde bjergart.

imprægneret bjergarter. Organiske materieller

olie. Hvor noget af lagserien er en

Indtil videre kan man dog kun dagdrømme da

man stadig ikke kan fastslå at der er

oliereservoir som man kan udvinde af.

imellem Norge og Grønland. Havbunden

begyndte at dele sig for 65 millioner år siden,

og der blev dannet en ny havbund imellem

Norge og Grønland. Den oprindelige

havbund, som er knyttet til den sydlige

Østgrønland er over flere hundrede kilometer

bred, og hvor bredden er 10 gange så lang i

Nordøstgrønland.

I dag er der en lang stribe af oliefelter, der går

fra havbunden mellem Danmark og US, op til

dele af sedimenter bassiner. Disse sedimenter

blev aflejret da opsplitningen begyndte.

Derved var der tilstrækkelig opvarmning af

sedimenterne fra undergrunden, som kan føre

til om. Der er

der en meget høj sandsynlighed for at der er

en kildebjergart og at der generes olie i

bassinerne.

Magnetiske undersøgelser og seismiske

undersøgelser fra isforstærkede skibe,

isen om vinteren komplicerer mulighederne

for nærmere undersøgelser.

Seismiske undersøgelser som er det mest

detaljerede undersøgelser i Østgrønland, blev

foretaget i landjorden i Jameson land (70º30

N- 72ºN). Der blev undersøgt et landområde

på 10.000 km

, med 1800 km seismisk linier.

Undersøgelserne viste at der er flere

N, 2005.