Formål .................................................................................................................................................. 2

Materialer ............................................................................................................................................. 2

Fremgangsmåde og beskrivelse ........................................................................................................... 2

Hypotese............................................................................................................................................... 2

Teorien ................................................................................................................................................. 2

Analyse................................................................................................................................................. 3

Konklusion ........................................................................................................................................... 3

Et glas, 1 cm madolie, sand så det dækkede madolien, og 3 cm vand oven på sandet, i glasset.

Vi har brugt bogen ”Alverdens Geografi” side 223-232.

Udover bogen har vi brugt artiklerne: ”Frackingeventyret skaber dybe sprækker”, ”Skifergas kan

hjælpe med at rede klimaet”, ”Den sidste olie” og ”Når olieproduktionen topper”.

Vi startede med at hælde 1 cm madolie ned i et plasticglas. Derefter hældte vi forsigtigt sand oven i

olien, indtil den var helt dækket af et rent sandlag. Så hældte vi forsigtigt 3 cm vand på toppen af

sandet. Vi observerede forsøget i 60 min.

temperature hvilket starter en kompliceret kemisk proces der frigøre ilt og brintforbindelserne.

F.eks. Kildebjergart indeholder de organiske betingelser der med tiden vil kunne omdannes til gas

og olie.

en god porøsitet. Derfor indeholder reservoirbjergarter ofte større mængder af organisk brændstof,

deraf navnet ”reservoir”.

En mindre del af kulstofatomerne stiger op sammen med de andre frigjorte stoffer i form af gas og

hvis gassen møder et uigennemtrængeligt lag vil koncentrationen af gas, olie og vand stige i sådan

en grad at det kan betale sig at bore efter råstofferne. Stofferne kan kun stige igennem sediment

typer med en høj nok permeabilitet, dette kaldes også migration.

Efter det havde stået i 60 min, havde sandet dannet en bund, og der var dannet 3 mm olielag oven

på vandet. Ud fra vores teori og forsøg, kan vi se at det stemmer overens, blandt andet med

reservoirbjergarter, som i Danmark består af sand eller kalk.

energiforbrug, specielt transportsektorer har en stor andel af dette og med en fortsat stigende

efterspørgsel, er det ikke uforståeligt at mange frygter for dets opslip. kritikere spekulerer hvor lang

tid vores nuværende olie reserver rækker, vil efterspørgslen stige, kan teknologien følge med, men

det mest uklare spørgsmål er fortsat, hvilket acceptabel alternativ drager man til når det sidste olie

er sluppet op? Et kontroversielt og yderst omdiskuteret alternativ er de ukonventionelle fossile

brandstoffer også refereret til som tjæresand/skifergas. Det der er med tjæresand/skifergas er de

skyhøje omkostninger det medbringer at hive olien op af sandet. For det første skal hele det

omliggende areal nærmest jævnes med jorden, hvor der derefter hældes enorme mængder af vand

samt opløselighedsmiddel ned i sandet for at gøre don kontroversielle olie flydende. Resultatet af

denne proces medfører ikke kun olie forurening, men også et energi/vand forbrug der svarer til at

olie ressourcer samt en fortsat stigende efterspørgsel, er det ikke uforstående at mange af de store

olieselskaber vender deres forretning imod tjæresand/skfiergas. Mængderne af mulig olien fra

tjæresand bare i de canadiske reserver er helt op imod 173 mia. tønder kun over gået af Saudi

Arabiens olie reserver, og det er kun de canadiske reserver, vi ved at der er utrolige mænger af

reserver kan fremskaffes ved hjælp af den nuværende teknologi til en økonomisk profit. Samtidig er

det en vigtig faktor at reserverne er beregnet og påvist via boringer, hvis en reserve ikke er påvist og

beregnet vil den aktuelle reserve ikke blive medregnet. Der skelnes mellem 3 reserve former,

beviste reserver (proven reserves), sandsynlige reserver (probable reserves) og mulige reserver

(possible reserves). Ved forudsigelsen af et ultimativt reserve overblik vil tre aktuelle faktorer

forekomme, den øjeblikkelige reserve, den fremtidige forøgede indvinding, samt omfanget af nye

fund, f.eks. hvis oliemængder forventes at være tilstede men endnu ikke er blevet anmærket klar til

boring vil mængden blive anset som en potentiel ressource, ikke før der er blevet foretaget de

nødvendige reservoirvurderinger samt borings anmærkninger og øvrige tests vil den omtalte

oliemængde blive defineret som en reserve. Ressourcer er en definition der både omfatter de