Side 13 af 23
Soldansen er misforstået af de fleste hvide mennesker. Mange tror, at
den er en manddomsprøve, eller en metode til at vise ens mod. Dog er
soldansen en bøn og et offerritual.
De hvide kalder soldansen barbarisk, blodig, overtro og vild, men faktisk
skulle tanken om en udholden smerte ikke forekomme os så fremmede.
Vi kristne, beder til vores kirke, til en, som for to tusinde år siden blev
korsfæstet, gennemstukket og sat op på et kors, for sit folks skyld, vores
skyld.
Forskellen mellem Dakotaerne og de hvide er, at de hvide
tror på de forløsende kræfter i lidelsen, også selvom denne lidelse
kommer fra en anden, som levede i et jødisk samfund, langt borte, og
som døde for to tusinde år siden. Dakotaerne mener, at det er op til den
enkelte mand, at hjælpe andre, også selvom, at det er igennem smerten i
egen krop. Smerten er ikke noget abstrakt, men noget konkret for
Dakotaerne. De lægger ikke smertens byrde på deres Gud, og de ønsker
heller ikke at gå glip af oplevelsen at stå ansigt til ansigt med
åndekraften. Det er, når de faster i en lille hytte, sønderriver deres kød
under soldansen, at de når den pludselige indsigt, og nærmest kommer til
Den Store Ånds sind. De vil ikke havde en ”brugt vare”, som vi får, ved
at en helgen eller engel opnår indsigten for os. Dakotaerne vil selv opnå
indsigten, selvom de ved, at den ikke er billig, og at de skal ofre sig for
at få den. Det er dog bedre end at få ”brugt vare”, mener de.
Når danserne danser soldansen, danser de for at vise
Wakan Tanka, at de er villige til at ofre noget af dem selv. Kroppen er
det eneste Dakotaerne ejer, alt andet er en del af Wakan Tanka. Hvis de
ofrer en hest, tobak eller mad til de fattige, giver de samtidig noget, som
allerede er en del af Wakan Tanka. Det er kun deres eget kød, af deres
egne legemer, som er et virkeligt offer, og som det eneste, som er 100%
deres egen.
Hovedformålet ved soldansen er som tidligere nævnt en
ofring til Wakan Tanka, men også at føje stammerne indbyrdes tættere
sammen.
Soldansen er Dakotaernes største fest, den bringer hele folket sammen.
Jeg har tidligere i opgaven fortalt, at det er meget almindelig at søge
visioner i en lille hytte, isoleret fra resten af omverdenen og
kommunikere med alle de mystiske kræfter. I soldansen derimod,
kommunikere alle stammerne (alle som er med til soldansen), med de
mystiske kræfter/Wakan Tanka. Soldansen er den samlede Dakota
nations visionssøgning. Igennem dansernes ofringer, beder stammerne til
Wakan Tanka om et godt år med jagt/ingen mangel på kød, skind og
overlevelse, når de er på krigsstien.
Det kræver sin mand at gennemføre en soldans. Det et er en hård måde
at få visioner på, og de fleste dansere segner om at udmattelse og mangel
på væske. Det kan, ske at deres halse føles som en udtørret flod, med
revner i, da de blæse i ørnebensfløjte. Der udover kan de blive blinde et
stykke tid, da de ser op i solen, så deres øjne kun ser glødende spiraler