[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 1 af 15
Indledning
Efter 2. verdenskrig havde mange børn mistet deres forældre og blev derfor sendt
på børnehjem. På børnehjemmene fik de forældreløse børn skiftet bleer og mad i
munden – dog var man ikke dengang klar over, hvor stor betydning menneskelig
kontakt havde. Dette resulterede i, at de børn som ikke fik social kontakt, havde
det væsentlig dårligere end de børn som fik menneskelig kontakt, dog i små
mængder. Siden 2. verdenskrig er man blevet langt klogere, og vi ved nu hvor
vigtig social tilknytning er. Børn bliver født hjælpeløse og dette betyder at barnet
har et medført behov for fysisk kontakt for at overleve. Behovet for fysisk nærhed
er så stort, at hvis det mangler vil barnet visne hen – og i visse tilfælde dø af
mangel på fysisk nærkontakt.
Når man ser på det at blive forældre, vil mange forbinde det med lykke. At se
sit barn vokse op, sige det første ord og sende glade smil til forældrene – dog er
der mange som ikke kan klare det store ansvar og pres som også følger med når
man bliver forældre til et lille hjælpeløst barn. Dette resulterer desværre i, at
mange børn i Danmark bliver omsorgssvigtede og derved aldrig har prøvet at
opnå den optimale kærlighed og tryghed. Der ud over, bliver mange børn
tvangsfjernet og bliver placeret i forskellige plejefamilier.
Jeg har valgt omsorgssvigt som mit emne, da jeg er interesserede i at finde svar
på, hvor ledes forældre kan udsætte deres børn for manglende omsorg og påfører
barnet skade, og højst sandsynlig vedvarende skade.
Jeg vil i min opgave komme ind på de relevante teorier om omsorgssvigt og
omsorgssvigts konsekvenser. Dernæst vil jeg analysere de 2 cases som er vedlagt
i problemformuleringen og inddrage anden psykologisk viden. Til sidst vil jeg
diskutere de nuværende samfundsøkonomiske forholds indflydelse på
håndteringen af omsorgssvigtede børn.
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 2 af 15
Definition
Ved omsorg forstås der, at drage omsorg for børns basale fysiske og
følelsesmæssige behov. Dette vil sige, at tilgodese barnets behov for mad, husly,
klæder, undervisning og kærlighed mm.
”Omsorg henviser i almindelig daglig tale til dette at tage vare på – at passe eller
at have ansvaret for. Dvs. En tilknytning til et andet menneske, der omfatter at
sikre en persons overlevelse, udvikling og tryghed – i det hele taget et ansvar for
det pågældende menneske”
1
Hvor imod omsorgssvigt (eller svigtende omsorg) defineres ved, at undlade at
drage omsorg. Dette vil sige, hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige hændelser,
hvor skaden er af så alvorlig karakter, at barnet vil tage fysisk eller psykisk skade,
så den normale udvikling svækkes, vil dette blive betegnet som omsorgssvigt.
Omsorgssvigt kan deles op i 4 former, med forskellige udtryk.
Aktivt fysisk omsorgssvigt
Ved aktiv fysisk omsorgssvigt forstås der, at barnet bliver udsat for aktiv vold og
mishandlinger så som; slag som evt. Kan føre til brud på arme, ben og andre
lemmer, kvælningsforsøg, forgiftninger, blå mærker, brandmærker mm. Under
aktiv fysisk omsorgssvigt hører incest eller seksuel mishandling også til, hvor
rifter, hudafskrabninger, irritation og kraftig rødmen omkring munden eller ydre
genitalier kan forekomme.
Passivt fysisk omsorgssvigt
Ved passivt fysisk omsorgssvigt forstås der, at barnet bliver udsat for alvorlige
forsømmelser fra den voksnes side. Dette vil sige, at barnet bliver overladt til sig
selv og får derved ikke den nødvendige pleje, i form af hygiejne, ernæring etc.
Barnets basale behov bliver derved forsømt, og barnet bliver bragt i
sundhedsmæssig fare. Man kan karakterisere passivt fysisk omsorgssvigt ved at;
Barnet bliver ladt alene i 1-2 timer eller mere uden opsyn, manglende afhentning
af barnet fra daginstitutioner eller dagpleje, forkert ernæring i form af for lidt
1
Den nye psykologihåndbog - Citat af Per Schultz Jørgensen
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 3 af 15
eller uregelmæssige mad vaner, barnet er uoplagt og træt, barnet er ikke klædt
passende på, barnet bliver forsømt mht. lægebesøg mm.
Aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt
Ved aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt forstås der, at barnet bliver udsat for
skadende handlinger, som ikke er af fysiske karakter. Dette kan være at; barnet
bliver holdt indespærret i perioder, barnet bliver truet med voldelige handlinger
såsom slag, barnet bliver truet med tab af kærlighed, krænkende eller nedladende
tiltale, barnet bliver ignoreret, barnet bliver passet af skiftende antal voksne eller
unge mennesker.
Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt
Ved passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt forstås der, at barnet bliver udsat for
alvorlige forsømmelser af psykisk karakter. Barnet bliver altså understimuleret,
da forældrene ikke er i stand til at varetage barnets interesser. Dette kan defineres
ved at; Barnet har været tilskuer til fysisk vold, barnet har ofte været passet af
voksne, der er påvirkede af alkohol eller euforiserende stoffer, barnet er udsat for
uforudsigelighed, manglende empati for barnets følelser og basale behov.
René Spitz’s teori
Spitz blev uddannet børnelæge i 1910, hvorefter han hurtigt fik interessen for
spædbørns udvikling. Dette resulterede i, at Spitz blev den første, som udførte
systematiske undersøgelser af spædbørn. Disse undersøgelser havde indsatte
kvinder med børn som forsøgspersoner. Spitz fik sen berømmelse af
”modersavnets ødelæggende følger”.
Ved hjælp af sine iagttagelser af børn af fængslede kvinder konkluderede han
følgende i forbindelse med adskillelse af mor og barn; i det første år var
udviklingen tilfredsstillende. I anden halvdel af første leveår udviklede nogle af
spædbørnene, der imod, en grædende adfærd, hvilket stod i stærk kontrast med
deres tidligere adfærd som var baseret på udadvendthed og tilfredshed. Disse
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 4 af 15
børn som havde udviklet den grædende adfærd fik tendens til at trække sig tilbage
og ignorere forsøg på kontakt eller blot sende et sørgende blik. Hvis kontakten
blev søgt ofte nok af den voksne, begyndte barnet at græde. Som tegn på mis
trivsel begyndte de fleste af børnene at lide af vægttab, søvnforstyrrelser og større
tendens til at blive forkølet.
Denne grædende adfærd strakte sig fra 2 til 3 måneder. Ved disse børn var der
gradvis tilbagegang af udviklingen og symptomerne varede i 3 måneder hvor de
blev forværret indtil gråden veg for et frosset ansigtsudtryk. Børnene lå med
følelseskolde øjne og ænsede tilsyneladende ikke, hvad der forgik omkring dem.
Ud af de 123 forsøgspersoner fandt han de overnævnte symptomer hos 19 af
dem, dog med individuelle forskelle. Forsøget viste dog et tydeligt billede. Ved
de 19 forsøgspersoner/børn, som led af disse alvorlige symptomer, fandt han det
tilfælles, at alle havde en oplevelse tilfælles – frarøvelse af deres mor i en
uafbrudt periode på 3 måneder, da børnene var omkring 6-8 måneder gamle.
Dog kunne Spitz også konkludere, at der ved nogle af børnene, hvis mor ikke
blev ved dem, ikke blev udviklet overnævnte symptomer. Dette skyldtes, at
moderen havde været mangelfuld allerede før tabet af moderen.
Endvidere fandt Spitz også ud af, at der efter 3 måneders adskillelse var en
overgangsperiode på 2 måneder. Hvis moderen vendte tilbage inden disse 2
måneder, ville barnet højst sandsynlig komme sig i de fleste tilfælde.
Hvis savnet af moderen varede i mere end 5 måneder, ville symptomerne
forværres og barnet ville komme i en trancelignende tilstand – hospitalisme
hvilket Spitz beskriver således; ”En svækkelsestilstand af legemet, som skyldes
langvarig indespærring eller den sygelige atmosfære på et hospital eller en
institution”
2
John Bowlbys teori
Børnepsykiateren John Bowlby havde Spitz psykoanalysen som baggrund, dog
tog han afstand fra den psykoanalytiske udviklingsteori på flere punkter. Han
valgte at se med fysiologiske aspekter og sammenlignede spædbørn med
dyreunger, som forsøger at holder stærk kontakt med deres moder. En kontakt,
2
Den nye psykologihåndbog, side 72 linje 42.
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 5 af 15
der for et uhjælpsomt individ er lig med overlevelse, da der gives tryg – og
sikkerhed.
Bowlby antager, at de første sociale kontakter, såsom øjenkontakt, smil og gråd,
blot er baseret på enkle adfærdssystemer
3
. Han mener ligeledes, at barnet først er
i stand til at være aktivt målsøgende når det er omkring 6-7 leve måned.
Selve tilknytningsfasen varer fra 6 mdr. – 2½ års alderen og barnet vil i denne
periode aktivt opsøge kontakt, og blive urolig i tilfælde af adskillelse, glædes ved
genforening og henvende sin opmærksomhed mod tilknytningspersonen ved
kortere fysisk afstand. Barnet vil i denne periode udforske omverdenen, men
vende tilbage til tilknytningspersonen jævnligt, efter søgen på tryghed. Efter
denne fase, erkender barnet langsomt, at tilknytningspersonen har sine egne
planer og mål, og at disse muligvis kommer i konflikt med tilknytningspersonens
omsorg for barnet.
4
Da Bowlby begyndte at studere børn på børnehjem i 1950´erne, var det ofte
tilfældet for børnene, at tidligt efter deres fødsels var deres forældre blevet
fjernet, så børnene var udelukkende afhængige af kontakten fra personalet på
hjemmet.
Bowlby valgte at kalde hans observationer separationsadfærd. Denne adfærd
inddelte han i 3 faser
5
.
1) protestfasen
2) fortrivelsesfasen (efter få dage)
3) Emotionel frakobling (efter uger/måneder)
4) ”Hjemme igen”
I protestfasen viser barnet sin angst for at miste moderen. Protestreaktionen
kommer på baggrund af, at afstanden imellem barn og mor er blevet forøget, så
moderen ikke længere er opnåelig. Barnet reagerer med kraftig gråd og prøver at
finde omsorgspersonen.
3
Autistisk eller selvtilstrækkelig tilstand. Senere forskning har bevidst, at der er aktivt sammenspil imellem mor og
barn.
4
Den nye psykologihåndbog, side 72-73
5
Den nye psykologihåndbog, side 73- 74
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 6 af 15
I fortrivelsesfasen er barnet ulykkelig og fortvivlet. Barnet har ingen interesse i
omgivelserne omkring barnet. Barnet sørger over at være adskilt fra
omsorgspersonen, og har derfor ingen interesse for omgivelserne omkring. Dette
sker på baggrund af, at barnet har lukket sig inde i sig selv, og omgivelserne
betyder intet.
Frakoblingen sker hvis barnet ikke her en ”reserve” mor og hvis adskillelsen
varer fra uger til måneder. Hvis barnet oplever adskillelse med frakobling til følge
flere gange i løbet af de første 3 leveår, vil der muligvis opstå en permanent
frakobling fra omsorgspersonen.
Kun et barn: Hjemme hos Daniel
Jyllands-Posten udgav den 26. december 2000, en alarmerende artikel om den
kun 5 måneder gamle dreng Daniel, som er søn af 31-årige Irene som er på
pension og Knud som er sygemeldt efter en operation. Tidligere er Irenes to ældre
børn blevet fjernet, efter år med svigt og tæsk. Alligevel vælger kommunen at
ignorere de mange indsendte indberetninger om svigtende omsorg for den kun 5
måneder gamle Daniel.
I følge Freuds
6
beskrivelse er Daniel i den orale fase, hvor han er fuldstændig
hjælpeløs og afhængig af sine omgivelser. Her får Daniel noget af sit
tryghedsbehov dækket ved at amme, da munden senere vil blive udviklet til en
erogenzone ved hjælp af de mange berøringer og sanseudtryk han får igennem
munden. Ved anvendelse af munden vil taleangementes motorik ligeledes
udvikles og Daniel vil kunne udvikle sprog og hukommelse. Samtidig befinder
Daniel sig i Det’et i Freuds æg
7
, hvor det primært er drifterne som styrer barnet,
altså mad, drikke og kærlighed.
Daniel er træt og sløv, hvilket tyder på han lider og pædagogerne har
indberettet, at Daniels øjne er ”blinde”, hvilket er tydelige tegn på, at Daniel ikke
trives. Irene mener ikke, at Daniel skal i dagpleje, så han kan lærer at omgås
andre børn, for hun mener, at han nok skal få legekammerater. Ved at Daniel ikke
kommer i dagpleje bliver han ikke socialiseret og han kan få svært ved at etablere
6
Sigmund Freud (), Psykoanalysens fader.
7
Se vedlagt bilag 1
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 7 af 15
venskaber senere hen i livet. Der ud over bliver Daniels basale behov ikke
opfyldt, han fryser og bliver ikke altid skiftet i tide. Irene tager sig ikke af Daniel
og lader ham skrige hvis han ikke er sulten eller skal have skiftet ble, der ud over
tager de ingen kontakt til deres barn – og vigtige ting så som øjenkontakt bliver
ikke etableret. Desuden har Irene spurgt om, hvorfor Daniel ikke tisser så meget
og hun fik svaret at han muligvis ikke får nok mad.
Han bliver ikke stimuleret nok, og kan dårligt holde om en finger, hvilket ellers er
normalt for børn på hans alder. Desuden ryger hans forældre meget, hvilket kan
skade Daniel sundhedsmæssigt.
Vi kan ved dette konstatere, at Daniel bliver udsat for svigtende omsorg fra
hans forældre.
Hvis vi følger den teori, at Irene muligvis har været udsat for omsorgssvigt som
barn, giver hendes forsømmelse for Daniel mening. Hvis hun aldrig har lært hvad
kærlighed og omsorg er, vil hun ikke være i stand til selv at give det videre til
hendes eget barn.
Alle disse forsømmelser tyder på passivt fysisk omsorgssvigt, hvilket bringer
Daniel i farer.
Som opsamling kan man sige, at forældrene ikke er i stand til at varetage
Daniels behov, både fysisk og psykisk. Dog viser de interesse i deres barn, men
ikke konstant – hvilket er alvorligt. Hvis der ikke snarest muligt bliver taget
affærer, vil Daniel lide alvorligt under dette omsorgssvigt. De foranstaltninger
som har været sat i gang, har ikke været succesfulde. Daniel lider overlast og der
kræves behandling hurtigst muligt.
Rumænske børnehjem
I 1992 blev foreningen ”Rumænienprojektet” startet. I 1989 blev diktatoren
Ceausescu væltet af magten, og hårrejsende billeder gik verden rundt. På disse
billeder blev der set udsultede, omsorgssvigtede ”tremmebørn”. Børnene var
næsten overladt til sig selv, de blev anbragt i tremmestole, hvor de blev spændt
fast med bukserne trukket ned, så personalet ikke skulle tænke på at få børnene
skiftet. De fik ingen nærkontakt, hvilket alle har brug for. Børnene måtte blot
sidde i deres tremmestol hele dagen, og de havde større chance for at udvikle
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 8 af 15
”rokkebevægelser”, som er en del af børns forsvarsmekanisme. Desværre har
nogle af de ”heldige” adopterede børn lidt under omsorgssvigtet og lider stadig
den dag i dag. 2 ud af 3 af de 201 adopterede børn lider den dag i dag, stadigvæk
fysisk eller psykisk.
8
Forening prøver at gøre hverdagen bedre for børnene på børnehjemmene. Der
bliver blandt andet sendt en pakke til hver eneste barn i hjemmet 2 gange om året
med tøj, skole sager, sæbe og andre ting, så de kan holde hygiejnen oppe. Ud over
dette kan man vælge at blive kontaktfamilie, hvilket betyder man får et barn at
tage sig af. Dette barn kan blive inviteret til Danmark i vinter – og sommerferie,
dog betaler kontaktfamilien. Men dette er en lille pris, for at glæde børn som ikke
har meget i hverdagen. Foreningen gør alt hvad de kan, for at hjælpe så mange
børn de kan, og når tiden nærmer sig, bliver de unge børnehjemsbørn lært op til at
blive selvstændige unge mennesker.
En af de gange foreningen samlede ind var lørdag d. 6. september. Her var
medlemmer af foreningen samlet foran Føtex i Husum, hvor de delte
”ønskesedler” ud til kunderne i Føtex. Formålet var at få samlet fødevare ind,
som de kunder sende ned til børnene i Rumænien. De fik i alt samlet 400 kg, som
blev sendt til Rumænien i efterårsferien.
8
Artikel fra http://politiken.dk/indland/article114394.ece
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 9 af 15
Diskuterende konklusion
Når man snakker om omsorgssvigt, er det vigtigt at kigge på samfundet. Her
hviler det store ansvar, som går ud på at skabe trygge rammer for barnet.
Samfundet lægger stor vægt på, at familierne skal blive sammen, og her til findes
der mange behandlingsmuligheder – rådgivning, støttegrupper, terapi – personlig
eller professionel, aflastning i form af daginstitutioner og aflastningsfamilier.
Disse tilbud er til for familierne, så de kan forblive sammen.
Ved omsorgssvigt kan barnet blive fjernet – frivillig anbringelse eller ved
tvang, de såkaldte tvangsfjernelser. Dog griber myndighederne sjældent til
tvangsfjernelse, og det kan derfor tage lang tid, før barnet bliver anbragt et nyt
sted, hvis forældrene ikke går med til frivillig anbringelse. Det er dog vigtigt at
huske på, at forældrene skal have lov til at vise deres værd som forældre, men det
burde ikke være for enhver pris. Det store spørgsmål er, om samfundet strækker
sig for lang, for at holde familien samlet og om det går ud over børnene?
Artiklen ”Udsatte søskende lades i stikken” belyser problemet i et skarpt lys.
Her bliver der berettet, at det kun er den største i søskende flokken som bliver
anbragt uden for hjemmet. Dette sker på baggrund af, at når barnet er gammelt
nok til at komme i skole eller lignende, får de ansvarlige voksne øje på at barnet
ikke trives, og derved bliver barnet fjernet – men de glemmer at se på de andre
børn i søskendeflokken. I år er antallet af underretninger fra borger til
ankestyrelsen helt oppe på 170 henvendelser, om truede børn. Dette er en stigning
i forhold til sidste år, men det er ikke til at sige, som antallet af underretninger til
kommunen er steget. Kommunerne skal gribe mere end og sørge for at alle
børnene i søskendeflokken bliver anbragt uden for hjemmet, eller sørge for en
anden løsning som vil hjælpe børnene på længere sigt. Dog er flere og flere
borgere begyndt at indberette mistanke om svigtende omsorg – og dette er
selvfølgelig godt. Den meget omtalte Tøndersag kom på baggrund af et anonymt
tip, hvorefter begge piger blev fjernet fra hjemmet. Men i andre sager nøjes
myndighederne kun med at fjerne det ene udsatte barn.
9
Ankerstyrelsen kan ofte
sidde med en sag om, at lille Emil som er blevet fjernet, men de andre søskende
må blive hos forældrene. Dette bekymrer Henrik Horster som er direktør for
9
Case ”udsatte søskende lades i stikken”
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 10 af 15
styrelsen og det er desværre ikke den eneste gang kommunerne undlader at fjerne
barnet fra hjemmet. Dokumentaren ”Mors lille dreng” satte dette alvorlige
spørgsmål til debat. Forældrene til Jørn svigtede hans basale behov gang på gang.
De viste intet tegn på kærlighed og medfølelse for deres barn, men alligevel fik
de overladt ansvaret for Jørn. I Jørns øjne kunne man se smerten, og han lukkede
mere og mere af for den kolde omverden hvor han ikke var ønsket. Inten bliver
grænsen sat for langt ude, eller også er hjælpeforanstaltningerne ikke
tilstrækkelige nok.
Myndighederne glemmer ofte forståelsen for barnets psykiske tilstand. Barnet
er forvirret på grund af de modstridende følelser - kærlighed og had. Denne
oplevelse og forvirring kan senere fører til tilbagetrækning og aggressioner, som
en del af forsvarsmekanismen
10
. Det er derfor vigtigt at snakke med barnet, så det
kan få sat nogle ord på de mange følelser, så disse ikke blot går i glemslen og
tvinger barnet længere væk fra virkeligheden. Desuden er det også vigtigt at
huske, at når omsorgsvigtet er opdaget, skal samfundet inddrage barnet, så det
ikke går i uvished omkring fremtiden, ellers kan der opstå mere forvirring.
Men når alt dette er sagt, kan man desværre konstatere at dette ikke altid bliver
overholdt. Hvorfor kan man spørge sig selv, og en af grundene kan muligvis være
den danske økonomi. For som det ses i casen ”Kun et barn: Hjemme hos Daniel”,
er den støttepædagog som har hjulpet Irene med Daniel sparret væk. Samtidig
bliver der sendt indberetninger ind kommunen, hvor der bliver beskrevet
svigtende omsorg, men der bliver ikke gjort noget. I forvejen er der blevet fjernet
to ældre børn fra hjemmet, men alligevel vælger kommunen at lade Daniel blive
hjemme, da det højst sandsynlig er den billigste løsning.
Dette har Dansk socialrådgiverforening lavet en undersøgelse om, hvor 44 % af
socialrådgiverne beretter, at deres fokus er på økonomien i stedet for barnets tav.
Kirsten Ketscher, professor ved Københavns kommune ved socialret siger at
”Man skal altid vælge det, der er til barnets bedste. Alt andet er ulovligt. Der er
ikke noget problem i at vælge en billig løsning, men den må ikke vælges alene,
fordi den er billig«.
11
10
Forsvarsmekanisme er til for at beskytte sig selv fra onde og ubehagelige ting.
11
Se vedlagt bilag 2.
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 11 af 15
I Odense er socialrådgivere også blevet bedt om at sparere på pengene, og undgå
de dyre anbringelser uden for hjemmet. Her er der kommet et nyt udvalg, som
skal finde de billigste løsninger, og muligvis sende anbragte børn andre steder
hen, blot for at spare penge. Kan dette være rigtigt, kan man spørge sig selv om?
Svaret er desværre ja, for finanskrisen er over os, og den ramme alle, selv der
hvor der ikke burde spares på pengene. Dette er foruroligende, da det kommer til
at gå ud over barnets opvækst.
Men alene i Odense er deres udgifter steget fra 200 til 250 millioner kr. for
anbringelse af børn i år. Dette er selvfølgelig mange penge, men der burde ikke
spares der hvor pengene er nødvendige. Pengene som skal spares væk, kunne
give et barn en ny start på livet og rette op på det forsømte.
Karen Jespersen beretter i en skriftlig kommentar til Politiken resultatet af
socialrådgivernes undersøgelse »utilstedeligt«.
”At hjælpe udsatte børn, sådan som de har krav på ifølge loven, er en
kerneopgave for kommunerne. Hvis det billede, undersøgelsen viser, er rigtigt, er
det helt utilstedeligt. Kommunerne har sagt ja til den økonomiske aftale, der er
indgået med regeringen. Derfor forventer jeg også, at KL og kommunerne i
fællesskab sørger for, at loven bliver overholdt. Jeg forventer også, at
kommunerne får tilrettelagt deres budgetter, så børnenes tarv ikke tilsidesættes af
økonomiske hensyn. Svarene i undersøgelsen understreger behovet for at kigge
nærmere på en mere systematisk indsats og udvikling af de mest effektive
metoder til at hjælpe børnene. Det er blandt andet det, barnets reform kommer til
at handle om”.
Men det kan dog være svært for kommunerne at opdage omsorgssvigtet, for
barnet bliver ikke længere udsat for fysisk vold så ofte som det var tilfældet for
nogle år siden. Her ville blåt mærke, stort fravær i skolen eller lignende være
tydelige beviser på, at barnet var udsat for omsorgssvigt. Men sådan er det ikke
længere, for der bliver brugt psykisk omsorgssvigt i højere grad end før hen
12
. For
barnet får mad, bliver vasket og får rent tøj på, men det følelsesmæssige bliver
overset, og dette er svært at opdage. Så det er ikke til at sige, hvor mange der
egentlig bliver udsat for svigtende omsorg i Danmark.
12
Se vedlagt bilag 3
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 12 af 15
Politikkerne er ved at få øjnene op for, hvor stort og alvorligt problemet
egentlig er, og dette er selvfølgelig godt – men hvornår bliver indsatsen fordoblet
så der kan se fremskridt? Så snart dette sker, kan flere børn få en tryg og god
fremtid uden at blive omsorgssvigtede.
Abstract
This report is about failed care of a child. For this failed care there is a definition
and a definition of taking care of a child and there are among other things written
about John Bowlbys and Rene Spitzs theory and other relevant theory and the
consequences of failed care of a child.
The cases about “Kun et barn: Hjemme hos Daniel” and “Søskende lades I
stikken” had been analyzed and other relevant psychologist knowledge had been
used. There is also written about the association “Rumænienprojektet” which had
been started in 1992. In the end, there is a discussion about the society and the
discussion takes the starting-points about the Danish economy. And there are
questions about, that is the economy’s fault that so many children are exposing
for failed care
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 13 af 15
Kildefortegnelse
Bøger:
Brørup, Mogens, Hauge, Lene, Thomsen, Ulrik; Psykologihåndbogen, Gyldendal,
1. udgave, 1991
Brørup, Mogens, Hauge, Lene, Thomsen, Ulrik;
Den nye psykologihåndbog, Gyldendal uddannelse, 2. udgave, 2001.
Internetsider:
http://www.rp92.dk/boernepakker/boernepakker.htm
http://politiken.dk/indland/article114394.ece
http://politiken.dk/indland/article114394.ece
Artikler:
Reflex, medarbejderblad for Føtex, nr. 4, 2008
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 14 af 15
Bilag
Bilag 1)
Freuds udviklingsteori:
[navn fjernet] Større skriftlig opgave 11/12-18/12
Aalborg Katedralskole psykologi 2008
2.Q omsorgssvigt
Side 15 af 15
Bilag 2)
Politiken | | 1. sektion | Side 2 | 1017 ord | artikel-id: e1366c69
Omsorg for børn spares væk
Bilag 3)
Frederiksborg Amts Avis | | 1. sektion | Side 9 | 1289 ord | artikel-id: e11dea24
Det usynlige svigt
Følelsesmæssig mishandling af børn forekommer hver dag i Danmark. Vi er bare