Studiekompasset.dkKlasse: HTX 2. år · Fag: Teknologi B
Teknologi B, 2014,
Rapport
Omstilling, livsstil
Lavet af: [navn fjernet] (2.7) og [navn fjernet] (2.6)
HTX 2. år
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 1 af 31
Resumé/Abstract
Kære læser i forbindelse med teknologi B eksamen 2014, omstilling er vi kommet frem til at lave et
stol-bord, hvor at man kan vælge om man vil bruge den ene eller den anden. Igennem denne
rapport vil i få indblik i vores hovedproblemer, vores overvejelser af produkt og det praktiske over
vores produkt. Til sidst tester og vurderer vi det endelige produkt.
Forord
Dette projekt er gennemført i foråret 2014. Som vores eksammen i teknologi-B, med hovedtemaet:
”Omstilling”. Med 4 forskellige underemner, hvor vi har valgt, hvor vi har valgt at specialisere os
emnet livstil, fordi vi syntes at vi skal have det bedre i Danmark, og sammen tildigt hjælpe miljøet,
hvor vi skal lave vores egen legeredskabs firma, som der skal iværksætte vores egen produkt.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 2 af 31
Indhold
Eleverklæring ........................................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Resumé/Abstract ....................................................................................................................................... 1
Forord ......................................................................................................................................................... 1
Indledning .................................................................................................................................................. 3
Problemformulering .............................................................................................................................. 5
Produktbeskrivelse .................................................................................................................................... 6
Materialer .................................................................................................................................................. 7
Træpaller/fyrretræ ................................................................................................................................ 8
Cykelslanger/gummi .............................................................................................................................. 8
Dåser/aluminium ................................................................................................................................... 9
Delkonklusion ....................................................................................................................................... 10
Miljøanalyse ............................................................................................................................................. 11
Gummi .................................................................................................................................................. 11
Aluminiumsdåser ................................................................................................................................. 11
Råmaterialefasen ............................................................................................................................. 12
Produktionsfasen ............................................................................................................................. 12
Brugsfasen ........................................................................................................................................ 13
Genbrugsfasen ................................................................................................................................. 13
Bortskaffelsesfasen .......................................................................................................................... 13
Træpaller .............................................................................................................................................. 13
Råmaterialefasen ............................................................................................................................. 13
Træ .................................................................................................................................................... 14
Søm ................................................................................................................................................... 14
Produktionsfasen ............................................................................................................................. 15
Brugsfasen ........................................................................................................................................ 15
Genbrugsfasen ................................................................................................................................. 16
Bortskaffelsesfasen .......................................................................................................................... 16
MEKA-analyse ...................................................................................................................................... 16
Materialer ......................................................................................................................................... 16
Energi ................................................................................................................................................ 16
Kemikalier ......................................................................................................................................... 17
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 3 af 31
Produktudvikling .................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Tidsplan .............................................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Materialelist ....................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Fremstilling......................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Test af produkt ........................................................................................................................................ 17
Spørgeskemaresultater ....................................................................................................................... 24
Teknologivurdering.................................................................................................................................. 27
Opfylder stol-bordet vores kravene ? ................................................................................................. 27
Løser stol-bordet vores hovedproblem? ............................................................................................ 28
Hvad kan forbedres? ........................................................................................................................... 28
Grupperoller ............................................................................................................................................ 29
Peter - Gartneren ................................................................................................................................. 29
Sara - Idéskaberen ............................................................................................................................... 29
Andreas - Ressourcesamleren............................................................................................................. 29
Delkonklusion ....................................................................................................................................... 29
Konklusion ................................................................................................................................................ 30
Evaluering ................................................................................................................................................ 30
Andreas ................................................................................................................................................ 30
Peter ..................................................................................................................................................... 30
Sara ....................................................................................................................................................... 30
Kildeliste ................................................................................................................................................... 31
Kildekritik (alle) .................................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Indledning
Hvis vi alle sammen blev bedre til at genbruge ville vi spare en masse energi og bevare jorden. En
dag vil alle vores materialer være brugt op, eller måske inden da vil klimaet være blevet så varmt,
grunden drivhuseffekten, at intet kan leve på jorden. Der er mange grunde til at vi skal passe bedre
på jorden, og det vil både blive til gavn for os nu og i fremtiden.
I lille Danmark bliver ca. 540.000 tons mad smidt ud hvert år, hvilket svare til omkring 8,4 milliarder
kroner, som vi kunne have brugt på andre ting som ca. 21.000 vindmøller, 1.680.000 nye
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 4 af 31
smartphones eller som de fleste mennesker kan forholde sig til, omkring 00L mælk.
Vi spilder altså mange penge på ikke at tænke en ekstra gang.
Det er nemt bare at smide de ting ud, som man ikke længere har brug for, og så er de ude er
verdenen. I stedet for at de står og fylder og er til besvær.
Vi mener ikke at vi danskere er bevidste nok om hvilke konsekvenser det har når vi bare smider ting
ud, eller hvilke andre muligheder der er.
Derfor mener vi at der skal mere genbrug ind i hverdagen, gerne på en sjov og kreativ måde så folk
bliver positivt overraskede og får lyst til selv at ”dyrke” genbrug.
Som målgruppe har vi valgt unge studerende, da unge typisk er mere modtagelige overfor nye ting
og gerne gør dem til en del af deres hverdag. Børn (folkeskolen eller yngre) ser sjældent de tanker
der ligger bag (f.eks.) bænken i parken eller den legeplads som de leger på, derudover følger de
mere i forældrenes fodspor med hensyn til levestil og tænker i det hele taget ikke så meget over
konsekvenserne af deres valg. Grænsen er unge er i dag meget svær at sætte helt præcist, da det i
stigene grad er moderne at være ung så længe som muligt, men der er dog stadig ældre som har
fået nok af alt den påvirkning man rammes af som unge. Disse ældre har været igennem en masse
ting og har nu fundet den måde som de vil leve på og er dermed meget svære at få til at ændre
livsstil. Dermed er unge det bedste valg for dette projekt, da de er nysgerrige, åbne og kreative.
Vi skal dermed finde ud af hvad de unge mangler i hverdagen.
Vi tog rundt på HTX og spurgte en masse unge mennesker om hvad de syntes at vi manglede og der
var bred enighed om et hyggested, hvor man kan snakke med vennerne, lave lektier og i det hele
taget bare være sammen. På mange gymnasier/universiteter kommer folk langt væk fra og det kan
være svært at få det til at hænge sammen med det sociale. Fungerer det sociale ikke optimal viser
adskillige undersøgelser at flere ikke gennemføre deres uddannelser.
Vi ved også at for at få den optimale indlæring er det vigtigt med frisk luft. Der er lavet mange
undersøgelser over om frisk luft i klasserne rent faktisk gør en forskel eller om det bare føles bedre.
De viser at frisk luft kan øge indlæringsevnen med op til 30 %, hvilket viser at hvis vi ikke komme
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 5 af 31
nok ud og får nok frisk luft mens vi arbejder så mister vi læring for et helt skoleår, det bliver vi hvert
fald ikke optimalt.
Dermed ved vi nu at vi skal sætte genbrug sammen med unge, frirum og frisk luft.
Problemformulering
- Danmark mangler fokus og viden om genbrug,
- Unge studerende mangler steder hvor de kan inspirere og motivere hinanden.
- Er det muligt at kombinere de to ting, så vi får et sted hvor unge kan være sammen og
samtidig blive fascineret af mulighederne i genbrug.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 6 af 31
Produktbeskrivelse
I projektbeskrivelsen fandt vi frem til, hvilket produkt vi ville lave, og hvilke krav som var har til
produktet. Vi kom frem til at bygge et stol-bord, altså halvt stol og halvt bord, alt efter hvilken vej
det vender. Vi valgte denne løsning på problemet, da den alt i alt løser problemet ret godt. Den
giver mange muligheder for enten at sidde og slappe af og hyggesnakke (som stol) eller sætte dem
sammen som borde med stole til gruppearbejde alt efter behov. Man kan rygge på dem og sætte
dem sammen som man har behov for og giver dermed stor åbenhed for brug.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 7 af 31
Vores krav er at den skal have et luftigt enkelt design, den skal være let håndterbar altså ikke for
tung, den skal være lavet af genbrug, den skal kunne klare det danske vejr og så skal den være
komfortable.
Vi har siddet med en masse idéer til designet, da genbrug og lækkert og let design er svært at få til
at hænge sammen. Efter en del PV-skemaer, skitser og overvejelser (som også kan ses i
projektbeskrivelsen) kom vi dog frem til dette design:
På det første billede ser vi stativet som skal bære hele stol-bordet. Det er egentlig tænkt i
aluminium, men da skolen ikke kan skaffe aluminium nok er vi nød til at lave den af stål.
På det andet billede er det markerede felt bordpladen som skal bestå af træ fra paller. Vi har tænkt
os at splitte pallen ad og på en eller anden måde sætte brædderne sammen til en plade. Den skal
sættes fast til metalstativet med metalstrips. Ti sidst vil vi lakere bordpladen så den kan klare sig
udenfor i det danske vejr.
På det tredje og fjerde billede er der to bud på hvordan vi vil sætte vores cykelslanger fast så vi kan
få et behageligt sæde. Billede fire giver et bredt og åbent siddeareal, men er ikke muligt hvis
cykelslangerne er for slappe. Billede tre giver derimod et meget smalt sæde og man er mere
fanget/omringet af cykelslangerne, men kan ved hjælp af flet styrke hinanden til at give et mere
stabilt sæde.
Materialer
Herunder er lidt teori om hvert af de materialer som vi har valgt at bruge, og om hvor vi har tænkt
os at skaffe dem når nu det skal være genbrug.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 8 af 31
Træpaller/fyrretræ
Vi kunne godt lave endnu et PV-skema for så at finde ud af hvilken træsort der ville egne sig bedst,
men det ville hjælpe os mere at fokusere på hvilke sorter vi smider meget ud af, hvilken sort vi skal
blive bedre til at genbruge. Så i dette projekt er vi nød til at tilpasse produktet materialets
egenskaber og ikke omvendt, hvor man normalt vil vælge materiale efter produkt.
Det har desværre ikke været muligt at finde nogen statistikker på hvor meget der bliver smidt ud af
diverse træting. Men træsorter som eg og ask bruges oftest til finere design som dermed er dyrere
og holder dermed oftest længere. Fyrretræ derimod er det træ som bruges til bl.a. paller og
samtidig en træsort som kan vokse stort set alle steder. Dette træ er altså let at få fat i, dermed
billigt, og samtidig er det stærkt.
Det er desværre meget svært at finde statistikker over paller, specielt dem der ikke er europaller,
men det er dog lykkedes at finde nogle tal (fra DTE) på europallen. Der produceres omkring
00 europaller hvert år, men kun omkring returneres, selvom at der er pant
på. Det er altså kun omkring 23 % af pallerne der bliver returneret til genbrug, men hvad bliver der
så gjort med dem? I har forhørt os hos forskellige gårdejere som foretrækker at brænde dem for så
slipper de hurtigt og nemt af med dem. Ud over de ca. 00 europaller er der jo også en
masse andre paller som der ikke er pant på som også går tabt i systemet. Træ er heldigvis CO2-
neutralt så selve afbrændingen slipper ikke mere CO2 end træet har optaget gennem sin levetid.
Problemet opstår i det at vi så skal til at fælde nye træer og behandle dem så de bliver til nye paller
for dette kræver maskiner og maskiner kræver energi og dermed undslippe CO2. Derfor er det en
skam at pallerne bare går til spilde, så vi bliver nød til at undslippe CO2 uden en bedre grund end at
folk er dovne.
Dermed har vi besluttet at vores produkt skal bestå af gamle paller så de på den måde ikke bare går
til spilde og det dermed bliver spildt CO2 der skal udledes til nye.
Cykelslanger/gummi
Der er to forskellige former for gummi, naturgummi og syntetisk gummi. Naturgummi fremstilles ud
fra mælkesaften fra gummitræer. Hvorimod syntetisk gummi er fremstillet af olie. Naturgummi er
bedst kvalitets mæssigt, men syntetisk gummi er meget lig med naturgummi. Naturgummi er ofte
det man bruge som tøj, da kroppen lettere kan ånde gennem den. Det bliver også kaldt for latex.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 9 af 31
Naturgummi forudsiges at stige med ca. 4,3 % årligt. Som er rundet op i 12,5 millioner tons i 2013.
Med hensigt på miljøet gør det ikke det store at produktionen på latex stiger med 4,3 årligt. Da det
er en naturmateriale. Det er svært at finde fakta og data omkring gummis nedbrydning. Men da
gummi nedbrydes af iltmolekyler, er den optimale opbevaring af gummi i ilt tætte rum. Når gummi
nedbrydes bliver det stift eller hård. F.eks. hvis du tager en gammel elastik, og prøver at strække
den, og den knækker. Det er fordi den er ved at nedbrydes.
Cykelslanger bliver både fremstillet af naturgummi og syntetisk gummi, det syntetiske er oftest de
billigere slanger hvor at de dyre slanger er ofte latex. Men oftest når en cykelslange har fået et eller
to huller smider man dem ud. Hvor i mod u kan genbruge dem til noget andet da de har mange
flere år at leve i inden de bliver stive og hårde. Der er mange alternativer til hvad du kan bruge
gummiet til f.eks. spande, smukker tasker, gynger og meget andet. Der for har vi valgt at vores
sæde i stolen skal være ud af genbrugs cykelslanger.
Dåser/aluminium
Vi skal også bruge noget metal til selve rammen for stolen, grunden til at vi har valgt at den skal
være af metal er fordi den skal være stærk nok til at bære det hele plus dem der sidder i stolen.
Aluminiumsdåser er her oplagt, da det at fremstilling af aluminium bidrager med omkring 30 % af
de samlede udledning af drivhusgasser. Derudover er aluminium et stærkt og holdbart metal som
ikke vejer særlig meget, og et af vores krav var bl.a. at stol-bordet skulle være så let som muligt.
Aluminium er også nemt og billigt at skaffe, derfor er det meget populært til mange forskellige ting
som bl.a. dåser, biler, cykler, fly, cd’er, bakker til mad mm.
Vi ser mange steder dåser der ligger og flyde, men kunne de ikke bruges til noget bedre? Det er jo
hverken kønt, eller godt for naturen at de bare bliver smidt. Dette skyldes bl.a. at der ikke er pant
på alle dåser. Ifølge Dansk retursystem A/S blev 89 % af alle danskproducerede dåser afleveret til
genanvendelse. Ifølge Danmarks naturredningsforenings årlige affaldsindsamling 2013 var 18,5%
(28.900 dåser) dåser med pant og 81,5% (127.158 dåser) dåser uden pant. Et af hovedproblemerne
ligger altså i at ikke alle dåser har pant. Danskerne er blevet glade for at handle i Tyskland hvilket
resulterer i at der bare i 2013 blev importeret ca. 1 mia. dåser fra Tyskland til Danmark. Disse dåser
har altså ingen pant-værdi i Danmark.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 10 af 31
Problemet med at så mange dåser bare bliver smidt i naturen er udover at det ikke er kønt også at
det er skadeligt for miljøet. En aluminiumsdåse har en nedbrydningstid på omkring 500 år, så vi kan
altså vælge at lade den ligge i 500 år (på grund af det beskyttende lag af aluminiumoxid som dannes
på aluminiums overflade), hvor der vil komme nye til og Danmark vil se ud som en stor
skraldespand, eller vi kan vælge at samle den op og genbruge den.
Dåserne i naturen kan også være til fare for dyr der skære sig på dem eller sidder fast i dem.
Det er også et problem at dåserne havner i de normale skraldespande. Det kræver meget energi at
fremstille nyt aluminium, hvilket bliver nødvendigt hver gang en dåse går til normalt affald, altså
ikke bliver genanvendt. Ved at genanvende en aluminiumsdåse spare man op til 95 % af den energi
som man ellers skulle bruge på at fremstille en ny aluminiumsdåse. Hver gang vi smelter en dåse
om sparer vi lige så meget energi som en computer bruger på 8 timer, og smelter vi 500 dåser om
sparer vi den energi der svare til at en lille bil kan køre fra København til Skagen og tilbage igen (i alt
1.200km). Vi kan spare atmosfæren for mere end 9 tons CO2, hver gang vi genanvender 1 ton
aluminium. Så når vi ikke genanvender de ca. 1mia. dåser vi får ind fra Tyskland uden pant udleder
vi ca. 135.000t CO2 (en dåse vejer ca. 15g. dermed kan vi regne ud hvor meget aluminium der går
på 1 mia. dåser og dermed hvor mange tons det udleder).
Derfor er det altså vigtigt at få aluminium genbrugt! Og det skal folk vide.
Delkonklusion
Valget af de materialerne, er blevet valgt da, der godt ville kunne blive brugt de materialer til at
blive genbrugt noget oftere, da materialerne er let anvendelig til genbrug, og som der vil spare
miljøet da der bliver brugt store mængder energi på at fremstille noget nyt materiale, hvor at
retursystemerne og genbrugspladserne for samlet store mængder af materialerne, og som ville
kunne skaffes i store mængder, og hvis der et en del på produktet som der går i stykker er det nemt
at erstatte det med en ny del.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 11 af 31
Miljøanalyse
For at tage forbehold for diverse miljøskader der kan opstå under processen laver vi en miljøanalyse
så vi kan se hvad produktet kommer til at udlede under processen, under brug og ved bortskaffelse.
Til dette kan vi tage udgangspunkt i en livscyklusanalyse, altså produktet fra vugge til grav, eller
vugge til vugge. Et produkts livscyklus består typisk af fire faser, hvor vi i dette tilfælde har valgt at
have et femte med: råmaterialefasen, produktionsfasen, brugsfasen, genbrugsfasen og
bortskaffelsesfasen.
Gummi
Det er svært at finde konkrete tal på gummi generelt, men der er offentliggjort nogle tal omkring bil
dæk. Årligt bliver der smidt 12,5 millioner tons dæk ud på verdens plan. Uden de bliver genbrugt. I
2006 gennemførte EU et forbud mod at smide dæk på losepladsen for at skærme, det stort antal
gummi det bliver smidt ud. Da folk ikke kan smide det på lossepladsen, er deres formodning at de
aflevere dem til genbrug så gummien kan få nyt liv, som cykelslanger eller et andet gummi produkt.
Et firma ved navn Genan neddeler bil dæk til 67 % gummi, metal og tekstiler. De 67 % omdanner de
til gummipulver og gummigranulat. Genan behandler 80 % af Danmarks brugte dæk. Genans
fabrikker i Tyskland har kapacitet til 30 % af Tysklands dæk, og genan har vision om at kunne
bearbejde 10 % på verdensplan.
Da vi ikke kan finde nogle tal omkring cykel slanger formoder vi at det er fordi, det ikke er det størst
problem på verdensplan. Hvorimod bil dæk kræver mere materiale, og der ved også har mere
materiale at skulle nedbryde.
Genan har i 2008 fortaget en livcyklusanalyse i forhold til genanvendelse eller afbrænding af bil dæk
(altså gummi), i de ni parametre for miljøeffekter de blev testet i, vandt genanvendelse klart.
Aluminiumsdåser
Herunder kan vi se livscyklussen for aluminium:
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 12 af 31
Råmaterialefasen
aluminium dannes af bauxit, som udvindes fra jorden. Når man har fået Bauxit’et fra jorden så tørre
man det, knuser det og renser det. Derfra bruger man så varme og kemikalier for at få stoffet
aluminium-oxid. Derfra bliver det sendt rundt til forskellige fabrikker rundt om i verdenen, hvor det
omdannes til aluminium ved hjælp af elektricitet og høje temperature (omkring 1000 grader
celsius).
Selvom elektricitetsforbruget er reduceret med 1/3 de sidste 40 år, så kræver det stadig 15,4kWh at
producere bare et kg aluminium.
Selvom at udvinding af bauxit er krævende, er det altså omdannelsen fra aluminiumoxid til
aluminium der det mest skadelige. Ud over det store elektricitetsforbrug som det kræver, dannes
der også flourider i gasform, hvilket er skadelige for planter, som så kommer ind i kroppene på
diverse planteædere.
Produktionsfasen
Fra de forskellige fabrikker formes aluminiummet så til det som det skal bruges til. I dette tilfælde
dåser, eller en stol.
Under denne proces kan der ske en masse forskellige oxideringer så derfor anvendes der salt under
processen for at undgå disse oxideringer. Saltet ender i slaggen og køres derefter på lossepladsen.
Saltet kan dog bruges til omsmeltning af aluminium, så det går ikke altid spildt.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 13 af 31
Under denne proces legere man ofte aluminiummet, da det ellers er et rimelig blødt metal.
Brugsfasen
Under brugsfasen bruges dåserne til mad eller drikke og i vores tilfælde typisk øl eller
sodavandsdåser.
Genbrugsfasen
Aluminium kan genbruges næsten utallige uden tab af kvalitet. Ved at genbruge aluminium bruger
vi kun 5 % af den energi der ellers ville blive brugt på at danne nyt aluminium,
Bortskaffelsesfasen
Da aluminium er så svært nedbrydeligt som det jo er skal der meget til før det går tabt i naturen.
Bortskaffelsen sker altså ved at det ender som normalt affald, bliver brændt og smidt væk som alt
andet affald, altså går tabt.
Træpaller
Råmaterialefasen
En europalle har to hovedkomponenter – nemlig træ og søm. Træet, der bruges til at lave en
europalle, er ganske normalt træ, mens sømmene der skal bruges til at fastholde brædderne er
specielle søm.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 14 af 31
Træ
Træet som skal bruges, stammer fra en af de mange skove rundt omkring i verdenen. Der er ikke
nogle specifikke trætyper der ikke må bruges til at bygge en europalle, men der er to krav til træet
der bruges.
- Det skal være hårdt træ.
- Det skal være tørt.
Disse to krav skal sikre at træet ikke har nemt ved at splintre og at der ikke opstår mugskader.
Inden træet kan blive lavet til europaller, skal det igennem en hel del kredsprocessor.
1. Når et træ bliver fældet sker det enten af en mand med en motorsav eller med en såkaldt
høstemaskine. En høstemaskine har et brændstofforbrug på cirka 15-20l/t, mens en
motorsav har et forbrug på ca. 1l/t.
2. Når træet er blevet fældet, skal det bugseres væk, og det sker for det meste ved hjælp af
lastbiler, og afhængig af fabrikant, model og alderen på lastbilen. De nyeste lastbiler i dag,
kan have en km/l kørsel på helt op til 30 km/l.
3. Træet bliver kørt over til et savværk, som så skal bearbejde træet, ved at skære det om til
brædder. Inden et bræt kan godkendes skal det kontrolleres og se om det lider af
træsygdomme (trælus, orme), og om eller om der er genstande i det, der ikke skal være.
4. Når træet er blevet godkendt, bliver det fragtet videre til et firma, enten i landet eller i
udlandet, og transporten foregår enten med tog, lastbil eller via vandet, afhængig af
destinationen.
Europaller kan blive lavet af diverse firmaer, såfremt de er blevet godkendt af European Pallet
Association (EPAL). De findes i forskellige størrelser, men alle deler lighedstræk ved at de er firvejs
paller, det vil sige, at en gaffeltruck kan samle en palle op uafhængig af hvilken vej pallen vender. En
lovlig europalle er, har 3 mærkater indebrændt i træet og det er det officielle EPAL mærke, ejeren
af pallen og fremstillingsåret. Ejerne af pallerne er landenes jernbaneselskaber. Eneste selskab som
er blevet suspenderet for konstruering af europaller er Polen, så alle paller efter år 2004 og har det
polske jernbaneselskab indprentning på sig, skal ses som falske og ukvalificeret europaller.
Søm
Sømmene der bruges til at lave europaller med er specielfremstillede søm, til formål for europaller.
Ligesom med træet fremstilles søm også igennem en kredsproces bestående af flere trin.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 15 af 31
1. Aluminiummet og jernet der bruges til at fremstille søm bliver udgravet fra miner ved hjælp
af kæmpe gravemaskiner som har et forbrug på nok et par tons diesel i timen. De udgravede
materialer bliver transporteret væk fra minerne for det meste i store togstammer, som så
bliver trukket over til raffinaderier. Disse togstammer bliver trukket af enten store
diesellokomotiver eller elektriske lokomotiver.
2. På raffinaderiet bliver jernet og aluminiummet renset og smeltet om til store blokke af
henholdsvis jern og aluminium. Omsmeltning af jern og malm kræver en stor mængde
energi og en masse varme. Jern har et smeltepunkt på ca. 1500 grader celsius og aluminium
har et smeltepunkt på ca. 650 grader celsius, hvilket vil svare til et energiforbrug på 4-6
MW/t.
3. Materialerne bliver så transporteret videre til virksomheder som så støber dem om til hvad
de nu skal bruges til. En støbemaskine kan levere et kæmpe tryk, som så presser materialet
ned i former som ligger i bunden af pressen.
4. Det færdige produkt bliver så sendt videre til virksomheden/fabrikken som skal bruge det og
færdiggøre de sidste detaljer.
Sømmene der bruges til europaller skal inspiceres af en neutral test institut, før de kan blive
godkendt til brug. Alle sømmene der bruges til europaller har desuden to bogstaver imprægneret
på sømhovedet.
Der skal bruges 78 søm til en europalle, og positionen for alle 78 søm er angivet, så man får den
korrekte stivhed i pallen.
Produktionsfasen
Der findes flere størrelser af europallerne, så først skal den korrekte længde af brædderne
udskæres og det rette antal. Den mest normale palle på markedet er EUR pallen, som har
dimensionerne 800x1200 mm. Når alle materialerne til en europalle er udskåret og gjort klar, skal
det samles efter reglerne for at få den rette hårdførhed, så pallen kan godkendes af EPAL. Når
pallen så er blevet samlet og er EPAL godkendt, så skal fremstillingsåret og distributøren af pallen
indebrændes på pallen. Et krav der også er til europaller er at en palleløfter eller en gaffeltruck skal
have mulighed for at kunne løfte pallen for 4 vinkler, så den altid kan fjernes fra hvor den står.
Brugsfasen
Europaller bruges til at fragte flere vare på en gang samlet. En normal europalle kan fragte x antal
på vare med en samlet vægt på ca. 2 tons, så længe al vægten er fordelt på hele pallen, ellers kan
en palle klare et pres på 1 ton uden at vægten er jævnt fordelt.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 16 af 31
Genbrugsfasen
En europalle kan genbruges om og om igen, så længe at den blive behandlet korrekt og at man
sørger for de ikke står et fugtigt eller vådt sted. Hvis et bræt er brækket eller noget af den er
flækket, skal brættet udskiftes med en ny, eller må den ikke bruges igen. For at få udskiftet en
europalle med en ny, er der regler der skal følges, og udseendet af europallen har stor betydning
for om den kan udskiftet.
Bortskaffelsesfasen
Når det er blevet bestemt at en palle ikke kan bruges mere, skal den udfases. Det sker ved at pallen
bliver pillet fra hinanden og sømmene tages ud af træet. Sømmene skal så smeltes om, da der er
kommet urenheder i metallet, som skal fjernes. Træet som kan være blevet ramt af mug, revner
eller bukkede brædder, vil enten blive afbrændt eller lagt ud i naturen, så det kan blive nedbrudt.
MEKA-analyse
Materialer
Produktet er blevet skabt ud fra tankegangen med genbrugsmaterialer, hvor at det skulle skabe en
vugge til vugge effekt, hvor der er en meget lav, mængde ressourcer som der går til spilde, men der
skal bruges meget arbejdskraft for at få reaktionen til at fungere, men da Danmark, er i gang med at
skabe en vugge til vugge effekt med pant systemer, på materialerne som er brugt, kan de ødelagte
eller overflødige blive brugt til produktet, de eneste ressource omkostninger er de nye søm, og
metalet brugt til svejsning. Hvor at palerne bliver samlet sammen på genbrugspladser sammen med
dåserne, hvor at cykelsælgerne kunne komme fra cykel forhandlere med deres gamle og brugte
slanger.
Energi
Der er blevet brugt store mængder energi på skabelsen af produktet, og meget arbejdskraft da det
tog mange arbejdstimer at fremstille. Store mængder strøm skulle også bruges til svejsningen, og
omsletning af dåserne så de ville kunne bruges til rammen på konstruktionen, hvilket også var
meningen i starten af designet. Der skal også bruges store mængder energi til at få renset træet og
få det slebet pænt så de vil kunne bruges på produktet, cykelsælgerne vil sikkert værre brugte og
beskidte så de ville skulle renses inden de kan bruges.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 17 af 31
Kemikalier
Det er uvist hvor mange kemikalier der er i de forskellige materialer som er blevet brugt til
fremstillingen af de oprindelige materialer da træet i pallerne kunne værre imprægneret med nogle
forskellige stoffer, og dåserne kan have en belægning af andre metaller som der skal gøre dem
modstandsdygtige over for deres indhold og for at gå i stykker, cykelslangerne kan også have en
masse giftige stoffer i sig.
Fremstillingsprocessen (Sara har forbedret dette afsnit)
Vi har lavet en speciel tidsplan for værkstedperioden, som kan ses i billaget.
Fremstilling af : Stativet
Som vi ville have lavet
det, hvis det var ”rigtigt”.
Som vi havde mulighed
for at lave det.
Billeder
Materialer
Aluminiumsrør
4 x 78,5cm
4 x 100cm
3 x 100cm
8 x 12cm
Aluminium er let og kan
genanvendes af bl.a.
dåser. Og det skal være
rør for at gøre stolen
yderligere lettere.
Aluminiumsplader
6 x 100cmx20cmx5mm
(Huller 30mm fra kanten)
Aluminium er let og kan
genanvendes af bl.a.
dåser.
Stålstænger
4 x 78,5cm
4 x 100cm
3 x 100cm
8 x 12cm
Det var billigere for
skolen at skaffe, og det
var noget de allerede
havde. Derudover er
stænger lettere at
arbejde med end rør.
Stålplader
6 x 100cmx20cmx5mm
(Huller 30mm fra
kanten)
Det var billigere for
skolen at skaffe, og det
var noget de allerede
havde. Derudover er
stænger lettere at
arbejde med end rør.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 18 af 31
Værktøj
Elektrisk metalsav
Til at save stængerne
over i den rigtige længde.
Båndsliber
Til at slibe enderne så de
bliver fine og glatte.
Svejseapparat
Til at svejse stængerne
sammen til et stativ.
Bor
Til at bore huller til de
skruer som skulle
forbinde stativet med
bordpladen.
Elektrisk metalsav
Til at save stængerne
over i den rigtige
længde.
Båndsliber
Til at slibe enderne så
de bliver fine og glatte.
Svejseapparat
Til at svejse stængerne
sammen til et stativ.
Bor
Til at bore huller til de
skruer som skulle
forbinde stativet med
bordpladen.
Arbejdskraft
Smed
HTX-elever/os
Hvor skal det
produceres.
Danmark
Da det er muligt i
Danmark til en ordentlig
pris ville det ikke kunne
betale sig at skulle fragte
det frem og tilbage.
Danmark.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 19 af 31
Vi startede i metalværkstedet for at bygget vores stativ, som skal bære det hele.
Først gennemgik vi alle målene en ekstra gang for en sikkerheds skyld. Her gik det op for os, at det
ville blive et bedre resultat, hvis vi gjorde den bredere. Med de mål vi havde til at starte med ville
stolen virke indelukket og man ville føle sig fanget og på ingen måde tilpas i stolen, fordi den var for
høj og samtidig smal.
Da vi havde fået styr på målene og tjekket en ekstra gang om de nye mål ville fungere, fandt vi
vores 10 mm tykke stålstænger (Aluminium ville blive for dyrt, hvis ikke vi fik det fra omsmeltede
dåser, og var derfor ikke en mulighed) og brugte så en elektrisk metalsav til at skære dem ud i de
rigtige længder.
Derfra skulle de slibes og svejses sammen. Efter svejsningen testede vi om det kunne holde ved at
ligge vores vægt på de forskellige stænger, med specielt fokus på de svage steder - vi konkluderede
at den godt ville kunne holde.
Længere henne i processen måtte vi indse at vi havde brug for afstivere, hvis stolen skulle kunne
bære alle uden problemer, og det skulle den jo helst. Så vi tog tilbage til metalværkstedet og skar
nogle kortere stænger ud (ca. 30cm.), vi sleb dem og svejsede dem på ved hvert hjørne.
Vi valgte også at lave nogle ”metalbånd” nogle små metalplader (3x6cm) med to skruehuller i, så vi
lettere kunne skrue bordpladen fast til stativet. Vi lavede dem på samme måde som stængerne, ved
at skære dem ud med metalsaven og, borede huller to huller i, sleb dem og svejsede dem på
stativet.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 20 af 31
Fremstilling af : Bordpladen
Som vi havde mulighed
for at lave det.
Billeder
Materialer
Gammel palle
1 x europalle
I princippet kan alt træ
bruges, men da vi har
fokus på genbrug
bruges genbrugstræ.
Værktøj
Koben
Til at brække pallen op.
Hammer
Hjælp til kobenet.
Skruer
Til at skrue pladerne
sammen med afstivere
(også af palletræ).
Sav
Til at skære pladen til.
Båndsliber
Til at slibe den ren.
Lak
For at give den en pæn
og holdbar overflade.
Arbejdskraft
HTX-elever/os
Hvor skal det
Danmark
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 21 af 31
produceres.
Da stativet var lavet kunne vi gå i gang med bordpladen, i træværkstedet (byg).
Vi started med at finde vores palle og skille den palle ad så vi fik hele brædder uden søm, som vi
kunne bruge. Dette gjorde vi ved hjælp af koben og hamre. Det tog længere tid end vi havde regnet
med, da det var svært at få skilt pallen ad uden at flække brædderne, da den var gammel, fugtig og
paller i forvejen ikke er af bedste kvalitet. Da vi havde fået brædderne fri af søm, skulle de limes
sammen (på den smalle langside) og sættes i spænd, hvor vi satte dem til at tørre natten over.
Til ingens overraskelse var trælimen os ikke til meget hjælp, så vi var nød til at sætte afstivere på. Vi
målte to lægter op, så de sad 20cm. inde på det lange led og med 2cm. ud til kanten både i toppen
og i bunden. Dem skruede vi fast med 3.0x30 mm skruer.
Da det var gjort var pladen stabil nok til at vi kunne skære den til så den kunne være imellem
metalstængerne i vores stativ. Da pladen var blevet skåret til skulle den slibes så vi fik en jævn
overflade som man kan arbejde ved. Til dette brugte vi en båndpudser.
Til sidst, da pladen var pudset og færdig gav vi den lak og lod den tørre i 48 timer, for at give den en
lækker og mere holdbar overflade.
Fremstilling af : Sædet
Som vi ville have lavet det,
hvis det var ”rigtigt”.
Som vi havde mulighed
for at lave det.
Billeder
Materialer
Cykelslanger
Så mange som muligt, alle
længder kan bruges
Vi brugte 210cm lange.
Cykelslanger
Så mange som muligt,
alle længder kan bruges
Vi brugte 210cm lange.
Værktøj
Håndkraft
Maskiner kan muligvis
Håndkraft
Maskiner kan muligvis
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 22 af 31
bruges, men det vil være
lettere og hurtigere, at få
billig arbejdskraft til at
flette det.
bruges, men det vil
være lettere og
hurtigere, at få billig
arbejdskraft til at flette
det.
Arbejdskraft
Billig arbejdskraft.
Det kan alle gøre.
HTX-elever/os
Hvor skal det
produceres.
Danmark, da det er muligt i
Danmark til en ordentlig
pris ville det ikke kunne
betale sig at skulle fragte
det frem og tilbage.
Danmark
Imens bordpladen skulle pudses eller lakken skulle tørre forsøgte vi os med cykelslangerne, og
stødte hurtigt på et problem – De var for slappe til at vi kunne bruge det mønster som vi havde
tænkt. Vi forsøgte mange forskellige måder at sætte dem sammen på og fandt til sidst en der
fungerede.
Til sidst skulle produktet samles, slangerne blev spændt på stativet, og bordpladen blev skruet fast.
Vi endte med en lidt anden stol end den vi havde regnet med, den er blevet større end vi egentlig
havde tænkt. Dermed og på grund af de massive stålstænger blev stolen også tungere end vi ville
have den.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 23 af 31
Stol-bordet blev ikke som vi havde planlagt og er ikke længere optimal som løsning på vores
problem. Den skal forbedres, men når det er sagt er vi tilfredse med resultatet, hvis vi ikke tager
udgangspunkt i vores problem.
Test af produkt
For at se om produktet lever op til de krav vi stillede til at starte med (enkelt design, håndterbar/let,
lavet af genbrug, holdbar, komfortabel) er vi nød til at teste produktet.
Vi kan selv teste den og komme med vores vurdering, men det bliver mere troværdigt, hvis vi
spørger flere. Derfor har vi valgt at lave et spørgeskema, derudover har vi fundet nogle forskellige
rundt omkring på skolen og bedt dem om at sidde i vores bord/stol og derefter besvare
spørgeskemaet.
Herunder kan i se spørgeskemaet:
Design
Enkelt
Klodset
Godt
Vægt
Let
Tung
Middel
Komfortabel
Ja
Nej
Sådan da
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 24 af 31
Spørgeskemaresultater
Vi spurgte 11 antal unge fra , som jo er vores målgruppe om hvad de
syntes om vores bord-stol. Herunder kan i se hvor mange procent der svarede hvad:
Design
Enkelt 27 %
Klodset 63 %
Godt 27 %
Vægt
Let 27 %
Tung 18 %
Middel 55 %
Komfortabel
Ja 82 %
Nej 9 %
Sådan da 9 %
Vores resultater over hvordan det var at side i stolen og hvor svært det var at rejse stolen op så det
blev et bor var næsten som forventet, selv da vi forventede og selv mente at stolen var virkelig
komfortabel at side i og den ikke er så tung at løfte og lave om til bordet, og den er rimelig klodset i
designet, hvor at der var nogle som der både havde sat kryds i klodset og enkelt samtidige.
Salg af produkt: Peter
Beskrivelse: Produktet som der er blevet udviklet af en gruppe gymnasie elever, som der skulle
finde et kombineret produkt mellem en stol og et bord, hvor at der skulle værre et passende
design, som der blev udviklet fra genbrugsvare, hvilket har med ført at stolens materiel har været
billige at fremskaffe, men stolen er en produktionsmæssig svær at producere, så det ville værre
urealistisk kunne sælge produktet til en ”low cost” pris, da focus perioden på produktet ville værre
en mærkevare, ligesom B&O fjernsyn eller karen boye produker
Hvor skal produktet laves henne: produktion af produktet, vil blive produceret i Danmark, mærket
MADE IN DENMARK, er et tegn for at produktet er blevet lavet af kvalitet, og man er sikker på at
produktet er kommet igennem en masse test, og love/paragraffer.
Det ville også værre for bøvlet at masse producere produktet i så stor en omfang at der er behov
for at det skulle outsources til Taiwan eller andre lande, da salget at produktet kun har en
begrænset kapacitet af købere.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 25 af 31
Conjoint model: produktet har behov for at blive testet som et samlet produkt i stedet for at det
bliver testet som flere forskellige produkter da det er blevet et samlet produkt, sådan så man ikke
evaluere det som en stol, et bord, pyt, men man tester det som et multi-bordstol da det giver et
bedre indsigt hvad man skal sælge produktet
Men når produktet skal fremstilles skal hver komponetet testets individuelt for at finde den bedste
muglige samlede produkt, man skal analysere på konsekvenserne ved ændringer på produktets
sammen sætning og hvilke produkter som der har et godt sammen spil med hindanden, hvilket
kunne værre design, pris, omkostninger. Når først produktet er blevet ”samlet” færdig og man har
valgt det endelig produkt skal det gennem testen beskriv
Hvor man ved hjælp af en markedsundersøgelse, finder ud af hvad køberen godt kan lide for
forskellige komponenter der skal værre med i produktet, hvor man sætter alle de forskellige
sammen satte produkter op i konkurrence mod hindanden
Model: hvilke faktorer kunne man lave til vores produkt i conjoint modellen,
Træets design
Et lidt mere brugt look, hvor at træet lige er blevet grov slippet for undgåelse af splinter,
Et helt glat slippet plade uden nogle ujævnheder, som er blevet olieret, for en skindende
overflade
Stellets bygning:
Et skelet opbygget af rør i aluminium
Et skelet opbygget af plader i aluminium
Cykelslanger
meget elastiske cykelslanger
lidt elastiske cykelslanger
næsten ikke elastiske cykelslanger
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 26 af 31
Målgruppe analyse
Hvem ville vi kunne sælge det til: for kunne beskrive hvem som der kunne værre interesseret i
produktet er der behov for en målgruppe analyse, til at beskrive hvad den enkelte målgruppe om
produktet focus er at sælges til er.
Hvem er vores målgruppe:
Målgruppen som produktet skal ramme er ikke bare 1 målgruppe specielt, da produktet oprindelige
indsigt er at produktet skal blive placeret på skoler rundt omkring i landet, da formålet med
produktet er at det skulle værre mugligt for studerende, at have et sted hvor det ville værre mugligt
at kunne få en afslappende plads på skolen som der stadig er anvendelig og som kan udformes som
brugerne syntes er fedt og behagligt, da produktet, både produktet er så nemt anvendelig som det
er, at man enten har en stol eller et bord.
Fx man har fået en opgave i matematik, og man er 2 person som der skal finde et hjørne og lave
nogle lektier i hvor man finder 4 bord/stole hor man sætter 2 som stole, og 2 som borde, hvor at
der så kommer 6 elever med den samme opgave som der vil lave, også skal lave den, så vender man
de 2 stole om så man har 4 borde sætter dem sammen og henter 8 stole også er der arbejdsplads til
alle
Produktet er også lavet for at minde folk om hvor fedt det er at genbruge, og der kan laves nogle
skøre, men samtidige sjove produktet ud af gamle materieler
Hvem ville købe produktet:
det er først i denne beskrivelse at vi kan vælge en mål gruppe da det kommer helt an på prisen
hvem der har lyst til at købe produktet og hvor mange som der vil købe det i hver målgruppe og
hvor det bliver produceret, da alle disse parametre har indspil på køberne.
Køberne af produktet, kan hver alle hvis prisen passede til målgruppen hvor det kan værre alt fra
familien Jensen til et ældre parforhold, til Erling og konen i deres villa på strandvejen.
hvor at gruppens egen holdning er at sprede idéen om genbrug er godt, så det ville virke mest
logisk at gå efter en mest almen målgruppe hvor man ville kunne få det største salg, da det vil
sprede idéen mest, hvis produktet bliver produceret som en mærkevare, til velhavende mennesker
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 27 af 31
ville det også kunne ex porteres til udlandet som andre dele af Europa eller Armerika hvor det så
bliver et brand ligesom B&O fjernsyn, Raybans eller Apple hvor at største dellen af prisen går til
mærket, og kvaliteten.
Hvad at fokusere denne målgruppe på:
Hvis der bliver gået ud fra at produktet bliver solgt som et brand, til de lidt mere velhavende,
Test af produktet: Da vi testede produktet da vi havde fået bygget metalrammen og fået sat
træpladen på kunne man tydeligt se at de af testet design ikke ville kunne holde til vægten da der
var man svage dele på konstruktionen, hvor at vejlederen trådte ind, med forslaget til at styrke
produktet, på de svage dele, som nogle afstivere, hvor at de afstiverne blev placeret på hjørnerne,
da de var stærkt belastet og, svejsningerne ikke var just perfekte da, de blev lavet af ufaglærte
gymnasie elever, da mortifikationerne var blevet påført, produktet fik vi en meget bedre stabilitet i
produktet, og et mere professionelt design
Teknologivurdering
Her vil vi forsøge at vurdere om vores produkt blev som vi ønskede at det skulle blive og om det
endte med at opfylde alle de krav som vi satte til at starte med.
Opfylder stol-bordet vores kravene?
Vores første krav var at det skulle have et luftigt enkelt design. Taget i betragtning af at det både er
et bord, og en stol så lever den godt op til kravet. Men skal man se på den uden at kende til dens
formål så er den lidt klodset. Stativet er lavet enkelt, cykelslangerne giver meget luft til designet da
det ikke bare er en plade eller noget andet der fylder det hele. Bordpladen ødelægger muligheden
for at leve 100 % op til kravet, men den kunne ikke undværes.
Vores andet krav var at det skulle være let at håndtere, altså ikke være for tung. Igen taget i
betragtning af at det både er en stol og et bord så er det ikke så slemt igen, men det er for tungt.
Det er primært bordpladen der vejer noget af betydning, havde vi ikke skulle lave den i
genbrugstræ, som var tungt, tyk og knap så køn så havde vi kunne vælge noget lettere træ og så
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 28 af 31
havde den levet op til kravet. Vi var nød til at overholde vores mål for genbrug og dermed blev
bordpladen tungere end vi havde håbet.
Tredje krav var at den skulle være lavet af genbrug. Da skolen desværre ikke kunne skaffe
aluminium, og det ikke var muligt for os med hverken materialer eller tid at lave stativet ud af dåser
var vi nød til at lave det af stål. Dermed blev det ikke 100 % genbrug. Men bordpladen blev lavet af
en gammel brugt palle og sædet i stolen består af ødelagte cykelslanger. Var alt gået efter planen
havde stol-bordet været lavet af 100 % genbrug, men det var desværre ikke muligt i vores tilfælde.
Fjerde krav var at den skulle kunne klare sig udenfor i det danske vejr. Vi gav bordpladen linnedolie
så den ville kunne klare sig bedre, men paller er jo i forvejen lavet til at kunne klare lidt af hvert så
bordpladen skulle der ikke være noget problem med. Cykelslangerne består jo bare af gummi og
kan dermed også klare det meste slags vejr. Stålet vil desværre ruste med tiden når det udsættes
for vand og ilt, og regn og sne er der jo desværre en del af i Danmark, så den holder ikke helt.
Rusten vil blive ubehagelig at holde om og måske endda smidte af, men designmæssigt passer den
godt ind i det rå genbrugs-look.
Femte og sidste krav var at den skulle være komfortabel. Vi lod en masse teste vores stol og trods
den manglende tillid fandt alle sig godt tilpas i stolen, de ville faktisk slet ikke op af den igen. Når
først man har sat sig og set af metalstativet godt kan holde så sidder man virkelig godt, og på grund
af flettet kan man mere eller mindre tilpasse stolen til lige præcis den måde man gerne vil sidde på.
Så om den er komfortabel der må vi svare ja, det er det krav som er blevet opfyldt bedst.
Løser stol-bordet vores hovedproblem?
Ja det vil vi mene at det gør. Det rå genbrugs-look som den endte op med gør det mere tydeligt at
det er genbrug. Som vi beskrev under projektbeskrivelsen og igen under produktet giver den mange
muligheder til de unge. Det er både muligt at ”hænge ud” med vennerne, og at arbejde seriøst. At
den er multifunktionel giver en stor frihed til brugen af produktet. Vi syntes bestemt at den løser
vores problemer og lever op til vores forventninger.
Hvad kan forbedres?
Hvis vi skulle forbedre den skulle det være ved at lave stativet ud af rigtigt genbrug som f.eks. dåser
og ikke skolens stållægter.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 29 af 31
Derudover skal den gøres lettere, hvilket kunne gøres ved at bruge lettere materialer eller ikke at
vælge massive stållægter.
Den kunne også godt laves en smule mindre, men det er smag og behag.
Grupperoller
Peter - Gartneren
Holder gruppen sammen, gartnerens stærke sider er at skabe god
stemning og kommunikation ved at sørge for at alle i gruppen bliver hørt.
Derudover er de gode til at fremhæve andres styrker og på den måde skabe en god kemi i gruppen.
De kan dog have svært ved at træffe beslutninger i pressede situationer.
Sara - Idéskaberen
Er kreativ og har altid en ny idé.
Idé skaberen finder ser tingene fra utrolig mange forskellige synsvinkler, og har dermed altid en
masse nye idéer/planer til de problemer gruppen nu må stå overfor.
Idé skaberen kan dog også have en tendens til at blive grebet af sine idéer og glemmer derfor
nogen gange at tænke realistisk.
Andreas - Ressourcesamleren
Er typisk den der skaber kontakter, forhandler og kombinerer idéer så alle bliver tilfredse.
Ressourcesamleren er nysgerrig og elsker nye udfordringer, derudover er det en meget positiv
person som altid skaber god stemning.
Kan dog være tilbøjelig til at miste interessen når det spændende er forbi.
Delkonklusion
Vi har mere eller mindre alle sammen haft alle roller hele projektet igennem, så selvom vi har haft
vores egentlige roller så har vi også udfyldt mange andre.
Vi har valgt stort set hele processen igennem at gøre tingene sammen så vi hele tiden kunne ændre
og forbedre vores endelige produkt. Dermed har vi arbejdet mere som én person og ikke tre, det
kan have haft konsekvenser med hensyn til tiden, men syntes at det fungerede bedst på den måde.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 30 af 31
Konklusion
Produktet har, været en god muglighed for at få lavet mere omsætning ind i hverdagen, men man
ville også kunne bygge en masse andre produkter, ud fra nogle andre materialer som der ikke så
ofte bliver brugt til omstilling, vi ville også få et bedre miljø af at lave genbrug da der bruges langt
mere energi, til at lave nye materialer, ind der gør ved at bruge de gamle materialer også genbruge
dem, dette vil mindske det samlede CO2 forbrug, som der bruges til at skabe produkterne,
Konklusion: Andreas
Evaluering
Andreas
Vores endelig produkt synes jeg er blevet godt samt vores rapport, vores gruppe arbejde har ikke
været helt i top. Vi har ikke kommunikeret så godt sammen men vi har fået lavet et færdigt produkt
som både er blevet flot og færdig. Jeg synes selve arbejdstiden i værkstedet var sjovt og spænende
og lærerrigt. Hvor selve rapporten udkørte mig lidt. Men synes det er blevet okay i sidste ende.
Peter
Projektet er gået forholdsvis godt, hvor at det har været godt fordelt ud over gruppens medlemmer
i forhold til arbejdsopgaverne, hvor at de fleste af gangende har vi arbejdet fokuseret, og
arbejdslystige, men et par af gangende var vi også meget u fokuseret, og ikke rigtig lavet det vi
skulle, det var også lidt svært at arbejde på tværs af klasserne, da man skulle lære en ny persons
styrker og svagheder, og problemer med aflevering af projekt beskrivelsen da, vi ikke kunne få lov til
at aflevere den alle sammen fra 1 persons aflevering.
Sara
Vi kom godt fra start, vi havde en masse gode idéer, næsten for mange idéer og for god tid. Dermed
gik vi lidt i stå, hvilket gav os småtravlt til sidst. Alt i alt syntes jeg at vi er kommet godt igennem,
men stadig med plads til forbedringer, specielt i rapporten.
I værkstedet gik det godt, vi brugte præcis den tid vi skulle og endte ud med at produkt som levede
op til vores forventninger.
[navn fjernet] (2.7) Teknologi B, Omstilling - livsstil
[navn fjernet] (2.7)
[navn fjernet] (2.6)
Side 31 af 31
Kildeliste
Link
Sidst sete dato
http://www.regionsyddanmark.dk/wm398384
http://www.bjogs.dk/om-os/artikler/et-bedre-indeklima-giver-klogere-born/
http://www.exhausto.dk/~/media/Global/PDF/Institute/School_
ventilation/3004296_Learning_Luft%20og%20l%C3%A6r_DK.ashx
http://www.stopspildafmad.dk/madspildital.html
http://www.folkeskolen.dk/44297/indlaering-haemmes-af-daarlig-luft
http://www.skovforeningen.dk/site/trae_skov_CO2_neutralt/
http://www.jopa.dk/Joomla1522/index.php/eur-paller
http://www.thingstalk.net/data/files/dokumenter/fakta-
ark/aluminiummaster.pdf
http://www.alueurope.eu/wp-content/uploads/2011/09/
Aluminium-recycling-in-LCA.pdf
http://ecoinnovation.dk/64818
bildæk service