Ondskab
Kognitiv Omstrukturering & Manipulation
STX 2.g
2.b, Helsingør Gymnasium
19. marts 2010
Fagkombination:
Psykologi & Samfundsfag
Vejledere:
Mikkel Borgwardt (samfundsfag)
Ole Hartelius (psykologi)
Underskrift
_____________________________________________________________________
Side | 2
Abstract
This paper examines the effect of manipulation and cognitive restructure the Germans were
exposed to during Hitler’s reign, a manipulation caused by the minister of propaganda, Josef
Goebbels. It accounts for social psychological theories that underlie the inhumane conduct, and
attempts to explain the moral disengagement in justification of the perpetration of inhumanities.
Albert Bandura is one of the pioneers in the study of human development, and his theory of moral
disengagement is significant in the attempt to elucidate how inhumane conducts are being
justified. He introduces various ways how perpetrators might justify their inhumane actions. These
terminologies are described in the paper: Moral Justification, Euphemistic Labeling, Advantageous
Comparison, Displacement of Responsibility and Dehumanization.
Likewise the paper examines how it was possible to manipulate and restructure the Germans, and
which means the national socialistic government applied in order the achieve this.
Ondskab 19. marts 2010
Side | 3
Indholdsfortegnelse
Abstract ................................................................................................................................................ 2
Indledning ............................................................................................................................................ 4
Problemformulering ............................................................................................................................. 4
Ondskabsfulde handlinger ................................................................................................................... 5
Albert Bandura – Moralsk frigørelse .................................................................................................... 5
Moralsk retfærdiggørelse ................................................................................................................ 5
Eufemisme........................................................................................................................................ 6
Sammenligning af handlinger .......................................................................................................... 6
Ansvarsforskydning .......................................................................................................................... 6
Dehumanisering ............................................................................................................................... 7
Kognitiv omstrukturering og manipulation ......................................................................................... 8
Nedbrydningsfasen .......................................................................................................................... 8
Forandringsfasen.............................................................................................................................. 8
Opbygningsfasen .............................................................................................................................. 8
Paul Josef Goebbels ............................................................................................................................. 9
Goebbels’ brug af propaganda ........................................................................................................ 9
Volksgemeinschaft ........................................................................................................................... 9
Goebbels’ iscenesættelse af krigen ............................................................................................... 10
Judenfrage ...................................................................................................................................... 11
Der Ewige Jude ........................................................................................................................... 12
Effekterne og retfærdiggørelsen........................................................................................................ 13
Konklusion .......................................................................................................................................... 15
Litteraturliste ..................................................................................................................................... 16
Ondskab 19. marts 2010
Side | 4
Indledning
Ondskab er principielt en ubegribelighed, hvis mystik både tiltrækker og frastøder os. Adskillelige
teorier er opsat i forsøget på at forklare, hvorledes det kan gå til, at almindelige mennesker
udfører umenneskelige, ondskabsfulde handlinger. I forsøget på at forklare ondskabsfulde
handlinger er der nogle essentielle betragtninger, man skal overveje. Man skal vurdere om
handlingerne skal forklares ud fra udviklingspsykologien eller socialpsykologien eller måske en helt
tredje mulighed. Desuden bør man også overveje omstændighederne bag den ondskabsfulde
handling, samt de kulturelle og sociale variationer, som opstår i forbindelse med
ondskabsopfattelsen. Den østlige og vestlige verden betragter ikke handlinger ens, således kan en
handling på den ene side opfattes som grænseoverskridende ondskab, og på den anden side en
respektfuld, heroisk handling.
I denne opgave bliver der sat fokus på socialpsykologiske forklaringsteorier vedrørende udøvelsen
af dehumaniserende handlinger. Der vil i den sammenhæng blive lagt vægt på det nazistiske
systems anvendelse af manipulation og kognitiv omstrukturering, gennem propaganda, i forsøget
på at finde frem til en mulig forklaring på, hvordan det kunne lade sig gøre at omstrukturere en hel
nation til det formål at udrydde et andet folkeslag.
(Jeg vil gøre opmærksom på, at selvom opgaven fylder mere end de tilladte 10 sider, så svarer
antal anslag til det tilladte, under den forudsætning, at opgaven i alt må fylde maks. 20.000 anslag)
Problemformulering
Der ønskes en redegørelse for og en diskussion af psykologiske teorier om ondskab, hvor det
centrale er et forsøg på at nå frem til en forklaring på umenneskelige handlinger. Desuden skal der
forsøges at forklare, hvorfor og hvordan politiske systemer anvender kognitiv omstrukturering og
forskellige former for manipulation for at fremme deres sag.
Ondskab 19. marts 2010
Side | 5
Ondskabsfulde handlinger
Tidligere blev ondskabsfulde handlinger forklaret ud fra biologiske defekter. Man kunne ikke
håndtere idéen om, at almindelige mennesker kunne begå ondskab. I dag er ondskabsbegrebet en
mere subjektiv størrelse. En klar definition er derfor svær at give, men en mulig definition kunne
f.eks. være: Der er tale om en ondskabsfuld handling, når handlingen forsætlig udføres med det
formål at forvolde smerte enten fysisk og/eller psykisk. Desuden skal udøveren på
gerningstidspunktet udvise manglende empati overfor ofret.
Dertil kommer det også at handlinger opfattes forskelligt af udøverne og ofrene. F.eks. betragtede
den vestlige verden angrebet på World Trade Center, den 11. september 2001, som et ondsindet
terrorangreb, mens udøverne betragtede det som en heroisk nødværge. I det følgende vil jeg
redegøre for nogle psykologiske teorier, der forsøger at finde en forklaring på udførelsen af
ondskabsfulde handlinger.
Albert Bandura – Moralsk frigørelse
Ifølge Albert Bandura er baggrunden for udførelsen af umenneskelige handlinger, et resultat af en
kognitiv omstrukturering af ens moral.
1
Mennesket har et grundlæggende behøv for, at deres
handlinger retfærdiggøres. Den moralske frigørelse gør sig gældende ved følgende kognitive
omstruktureringer:
Moralsk retfærdiggørelse
”People do not ordinarily engage in harmful conduct until they have justified
to themselves the morality of their actions. In this process of moral
justification, detrimental conduct is made personally and socially acceptable
by portraying it as serving socially worthy or moral purposes.”
2
Bandura klargøre her, at en ondskabsfuld handling retfærdiggøres ved, at den skadelige opførsel
bliver set som en personlig, social og/eller moralsk fordel. Gennem den moralske retfærdiggørelse
betragter man sine handlinger, som værende nødvendige i forhold til at beskytte værdier, bevarer
verdensfreden, rede menneskeheden fra undertrykkelse m.m. Et tilfælde af moralsk
retfærdiggørelse kunne f.eks. være den civile tyske befolknings holdning til de grusomheder,
1
Rolf Kuschel & Faezeh Zand, Ondskabens Psykologi, side 55
2
Albert Bandura, Moral Disengagement In The Perpetration Of Inhumanities, side 2
Ondskab 19. marts 2010
Side | 6
jøderne under 2. verdenskrig blev udsat for. Man kan forstille sig, at mange af de civile har følt en
humanistisk empati med ofrene, men, at de på baggrund af den nazistiske regerings
propaganderende fremstilling af jøderne, har fået deres adfærd retfærdiggjort.
Eufemisme
”(…) euphemistic language is widely used to make harmful conduct
respectable and to reduce personal responsibility.”
3
Eufemismer er ofte brugt til at uskyldiggøre ellers ubehagelige handlinger eller udsagn.
4
For
eksempel brugte nazisterne eufemismer til at dække over deres folkedrab. Ligeledes bliver
udtrykket ’moderat fysisk pres’ anvendt af mange nationer til at beskrive afhøringsmetoderne i
forbindelse med anholdelse af en terrormistænkt. Metoder, der ifølge en dansk ekspert og FN, er
det det samme som tortur.
5
Sammenligning af handlinger
”The more flagrant the contrasting inhumanities, the more likely it is that
one’s own destructive conduct will appear benevolent.”
6
Hvor ondskabsfulde ens handlinger bliver betragtet, afhænger af hvor ondskabsfulde ‘de andres’
handlinger er. Argumentationen går på, at de andres handlinger er meget værre end det man selv
gør. Derved fremstår ens egne handlinger som ubetydelige i forhold til, og kan så lettere
retfærdiggøres.
Ansvarsforskydning
”People will behave in ways they normally repudiate if a legitimate authority
accepts responsibility for the effects of their conduct.”
7
Bandura redegør for flere måder, hvorved en frigørelse kan ske gennem en ansvarsforskydning.
For det første kan det ske ved at flytte ansvaret fra en selv over på en autoritet. Man
retfærdiggøre sine handlinger ved at underlægge sig autoriteternes ordrer. For det andet kan det
ske via udbredelse af ansvaret. Man har en tendens til at handle mere grusomt under
3
Albert Bandura, Moral Disengagement In The Perpetration Of Inhumanities, side 3
4
Rolf Kuschel & Faezeh Zand, Ondskabens Psykologi, side 60
5
http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2001/Carmi%20Gillon-sagen/123.htm
6
Albert Bandura, Moral Disengagement In The Perpetration Of Inhumanities, side 4
7
Albert Bandura, Moral Disengagement In The Perpetration Of Inhumanities, side 5
Ondskab 19. marts 2010
Side | 7
gruppeindflydelse og kollektiv ansvar, end man ville have gjort hvis
man stod personlig til ansvar for handlingerne.
Dehumanisering
”The joys and sufferings of those with whom one identifies
are more vicariously arousing than are those of strangers
or if individuals who have been divested og human
qualities. It is, therefore, difficult to mistreat humanized
persons without suffering personal distress and self-
condemnation.”
8
En af de grundlæggende kognitive omstruktureringer sker ved
dehumanisering af ofret. Bandura mener, at mennesket
grundlæggende har en humanistisk medfølelse over for andre,
som vi kan identificere os med. Derfor er en dehumanisering, afpersonalisering og anonymisering
nødvendig i forhold til at begå ondskabsfulde handlinger overfor mennesker. Dette gør sig bl.a.
gældende i fængselsekperimentet på Stanford University, hvor fangerne blev gjort til genstande
ved at bære ens fangedragter og blev kaldt ved nummer i stedet for deres navn. På samme måde
er fremstillingen af jøderne under 2. verdenskrig, et forsøg på at dehumanisere. Jøderne blev
sammenlignet med udyr, i særdeleshed rotter.
8
Albert Bandura, Moral Disengagement In The Perpetration Of Inhumanities, side 7
http://www.tilgivelse.dk/pr
obl_disp/images/Rotte.jpg
Ondskab 19. marts 2010
Side | 8
Kognitiv omstrukturering og manipulation
”The intent is to change a mind so that its owner becomes a living puppet – a
human robot – without the atrocity being visible from the outside. The aim is
to create a mechanism in flesh and blood, with new beliefs and new
thoughts processes inserted into a captive body.”
9
Begrebet ‘brainwash’ eller ‘hjernevask’ blev første gang præsenteret i litteraturen af den
amerikanske journalist Edward Hunter i år 1951. Han brugte begrebet til at beskrive, hvordan
kinesere og koreanere havde foretaget en kognitiv omstrukturering og en politisk indoktrinering af
amerikanske tilfangetagne officerer.
10
Metoden bliver udnyttet i det henseende at omstrukturere
personers holdninger, ideologier og værdier. Den anvendes under den forsætning, at mennesket
gennem socialisering indlærer samfundets holdninger og normer, derved kan disse holdninger
også aflæres, og nye kan indlæres. Schein inddeler påvirkningsprocessen i tre faser:
11
Nedbrydningsfasen
Under denne fase forsøger magthaverne at få den tilbagefangne til at erkende, at hans/hendes
tidligere holdninger er forkerte. Magthaverne bruger alle mulige midler til at fremmane en
opgivelse af opfattelserne.
Forandringsfasen
Når fangen til sidst er bukket under for nedbrydningen, forsøger magthaverne at få fangen til at
indse, at andre verdensopfattelser er mere rigtige, end fangens tidligere opfattelser. Processen
består bl.a. i at fangen blev udsat for propaganda, gruppepres og manipulerede
informationskilder.
Opbygningsfasen
Den sidste fase er opbygningsfasen. Her begynder fangen så småt at integrere den nye opfattelse.
I takt med at fangen tilegner sig den indoktrinerede viden mere og mere, blev magthavernes
adfærd overfor fangen også venligere og venligere.
9
Edward Hunter, Brainwashing
10
Rolf Kuschel & Faezeh Zand, Ondskabens Psykologi, side 66
11
Rolf Kuschel & Faezeh Zand, Ondskabens Psykologi, side 68-75
Ondskab 19. marts 2010
Side | 9
Paul Josef Goebbels
Josef Goebbels (29. oktober 1897 – 1. maj 1945) var tysk nazist. Han bliver betragtet af mange som
en af Det Tredje Riges – foruden Hitler – mest interessante mænd.
12
Goebbels var nok den af
profilerne i den nazistiske regering, der var mest loyal overfor Hitler, og i 1933 udnævnte Hitler
ham som minister for folkeoplysning og propaganda – et ministerium, der var blevet oprettet
specielt til ham.
13
Embedet som minister var en stilling, der i den grad ophøjede Goebbels og hans
brug af propagandaen som manipulationsmiddel, udgjorde en af de væsentligste forudsætninger
for Hitlers magtimperium.
Goebbels’ brug af propaganda
Som minister for folkeoplysning og propaganda var det Goebbels opgave at formidle den
nationalsocialistiske politik så effektivt som muligt. Goebbels havde skabt et idealiseret billede af
Hitler, ved at fremstille ham som mere end en leder, han var en fører, som skulle lede Tyskland til
frelse. Omstændighederne gjorde den tyske nation modtagelige overfor denne propaganda. Den
kriseramte tyske nation havde behov for noget nyt, de kunne tro og samle sig om, idet
Novemberrevolutionen i slutningen af 1. verdenskrig havde førte til den tyske nations
undergang.
14
Det var ikke forunderligt, at Goebbels i sit forsøg på at propagere illusionen om det
ideelle nationalsocialistiske styre udnyttede medierne. Både teater, aviser, film, musik, litteratur
og især radioen blev taget i brug. ”Styr på og kontrol med medierne var en vej til at få kontrol med
offentligheden og bemægtige sig menneskene.”
15
Goebbels understreger gang på gang, at
propagandaen ikke er noget mål i sig selv, men et middel til målet: ”vinde folket for at gøre det til
et instrument i regeringens hænder.”
16
Volksgemeinschaft
Begrebet volksgemeinschaft, der er det nazistiske begreb for fællesskab, havde stor betydning for
den nationalsocialistiske propaganda. Det var Goebbels intention at lancere et image af Tyskland
som en national enhed med Hitler som føreren. Gennem propaganda blev løftet om et fælles
12
Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 7
13
Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 237
14
Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 237
15
Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 244
16
Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 246
Ondskab 19. marts 2010
Side | 10
Tyskland bragt ud til den tyske nation. Volkswagen og Volkskühlschrank og andre ’folkeprodukter’
blev produceret og solgt til billige penge, således, at den almene tysker også havde råd til
fællesprodukterne.
17
Ligeledes kom Goebbels propagandatalent til udtryk i adskillelige af hans
taler.
”(…)arbejdere og borgere og bønder og studerende og soldater – ét stort
folkefællesskab, hvor man netop ikke længere spørger, om man er borger
eller proletar, om man er katolik eller protestant, hvor man kun spørger:
Hvad er du, hvad tilhører du, og hvad bekender du dig dit land?”
18
Der blev appelleret til følelser, uro og angst på talerstolene. Ingen tysker ønskede at være offer for
Novemberrevolutionens udfald længere, og Hitler, Goebbels og den nazistiske ideologi gav håbet
om et samlet, frit Tyskland tilbage til folket. ”Ein Volk, ein Reich, ein Führer.”
19
Volksgemeinschaft bidrog også til et andet formål. En ting var at formidle den nationalsocialistiske
ideologi, en anden ting var opstillingen af fjendebilleder, volksgemeinschaft bidrog til. De som ikke
passede ind i fællesskabet – ifølge den nazistiske regering – måtte ekskluderes på den ene eller
den anden måde.
Goebbels’ iscenesættelse af krigen
Med den påbegyndte 2. verdenskrig var det Goebbels opgave, som propagandaminister, at
formidle budskabet om, at det var en retfærdig krig. Det var en nødvendighed at overbevise den
tyske befolkning om, at det var en krig, der kunne vindes. Han klargjorde den 17. september 1939,
hvad det var, som tyskerne var oppe i mod – Storbritannien og USA's ’plutokrati’. Ved at benytte
dette begreb, stemplede han ligeledes jøderne, som værende dem, der stod bag krigen mod
Tyskland. For Goebbels var det vigtigt, at der kun var én sandhed om krigen, den sandhed som
regimet ønskede skulle frem.
20
I Goebbels øjne var propagandaopgaven under krigen tvedelt. På
den ene side var det hans opgave at skåne tyskerne fra fjendens propaganda, og på den anden
side var det også hans opgave at udstille fjenden. Radioen og filmen udgjorde grundlaget for
Goebbels propaganda, både før og under krigen. Goebbels beordrede, at der ikke måtte komme
meldinger om tyske tab – krigen skulle repræsenteres som en tysk succes. I filmproduktionen blev
17
Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 251
18
http://www.historie-nu.dk/goebbels1.pdf (7 af Goebbels taler)
19
http://www.historie-nu.dk/goebbels2.pdf – side 3
20
Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 397-399
Ondskab 19. marts 2010
Side | 11
tyske kampscener heroiseret, uden nogen form for berettelse om den brutalitet, der virkeligt fandt
sted.
21
’Plutokratiet’ gav også Goebbels mulighed for at skildre ’jødeproblemet’, som han ønskede.
Det resulterede i en antisemitisk propagandafilm, Der Ewige Jude.
Hitler roste Goebbels for hans propagandatilgang mod ’plutokratiet’, og Goebbels understregede
hvad pointen i propagandaen var: ”Gentage igen og igen og aldrig slække i intensiteten. Det er
ganske enkelt pointen i propagandaen.”
22
Den tyske befolkning fik altså gentagende gange
indoktrineret de manipulerede krigsforhold.
En af Goebbels’ mest kendte taler, holdte han den 18. februar 1943. Slaget ved Stalingrad var
endt, og intet tysk medie kunne længere formindske krigens realiteter. Goebbels taler med stor
entusiasme ud til den tyske befolkning. Han fremlægger grundlinjerne for behovet for en total
krig. Hele den tyske befolkning skal stå til rådighed for krigen – det skylder den tyske befolkning til
volksgemeinschaft’et. Publikum bryder adskillige gange ud i applaus og paroler som ”Heil der
Führer.” Rammerne for talen var altafgørende. Goebbels var placeret under et stort banner med
påskriften: ” TOTALER KRIEG — KÜRZESTER KRIEG” (Total krig – kortfattet krig), og hele talen blev
transmitteret ud til hele den tyske befolkning. Hvad de færreste vidste, var, at meget af det var en
opsætning. Publikummet var blevet nøje udvalgt, og udgjorde således en manipulerede faktor i
budskabet om den totale krig.
23
Den tyske befolkning havde en opfattelse af, at alle folkeslag var
repræsenteret under talen, og det derfor måtte være hele Tysklands stemme, der erklærede sig
enige med Goebbels.
Judenfrage
Jøderne blev under det nationalsocialistiske regime pålagt skylden for Tysklands forfald. Hertil blev
der lagt vægt på ’jødeproblemet’ (judenfrage), og antisemitisme var ikke længere begrænset til
religion, men også politik og racisme. Uslaget blev at den nationalsocialistiske regering udstedte
en række ’jødelove’ som en løsning på jødeproblemet. Jødiske forretninger blev beslaglagt,
litteratur blev brændt, jøder mister retten til at køre bil, jødiske børn må ikke gå i tyske skoler,
tvangssterilisation m.m.
24
Indførelsen af disse love blev begrundet med adskillelige
21
Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 400-401
22
Karl Christian Lammers, Goebbels – Hitlers spindoktor, side 409
23
http://www.calvin.edu/academic/cas/gpa/goeb36.htm
24
http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nraceogjodepolitik.asp#Nazistisk race- og jødepolitik
Ondskab 19. marts 2010
Side | 12
propaganderende midler, der alle portrætterede jøderne som værende listige, ækle udyr, der kun
var ude på at ruinere den ariske race, til egen økonomisk fordel.
25
Et af de mere voldsomme
propagandamidler Goebbels lancerede var filmen Der Ewige Jude.
Der Ewige Jude
Der Ewige Jude (Den Evige Jøde) bliver betragtet som en af de mest manipulerede
”dokumentarfilm”, og indeholder en så radikal hetzpropaganda mod jøderne, som næppe er
overgået af andre medier.
26
Filmen blev produceret i 1940 under direkte ledelse af Goebbels. Den
er i dag stadig forbudt i Tyskland, og må kun fremvises under særligt tilladte forhold.
Propagandaministeren ønskede at bruge filmen som endnu en grund til at legitimere antisemitiske
udryddelser.
27
Filmen blev vist som en dokumentarfilm, der skulle ’bevise’ overfor den tyske
befolkning, hvordan jøderne i virkeligheden var. Filmen var grotesk på mange måder. Den
indeholder filmmateriale fra Polen og Palæstina, klip med rotter og klip af spillefilm, hvor der i den
grad var blevet manipuleret med den oprindelige film.
28
Jødernes udspredelse i verden blev
sammenlignet med rotternes, samtidigt med, at der i baggrunden blev vist billeder af hundrede af
rotter, der kravlede op af kloakkerne. Filmen gjorde jøderne ansvarlige for Tysklands økonomiske
situation, ved at vise klip hvor en Jødisk bankmand svindler med skatten. Dog må den mest
groteske fremstilling være slagtningen. Scenen viser barbariske jøder, der med grinagtige smil
skærer pulsåren over på adskillelige køer, mens man i baggrunden hører et dæmonisk musikvalg.
Følgende citater er fra filmen med engelske undertekster:
”The Jews are a people without farmers or workers: a race of parasites.”
“Wherever rats turn up they carry destruction to the land by destroying
mankind’s goods and nourishment and spreading diseases and plaques such
as cholera, dysentery, leprosy and typhoid fever. They are cunning, cowardly
and cruel and usually appear in massive hordes. They represent the element
of sneakiness and subterranean destruction among animals. Just as the Jews
do among mankind.”
“For every thousand disunited Germans who fought among themselves,
there were 10 Jews who despite business competition all had a common
goal: exploiting the Germans.”
25
Kommer bl.a. til udtryk i filmen Der Ewige Jude
26
http://holocaust-info.dk/shm/uvm_dk.htm
27
http://www.holocaust-history.org/der-ewige-jude/montreal-written.shtml
28
http://holocaust-info.dk/shm/uvm_dk.htm
Ondskab 19. marts 2010
Side | 13
Effekterne og retfærdiggørelsen
Der er overhovedet ingen tvivl om, hvilken manipulerende effekt Goebbels propaganda havde på
den tyske befolkning. At blive udsat for så omfangsfuld propaganda, som den Goebbels
provokerede med i hans karriere som propagandaminister, medfører, at befolkningen var blevet til
redskaber i regeringens hænder. Det var Goebbels, der formidlede nyhederne til den tyske
befolkning, han kunne påvirke dem, på hvilket som helt måde, der stod i hans og den
nationalsocialistiske regerings hensigt. Og det blev unyttet. Når først den tyske befolkning havde
fået tiltro til Hitler og Hitlers ideologi, så kunne han og Goebbels gennem manipulerede
fremstillinger, få befolkningens evige støtte. Manipulation og kognitiv omstrukturering blev i den
grad brugt under Det Tredje Riges propagandaformidling, og man kan så spørge sig selv om, hvilke
forudsætninger, der gjorde befolkningen modtagelig overfor denne indflydelse.
Hvis man betragter omstændighederne ud fra Scheins tre faser vedrørende kognitiv
omstrukturering og ’hjernevask’, så giver det os en forklaringsmodel på, hvorledes den tyske
befolkning blev omstruktureret. Den første af de tre faser er som tidligere beskrevet
nedbrydningsfasen, der er her autoriteterne forsøger på alle tænkelige måder at nedbryde de
opfattelser, man besidder. I situationen med Tyskland, kan man argumenterer for, at Hitler ikke
behøvede at udnytte alle midler, som han nu engang besad. På grund af udfaldet af 1. verdenskrig,
mener jeg, at den tyske befolkning langt hen ad vejen allerede var nedbrudte, og havde i den grad
behov for noget nyt at finde fortrøstning ved. Der kom Hitler ind i billedet. Hitler vendte stille og
roligt landets økonomi, og befolkningen fik tiltro til ham. I takt med den voksende tillid kunne
forandringsfasen nu tage sit spring. Hvis Hitler ville have sin politik og ideologi spredt ud over det
tyske lands grænser, ud i Europa, så havde han behøv for befolkningens støtte. Gennem
propagandaministeriet fik Hitler og Goebbels overbevidst befolkningen om, hvilke realiteter der lå
foran dem, og hvilke løsninger der var mulige – nazistiske løsninger. Hitler blev landets Führer, og
nu kunne opbygningsfasen begynde. Befolkningen kunne se det fornuftige i Hitlers politik. Jøderne
udgjorde et trusselsgrundlag for volksgemeinschaft’et, og måtte derfor afskaffes som de dyr, det
var blevet dokumenteret, de var. Befolkningen fulgte med Hitler, Goebbels og de andre nazistiske
ledere til krigsfronten, idet alle skulle føle sig forpligtiget til at deltage i den totale krig. Manglende
deltagelse ville føre til den samme situation, som tyskerne havde følt umiddelbart efter 1.
Ondskab 19. marts 2010
Side | 14
verdenskrig. Det var der ingen der var interesseret i, og det blev derfor en retfærdiggjort
likvidering af jøderne, og dem af anden afstamning end arisk. Det blev således muliggjort at
kognitiv omstrukturer, ’hjernevaske’ og manipulere hele (eller i hvert fald store dele af) den tyske
befolkning gennem propaganderende midler. Hitler havde til formål at skabe et imperium med én
fører, ét fælles mål og én fælles enhed, og man må sige det lykkedes, indtil det gik galt.
Ligeledes kan man betragte situationen ud fra Bandura moralske frigørelse. Selvom tyskerne i den
grad blev manipulerede om omstruktureret, så var der stadig et behov for moralsk frigørelse.
Samtidigt kan man sammenkoble de to teorier, og vurderer, at den moralske frigørelse var mulig
på baggrund af den manipulation og omstrukturering, tyskerne var blevet udsat for.
Mennesket har ifølge Bandura altid behov for at retfærdiggøre sine handlinger, og i forbindelse
med udryddelsen af jøderne, det der senere skulle blive kendt som Holocaust, er det ikke
utænkeligt, at mange har søgt retfærdiggørelse ved moralsk retfærdiggørelse, eufemisme,
sammenligning, ansvarsforskydning og dehumanisering.
Jødernes udryddelse var nødvendig for opretholdelsen af Tysklands ressourcer. Mange
retfærdiggjorde deres handlinger ved at vurdere, at en anderledes handling ville have medført en
tysk statstilstand, som den befolkningen var vidne til efter det tyske nederlag i 1918.
Mordene på jøderne blev gennem propaganda kaldt for ’særbehandling’ og ’den endelige løsning’,
det var derfor for mange nemmere at retfærdiggøre disse aktioner, end hvis man blev udsat for
overskrifter såsom: ”Endnu en ladvogn jødiske svin sendt af sted til gaskamrene”.
En af de væsentligste metoder til retfærdiggørelse brugt under 2. verdenskrig, var for tyskernes
vedkommende sammenligning af handlinger. Jødernes handlinger og bolsjevismens handlinger
retfærdiggjorde de tyske handlinger. Den tyske befolkning var gennem propaganda blevet
manipuleret til at opfatte jøderne og bolsjevikkerne som skyld i Tysklands forfald.
Endnu en væsentlig metode var dehumaniseringen af jøderne. Det er meget lettere, at dræbe et
skadedyr som rotten, end en anden person. I bund og grund kan man sige, at Hitlers magt over
den tyske befolkning bundede ud i Goebbels propaganderende fremstilling af situationen. Den
tyske befolkning blev omstruktureret og manipuleret til at følge Hitler. Folket var blevet gjort til et
instrument i regeringens hænder.
Ondskab 19. marts 2010
Side | 15
Konklusion
Ondskab vil altid eksistere, i alle dens afskygninger. Forklaringsmodeller som belyser
ondskabsfulde handlinger er uendelige, alt fra religiøse, biologiske, sociologiske, psykologiske
teorier m.v. forsøger at forklare, hvorledes det kan lade sig gøre, at udadtil almindelige mennesker
kan begå umenneskelige handlinger. Albert Bandura belyser sagen fra en humanistisk
socialpsykologisk tilgang, som jeg mener, bidrager mest til forståelsen af f.eks. hvordan Goebbels
propaganda havde en indvirkning på det tyske folk. Menneskets er født medbestemmende i
socialiseringsprocesserne, idet vi er medaktører i vores opdragelse og indlæring. Gennem
socialiseringen opdrages vi til at tilegne os både humanistiske værdier og samfundets normer, og
hvis mennesket skal være i stand til at udføre ondskabsfulde handlinger, der er i mod disse
værdier og normer, så må en moralsk frigørelse finde sted. Og som Bandura beskriver, kan
handlinger retfærdiggøres ved en kognitiv omstrukturering af moralen.
Denne teori stemmer overens med teorier vedrørende ’hjernevask’ og manipulation. Formålet
med en ’hjernevask’ er at nedbryde, forandre og opbygge holdninger og verdensopfattelser. Det
kan kun lade sig gøre, forudsat at den oprindelige holdning er et resultat af en indlæringsproces, i
så fald kan holdningen aflæres, og nye kan indlæres.
Vi så under 2. verdenskrig, hvorledes det var muligt at omstrukturer en hel nations værdier og
holdninger gennem propaganda. Ud fra de beskrevne teorier, kunne det kun lade sig gøre, så
længe nationen blev manipuleret og kognitiv omstruktureret, og på baggrund af dette
retfærdiggøre deres handlinger gennem moralsk frigørelse.
Ondskab 19. marts 2010
Side | 16
Litteraturliste
Bøger:
Bandura, Albert: Moral Disengagement in the Perpetration of Inhumanities. Stanford
University, Internetadresse: http://www.des.emory.edu/mfp/Bandura1999PSPR.pdf
Kuschel, Rolf og Faezeh Zand: Ondskabens Psykologi. 1. udg. 3. oplag. Frydenlund, 2009.
Lammers, Karl Christian: Goebbels - Hitlers spindoktor. 1. udg. Schønbergs Forlag,
2008.
Hjemmesider:
Tortur (moderat fysisk pres). Udgivet af Danmarks Radio. Internetadresse:
http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2001/Carmi%20Gillon-sagen/123.htm
Konstruktion af det nazistiske folkefællesskab. Udgivet af Historie-nu. Internetadresse:
http://www.historie-nu.dk/goebbels1.pdf
Hitler, Goebbels og den nazistiske propaganda. Udgivet af Historie-nu. Internetadresse:
http://www.historie-nu.dk/goebbels2.pdf
German Propaganda Archive. Udgivet af Calvin. Internetadresse:
http://www.calvin.edu/academic/cas/gpa/goeb36.htm
Nazistisk race- og jødepolitik. Udgivet af Holocaust-uddannelse. Internetadresse:
http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nraceogjodepolitik.asp#Nazistisk race- og
jødepolitik
Film:
Der Ewige Jude. 1940. Instruktion: Fritz Hippler. Internetadresse:
http://www.youtube.com/watch?v=xKcpHGK0iG8&feature=channel