Opgave om aftaleloven

Bunden forudsætning i erhvervsret

Spørgsmål 1:

Bilforhandler Thorsen havde på grund af krisen fået rigtig mange biler til salg og havde nu

fået fyldt sit lager op af brugte biler. Han besluttede derfor at sælge to af bilerne der havde

været vist interesse for. Søndag den 18. september sender Thorsen to tilbud på hver sin bil.

Da han om aftenen sidder ved sin computer og checker e-mails opdager han at han har begået

en stor fejl. Han er kommet til at skrive at prisen er 5.000 kr. pr. bil i stedet for 50.000 kr., som

de skulle have kostet. Det ene tilbud havde Hr. Nielsen allerede accepteret. Bilforhandler

Thorsen sendte med det samme en e-mail til hr. Bruun, der havde modtaget det andet tilbud. I

e-mailen skrev han ”jeg beklager at der er sket en fejl i mit tilbud. I stedet for 5.000 kr. for

bilen skulle der have stået 50.000, kr. jeg tilbagekalder derfor mit tilbud. Dernæst skrev han

en e-mail til Hr. Nielsen. I e-mailen forklarede han at der var tale om en fejl, og at den rigtige

pris naturligvis var 50.000,- kr.

Er Bilforhandler Thorsen bundet af de to tilbud?

Svar på spørgsmål 1:

Iflg. Aftl. § 7 er et tilbud gældende i det øjeblik det kommer tilbudsmodtager til kundskab. Et

tilbud kan - såfremt det endnu ikke er kommet tilbudsmodtager til kundskab - tilbagekaldes.

Hvis der i et tilbud indgår en fejl, f.eks. i form af en forkert pris, og tilbudsmodtager må

formodes at vide, eller burde vide at prisen ikke er korrekt, men på trods af dette accepter

tilbuddet (i ond tro) er tilbuddet iflg. aftl. § 39 ikke gældende. Handler tilbudsmodtager

derimod i god tro er tilbuddet fortsat gældende.

Bilforhandler Thorsen er – hvis vi formoder at tilbuddet ikke er kommet Hr. Bruun til

kundskab - ikke bundet af tilbuddet (aftl. § 7). Ud fra de oplysninger som fremkommer i

teksten må det vurderes at Bilforhandler Thorsen ikke er bundet af tilbuddet til Hr. Bruun, da

han når at tilbagekalde tilbuddet inden det er kommet Hr. Bruun til kundskab.

Hvad angår tilbuddet sendt til Hr. Nielsen forholder det sig anderledes da tilbuddet er

kommet ham til kundskab og tilbuddet må derfor – som udgangspunkt – betegnes for

bindende. Da tilbuddet indeholder en forkert pris på bilen, som er 10 gange mindre end den

egentlige pris, er tilbuddet ikke entydigt gældende.

For at kunne vurdere om bilforhandler Thorsen er bundet af tilbuddet må det afgøres

hvorvidt Hr. Nielsen har handlet i god tro i forbindelse med accepten. Det kræves iflg. aftl. §

39 at tilbudsmodtager (Hr. Nielsen) har handlet i god tro da han accepterede tilbuddet, for at

tilbuddet er bindende for tilbudsgiver (Thorsen). Såfremt tilbudsmodtager er i ond tro – og

kan regne ud at prisen er sat for lavt – er tilbuddet iflg. aftl. § 39 ikke gældende. Det drejer sig

derfor om hvorvidt Hr. Nielsen vidste, eller burde vide at prisen var forkert. Da prisforskellen

må vurderes at være af væsentlig karakter, må det formodes at det er muligt for Hr. Nielsen at

vurdere dette, på trods af et eventuelt manglende kendskab til branchen. Thorsen korrigerer

fejlen uden ugrundet ophold, hvilket betyder at det ikke har tilført Hr. Nielsen nogen

omkostninger eller ulemper. På den baggrund er Thorsen ikke bundet af tilbuddet.

(Retspraksis viser at aftl. § 39 anvendes i lignende sager, bilag 1)

Spørgsmål 2:

HB Lumberjack sender, efter ønske fra en kunde, Svend Handyman et tilbud på en have

pavillon.

På grund at stigende priser på træ er det understreget, at tilbuddet skal accepteres inden 8

dage fra tilbuddets datering.

Svend Handyman accepterer tilbuddet og sender sin accept 3 dage efter tilbuddets

modtagelse.

På grund af en fejl fra posthuset ankommer accepten 10 dage senere. HB Lumberjack smider

den forsinkede accept i skraldespanden og glemmer alt om den.

Da Svend Handyman ikke modtager have pavillonen, kontakter han HB Lumberjack, som

informerer Svend om, at de ikke længere kan sælge ham pavillonen til den tilbudte pris.

Prisen er nu steget med 25 %.

Svend Handyman insisterer på at han har ret til at købe pavillonen til den oprindelige pris.

Du bedes komme med en argumenteret redegørelse for hvem der har ret.

Svar på spørgsmål 2:

En accept af et tilbud skal iflg. aftl. § 2 stk. 2 være tilbudsgiver i hænde senest på dagen for

udløbet af acceptfristen. Fristen regnes fra den dato tilbuddet er dateret. I det tilfælde at en

accept af et tilbud sker for sent anses det iflg. aftl. § 4,1 som et nyt tilbud.

Hvis det forholder sig således at tilbudsmodtager er af den tro at svaret er kommet frem i

rette tid, og tilbudsgiver kan indse dette, skal tilbudsgiver – hvis denne ikke vil godkende

accepten – uden ugrundet ophold gøre tilbudsmodtager opmærksom på dette (Aftl. § 4,2 jf. §

40). Undlader tilbudsgiver at gøre dette anses aftalen for indgået på trods af den forsinkede

accept.

For ovenstående sag betyder dette at accepten som udgangspunkt ikke er gældende, da den

fremkommer for sent og det grundlæggende er tilbudsmodtagers ansvar at accepten kommer

frem i tide. Man må dog formode at det fremgår af brevet, at tilbudsmodtager er i den tro, at

accepten er rettidig (i form af poststempel og evt. datering inde i brevet). Derfor er

tilbudsgiver pålagt at informere tilbudsmodtager om at han ikke godkender accepten. Fordi

HB Lumberjack har modtaget accepten, og vurderet at denne ikke er gældende grundet

modtagelsesdatoen, men ikke informerer Svend Handyman, er accepten og dermed aftalen

gældende. Svend Handyman har derfor ret til at købe Pavillionen til den oprindelige pris.

Multiple Choice

Spørgsmål 1:

Til en forestående julehandel havde Annette, som var indkøber i supermarkedskæden Bully,

pr. mail accepteret et tilbud om køb af adventskranse. Tilbuddet lød på:

”1.000 adventskranse, 30 cm i diameter. Stykpris 5 kr. Frit leveret ”Bully”’s centrallager den 27.

november 2011.”

Annette havde accepteret tilbuddet, men ville gerne købe 1250 kranse i stedet. Så det havde

hun skrevet i accepten. Hun tænkte, at prisen ville være i orden, selvom hun aftog flere end de

1.000 kranse.

Den 27. november modtog man ingen kranse og rettede derfor henvendelse til sælgeren, der

ikke mente, at han skulle levere noget til ”Bully” overhovedet og at det ikke var muligt på

nuværende tidspunkt at skaffe flere kranse. ”Bully” derimod mente, at der i hvert fald skulle

leveres de 1.000 kranse som tilbuddet lød på – hun havde jo accepteret at købe kransene.

• Hvordan skal konflikten løses mellem ”Annette” og sælgeren af kransene?

Sæt ring om den rigtige besvarelse:

1. Der er tale om en uoverensstemmende accept, aftl. § 6 – der er underretningspligt efter

§ 6, 2.

2. Der er tale om en uoverensstemmende accept, aftl. § 6 – der er ikke underretningspligt

for sælger efter § 6 stk. 2.

3. Der er ikke tale om en uoverensstemmende accept – men derimod er der indgået en

bindende aftale, idet der forligger et tilbud og en accept og firmaet skal som minimum

levere de 1.000 kranse jf. Aftl § 1.

Spørgsmål 2:

Firmaet ”Smuk” sender et tilbud på 500 stk. øjenrynkecreme a 68, kr. pr. stk. til

supermarkedskæden ”Rynkefri” – ”Smuk” fortryder dog deres tilbud og ønsker at tilbagekalde

det – tilbuddet tilbagekaldes i henhold til aftl. § 7:

Sæt ring om den rigtige besvarelse:

1. Det kan kun tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelse bliver sendt med samme

kommunikationsmiddel som tilbuddet og kommer frem dagen efter tilbuddet kommer

ind ad brevsprækken.

2. Det kan kun tilbagekaldes, når det afsendes senest samtidig med tilbuddet.

3. Det kan kun tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen kommer frem til modtageren inden

eller samtidig med at tilbuddet læses.

Spørgsmål 3:

Peter Plum arbejder for en virksomhed der sælger frakker til damer i alle aldre. Han sælger

normalt disse frakker og er glad for jobbet. I august måned deltager han på en messe, hvor

han kommer til at tale med en mand på hans egen alder – der i øvrigt har en frakkebutik. De

bliver gode venner og Peter Plum tilbyder manden, at han må køber 10 frakker til langt under

den pris de normalt bliver solgt for af den virksomhed han arbejder for. Da ejeren af

virksomheden hører, at Peter Plum har solgt frakkerne til den lave pris påstår virksomheden

at de ikke er bundet af aftalen, men manden siger at de er – hvordan skal konflikten løses?

Sæt ring om den rigtige besvarelse:

1. Her er tale om en fuldmagt uden særlig tilværelse – en Aftl § 18 fuldmagt, idet der ikke

foreligger noget på skrift mellem Peter Plum og manden. Manden kan derfor fastholde

at der er indgået en bindende aftale, da både legitimation og bemyndigelse falder

sammen og han er i god tro om Peter Plum kan sælge til de priser.

2. Her er tale om en fuldmagt med særlig tilværelse – en aftl § 10,2 fuldmagt. Peter Plum

handler inden for legitimationen og inden for bemyndigelsen og manden er i god tro,

hvilket betyder at der er indgået en bindende aftale og virksomheden skal levere til

den aftalte pris.

3. Her er tale om en fuldmagt med særlig tilværelse – en aftl § 10,2 fuldmagt. Peter Plum

handler inden for legitimationen men uden for bemyndigelsen og manden var ikke i

god tro, hvilket betyder at der ikke er indgået en bindende aftale og virksomheden skal

ikke levere til den aftalte pris.

Spørgsmål 4:

Firmaet ”Møbler” havde købt nogle super pæne havemøbler i Asien lavet i hård træ.

De havde forhandlet sig til en rigtig god pris, som betød at de kunne videresælge møblerne til

1.500,- kr. (for en bænk, et bord og to stole).

Firmaet ”Møbler” mailede derfor et tilbud til hver af deres gode kunder. Tilbuddet indeholdt

en deadline for accept sat til den 10. april. Mange accepterede før denne deadline.

Leveringstid var sat til den 1. Maj.

Firmaet ”Møbler” var overrasket over at en af deres ”faste og gode kunder” ikke havde bestilt

nogle af de tilbudte havemøbler, men på grund af travlhed i firmaet gjorde ”møbler” ikke

noget ved det.

Den 20. april kom accepten fra ”den gode kunde”.

Da der jo forelå en forsinket accept reagerede ”Møbler” ikke på accepten.

”Den gode kunde” lavede i mellemtiden plads til havemøblerne på deres lager og i deres

showroom. Desuden satte ”den gode kunde” en reklame i den lokale avis, hvori de

reklamerede for at havemøbler ville blive sat til salg for en rigtig god pris.

1. Maj var der endnu ikke ankommet nogen møbler til den ”gode kunde”. Kunden kontaktede

firmaet ”Møbler”, som fortalte den gode kunde at deres accept var ankommet for sent.

Da kunden havde sendt sin accept i god tid (8. april), kunne kunden ikke forstå at den var

kommet for sent.

Firmaet ”Møbler” tilbød, at kunden stadig kunne købe havemøblerne for 2000,- kr. pr. sæt.

Kunden insisterede dog på at han havde krav på at købe møblerne til den pris, der var nævnt i

tilbuddet.

Hvem har ret og hvorfor?

Sæt ring om den rigtige besvarelse:

1. Kunden accepterer inden for rimelig tid (Aftl § 3) så han har accepteret i tide og har ret

til at købe møblerne til den tilbudte pris af 1.500,- pr. sæt.

2. Der er tale om for sen accept (Aftl § 4), hvorfor der er tale om et nyt tilbud, hvilket

”Møbler” kan vælge at acceptere eller afslå. Da, ”Møbler” ikke har accepteret det nye

tilbud er der ikke indgået en aftale.

3. Accepten er sendt i tide for at kunne komme frem inden for deadline, men ankommer

for sent. Dette må ”Møbler” kunne indse (Aftl § 4,2) og skal give afsendere meddelelse

om at accepten kom for sent i henhold til Aftl § 40, hvis de ikke ønsker at blive bundet

af kontakten. Da de ikke gør dette, er de nødsaget til at sælge møblerne til kunden til

den først tilbudte pris.

Spørgsmål 5:

Den 10. april modtager firmaet ”Møbler” et brev fra ”Haveland”, hvori der står: ”vi accepterer

tilbuddet på havemøbler til 1.050,- kr. pr. sæt”.

Firmaet ”Møbler” reagerer ikke på dette, da det jo ikke var den pris tilbuddet lød på.

Haveland kræver at få møblerne til en pris af 1.050,00 kr. pr. sæt.

Hvem har ret og hvorfor?

Sæt ring om den rigtige besvarelse:

1. Her er det indlysende at der er tale om et afslag på et tilbud på 1.500,00 kr. (Aftl § 6) og

et nyt tilbud til en pris på 1.050,00 kr. Derfor behøver firmaet ”Møbler ikke at reagere

og der er ikke indgået en aftale (aftl § 6,2).

2. Forskellen i pris er en fejl der skyldes ”Haveland, derfor kan de ikke forvente at der er

indgået en bindende aftale.

3. Firmaet ”Møbler” skulle have indset, at Haveland troede at de sendte en

overensstemmende accept og have reageret i henhold til det, hvis de ikke ønskede at

indgå en aftale om at sælge møblerne til en pris på 1050,00 kr. pr. sæt.

Spørgsmål 6:

Firmaet ”Møbler” har også sendt et tilbud til en masse supermarkeder, hvor ”Møbler” tilbyder

have parasoller til en pris af 159,- kr. pr. stk.

Det skulle have været 195,- kr. pr. stk. og ”Møbler” opdager deres fejl dagen efter de har sendt

brevene.

Har ”Møbler nogen mulighed for at rette fejlen?

Sæt ring om den rigtige besvarelse:

1. Nej, et tilbud er et tilbud og derfor binder det tilbudsgiver til at sælge til en pris af 159,-

kr. pr. stk.

2. Ja, de kan tilbagekalde tilbuddet i henhold til Aftl. § 7, hvis bare tilbagekaldelsen

ankommer til tilbudsmodtager senest samtidig med at tilbuddet er kommet til

tilbudsmodtagers kundskab.

3. Ja, de kan tilbagekalde deres tilbud i henhold til Aftl. § 7 bare de sender

tilbagekaldelsen umiddelbart efter de opdager fejlen.

4. Ja, de kan tilbagekalde tilbuddet i henhold til Aftl. § 7, så længe tilbudsmodtager

modtager tilbagekaldelsen og ingen ting går galt i postvæsenet.

Bilag 1:

Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=41242

AFG nr 10056 af 24/01/1990 Gældende

Offentliggørelsesdato:

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Resume

I EN MØBELFORRETNING HANG ET LOFTSKILT, HVOR DER STOD »TO + TRE PERSONERS SOFA PRIS KR.

4.995«. EN KUNDE ØNSKEDE AT KØBE DE TO SOFAER TIL DEN ANGIVNE PRIS, MEN BLEV AFVIST AF

SÆLGEREN, SOM MED DET SAMME GJORDE OPMÆRKSOM PÅ, AT DER VAR TALE OM EN FEJL.

FORBRUGERKLAGENÆVNET LAGDE I SIN AFGØRELSE TIL GRUND, AT KLAGEREN ØJEBLIKKELIGT VAR

BLEVET GJORT OPMÆRKSOM PÅ, AT DER VAR TALE OM EN FEJLAGTIG PRISSKILTNING, OG AT FEJLEN

IKKE HAVDE PÅFØRT KLAGEREN OMKOSTNINGER ELLER ULEMPER AF NOGEN ART. UNDER DISSE

OMSTÆNDIGHEDER FANDTES DEN INDKLAGEDE IKKE AT BURDE TILPLIGTES AT SÆLGE MØBLERNE TIL

KLAGEREN TIL DEN LAVE PRIS, JF. AFTALELOVENS § 39, STK. 2.

Den fulde tekst

FEJLAGTIG PRISSKILTNING, DER STRAKS BLEV RETTET

IKKE BINDENDE FOR SÆLGER. S 2. KONTRAKT I. KØB I.

EN KLAGER SÅ ET GODT TILBUD I EN MØBELFORRETNING: OVER EN 2 + 3 PERSONERS

LÆDERSOFAGRUPPE HANG ET LOFTSSKILT, HVOR DER STOD »2 + 3 PERSONERS SOFA, PRIS KR. 4.995,-

».

KUNDEN ØNSKEDE HEREFTER AT KØBE DE TO SOFAER TIL DEN ANGIVNE PRIS, MEN BLEV AFVIST AF

SÆLGEREN. ORDVEKSLINGEN MELLEM KLAGEREN OG SÆLGEREN VISTE, AT KLAGEREN HAVDE GJORT SIG

OVERVEJELSER OM PRISEN. SÆLGEREN GJORDE MED DET SAMME OPMÆRKSOM PÅ, AT DER VAR TALE

OM EN FEJL, HERUNDER VED FOREVISNING AF DE PÅ SOFAERNE PÅSYEDE HÆNGEMÆRKER MED DEN

KORREKTE PRIS, HENHOLDSVIS KR. 4.995,- FOR DEN 2 PERSONERS OG KR. 5.995,- FOR DEN 3-

PERSONERS SOFA.

KLAGEREN FASTHOLDT IMIDLERTID SIT KRAV OG INDBRAGTE SAGEN FOR FORBRUGERKLAGENÆVNET.

I SIN AFGØRELSE I DENNE SAG LAGDE FORBRUGERKLAGENÆVNET IMIDLERTID TIL GRUND, AT

KLAGEREN ØJEBLIKKELIGT VAR BLEVET GJORT OPMÆRKSOM PÅ, AT DER VAR TALE OM EN FEJLAGTIG

PRISSKILTNING, OG AT FEJLEN IKKE HAVDE PÅFØRT KLAGEREN OMKOSTNINGER ELLER ULEMPER AF

NOGEN ART. UNDER DISSE OMSTÆNDIGHEDER FANDTES INDKLAGEDE IKKE AT BURDE TILPLIGTES AT

SÆLGE MØBLERNE TIL KLAGEREN TIL DEN LAVERE PRIS, JF. AFTALELOVENS § 39, 2. PUNKTUM.

SAGEN GAV I ØVRIGT FORBRUGERKLAGENÆVNET ANLEDNING TIL AT BEMÆRKE, AT HVERKEN

FORBRUGERHENSYN ELLER HENSYN TIL SAMHANDELENS SIKKERHED MÅTTE ANTAGES AT KRÆVE, AT EN

KUNDE, DER SOM KLAGEREN STRAKS BLEV GJORT OPMÆRKSOM PÅ FEJLEN, I ET TILFÆLDE SOM DET

FORELIGGENDE, SKULLE VÆRE BERETTIGET TIL AT OPNÅ DEN AF FEJLEN FØLGENDE BESPARELSE OG

TILFØJE SÆLGEREN ET TAB. KLAGEREN HAVDE EFTER DET OPLYSTE IKKE INDFUNDET SIG I

FORRETNINGEN FOR AT KØBE NETPO DISSE MØBLER TIL DEN FEJLAGTIGT LAVE PRIS, OG SÆLGEREN

HAVDE GJORT, HVAD DER MED RIMELIGHED KUNNE KRÆVES FOR AT RETTE FEJLEN, UDEN AT PÅFØRE

KLAGEREN ULEMPE ELLER OMKOSTNINGER. ()