SSO om Ondskab og romanen "Undtagelsen"

0/16

INDHOLDSFORTEGELSE

Indledning ............................................................................................................................................ 1

Teorier om ondskab ............................................................................................................................ 1

Analyse og fortolkning af ’Undtagelsen’ ............................................................................................ 3

Kompositions analyse ............................................................................................................................ 3

Miljøkarakteristik af DCIF ....................................................................................................................... 5

Personkarakteristikker ............................................................................................................................ 6

• Intelligent men psykisk ustabil ....................................................................................................... 6

• Bødlen som selv bliver et offer ....................................................................................................... 8

• Offeret der føler sig som bøddel ..................................................................................................... 9

• Den passive sekretær som bliver amoralsk aktiv ................................................................. 10

STX 3.g

Tema og Budskab .................................................................................................................................. 12

Diskussion .......................................................................................................................................... 14

Konklusion ......................................................................................................................................... 15

Litteraturliste ..................................................................................................................................... 16

1/16

Indledning

Jeg vil i det følgende beskæftige mig med romanen ’Undtagelsen’, som er skrevet af forfatteren

Christian Jungersen og udgivet i 2004. Christian Jungersen har i sit skriveforløb været koncentreret

om at sætte sig ind i ondskabens psykologiske mekanismer. Undervejs meldte han sig bl.a. ind i en

organisation for internationale folkedrabsforskere og besøgte Det Danske Center for

Holocauststudier.

Denne research har givet ham grundlag for at kunne skrive en fiktiv, roman som

samtidig indeholder fakta afsnit.

I min opgave vil mit særlige fokus være omkring temaet ’Ondskab’. Jeg vil indlede med et

redegørende teoriafsnit hvor jeg belyser ondskabens psykologiske mekanismer fra en teoretisk

vinkel. Dette afsnit har været relevant for at kunne lave en mere dybdegående analyse af romanen.

Desuden vil jeg undervejs i min opgave henvise til de begreber jeg forklarer i teoriafsnittet.

Efterfølgende vil jeg give en analyse og fortolkning af ’Undtagelsen’, hvor jeg redegør for

kompositionen, samt giver en karakteristik af de fire kvindelige hovedpersoner og miljøet de

arbejder på Dansk Center for Information om Folkedrab. Ved at få kendskab til bogens personer og

måden ’Undtagelsen’ er bygget op på, kan man bedre forstå de psykologiske mekanismer der spiller

ind og får mennesker til at begå ondskabsfulde handlinger.

Derefter vil jeg, med udgangspunkt i nogle interviews med Christian Jungersen, redegøre for hans

fremstilling af og syn på ondskab. For at afslutte min analyse giver jeg nogle bud på de forskellige

temaer og budskaber der forekommer i romanen.

Afslutningsvis vil jeg diskutere ondskab, som den fremstilles i ’Undtagelsen’ ved at inddrage

filmene ”Brødre” af Susanne Bier, ”Dogville” af Lars von Trier og tv-udsendelsen ”Lydighedens

Dilemma” af Poul Martinsen.

Teorier om ondskab

Forskere, teologer, filosoffer og psykologer har gennem århundreder forsøgt at finde årsagen til

ondskabsfuld adfærd og mange teorier er opstået undervejs. ’Ondskab’ er et svært definerbart

begreb, fordi der er flere ting der afgør, hvornår man kan kalde en handling ondskabsfuld. I

fagbogen ”Ondskabens psykologi” har forfatterne forsøgt at definere begrebet, ved at sammenfatte

forskellige forskeres syn på ondskab.

”Forsøgsvist kan man afgrænse ondskabsfulde handlinger som dem, der i deres

karakter er ekstreme og grænseoverskridende ud fra den kulturelle og sociale

kontekst, hvori de optræder og hvis formål det er, at reducere andres livskvalitet

(fysisk og/eller psykisk) og som på gerningstidspunktet udføres uden medfølelse

(empati) for dem det går ud over.”

Andersen, Carsten, Ondskabens orm gnaver, Politikken 6/11 2004. Interview med Christian Jungersen.

Kuschel, Rolf, Zand, Faezeh og Øberg, Jan, Ondskabens Psykologi – Socialpsykologiske essays, Frydenlund 2004; (s.17)

2/16

Man har i mange år forsøgt at afgrænse de mennesker, der involverer sig i udførelsen af

ondskabsfulde handlinger som psykopater og sociale afvigere. Denne afgrænsning ville måske gøre

det lettere for menneskeheden at forstå, hvorfor der sker så frygtelige ting rundt omkring i verden.

Men faktum er, at det lige så vel kan være helt almindelige og normale mennesker, der begår

grusomheder.

I 1920’erne forsøgte mange psykologer at afgøre, om ondskab er medfødt eller tillært.

Psykoanalytikeren Sigmund Freud () var bl.a. tilhænger af et deterministisk

menneskesyn, hvor menneskets handlinger er fastlagt fra start til slut og hvor mennesket ikke har en

fri vilje og derved ikke kan stilles til ansvar. Ud fra Freuds vurdering (1915) bliver vi styret af vores

urinstinkt, og derfor er mennesket fra naturens hånd ond.

Ydermere mente flere psykologer, som

var tilhængere af det deterministiske menneskesyn, at det enkelte individ bliver påvirket af det miljø

det befinder sig i. Derved er mennesket ikke selv herre over hvordan det tager form. Andre

psykologer havde et dialektisk menneskesyn, hvilket vil sige at selvom det enkelte individ påvirkes

af omgivelserne, er det stadig i stand til at træffe beslutninger på egen hånd.

Mennesket får derved

en fri vilje og kan stilles til ansvar for sine handlinger. Videnskaben har senere bevist at mennesket

fødes med potentialer til at kunne handle såvel godt som ondt, men at menneskets psyke samtidig er

let påvirkeligt. Derfor kan menneskets adfærd blive formet efter dets kulturelle baggrund og

samfundets værdier. Men det enkelte individ vil altid have mulighed for at vælge til eller fra.

Gennem forskning har man fået kendskab til nogle psykologiske påvirkningsstrategier der fremmer

ondskab og får os mennesker til at retfærdiggøre de ondskabsfulde handlinger vi udfører.

En Amerikansk socialpsykolog ved navn Leon Festinger () formulerede i 1957 en teori

om kognitiv dissonans.

Kognitiv dissonans handler om hvordan vores holdninger kan påvirkes, så

de kommer i harmoni med vores handlinger. Når et menneske begår en ondskabsfuld handling vil

vedkommende typisk opstille en moralsk fornuftig begrundelse overfor sig selv. Man kan sige, at

mennesket har behov for at kunne retfærdiggøre sine handlinger.

Eksempelvis kan terrorister blive

overbevist om, at de aktioner de foretager sig, gavner den sag der kæmpes for.

Vi mennesker gør brug af fortrængning for at tilbageholde uacceptable driftsimpulser, lystbehov,

oplevelser og konflikter.

Det fortrængte bliver lagret i vores underbevidsthed og kommer bl.a. til

udtryk gennem forsvarsmekanismer. Alle forsvarsmekanismer er til for at mindske oplevelsen og

følelsen af skyld, skam og angst. I det følgende vil jeg nævne tre forsvarsmekanismer vi mennesker

Kuschel, Zand og Øberg, Ondskabens Psykologi; (s.10)

Kuschel, Zand og Øberg, Ondskabens Psykologi; (s.23)

http://www.delod.dk/PD3/Bilag/7.%20psykologiske%20udgangspunkter.htm

Kuschel, Zand og Øberg, Ondskabens Psykologi; (s.25)

Kuschel, Zand og Øberg, Ondskabens Psykologi; (s.55-64)

http://psykologibasen.dk/3.shtml#Festinger

Erhvervspsykolog Hall, Marianne, Anmeldelse af Undtagelsen, Psykisk Arbejdsmiljø

Krog, Ebbe og Schmidt, Finn, Gys, splat og Freud; 1994 (s.2 i udleverede kopi ark)

3/16

gang på gang bruger. Projektion er en forsvarsmekanisme der bruges når vi tillægger andre de

negative sider og værdier vi ikke vil erkende i os selv. Når man har udført en ondskabsfuld

handling, vil man ofte benægte den uacceptable adfærd ved at projicere den til omverden.

Fornægtelse er en forsvarsmekanisme vi benytter os af, når vi ikke vil anerkende sandheden, fordi

virkeligheden er for ubehagelig. Regression er en forsvarsmekanisme der gør, at man vender tilbage

til et tidligere udviklings stadie i vores liv, hvor vi følte os mindre ansvarsfulde.

I Biblen spørger Jesus: ”Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje lægger

du ikke mærke til?”

Svaret er, at de fleste mennesker ikke vil indrømme, hvis de har gjort noget

forfærdeligt. En af de letteste udveje er derfor at skyde skylden over på nogle andre, så vi ikke selv

skal stå til ansvar for vores handlinger. Dette kaldes ansvarsforskydning.

Hvis man ved at bruge

ansvarsforskydning kan gøre nogle overordnede systemer (samfundet, staten mm.) til de ansvarlige,

så kan en bøddel blive gjort til offer. Men endnu engang er det vigtigt at pointere, at flere

undersøgelser viser, at alle mennesker har en fri vilje til at handle og at enhver handling er det

enkelte menneskes ansvar.

Analyse og fortolkning af ’Undtagelsen’

Kompositions analyse

Historien er bygget op omkring de fire kvindelige hovedpersoner, Iben, Malene, Anne-Lise og

Camillas privatliv og fælles arbejdsliv. Deres rolige hverdag på Dansk Center for Information om

Folkedrab (DCIF) udvikler sig i løbet af romanen til en indbyrdes magtkamp med og mod hinanden.

Udover at man følger den fiktive fortælling om de fire kvinder, bliver skriveformen afbrudt

undervejs, ved inddragelse af artikler om folkedrab og ondskabens psykologi, som Iben og Malene

har skrevet. Disse fakta-oplysninger er relevante, fordi der kan drages paralleller mellem indholdet i

artiklerne og personernes grænseoverskridende handlinger i fortællingen.

Da synsvinklen i fortællingen skifter mellem kvinderne, bliver læseren ført ind i et univers af

vekslende tankespil og følelsesmæssige tilstande. Man bliver ledt gennem historien af en

personbunden fortæller med indre syn. ”Idet Malenes blik passerer Anne-Lise, tænker hun: Hvorfor

ser Anne-Lise ikke mere bange ud?” (s.166) Det vil sige at vi som læsere ikke kun får beskrevet

begivenhedernes gang men også får at vide, hvad der foregår inde i de forskellige personer. Det er

dog vigtigt at nævne, at det kun er den person som er tilknyttet kapitlet, hvis tanker vi får indblik i.

Ydermere forestiller jeg mig at formålet med de skiftende synsvinkler er at gøre fortællingen

mindre subjektiv og at skabe suspense. Som læser skifter man holdning til personerne alt efter

Krog og Schmidt, Gys, splat og Freud; (s.3 i udleverede kopi ark)

Jesus ord, Mattæus-evangeliet, Kapitel 7, vers 3.

Kuschel, Zand og Øberg, Ondskabens Psykologi; (s.58-59)

4/16

hvilken synsvinkel der bliver fortalt fra og man når at mistænke samtlige kvinder for at havde

begået de forbrydelser, som finder sted i romanen. Bl.a. bliver den passive sekretær Camilla gjort

ekstra mistænksom ved, at vi først meget sent i fortællingen hører om hendes fortid og får indblik i

hvad hun føler og tænker om de andre.

Iben må siges at være den primære hovedperson i bogen, da størstedelen af kapitlerne bliver fortalt

fra hendes synsvinkel. Desuden er det både Iben som begynder og afslutter bogens handling.

Romanen indledes in medias res: ”Har de ikke andet i hovedet end at slå hinanden ihjel?” (s.7)

Læseren placeres midt i et flashback, som finder sted tre måneder før historiens egentlige handling.

I flashbacket får vi beskrevet en gidselstagning i Nairobi, som Iben er en del af. I kapitel 16 bliver

vi endnu en gang ført tilbage for at følge de barske begivenheder i Afrika. Effekten af disse

flashbacks bliver, at man som læser kan leve sig ind i gidslernes situation og samtidig får man

indblik i hvordan Iben reagerer under pres. Gidseltagningen er også relevant fordi Iben arbejder på

DCIF og ved et tilfælde er havnet i samme situation, som de mennesker hun plejer at skrive om til

daglig.

Det egentlige handlingsforløb som foregår i Danmark strækker sig ca. over et halvt år. (s.616)

Gennemgående handler det for personerne om at finde ud af hvem der har sendt dødstrusler til Iben,

Malene og Camilla. Sideløbende bliver det for de fire kvinder en kamp om at finde sig selv og få

afklaret spørgsmål om hvornår man er bøddel, hvornår man er offer og hvornår man kan stilles til

ansvar for sine handlinger. Vigtigst at nævne er at romanen er bygget op omkring de fire kvinders

individuelle udvikling. I løbet af historien ændrer de sig hver især enten i en positiv eller negativ

retning. Iben udvikler sig, fra at være en stabil og kontrollerende person som er selvretfærdig, til at

blive panisk og psykisk ustabil. Malene går fra, at være en selvsikker og selvcentreret bøddel, til at

blive et offer som til sidst ofrer sit eget liv. Anne-Lise udvikler sig, fra at være et mobbeoffer, til at

blive en bøddel i sine tanker. Og Camilla går, fra at hvile i sig selv, til at blive den underkuede lille

pige hun var, da hun blev mobbet i folkeskolen. Både Iben og Camilla ændrer sig til at blive

personer de har været før i tiden. I alle fire kvinders situationer viser deres udvikling, at det er

omgivelserne der former dem til de personer de bliver. Dramaturgien i romanen er vanskelig at

ridse op, da man ikke kan følge de traditionelle modeller for handlingsforløb. Der er flere

handlingsforløb fordi vi følger flere personer, men overordnet kan man opdele bogen i to dele.

Første del af bogen (Kapitel 1 – Kapitel 33) giver en beskrivelse af Iben, Malene og Anne-Lise.

Situationen på kontoret udvikler sig til en konfliktoptrapning mellem alle fire kvinder og afslutter

med Anne-Lises totale nervesammenbrud. Anden del af bogen (Kapitel 34 – Kapitel 56) indledes

med et flashback på gidseltagningen. Derefter kommer der et vendepunkt for Malene, da hun bryder

med Rasmus. Konfliktoptrapningen mellem personerne tager sin udmunding i bogens tre store

5/16

klimaks/vendepunkter. Første klimaks/vendepunkt indtræffer da Malenes kæreste Rasmus bliver

dræbt. Rasmus’ død ændrer Malenes liv markant og efterfølgende melder spørgsmålet sig om hvem

der dræbte ham. Andet klimaks/vendepunkt finder sted, da Iben skal træffe det eksistentielle valg

mellem at støtte op om sin veninde eller svigte hende og fortælle Anne-Lise sandheden og dermed

stå ved sin moral. Denne scene skal forestille at vare et sekund, og på dette sekund er Iben nødt til at

træffe et hurtigt valg. Da man ved at hun er under tidspres og da der sker en masse ting inde i

hovedet på hende, opbygges der suspense. Ved at lyve ville Iben have mistet sig selv og sine

idealer, men hun vælger sandheden og mister derved Malene. Dette klimaks bliver et vendepunkt

for alle kvinderne, da de hver især efterfølgende får nye roller på kontoret. Først efter dette

vendepunkt får man en beskrivelse af Camillas baggrund og ser hverdagen på kontoret fra hendes

synsvinkel. Det tredje og sidste klimaks finder sted da krigsforbryderen Mirko Zigic tager Iben,

Malene og Gunnar som gidsler og til sidst ender med at skyde Malene. Malenes død vender Ibens

liv til det bedre, hun får Gunnar og benytter sig af at kunne udstille Malene som en

personlighedsspaltet forbryder. Dette gør Iben fri for skyld, til trods for at man som læser ved at hun

er den skyldige.

Miljøkarakteristik af DCIF

”Formålet med Dansk Center for Information om Folkedrab er at udvikle en vaccine af

fortidens værste politiske sygdomme. Vores mål er at gøre fremtidens samfund resistente.”

(s.25)

DCIF er et meget lille center som ligger på Østerbro i København. Udover lederen Paul er der kun 4

ansatte på kontoret. Projektlederen Malene, informationsmedarbejderen Iben, bibliotekaren Anne-

Lise og sekretæren Camilla. Miljøet er skildret som en indelukket kvindeverden, hvor mange af de

mandlige karakterer virker naive og uforstående overfor hvad der foregår. På arbejdspladsen kan

man godt kritisere lederen Poul for at engagere sig for lidt i arbejdsmiljøet på kontoret, da han er

den overordnede og bør gribe ind og forebygge konflikter. Fra forfatterens side er det meget bevidst

at mændene ikke er så meget i fokus, men blot fremstår som bipersoner.

Det væsentlige ved

miljøet på DCIF er, at de intelligente og velinformerede kvinderne til dagligt arbejder med

frygtelige begivenheder, som på sin vis kan virke fjerne fra deres egen dagligdag. Men som

handlingen skrider frem begynder forholdet mellem de kvindelige kolleger at indeholde præcis de

samme ondskabsfulde mekanismer, som ligger til grund for de krige og folkedrab de til daglig

beskæftiger sig med. Vi får et billede af, at ondskaben i den store verden også finder sted i

danskernes normale hverdag. Det mest absurde er, at kvinderne er meget bevidste om hvad der er

DCIF’s ideologi og moral, men samtidig lukker de øjnene for, hvordan de opfører sig overfor

hinanden på kontoret.

Schepelern, Peter, Når kvinder mobber; EKKO 27, marts-april 2005. Interview med Christian Jungersen.

6/16

Personkarakteristikker

I følgende afsnit vil jeg give en karakteristik af de fire hovedpersoner i ’Undtagelsen’:

Iben, Malene, Anne-Lise og Camilla.

Intelligent men psykisk ustabil

Iben er en intelligent kvinde på 28 år, som har læst litteraturvidenskab på universitetet. Hun har blå

øjne, lyst hår i skulderlængde og i perioder, hvor hun sover for lidt, får hun karakteristiske mørke

rande under øjnene. Desuden er Iben bange for at have hoved og krop under vand samtidig, hvilket

symboliserer hendes problemer med at adskille hendes tanker og fornuft fra hendes handlinger. Iben

arbejder som informationsmedarbejder på DCIF. Hun er usædvanlig begavet, perfektionistisk og

flittig, og samtidig er hun vellidt hos chefen. Arbejdet fylder meget i hendes hverdag. ”.. hun tænker

på folkedrab og folkedrabspsykologi fireogtyve timer i døgnet.” (s. 471) Iben er tilhænger at et

deterministisk menneskesyn.

Hun mener, at det er de medfødte drifter og omgivelserne som

skaber mennesket. (s.98-99) Hendes generelle holdning til ofre og bødler i krige er, at alle er ofre og

at det er de højerestående systemer som er ansvarlige. (ansvarsforskydning

)

Ibens bedste veninde Malene skaffede hende jobbet på DCIF.

”Ved at hjælpe Iben ind på sin arbejdsplads gjorde Malene gengæld for de år

hvor Iben havde hjulpet hende med sygdommen.” (s. 27)

De to veninder har kendt hinanden siden de gik på universitetet og har et blandet

afhængigheds/taknemmeligheds forhold. Iben er afhængig af Malenes opmærksomhed og misunder

hendes tiltrækningskraft på mænd. Iben bliver forelsket i journalisten Gunnar Hartvig Nielsen som

er Malenes beundrer. Dette skaber splid mellem de to kvinder, selvom Malene i forvejen er kæreste

med Rasmus. Det er dog først da Iben svigter Malene ved at tage Anne-Lises parti, at forholdet

mellem de to veninder for alvor går i opløsning. Iben vælger at ofre deres venskab frem for at gå

mod sin moral. ”Jeg tror på at ingen gruppe har ret til at udslette andre individer.” (s. 453) Ibens

dobbeltmoral kommer til udtryk i og med at hun tidligere har deltaget aktivt i manipulationen og

den mentale udslettelse af Anne-Lise. Ibens selvretfærdighed bliver markant fremhævet da hun

forsøger at retfærdiggøre den mobning de udsætter Anne-Lise for.

”Iben har pointeret overfor Malene at de gør det for sagen, for at redde centret og

sig selv. Ikke for at hævne sig.” (s.246)

Ydermere projicerer

Iben ubevidst sin vrede over på Anne-Lise. Senere opdager Iben at de artikler

hun har skrevet om psykologiens ondskab og folkemord passer på hendes forhold til Anne-Lise.

Denne åbenbaring væmmes hun ved, fordi hun bliver klar over at hendes handlinger er dybt

Se s. 2, Teorier om ondskab, for uddybende forklaring af begrebet deterministisk menneskesyn.

Se s. 3, Teorier om ondskab, for uddybende forklaring af begrebet ansvarsforskydning.

Se s. 3, Teorier om ondskab, for uddybende forklaring af forsvarsmekanismen projektion.

7/16

utilgivelige. Iben har generelt nogle meget modstridende karaktertræk. Under en gidseltagning i

Nairobi viser Iben sin styrke ved at have overblik og kontrol over situationen, selvom hun er taget

til fange. Hun viser ingen form for panik da hun redder sine medfanger. Denne gerning giver hende

heltestatus. Men da hun modtager en anonym trusselsmail, mister hun overblikket, bliver paranoid

og hysterisk. Efterfølgende binder hun en kniv fast om sin læg for at kunne forsvare sig, hvis hun

bliver overfaldet. Hun bryder sig ikke om denne side af sig selv, og vil helst fremstå som en

selvstændig og stærk person. Iben mener selv at det kan være en eftervirkning af gidseltagningen.

Selvom Iben er i stand til at tænke rationelt i pressede situationer, får opholdet i Nairobi hende til at

revurdere sit liv. Hun føler at hun har spildt sit liv og mangler kærlighed i sin tilværelse. Denne

tankegang gør hende meget selvkritisk. ”Det er velfortjent at jeg dør.” (s.175) Iben fortæller

undervejs i romanen at hun ’var en anden’ i Afrika, og at hun somme tider ikke kan skelne mellem

virkelige hændelser og fiktion. Da Ibens anden tætte veninde Grith, som er psykolog fortæller om

en psykisk sygdom kaldet DID – Dissocative Identity Disorder, får man en idé om at Iben lider af

en form for personlighedsspaltning.

Iben voksede op i Roskilde, hvor hun boede sammen med sine forældre. Minderne fra

barndomshjemmet har sat sine spor. ”...i dette hus bliver hun altid vred og ensom samtidig med at

hun føler sig omklamret og vil slå sig fri.” (s. 191) Iben havde et tæt forhold til sin far, men

kæmpede samtidig for at kunne leve op til hans forventninger. Da Iben som 19-årig mistede sin far,

fik hun en depression og måtte gå i terapi. Hun vandrede rundt i villakvarteret om natten med en

kniv bundet om sin ene læg, og følte et had til alle mennesker. To gange blev hun indlagt på

psykiatrisk skadestue. Denne psykiske ustabilitet bliver aktuel i løbet af romanen, da symptomerne

vender tilbage sidst i bogen hvor Iben går på gaden og ser, lugter og smager ondskab i alle de

mennesker hun passerer.

”Hun ved at de alle sammen ville dolke hinanden i ryggen hvis de kunne komme

til det. Det skyldes kun tilfældigheder at de ikke er mordere i et folkedrab.”(s. 548)

Efterfølgende indrømmer Iben, (s.552) at hun selv er fyldt med lige så meget ondskab, som hun ser

i menneskene på gaden. Hun indser at hun er psykisk syg og husker pludselig, at det var hende selv

som skrev dødstruslen for at lette trykket og komme ud med sin vrede. Efterfølgende tvivler Iben på

om hun virkelig skrev de mails, hvilket også er med til at forstærke teorien om, at hun har en spaltet

personlighed. Iben vil til sidst i romanen ofre alt for at få Gunnar, selv sin bedste veninde. Hun

mener at et liv sammen med ham vil fuldende hende og gøre hende lykkelig. Da hun endelig får

Gunnar, lader hun ikke til at være tynget af skyld over tabet af Malene, og dette er med til at

overbevise læseren om at Iben har begået forbrydelserne og egentlig er bevidst om det.

8/16

Bødlen som selv bliver et offer

Malene er en tiltrækkende kvinde på alder med Iben. Hun har tykt rødbrunt hår og en flot kulør.

Malene voksede op i Midtjylland, men rejste som ung til Sjælland for at læse Internationale

udviklingsstudier på RUC. Malene er projektleder på DCIF og blandt de fire kvindelige

medarbejdere er hun den styrende. Hun er ekstremt manipulerende og bruger sin magt mod Anne-

Lise.

”Malene går i gang med det lille nummer de allerede har brugt nogle gange, og som

plejer at gøre Anne-Lise ude af sig selv. Hun siger: ”Hvis du hører stemmer sige

ting om dig, bør du gå til din læge.” (s.451)

Malenes mor blev udsat for mobning på sin arbejdsplads og Malene oplevede som barn moderens

smerte og nervesammenbrud på nært hold. Hele sit liv har Malene forsøgt at flygte fra sin mors

skæbne og dette kan være årsagen til at hun ubevidst påtager sig rollen som bøddel. Men Malene

fornægter

fuldstændig, at hun udsætter Anne-Lise for mobning. Malenes liv tog en drastisk

drejning, da hun som 22-årig fik konstateret leddegigt, en sygdom hun måtte leve med resten af sit

liv. Frygten for det næste udbrud af smerter og frygten for at blive handicappet sidder dybt i hende

og er hendes største svaghed.

”Skuffelsen blander sig med smerten, og den blander sig med afmægtigheden,

ydmygelsen ved at skulle bæres ned ad en trappe. Igen! For ti tusinde gang når man

netop havde forsøgt at besejre det onde system.” (s.143)

Dog viser hun sin styrke ved at kæmpe en brav kamp for ikke at give op, men forsøge at vinde over

sin egen krop. ”Hun VIL slå systemet.” (s.143) Malene har haft brug for Ibens hjælp de gange

hendes sygdom er gået i udbrud. Iben er Malenes eneste tætte veninde, derfor er Malene lige så

afhængig af deres venskab som hun er af Ibens støtte. Malene prøver så vidt muligt at skjule sine

lidelser for alle andre end sin kæreste Rasmus og Iben, men hendes beklagelser skaber problemer i

hendes forhold med Rasmus. Da han går fra hende og kort tid efter dør, forsøger hun at drukne sine

sorger i vin. Da Iben efterfølgende svigter hende, bliver hun dybt såret og vred. Malene misunder

Iben for hendes intelligens og for at hun fik turen til Afrika, men hendes dybe foragt til hende

bunder i at Iben pludselig har magten på kontoret og at Malene får offerrollen, som hun for alt i

verden ikke ville havne i. ”Så hjalp det ingenting at flygte fra moderens skæbne... Og det er Ibens

skyld.” (s.504) Malene viser til sidst i romanen at hun til trods for sit had til Iben alligevel rummer

noget godt. Hun ofrer sit liv for at redde sin gamle veninde. På denne måde bliver hun en

’undtagelse’, fordi hun beviser, at selv de mest modbydelige mennesker kan ændre sig til det bedre.

Se s. 3, Teorier om ondskab, for uddybende forklaring af forsvarsmekanismen fornægtelse.

9/16

Offeret der føler sig som bøddel

Anne-Lise er bibliotekar på DCIF. Hun er kontorets grå mus og hendes stille og meget usikre

attitude er blevet fremprovokeret af hendes tre kvindelige kolleger. Hun er i først i 40’erne, har

mørkt pagehår og en bred kæbe. Anne-Lise blev bibliotekar fordi hun som lille holdt meget af at gå

på biblioteket. I sin barndom boede hun i Vedbæk men var ikke af en velhavende familie som

hendes skolekammerater. ”..Anne-Lise valgte ikke uddannelse efter pengene.” (s.86) Som voksen

arbejdede hun i mange år på Stadsbiblioteket i Lyngby, hvor hun holdt meget af at være. Hendes

faglighed blev værdsat og hun var en livsglad og varm person, som altid var hjælpsom. Men fordi

hun savnede udfordring søgte hun stillingen på DCIF. På sin nye arbejdsplads forsøger Anne-Lise

virkelig at holde humøret oppe, selvom hendes kolleger virker afvisende og uinteresserede. Da

hverdagen på DCIF langsomt udvikler sig til et levende helvede, og hun udsættes for psykisk terror

og mobning, mister hun modet. Til trods for at Anne-Lise er dygtig til sit job, gør hendes nedtrykte

humør det svært for hende at koncentrere sig om sit arbejde og langsomt bliver hun et underkuet

offer.

”Og hun mærker samtidig sig selv gå i opløsning. Sådan her plejer hun ikke at

være: Det der foregår inden i mig nu, det er ikke sådan jeg er. De har skabt en

anden Anne-Lise ud af mig.” (s.78)

Anne-Lise bryder flere gange sammen foran sin mand Henrik og deres to børn. Hun er gang på

gang ved at give op. ”Slå mig ihjel”. (s.287) Men heldigvis er Henrik meget forstående og

hjælpsom. Dog påvirker Anne-Lises følelsesmæssige ustabilitet både deres sexliv og Anne-Lises

forhold til sine venner. Hun føler ikke hun kan dele sine sorger med sine venner og begynder at

tvivle på deres loyalitet. ”...Hvis de ser ned på én, så bliver de onde.” (s.88) Anne-Lise fantaserer

om Malenes og Ibens død. Hun ser for sig hvordan de tigger og beder for deres liv og hører dem

sige at de fortryder det de har gjort mod hende. Efterhånden begynder Anne-Lise at tro på Ibens

teorier om at alle kan blive bødler og at det er miljøet der skaber ens identitet og afgør hvem der

ender som morder. Anne-Lise begynder at overbevise sig selv om at Malene og Iben har ret.

”Passer det når de andre siger at jeg er personlighedsspaltet og psykisk syg?

Måske har de ret? Jeg føler mig psykisk syg lige nu... (s.375)

Efter Iben har støttet op om Anne-Lise, og Malene ikke længere er på kontoret, blomstrer Anne-

Lise op. Iben og Camilla giver hende endelig den accept hun har hungret efter siden hun fik jobbet.

Men hendes svaghed ligger i at hun ikke er i stand til at konfrontere de mennesker, der har voldt

hende så meget smerte. Derfor brænder hun inde med sine problemer, og følelsen af at være blevet

et ondt menneske, sidder dybt i hende. Hun er fanget i sit eget sind.

10/16

Den passive sekretær som bliver amoralsk aktiv

Camilla er omkring 40 år og arbejder som sekretær for DCIF. Hun er dygtig til sit arbejde og er

accepteret af Iben og Malene. Hun går til kor og har en smuk og blød stemme. Hun har meget lavt

selvværd og føler sig for tyk til trods for, at hun er normal af bygning. I sin barndom blev hun

mobbet i skolen og hele sit liv har hun været påvirket af de traumer det gav hende.

”Hvis ikke Camilla i forvejen havde været overfølsom overfor mobning, ville

hun være blevet det på DCIF.” (s.531)

Camilla får ondt af Anne-Lise når Iben og Malene mobber hende, men frygten for selv at blive et

offer holder Camilla tilbage fra at forsvare Anne-Lise. En gang imellem deltager Camilla når der

bliver snakket grimt om eller rakket ned på Anne-Lise. Men det meste af tiden forholder hun sig

passiv, for at undgå konflikter. På denne måde bliver hun amoralsk aktiv.

”Først som voksen har Camilla lært sig at overlevelse handler om at lede andres

vrede forbi sig selv så den havner på det næste mål.” (s.532)

I sin barndom blev Camilla vandt til at blive behandlet dårligt, dette resulterede i, at hun som

voksen fandt sig i at blive slået af de mænd hun indledte forhold med. ”Hun er sådan én der altid

falder for mænd der er dårlige for hende.” (s.509) Som ung bliver hun kærester med flygtningen

Dragan. Hun fascineres af hans fortryllende gloser, og den respekt der er omkring ham, men han

viser sig at være en voldelig og traumatiseret krigsforbryder, som leder hende ud i et stofmisbrug.

”...hun tvang sig med sine forældre og en støttegruppes hjælp ud af kokainen.” (s.527) Camilla får

stablet et nyt liv på benene og gifter sig med sin bedste venindes mand Finn efter venindens død.

Sammen får de en søn og Camilla må både opfostre sin afdøde venindes datter og sit egen barn.

”Oven på Dragan var det at gifte sig med Finn det bedste valg hun nogensinde har truffet.” (s.539)

Sidst i bogen bliver Camilla afpresset af sine tre kolleger til at fortælle om Dragan, da han har

forbindelse til Mirko Zigic, som Iben og Malene har skrevet artikler om og derfor mistænker for at

stå bag dødstruslerne. Gennem denne afpresning bliver hun ført tilbage til sin barndom og oplever

underkuelsen og frygten for gruppepresset på ny. I denne situation benytter hun sig af

forsvarsmekanismen regression.

”Camillas kropssprog er som en lille piges, hendes krop er bøjet

sammen om sig selv...” (s.480) Til trods for at hun elsker sin rolige og trofaste mand meget højt

bliver hun alligevel fristet til at mødes med Dragan, da han en dag tager kontakt til hende og lokker

med trusler som tænder hende. ”Hun opdagede at hun havde det de andre kaldte ’an addictive

personality.’” (s.526)

Se s. 3, Teorier om ondskab, for uddybende forklaring af forsvarsmekanismen regression.

11/16

Forfatterens fremstilling af og syn på ondskab

Christian Jungersen er af den overbevisning, at vi alle bærer ondskab og godhed inden i os. Han har

forsøgt at skildre et kontormiljø hvor intellektuelle kvinder gennem deres arbejde ihærdigt prøver at

gøre verden bedre, men samtidig selv bliver fanget i de psykologiske mekanismer, der forsager

ondskab. Dette giver et billede af, at ondskab ikke er fastlagt til bestemte miljøer og samfund, men

at den kan blive fremprovokeret alle steder og i alle mennesker. ”Det er inde i os selv, vi skal

kæmpe mod det onde,” siger Christian Jungersen.

Derudover har han indblandet psykologiske

aspekter, der kan perspektiveres til det faktum, at vi alle indeholder flere personligheder (både gode

og onde). I løbet af bogen får han læseren til at tro, at alle fire kvinder lider af en form for

personlighedsspaltning (DID). Dette bl.a. fordi de hver især tvivler meget på sig selv undervejs. Jeg

tolker det som om, at denne sygdom skal illustrere at alle mennesker rummer forskellige sider, som

uafhængigt af hinanden kan blive tricket i forskellige situationer. Christian Jungersen sætter

spørgsmålstegn ved, hvad det er der gør, at vi ændrer adfærd, når vi går fra et miljø til et andet. Han

påpeger, at vi selv kan besvare dette spørgsmål ved at blive bedre til at finde ud af hvad der påvirker

os og bringer vores dårlige sider frem.

Christian Jungersen har bevidst valgt at skabe et kvindeunivers, fordi mobningen mellem mænd og

kvinder er markant forskellig. Når kvinder mobber bliver det på et snigende, mentalt og verbalt

plan, hvorimod mænd er kontante og mere tilbøjelige til at bruge fysisk vold for at skade hinanden.

Han viser at handlinger ikke kun bliver onde når man skader et andet menneske fysisk, men også

når man volder andre skade psykisk. Christian Jungersen pointerer, at hvad enten vi snakker om

masseudryddelser af mennesker eller mobning på arbejdspladser, så er det de samme psykologiske

mekanismer der spiller ind.

Det har ikke været Christian Jungersens formål at stille folkedrabets store ondskab overfor

hverdagens lille ondskab, da han primært interesserer sig for personerne i bogen og de psykologiske

mekanismer.

Men den måde hvorpå han fremstiller ondskab i romanen, er ved at kombinere

ondskaben i den store verden og ondskaben på DCIF, gennem de artikler kvinderne selv skriver.

Ved at lade personerne i bogen reflektere over hvad der forårsager ondskab, får vi overført de

basale psykologiske påvirkningsstrategier på kvindernes egen hverdag. I kapitel 39 (s.449) bliver

Iben bl.a. klar over, at hun selv har benyttet sig af kognitiv dissonans,

(som hun forklarer i artiklen

’Ondskabens Psykologi II’ s.351-354) for at retfærdiggøre den mobning hun har udsat Anne-Lise

for. Gennem hele bogen viser forfatteren, at der er mange faktorer der spiller ind, når vi begår

Andersen, Carsten, Ondskabens orm gnaver, Politikken 6/11 2004. Interview med Christian Jungersen.

Andersen, Ondskabens orm gnaver, - Interview med Christian Jungersen.

Schepelern, Peter, Når kvinder mobber; EKKO 27, marts-april 2005. Interview med Christian Jungersen.

Schepelern, Når kvinder mobber, - Interview med Christian Jungersen.

Se s. 2 – Teorier om ondskab, for uddybende forklaring af begrebet kognitiv dissonans.

12/16

ondskabsfulde handlinger. Det kan være de situationer vi bliver sat i og det miljø vi befinder os i,

som påvirker os. Iben og Malene føler sig nærmest tvunget til at mobbe Anne-Lise fordi de frygter,

at de vil miste deres job. I Anne-Lises tilfælde er det specielt de andre kvinders alliance på kontoret,

som er skyld i at hun tænker onde tanker. Det kan samtidig være vores baggrund eller vores

instinkter, der er afgørende for om vi udvikler os i en ond retning. Christian Jungersen mener, at

menneskets instinkter er mulige at kontrollere og at vi som selvstændige individer er i stand til sætte

os ud over de biologiske konstellationer, dermed bliver vi også ansvarlige for vores handlinger.

Han mener at vi er i stand til at træffe eksistentielle valg, hvilket også fremgår i romanen, bl.a. på et

tidspunkt, hvor Malene reflekterer over ondskab.

”Det at man overhører et lille glimt af tvivl i sig selv – det er ondskab. Ingen

ved jo selv at de er onde. Sådan er ondskaben. Et lille glimt af tvivl om man

gør det rigtige. Det er den eneste chance man har for at vælge det gode.”

Udover al den ondskab der fremstilles i romanen mener Christian Jungersen samtidig at bogen også

handler om godhed.

”Vi er sammensatte mennesker, og det ligger også i selve titlen ’Undtagelsen’,

som handler om, at vi også kan være gode.”

Iben viser sin gode side ved at stå ved sin moral og beskytte Anne-Lise, til trods for at hun mister

Malene som veninde. Malene viser at hun er en god person ved til sidst at ofre sig selv for at redde

Iben.

Tema og Budskab

Det overordnede tema i romanen er ”Ondskab”. Af undertemaer kan nævnes: Passiv vs. Aktiv,

kærlighed, venskab, mobning, skyld, ansvar, frygt og godhed. Indledningsvis vil jeg citere fra

romanen:

”Overalt i verdenen tænker folk: ’Vi i vores land er anderledes end de andre, vi er

’De gode’.’ Men danskerne kan tænke det så meget mere selvtilfredst. Vi har

ingen skyld. Så vidt vi kan lære af historien, rummer vi ingen ondskab.”

Romanen vil netop fortælle os det modsatte. Ingen kan blive fritaget for at indeholde ondskab, for

under de ”rigtige” omstændigheder, er vi alle i stand til at udføre ondskabsfulde handlinger. Et af

budskaberne er, at ondskaben har mange ansigter, fordi ondskab er til at finde på flere planer. Men

samtidig kan man argumenterer for om ondskaben overhoved har et ansigt, fordi den er identisk

med det mørke og fordi ingen af dem som bliver onde vil kendes ved den.

Vigtigst er det at huske

på, at overalt i verden er det de samme psykologiske mekanismer der får mennesket til at begå

Schepelern, Når kvinder mobber, - Interview med Christian Jungersen

Jungersen, Christian, Undtagelsen, Gyldendal 2004 (s. 495)

Andersen, Ondskabens orm gnaver, - Interview med Christian Jungersen.

Jungersen, Undtagelsen, (s. 49)

Jensen, Carsten, Ondskaben har intet ansigt, EKKO 27, marts april 2005, Artikel om ondskab.

13/16

grusomheder. Sommetider kan frygt drive os til at blive onde og i ’Undtagelsen’ er det frygten der

får personerne til at mobbe hinanden. Malene og Iben frygter begge at de vil miste deres arbejde,

hvis Anne-Lise spreder dårlige rygter om dem, derfor føler de det som en nødvendighed at drive

Anne-Lise til et nervesammenbrud. De forsøger at retfærdiggøre deres handlinger, fordi målet

helliger midlet. Men budskabet er, at målet aldrig kan hellige midlet. Camilla frygter derimod at

blive frosset ude af gruppen (Iben og Malene), derfor griber hun ikke ind overfor den mobning der

finder sted. Hun er blot en passiv beskuer. En morale kan i denne sammenhæng være, at intet kan

retfærdiggøre en ondskabsfuld handling og at passivitet er mindst lige så slemt som de aktive

handlinger der bliver begået. For ved at være passiv har man på sin vis valgt side, man bliver

amoralsk aktiv.

”Det er ikke de onde menneskers ondskab som er det farlige, men de gode

menneskers tavshed og passivitet.”

Derudover er et andet budskab at ondskab avler ondskab. Camillas barndom har påvirket hende til

at ville beskytte sig selv mod mobning, ved at lade mobningen gå ud over en anden, derved bliver

hun lige så skyldig som de børn, der var efter hende som lille. Anne-Lise er på sin vis også fanget i

en ond cirkel, da den ondskab hun er blevet udsat for giver hende lysten til at hævne sig. Et vigtigt

budskab i ’Undtagelsen’ er, at vi skal lære at tage ansvar for vores handlinger. Sidst i bogen

forsøger politi-kvinden som efterforsker Malenes død at belære Iben om, at man skal kunne leve

med sine handlinger, fordi de vil påvirke én senere hen. Hun forklarer, at de kommer til at påvirke

én, fordi vi har et ansvar og fordi vi selv er herre over vores handlinger (s. 618). Man kan altså ikke

fralægge sig skylden, hvis man har gjort noget forfærdeligt, heller ikke hvis man er psykisk syg.

Alle har et moralsk personligt ansvar, da alle er født med egen fri vilje til at sige nej. Det er op til

hver enkelt om man vil give ondskaben grobund for at eksistere.

Ydermere er et af romanens klare budskaber, at man blandt alt det onde godt kan finde en

undtagelse. Og undtagelsen i bogen viser sig at være godheden. Ibens godhed kommer frem på det

tidspunkt, hvor hun skal træffe det eksistentielle valg og hendes moral sejrer. Malenes gode side

viser sig gennem hendes ofring. Samtidig viser bogen, at der ikke er langt mellem godt og ondt og

at vi alle rummer det hele.

Det essentielle i ’Undtagelsen’ bliver derved at man skal sætte fokus på det gode i stedet for det

onde, men ikke være blind overfor den verden vi lever i. Kvinderne på DCIF vil gerne gøre en

forskel i den store verden, men langt hen ad vejen glemmer de, at hvis man ønsker at ændre noget

må man starte med at se på sig selv.

”Du skal selv være den forandring, som du ønsker at se i verden.”

Citat af borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King.

Citat af frihedskæmperen Mahatma Gandhi.

14/16

Diskussion

I løbet af ’Undtagelsen’ bliver ondskab fremstillet som et fænomen, der kan finde sted alle steder. I

denne sammenhæng vil jeg perspektivere til filmen ’Dogville’ af Lars von Trier. Flygtningen Grace

kommer en dag til den fredelige og umiddelbart godsindede by Dogville. Byens borgere er meget

opmærksomme på janteloven og selvom de i starten går med til at lade Grace blive, resulterer

hendes tilstedeværelse i, at det moralske samfund begynder af falde fra hinanden. Borgerne mener

at Grace bærer skylden, fordi hun kommer ude fra og er brudt ind i et sammenhold. Derfor

begynder de at udsætte hende for fysiske såvel som psykiske angreb. I ’Undtagelsen’, ser vi på

samme måde en moralsk præget arbejdsplads blive omvendt til et ondskabsfuldt miljø. Malene og

Iben føler at Anne-Lise har fortjent at blive trådt på og dermed retfærdiggør de deres handlinger. På

denne måde illustreres det, at ondskab kan opstå hvor som helst. Der er flere årsager til at

mennesker begår grusomme handlinger. I ’Undtagelsen’ er det bl.a. frygten, der driver kvinderne ud

i ekstremer. Den danske film ’Brødre’ af Susanne Bier, er også et eksempel på dette. Den ældste

bror Michael bliver under en gidseltagning tvunget til at slå sin medfange ihjel, hvis han selv vil

overleve. På samme måde bliver det omstændighederne der ”tvinger” Iben og Malene til at mobbe

Anne-Lise. En anden mekanisme, der kan fremkalde ondskab, hvis man er blevet overbevist om at

man gør det for en god sag. Som eksempel på dette kan nævnes ’Lydighedens dilemma’

hvor

forsøgspersonerne bliver bedt om at sende strøm igennem folk fordi det skal bruges til forskning.

En tredje faktor som kan lede til ondskab, er hvis man selv har oplevet den på egen krop. Grace er

det uskyldige offer i ’Dogville’, og hun finder sig langt hen ad vejen i beboernes tyranni, men til

sidst i filmen bliver hun hævngerrig og slår samtlige af byens borgere ihjel. Man kan sige at

ondskab avler ondskab. Denne hævngerrige opførsel kan afspejles i Anne-Lises tanker om Malene

og Iben. Anne-Lise ønsker at de begge dør og føler, at de har gjort hende til et ondt menneske

gennem deres ondskab. Ydermere er Camilla et eksempel på, at miljøet har en indvirkning på hvem

du bliver. Det er i denne sammenhæng relevant at diskutere hvornår man kan stilles til ansvar for

sine handlinger. I ’Dogville’ bliver Grace på det groveste forulempet og man er nærmest tilbøjelig

til at legitimere den ondskab hun kaster tilbage i hovedet på borgerne. I ’Brødre’ får man ondt af

Michael og er igen tilbøjelig til at give omstændighederne skylden for hans handlinger. Samme

spørgsmål melder sig mht. ’Undtagelsen’. Er Camilla ansvarlig, hvis hun ikke har deltaget aktivt i

mobningen af Anne-Lise? Og kan Iben stilles til ansvar, hvis hun ikke ved, hvad hun har foretaget

sig, fordi hun muligvis lider af personlighedsspaltning? Min holdning er at de alle er ansvarlige. Der

er intet der kan retfærdiggøre ondskabsfulde handlinger, fordi vi som mennesker er i stand til at

træffe eksistentielle valg. Iben er meget intelligent og ekstrem bevidst om de psykologiske

Tv-program af Poul Martinsen.

15/16

mekanismer der forårsager ondskab, og derfor kan hun ikke skille sig ud som en undtagelse, der

ikke er ansvarlig.

Grace, Camilla og Anne-Lise viser, at selv de mest uskyldige mennesker kan blive onde eller tænke

onde tanker. De er billeder på tre former for ondskab: den aktive, den passive og den mentale. Iben

og Malene skal illustrere, at vi mennesker kan ændre os fra at være onde til at blive gode, hvis vi

træffer de moralsk rigtige valg. Derfor bliver de alle symboler på at mennesket indeholder både det

onde og det gode.

Christian Jungersen, Lars von Trier og Susanne Bier er ud fra min tolkning alle tilhængere at det

dialektiske menneskesyn.

Til trods for at de viser, at menneskets instinkter og miljøet kan have

indvirkning på folks adfærd, er formålet med deres værker at få os til at forstå, at vi alle har en fri

vilje og er i stand til at sige nej til ondskab, og således har et ansvar. Lars Von Triers skildring af

dette er lidt mere ekstrem end Christian Jungersens, da han netop vælger at lade Grace dræbe alle

andre til slut og derved markere at ondskaben vinder. Men ikke desto mindre lader han Grace træffe

det eksistentielle valg og dermed viser han, at mennesket har en fri vilje. Susanne Biers ’Brødre’

viser i høj grad at et miljø kan tvinge mennesket til at begå de mest forfærdelige forbrydelser.

Endnu en gang bliver hovedpersonen stillet over for et eksistentielle valg, men fejler. I Christian

Jungersens roman træffer både Iben og Malene det moralsk rigtige valg og vinder over ondskaben.

Konklusion

Forskere har bevist, at mennesket er i stand til at træffe beslutninger på egen hånd, fordi vi har en fri

vilje. Derudover er der videnskabelige beviser på, at det enkelte individ er let at påvirke og derfor

kan vores instinkter og omgivelser have indflydelse på vores handlinger. Ydermere er vi som

mennesker tilbøjelige til at forsvare sig selv, når vi har begået nogle ondskabsfulde handlinger. Vi

forsøger bl.a. at retfærdiggøre vores handlinger eller fortrænge virkeligheden. I romanen

”Undtagelsen” fremstiller Christian Jungersen ondskab, som noget der forekommer på et større

samfundsmæssigt plan og som samtidig kan være en del af det enkelte individs dagligdag. Han viser

os, at det overalt i verden er de samme psykologiske mekanismer der får mennesket til at begå

grusomheder. Ondskaben har mange ansigter og ’Undtagelsen’ er et billede på at ondskab ikke kun

udtrykkes gennem fysisk vold, men også gennem psykisk terror.

Jeg tolker det som om Christian Jungersen er tilhænger at et dialektisk menneskesyn og dermed

ikke legitimerer ondskab. Vi er alle i stand til at træffe eksistentielle valg og vi har et moralsk

personligt ansvar. I ’Undtagelsen’ får vi bekræftet at vi alle sammen indeholder både godt og ondt.

Vi skal blot blive bedre til at kontrollere os selv og holde fast i vores gode sider. Ydermere er vi

mennesker nødt til at rette op på os selv før vi kan rette op på omverdenen.

Se s. 2, Teorier om ondskab, for uddybende forklaring af begrebet dialektisk menneskesyn.

16/16

Litteraturliste

Primærlitteratur

• Jungersen, Christian, Undtagelsen, Gyldendal, 2004.

Sekundærlitteratur

• Kuschel, Rolf, m.fl. Ondskabens Psykologi – Socialpsykologiske essays, Frydenlund 2004.

• Krog, Ebbe og Schmidt, Finn, Gys, splat og Freud; 1994

• Biblen, Mattæus-evangeliet, Kapitel 7, vers 3.

Artikler/Interviews

• Erhvervspsykolog Hall, Marianne, Anmeldelse af Undtagelsen, Psykisk Arbejdsmiljø.

• Schepelern, Peter, Når kvinder mobber; EKKO 27, marts-april 2005.

Interview med Christian Jungersen.

• Andersen, Carsten, Ondskabens orm gnaver, Politikken 6/11 2004.

Interview med Christian Jungersen.

• Jensen, Carsten, Ondskaben har intet ansigt, EKKO 27, marts april 2005,

Artikel om ondskab.

Websides

• http://www.delod.dk/PD3/Bilag/7.%20psykologiske%20udgangspunkter.htm

• http://psykologibasen.dk/3.shtml#Festinger

• http://www.sorcerer.dk/news.asp?id=96 (Citat af Martin Luther King)

• http://da.wikipedia.org/wiki/Mahatma_Gandhi (Citat af Mahatma Gandhi)

• http://www.grafiskbar.dk/page.php?page=291 (Psykisk Arbejdsmiljø)

Film / TV-programmer

• ”Dogville” Spillefilm af Lars von Trier.

• ”Brødre” Spillefilm af Susanne Bier.

• ”Lydighedens Dilemma” Tv-program af Poul Martinsen.

Anna Stokholm 3.c –

Vestre Borgerdyd Gymnasium