Opgave om pladetektonik og vulkanisme med fokus på sydsandwichøerne

[navn fjernet], 2b – N. Zahles Gymnasieskole – NG 25/11/15

Pladetektonik og vulkanisme

[navn fjernet], 2b – N. Zahles Gymnasieskole – NG 25/11/15

I denne opgave vil der blive sat fokus på de forskellige fag emner inde for pladetekto-

nik og vulkanisme. Der er især fokus på området omkring syd-sandwich øerne som lig-

ger øst ud for Sydamerikas sydligste kyst. Dette område er stort set ubeboet både på

grund af det meget kolde vejr, men også fordi det er et meget vulkansk aktivt område.

Derfor vil vi også se nærmere på hvordan det påvirker os mennesker, og hvor vigtig

geologisk viden er for os.

Figur 1: En profil som selv er blevet lavet inde på Google Earth. Den viser havdybden og hvilke vulkaner omkring

Syd-Sandwich Øerne der er.

1. Syd-Sandwich Øerne

Syd Sandwich Øerne, i det sydelige atlantiske ocean ud fra Sydamerikas sydelige kyst.

Selve ø-landskabet er en vulkansk ø-bue som består af 11 hovedøer som ca. strækker

sig 400 km. Havdybderne omkring øerne har en gennemsnits dybde på 2600 m. Om-

kring 80% af hver ø er dækket af gletsjer. Øerne er inde i subduktionszone

med vul-

To plader der går imod hinanden, den tungeste presser sig ned under den anden, den neddykkede plade be-

gynder at smelte og der bliver dannet magma, som danner vulkaner.

[navn fjernet], 2b – N. Zahles Gymnasieskole – NG 25/11/15

kansk aktivitet. Som vi kan se på vores profil har vi en tydelig dybhavskløft som stræk-

ker sig hele vejen ned til ca. 8000 m. Vi kan også se en skjoldvulkan og et stratovulkan,

som jeg fortæller om nærmere.

1.1. De to vulkan- og lavatyper

På Syd-Sandwich Øerne har vi to forskellige slags vulkan- og lavatyper. Den første som

bliver nævnt er skjoldvulkan, som topper ved ca. 2500 m. En skjoldvulkans lavatype

er tyndtflydende og er dannet af smeltet peridotit, den kaldes også mafisk eller basal-

tisk. Denne lavatype er tyndtflydende da den er fattig på lange kæder af siliciumdioxid-

tetraedre, og det er den fordi at peridotit har et meget lavt indhold af siliciumdioxid.

Den anden vulkan er en stratovulkan som også indeholder en anden lavatype. Modsat

skjoldvulkanen, har stratovulkanens lavatype et højt indhold af siliciumdioxid-

tetraedre. Den har derfor en tyktflydende magma. Dette kaldes også for felsisk eller

granitisk bjergarter som har et meget højt indhold af siliciumdioxid når den smeltes.

De smeltede bjergarter kommer fra havbundssedimenter, som f.eks. sand og kontinen-

talskorpen, som f.eks. granit eller gnejs. Den tyktflydende lava bevæger sig langsom-

mere på jorden end den tyndtflydende lava. Dvs. At den tyndtflydende har en højere

viskositet.

Figur 2: Dette viser en subduktionszone, som er det samme som vi har på Syd-Sandwich Øerne.

Viskositet er hvor hurtigt boblerne slipper ud af lavaen, altså lavaens bevægelighed

[navn fjernet], 2b – N. Zahles Gymnasieskole – NG 25/11/15

2. Pladegrænserne og deres aktiviteter

Omkring Syd-Sandwich Øerne har vi et meget aktivt område, hvor der er mange for-

skellige plader som både er destruktive og konstruktive. Den destruktive pladegrænse

er i subduktionszonen. Det er den sydamerikanske plade som subducerer under

Sandwich pladen. Den konstruktive plade som vi finder i spredningszonen, som vi me-

get tydeligt ser på figur 3. Her kan vi se Scotia pladen og Sandwich pladen som bevæ-

ger sig væk fra hinanden.

Figur 3: De forskellige plader omkring Syd-Sandwich Øerne

2.1. Sprednings- og subduktionszonen

Ved spredningszonen finder vi skjoldvulkaner som vi ser på figur 1. Her er også et

typisk sted for mindre jordskælv, da der ikke er så store spændinger, som skal ud-

løses. Jordskælv kommer når der sker et brud eller forskydnings i skorpen. En ty-

pisk spredningszone er den midtatlantiske ryg, som strækker sig hele vejen fra

Grønland til Antarktisk. Den bevæger sig ca. 3-4 cm væk fra hinanden hver år.

Figur 4: Denne figur viser en spredningszone

[navn fjernet], 2b – N. Zahles Gymnasieskole – NG 25/11/15

Subduktionszonen danner stratovulkaner og en dybhavskløft som vi tydelig ser på

figur 1 i starten. I subduktionszonen er der både svage og kraftige jordskælv.

Figur 5: Viser en subduktionszone

2.2. Jordskælv

Der vil højst sandsynligt nok forekomme nogle farlige og nærmest uskadelige jord-

skælv, da der både er en spredningszone og en subduktionszone. De jordskælve der

forekommer inde i spredningszonen, er ikke specielt farlige, og vil ikke udøve sær-

ligt store skader, da de er lave og svage. De jordskælv som dog forekommer i sub-

duktionszonen er langt farligere da de både kan være dybe og kraftige. Der er

snakke om de jordskælv der er dybe nok til at nå overfladen. Hvis de når overfladen

og der er rigtig meget kraft på, kan det forsage meget store skader. Et eksempel på

et jordskælv i en subduktionszone var det der skete i 2004 i det indiske ocean, som

forsagede en kæmpe tsunami.

3. Hvilke farer udgør de her aktiviteter

Selvom der ingen mennesker er beboende på syd-sandwich øerne, er der stadig en

risiko for de omkring liggende øer. Der ville kunne forekomme et vulkanudbrud

som ville give en meget giftig røgsky som kunne være med til at forurene meget

store områder. Vulkanudbruddene kommer fra stratovulkanerne som kan forsage

meget store skader. F.eks. Pompeji som er en italiensk by. Den blev fuldstændig

ødelagt og der døde rigtig mange mennesker, på grund af et vulkanudbrud. Heldig-

vis bor der ikke nogle mennesker på syd-sandwich øerne, men hvis der gjorde hav-

de de helt sikkert været forberedt på en lignende situation.

Når vi har et område som har et aktiv pladetektonik, ved vi at der også er en risiko

for tsunami. En tsunami kommer der er sker et undersøisk jordskælv. Der er meget

[navn fjernet], 2b – N. Zahles Gymnasieskole – NG 25/11/15

stor risiko for et tsunami i subduktionszoner, som der er lige i nærheden af syd-

sandwich øerne. Tsunamien kommer når der sende en chokbølge op gennem vand-

søjlen, som så bliver forskudt ind mod land. Bølgen vil rejse sig op til måske 30 me-

ter, og kommer med en fart med helt op til 700 km/t. Dog aftages farten ned til 30-

50 km/t når den rammer landet. Man kan typisk kendetegne en tsunami ved at

vandet ved kysten trækker sig tilbage, dette er dog kun en kort varsel inden at tsu-

namien kommer med sine utrolige kræfter.

Figur 6: Evt. se link for at se kræfterne bag en tsunami. Dette er i Japan som også er meget udsat for

tsunamier.

Kilder:

Figur 1: Mit egen profil som jeg har lavet på Google Earth

Figur 2 og Figur 5:

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/dd/Subduktionszone.png

Figur 3: http://i-bog2.dk/bog/naturkatastrofer-og-samfund-1011.html#/32

Figur 4:

http://virtuelgalathea3.dk/files/virtuelgalathea3.dk/reading_material/4%20sprednin

gszoner_0.jpg

Figur 6: http://media2.giphy.com/media/29jkXBbmDTYk0/giphy.gif