1
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1: Ideologi ……………………………………………..…………...........2-3
Kapitel 2: De politiske partier ………………………………….……………….4-6
Kapitel 3: Politisk deltagelse og vælgeradfærd………………….……………..7-8
Kapitel 4: Styreformer……………………………………………….………......8-9
Kapitel 5: Grundloven og magtens tredeling………………………..………. 9-12
Kapitel 6: Domstolene…………………………………………………..……..13-15
Kapitel 7: Amter og kommuner…………………………………………..…..15-16
Kapitel 8: Interesseorganisationer……………………………………………16-17
Kapitel 9: Medier…………………………………………………………............ 17
Kapitel 10: Magt…………………………………………………………..........17-19
Kapitel 11: Fra industri- til informationssamfund………………………..….19-20
Kapitel 12: Befolkningsudviklingen………………………………………..….20-21
Kapitel 13: Socialgrupper og livsformer………………………………………21-23
Kapitel 14: Samfundsøkonomiske mål………………………………………..23-25
Kapitel 15: Økonomiens grundbegreber………………………………………25-27
Kapitel 18: Husholdninger og virksomheder…………………………………27-29
Kapitel 19: Den offentlige sektor………………………………………………29-31
Kapitel 20: Den finansielle sektor……………………………………………..32-33
Kapitel 21: Betalingsbalancen og valuta………………………………………33-35
Kapitel 22: Økonomisk politik…………………………………………………35-38
Kapitel 23: Globalisering……………………………………………………….38-40
Kapitel 24: Danmark i verdenshandel…………………………………………40-41
Kapitel 25: Internationalt økonomisk samarbejde……………………………41-42
Kapitel 26: Den europæiske union……………………………………………..42-46
Kapitel 1 Ideologi.
2
a) Hvad forstår man ved en ideologi ?
- En ideologi er en samling af sammenhængende meninger om, hvordan samfundet
er, og hvordan samfundet bør være.
b) Hvad er de vigtigste tanker i liberalismen?
- Personlig frihed til at tænke, skrive og tro, hvad man vil. Endvidere skal man have
ret til at eje huse, fabrikker mv. Det er det, vi kalder privat ejendomsret.
- Politisk frihed betyder, at alle mennesker har ret til at være med til at bestemme,
f.eks. Ved valg.
- Økonomisk frihed er frihed til at skabe sig selv nogle gode økonomiske rammer. I
praksis skal det ske ved, at alle konkurrerer med alle. Det betyder, at den, der
producerer varerne bedst og billigst, får solgt sine varer. Og den, der kan tilbyde sin
arbejdskraft billigst, får arbejde.
c) Hvad hed økonomen, som er ophavsmanden til liberalismen?
- Én af de mest kendte liberalister er skotten Adam Smith (1723-90), der var den
første store økonomiske tænker. Han fremkom med idéerne om økonomisk frihed, og
hans holdninger om fri konkurrence og en lille stat lever stadig i bedste velgående.
d) Hvorfor opstod socialisme?
- Fordi der var delte meninger om hvordan samfundet skulle være, derfor oprettede
de et nyt parti.
e ) Hvad er hovedtankerne i socialismen?
- Grundlæggende mener socialisterne at mennesket er socialt af natur.
Dvs. at mennesker både har brug for hinanden og gerne hjælper hinanden.
- Socialisterne mener at det ikke er muligt at skabe frihed så længe der er nogen der
tjener styrtende med penge, mens andre næsten ikke har en rød øre. Når nogen få
mennesker ejer fabrikkerne, og arbejderne kun kan leve af at sælge deres arbejdskraft,
vil der altid være ulighed. Uden økonomisk lighed er der ingen frihed. skal man
skabe frihed er man derfor nødt til at skabe økonomisk lighed.
- Hvis man vil ændre den økonomiske ulighed, må man have Fælles eje af
produktionsmidlerne. Der må altså ikke være nogle enkelte mennesker der ejer
banker, supermarkeder, fabrikker mv. Alle virksomheder skal ejes af hele samfundet.
dvs. de rige skal hjælpe de svage. Derfor lægger socialister vægt på at der skal ske
en udligning af de sociale forskelle. Forskellen mellem rig og fattig skal gøres så lille
som muligt.
f) Hvem er socialismens største tænker ?
- Tyskeren Karl Marx () var både historiker, økonom og filosof. Han
regnes for at være socialismens største tænker.
g) Hvad er det socialliberalismen har taget for henholdsvis socialismen og
liberalismen?
3
Privat ejendomsret(Liberalisme)
Men staten skal eje visse virksomheder(socialisme)
Fri markedsøkonomi og konkurrence
Men staten skal hjælpe dem der ikke kan klare sig i den frie konkurrence.
Privatinitiativ
Men staten skal gribe ind, hvis et privat initiativ går ud over andre.
Kort sagt prøver socialliberalisterne at forene liberalismens effektive økonomi med
socialismens sociale hensyn.
h) Hvad går konservatisme ud på ?
- Ordet konservatisme kommer af at ‘konversere’ der betyder at bevare. I den
konservative ideologi går man ind for at bevare samfundet, som det er - i modsætning
til socialismen, som sigter på direkte at lave samfundet om efter socialistiske idéer.
De går ind for fri konkurrence og privat ejendomsret. Også på mange andre
samfundsområder er der ikke den store forskel på konservatisme og liberalisme.
Konservative afviser ikke - som de liberale - at staten skal spille en vis rolle i
samfundslivet. De ser gerne, at staten værner om traditioner og værdier som
kongehuset, kirken, familien, forsvaret og kulturen. Det er jo netop disse områder,
som er med til at bevare den nuværende samfundsorden.
De konservative mener også, at staten til en vis grad skal sikre de svageste i
samfundet. Staten skal påtage sig et ansvar for de svageste borgere.
i) Hvad er racisme?
- Idéen om at ens egen race er bedre end alle andre racer, kaldes racisme.
Det er en forestilling om, at ens egen race er mere intelligent end alle andre racer. Det
indebærer, at man ser ned på alle andre racer end netop ens egen. Andre racer
betegnes som mindreværdige og smådumme. Nogle mennesker er så bange for andre
folkeslag, at det nærmest er en psykisk sygdom. Her taler man om xenofobi.
Den racistiske ideologi er der mange eksempler på. I Sydafrika satte et hvidt
mindretal sig på magten i begyndelsen af forrige århundrede, og de hvide undertrykte
de sorte helt frem til 1990’erne. De sorte havde ingen stemmeret, og der var adskilte
badestrande, toiletter mv. for sorte og hvide.
j) Hvad er ‘Hård’ nationalisme?
- Den hårde nationalisme tager udgangspunkt i en opfattelse af, at ens eget folk er
et specielt folkefærd, som er højt hævet over andre folk. Ifølge denne tankegang ser
man ned på andre folkeslag og betragter dem som mindreværdige. Omvendt ser man
måske oven i købet sit eget folk som ‘udvalgt’ af gud. Hårde nationalister går ofte vidt
for at håndhæve princippet om, at en stat kun bør bestå af ét folk. Tit går de ikke af
vejen for at bruge vold for at tvinge andre folkeslag væk. Blandt ‘hårde’ nationalister
ser man ofte en dyrkelse af historiske helteskikkelser, ligesom man er tilhænger af et
stærkt militær, der kan bruges som redskab til at tryne andre folkeslag.
Kapitel 2 De politiske Partier.
a) Hvilke fire partier dominerede de første 70 år af 1900-tallet?
- Socialdemokratiet (Arbejdere)
- Radikale Venstre (Husmænd og lærere)
4
- Venstre (Gårdmænd)
- Højre (Konservative) (Virksomhedsejere og godsejere)
b) Hvad forstår man ved ‘jordskredsvalget i 1973’?
- I 1973 var der et meget afgørende folketingsvalg, som vendte op og ned på
partiernes situation. Ved dette valg fik de fire ‘gamle’ partier mindre end 60 pct. Af
stemmerne. Adskillige helt nye partier dukkede op på arenaen. Man gik således fra
at være fem til ti partier i Folketinget. Dette var en kæmpeomvæltning. Derfor kaldes
dette valg Jordkredsvalget. Årsagen til jordskredsvalget var en stor utilfredshed i
befolkningen. Nogle var sure over skatten og over, at der var blevet ansat for mange i
den offentlige sektor. Andre var utilfredse med, at der var blevet indført fri abort og
fri billedporno. Og generelt var der mange, som ikke havde tillid til politikerne fra ‘de
gamle’ partier.
c) Nævn nogle af enhedslistens mærkesager.
- Enhedslisten vil have et socialistisk samfund, der bygger på lighed og hvor
samfundet hjælper de svageste. De går derfor kraftigt ind for sociale forbedringer.
- Bedre miljø
- Staten skal eje mange flere virksomheder.
- De ser gerne at staten spiller en langt større rolle i samfundet.
Enhedslisten er stærkt i mod WTO (verdenshandelorganisationen), EU og NATO.
De var også stærke modstandere af Danmarks deltagelse i Irak krisen.
d) Nævn nogle af SF’s mærkesager.
- Ligesom enhedslisten går SF ind for at staten skal sørge for de svageste i
samfundet.
Større indsats fra den offentliges side indenfor uddannelses-,sundheds- og social
området. De går ind for markedsøkonomi, men staten skal have kontrol med, at der
ikke skabes for store uligheder i befolkningen. Og de ansatte skal have større
indflydelse på virksomhederne. De skal også have del i virksomhedens overskud.
- Hensyn til miljøet.
- Flere bedre toge, busser og S-toge.
- Partiet har i de senere år været i mod stramningerne omkring indvandrepolitikken.
- Modstandere af NATO og deltagelsen i Irak-krisen.
e) Hvad er de vigtigste sager for Socialdemokratiet?
- Velfærdsstaten, dvs. partiet går ind for et samfund, hvor staten bl.a. sørger for
uddannelse, børnepasning og de svage. Det er vigtigt at skabe et trygt samfund.
- Bekæmpelse af arbejdsløshed. Social demokratiet accepterer, at virksomhederne er
privatejede, men der må gerne være tæt samarbejde med staten. Det mener man bl.a.
vil kunne afhjælpe arbejdsløsheden.
f) Hvilke sager satser Radikal Venstre på?
- Økonomisk frihed. (Men under hensyntagen til de svageste i samfundet)
- Miljøpolitikken.
- Markante modstandere af en stramning af indvandrerpolitikken.
- Internationalt orienteret.
- Går stærkt ind for EU.
5
- De accepterer udsendelser af danske soldater til fredsbevarende aktioner, selvom de
altid har været stærkt i mod militær.
g) Hvad er det for 3 grundsyn, som Kristendemokraterne bygger deres politik
på?
- Alle mennesker har samme værd, det betyder bl.a. at de har et lempeligt syn på
flygtninge- og udlændingepolitikken. Partiet er desuden modstander af fri abort.
- Næstekærlighed, dvs. at man har et særligt ansvar overfor de syge og svage i
samfundet. Det betyder også, at partiet går stærkt ind for hjælp til u-landene.
- Forvalteransvaret, det betyder at vi skal ‘aflevere jorden’ i en ordentlig stand til
vores børn. På den baggrund går Kristeligt folkeparti ind for alternativ energi og miljø
forbedringer.
h) Hvad er de konservatives mærkesager?
- De går kraftigt ind for markedsøkonomi, og lægger vægt på at erhvervslivet skal
have gode vilkår.
- En hvis beskyttelse af de svage.
- Bevaring af traditionelle værdier som, Kongehuset, kirke og fædreland. det er en
vigtig del af konservatives ideologi.
- Skattelettelser - især til de højtlønnede.
- Tilhængere af EU og lægger vægt på forsvarssamarbejdet i NATO.
- De mener også at der skal strammes meget op omkring den store indvandring.
i) Hvad er Venstres mærkesager?
- Besparelser indenfor det offentlige.
- Privatiseringer.
- For at begrænse de stigende offentlige udgifter har partiet fået indført et skattestop,
dvs. at skatterne ikke må stige. Målet er på længere sigt at nedsætte indkomstskatten,
især for de lavestlønnede.
- Tilhængere af en stram flygtninge- og indvandrerpolitik.
- Tilhængere af EU og NATO.
j) Hvad er Dansk Folkepartis mærkesager?
- Hjælpe de ældre og lavtlønnede.
- En meget stram flygtninge- og indvandrerpolitik er nok den enkeltsag partiet er
mest kendt for. Handler bl.a. om totalt stop for indvandring og en kraftig begrænsning
af flygtningeindstrømningen.
- Velfærdstaten skal bevares.
- Dansk folkeparti støttede krigen i Irak og er tilhængere af NATO og mener at
Danmark bør støtte USA.
- Kritiske overfor EU.
- De går ind for at bevare Danmark som selvstændig nationalstat med egen valuta.
k) Hvad forstår man ved ideologipolitik?
- Det er hvilken ideologi partierne går ud fra, f.eks. Liberalisme, socialisme eller
socialliberalisme.
l) Hvad menes der med udtrykket fordelingspolitik?
- Fordelingspolitik handler om fordelingen af goderne i samfundet. Hvis der
eksempelvis skal gives skattelettelser, hvem skal så have dem ? De højtlønnede? De
6
lavtlønnede? Eller skal de fordeles, at så alle får lige meget glæde af dem? Hvis
skattelettelserne tilgodeser de lavtlønnede kalder man det venstreorienteret
fordelingspolitik. Det er også venstreorienteret fordelingspolitik, hvis man vil hæve
dagpengesatserne, hæve folkepensionen mv. - dvs. når man generelt prøver at hjælpe
de svage i samfundet.
Skattelettelser, som primært rettes mod de højtlønnede betegner man som
højreorienteret fordelingspolitik. Det er det også hvis man går ind for nedskæringer i
de sociale ydelser.
m) Hvad er værdipolitik?
- i 1980’erne og 1990’erne begyndte vælgerne at se på andre spørgsmål end
partiernes ideologi, når de skulle stemme. Efterhånden havde ideologiske spørgsmål
som f.eks. Social omfordeling og statens indflydelse ikke den store betydning mere.
Nu begyndte vælgerne at interessere sig for partiernes holdninger om emner som:
indvandrer, miljø, u-landsbistand og kriminalitet. Man kalder disse nye politiske
emner for værdipolitik.
n) Nævn et parti som er på venstrefløjen på den ideologipolistiske partilinje.
- Enhedslisten
o)Nævn et parti som er på højrefløjen på den ideologipolistiske partilinje.
- Venstre.
p) Hvilke opgaver har en partiforening?
- Partiforeningerne har flere vigtige opgaver.
- De forsøger at udbrede kendskabet til partiets politik i lokalsamfundet. Det gør de
bl.a. ved at arrangere politiske møder og deltage i diskussioner med andre partier.
- de opfanger ønsker og krav fra vælgerne og bringer dem derefter videre til
partiledelsen.
- Det er også partiforeningernes opgave at finde de kandidater, der skal opstilles til
folketingsvalgene.
- De skal også formulere partiets samlede politik.
q) Hvem står for et partis daglige ledelse?
- Hovedbestyrelsen eller forretningsudvalget står for partiets daglige ledelse frem til
næste landsmøde. De leder partiet efter de beslutninger, der træffes på landsmødet.
r) Hvad er partidisciplin?
Det kaldes partidisciplin, når alle i partiet stemmer det samme.
Kapitel 3 Politisk deltagelse og vælgeradfærd.
a) Hvad forstår man ved politisk deltagelse?
- Ved politisk deltagelse forstår man alle de handlinger, som søger at påvirke
politikerne og lovgivningen.
b) Hvor mange stemmer normalt ved danske folketingsvalg?
- Omkring 85 pct. Af danskerne stemmer ved folketingsvalgene. Dette skyldes at
7
Danskerne er meget politisk interesseret.
c) Hvad menes der med institutionsbunden deltagelsesform?
- Når man stemmer ved et valg, eller hvis man melder sig ind i et politisk parti eller
organisation, betegnes det som institutionsbunden deltagelse. Her er er meget faste
rammer for det politiske arbejde.
d) Hvad forstår man ved det ‘lille demokrati’ ?
- Mange danskere involverer sig i lokalsamfundets institutioner. De er medlem af
forældrerådet i børnehaven eller er aktiv i kommunens ældreråd mv. Det er deltagelse,
som retter sig mod de mere nære omgivelser. Her er man aktiv i nærdemokratiet, ofte
på et ret afgrænset område. Man deltager i ‘det lille demokrati’.
e) Hvad forstår man ved situationsbunden deltagelse?
- Her drejer det sig mere om uregelmæssige og ofte mere spontane aktiviteter som
f.eks. Deltagelse i en demonstration, indsendelse af et læserbrev eller støtte til en
‘god’ sag. Den berører typisk en gruppe borgere og har ofte en enkelt sag på
dagsordenen.
f) Hvordan er det gået med partiernes medlemstal de senere år?
- Lysten til at være medlem af et parti er faldet kraftigt de seneste 50 år. I 1940’erne
var over en fjerdel af befolkningen medlem af et parti. Nu er kun omkring 5 pct.
Medlem af et parti. Dette har fået store konsekvenser for de politiske partier.
g) Hvad interesserer en dansker mest: lokalpolitik, folketingspolitik eller EU-
politik?
- Folketingspolitik.
h) Hvad menes der med udtrykket ’den politiske forbruger’ ?
- Udtrykket ’den politiske forbruger’ kommer af at danskerne er begyndt at købe ind
efter deres politiske holdninger. F.eks. Kan en forbruger undgå legetøj fra en bestemt
producent fordi at producenten bruger børnearbejde. Eller kun købe benzin fra danske
benzinselskaber, hvis de ikke vil støtte udenlandske oliekoncerner.
En undersøgelse for nogle år siden, viste at hver tredje forbruger af politiske og
miljømæssige grunde har ladet vær med at købe en vare.
i) Nævn nogle varer som har været udsat for forbruger boykot.
- Lego.
- Nike.
- Franske varer, i forbindelse med at Frankrig testede atombomber i Stillehavet.
- Israelske varer, i forbindelse med at man mente at Israels behandling af
palæstinenserne var forargelig.
j) Hvad vil det sige, at man har en ‘grøn’ livsstil?
- De ‘grønne’ mennesker er moderne, men har en mere idealistisk holdning.
De grønne er ofte engageret i forskellige aktiviteter, og de lægger vægt på det, som de
mener, er det ‘rigtige’. De mener eksempelvis, at der skal passes godt på miljøet,
ligesom de ofte har em positiv indstilling til indvandrere og fremmede kulturer. Det er
også her, man typisk finder den politiske forbruger.
8
k) Hvad karakteriserer en ’violet’ livsstil?
- De lægger vægt på traditioner. De udviser ikke den store solidaritet med andre
samfundsgrupper, end ikke deres egen. Derfor er de f.eks. Ikke så begejstrede for
fagforeninger. Man er sin egen lykkes smed, og man arbejder hårdt for at kunne holde
fri og for at kunne få råd til de forskellige forbrugsgoder. Typisk er det arbejdere,
mindre selvstændige samt pensionister som har denne livsstil. De fleste i denne
grupper er over 50 år.
Kapitel 4 Styreformer.
a) Hvilken styreform har vi i Danmark?
- Danmark har haft forskellige styreformer gennem tiden.
800-1100 Enevældig vikingekonge.
Konge og adel.
Enevældig konge.
1849- Demokrati.
b) Hvad er Anarki?
- Anarki er en ret speciel styreform. Den går ud på, at den bedste styreform er ingen
styre ! Der er altså ingen, der skal have magt over andre. Hvis man har et styre, så
vil lederne nemlig blive magtbegærlige. Til daglig anvendes udtrykket ‘anarki’ ofte til
at betegne en situation, hvor alt er kaos. Tit kan man f.eks. Læse i avisen, at tilstanden
i et land er præget af anarki. Med dette menes der, at styret i landet er brudt sammen
og at alt ar præget af forvirring og lovløshed.
c) Hvad er diktatur?
- I et diktatur bliver alt bestemt fra ‘oven’. Typisk er det en enkelt person eller en
gruppe, der har magten. Lederen eller lederne bestemmer og kontrollerer alt. Alle, der
ikke følger diktatorens beslutninger, bliver straffet. Den enkelte borger har ingen
rettigheder. Dvs. at borgerne bl.a. ikke har tale-,tros- og trykkefrihed.
d) Og hvad er så demokrati?
- Demokrati kommer af de græske ord demos (folk) og krates (styre), og man får da
ordet folkestyre, når man sætter ordene sammen. Det er altså folket der bestemmer og
styrer. Der er indbygget nogle borgerrettigheder i den demokratiske styreform.
Disse rettigheder går bl.a. ud på, at man har tale-, tros- og trykkefrihed. Dvs. at man
kan sige, tænke og skrive, hvad man vil. I et demokrati er det flertallet, der
bestemmer, men med hensyntagen til mindretallet.
e) Hvad betyder direkte demokrati?
- Hvis alle medlemmer får lov til direkte at stemme om beslutningen, taler man om
direkte demokrati. Det har den fordel , at folk har direkte indflydelse på
beslutningen. Men det er en lidt besværlig måde at tage beslutninger på. Især hvis det
er en hel befolkning, der skal tage beslutninger om alle mulige ting.
f) Og hvad er indirekte demokrati?
- Medlemmerne her har kun indirekte indflydelse på beslutningen. De har jo overladt
det til andre at tage beslutningen for dem. Dette er den mest anvendte form for
demokrati, fordi den er noget mere praktisk at have med at gøre. Især når det drejer
sig om store forsamlinger. Danmark benytter denne form for demokrati.
9
g) Hvad forstår man ved konkurrence demokrati?
- I konkurrencedemokrati fokuserer man på, at det repræsentative demokrati er
den mest effektive styreform. Og man lægger vægt på, at alle de demokratiske
spilleregler er overholdt. Det gælder f.eks. frie valg og valgret.
h) Hvad er de vigtigste elementer i deltagelsesdemokratiet?
- I deltagelsesdemokratiet lægges vægten på, at befolkningen deltager aktivt i den
demokratiske proces. Det kan ske gennem læserbreve, demonstrationer,
underskriftsindsamling, diskussioner på arbejdspladsen mv. Deltagelsesdemokratiet er
med andre ord en langsom proces, hvor man vender og drejer alle synspunkter i en
sag. Og hvor så mange som muligt kommer til orde. Vægten lægges altså på, at der
skal være en fri offentlig diskussion og meningsdannelse. Jo mere folk er med, des
mere vil de også acceptere de beslutninger, der tages.
Det betyder også, at politikkerne ikke bare haster en vigtig lov igennem Folketinget
uden først at have lagt den ud til debat i befolkningen.
Kapitel 5 Grundloven og magtens tredeling.
a) Hvorfor er grundloven Danmarks vigtigste lov?
- Grundloven er hele det danske samfunds overordnede sæt ‘spilleregler’. Her har
man nedskrevet de mest grundlæggende regler, der gælder for borgerne i Danmark.
Alle de love, der vedtages i Folketinget, må ikke være i modstrid med grundloven.
Den er altså hævet over alle andre danske love. Derfor er den også den vigtigste lov.
b) Nævn mindst tre retligheder, som grundloven sikrer danskerne.
Personlig frihed - Man kan ikke fængsles på grund af politisk overbevisning. Alle
anholdte skal sættes på fri fod eller stilles for en dommer senest 24 timer efter
arrestationen. Det kaldes et grundlovsforhør.
Tale-,tros- og trykkefrihed - Det betyder at man i Danmark kan sige, tro og skrive
hvad man vil. Men man må dog ikke komme med racistiske udtalelses eller lign.
Boligen er ukrænkelig - Hverken politiet eller nogen andre må gå ind i folks bolig
uden videre. Hvis politiet ønsker at få adgang til folks bolig, skal de have en
tilladelse fra domstolene. Det gælder også, hvis politiet ønsker at aflytte telefonen
eller at åbne folks post. Man siger, at politiet skal have en retskendelse.
Ejendomsretten er ukrænkelig - Enhver kan bestemme over de ting,
vedkommende ejer. Staten eller andre kan ikke bare kræve at få ens ejendom. Men
hvis staten f.eks. Er ved at bygge en vej, som vil gå igennem es ejendom, kan man
være tvunget til at sælge sin grund til staten.
Fri adgang til at udøve det erhverv, man vil - I princippet kan du vælge at arbejde
med det, du ønsker. Til mange jobs kræves det dog, at du har en speciel
uddannelse. Det står også i grundloven, at det skal tilstræbes, at alle har arbejde.
Har man ikke det, skal det offentlige hjælpe dem uden arbejde.
Frihed til at danne foreninger, afholde møder og demonstrere.
Alle har ret til undervisning. - Alle har ret til gratis skolegang.
c) Nævn 2 pligter som grundloven pålægger os.
Undervisningspligt i ni år. - Undervisning er en rettighed men også en pligt.
Samfundet har interesse i, at borgerne er veluddannede.
Enhver mand, det kan bære et våben, er forpligtet til at bidrage landets forsvar - I
grundloven står der, at Folketinget bestemmer reglerne for, hvilke danske mænd
10
der skal være soldater, og hvor længe de skal være det. I dag er det muligt at blive
fri for militærtjeneste, hvis det f.eks. Strider i mod ens samvittighed. I stedet vil
man typisk aftjene værnepligt i civilforsvaret eller som militærnægter.¨
d) Hvad vil det sige, at vi har konstitutionelt monarki?
- Det betyder at kongen og borgerne har indgået, hvori de deler magten i mellem sig.
Magten ligger nu hos tre grupper: Folketinget, Kongen og Domstolene.
e) Hvem har den lovgivende magt?
- Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen så de i fællesskab laver
lovende i Danmark. Arbejdsfordelingen er dog sådan, at folketinget laver lovene, i
mens at kongen bare skal skrive under.
f) Hvem har den udøvende magt?
- I grundloven står der, at kongen har den udøvende magt. Det betyder, at det er
kongen, der administrerer lovene. Kongen skal altså sørge for, at de vedtagne love
bliver ført ud i livet, og at de overholdes.
g) Hvem har den dømmende magt?
- Hvis lovene bliver overtrådt, er det domstolene, der har ret til at dømme efter love.
Dommerne er udpeget af justits-ministeren, men er ellers fuldstændig uafhængige af
Folketing, regering og Konge. Der er også domstole, der skal kontrollere, at
Folketinget ikke vedtager love, der strider i mod grundloven.
h) Hvor mange sidder der i Folketinget?
- Der sidder 179 medlemmer i folketinget.
i) Hvilke krav skal man opfylde for at stemme ved folketingsvalg?
- For at stemme ved folketingsvalg skal du opfylde fire krav:
Dansk statsborger.
Fast bopæl i Danmark.
Fyldt 18 år.
Ikke være umyndiggjort.
j) Hvad er spærregrænsen ved folketingsvalg?
- For et parti er kravet, at det opnår mindst 2 pct. Af alle stemmer, og det sikrer
partiet fire mandater/medlemmer i Folketinget. Det svarer til ca. 70.000 stemmer.
Eller også skal det sikre sig et amts eller storkredsmandat, og det svarer til ca. 20.000
stemmer i et enkelt amt eller storkreds. Partier der ikke opnår ca. 20.000 stemmer i en
amts- eller storkreds og får under 2 pct. Af stemmerne på landsplan, kommer altså
ikke i Folketinget. Denne 2 pct. Regel kaldes også spærringsgrænsen.
k) Hvad er folketingets opgaver?
At udarbejde og vedtage love.
At kontrollere regeringen og ministrenes embedsmænd.
l) Hvor mange gange skal en ny lov behandles, før den endelig vedtages?
- En lov skal behandles 3 gange inden den kan vedtages.
1. Gang diskuterer man lovforslaget i store træk. Hvis lovforslaget vedtages, ‘går
11
lovforslaget i udvalg’, hvor en mindre gruppe af folketingsmedlemmer arbejder videre
med forslaget. Der sidder 17 medlemmer i udvalget, som er et slags ‘mini-folketing’
2. Gang kan man foreslå ændringer til lovforslaget. Herefter skal lovforslaget
vedtages igen. Man kan nu sende forslaget i udvalg igen, men som regel går man
direkte til 3. Behandling.
3.Gang vedtages eller forkastes lovforslaget endeligt. Hvis et lovforslag ikke er
vedtaget ved folketingsårets udløb den 5.Juni, bortfalder det og må fremsættes i det
næste folketingsår. Loven skal senest underskrives 30 dage efter vedtagelsen af den
minister loven hører under og Dronningen.
m) På hvilke måder kan folketinget kontrollere regeringen?
- Parlamentarisme , dvs. hvis folketinget udvises mistillid til regeringen eller en
minister. Har de folketingsflertal i mod sig, skal ministeren træde tilbage. Hvis der er
en statsminister, skal hele regeringen træde tilbage.
- Forespørgsel, ethvert folketingsmedlem har ret til at udspørge en minister om en
nærmere redegørelse af en sag.
- Spørgsmål, folketingsmedlemmerne kan også til enhver tid stille ministre
spørgsmål som han har en uge til en svare på, det kan f.eks. Handle om en
tv-udsendelse om handelsskole elevers ekstreme hjemmearbejde, som han bliver nødt
til at snakke med undervisningsministeren om.
- Rigsret , ‘Ministre kan tiltales for deres embedsførelse’, står der i grundloven. Det
betyder, at en minister, der handler mod folketingets ønsker eller overtræder loven,
kan stilles for rigsret. Dette er en meget alvorlig sag, og rigsretten har kun været i
brug 5 gange siden 1849.
- Andet, samråd, kommissionsdomstol, undersøgelsesret og statsrevisorer.
n) Hvad er parlamentarisme?
- En minister må ikke have et folketingsflertal i mod sig. Hvis han har det, skal
ministeren træde tilbage. Hvis det er statsministeren, der har flertallet i mod sig, skal
hele regeringen træde tilbage, eller også skal der udskrives valg. Regeringen må heller
ikke have et flertal i folketinget i mod sig i vigtige sager. Har regeringen er flertal i
mod sig, må den træde tilbage.
o) Hvilke opgaver har regeringen?
Statsministerens opgaver:
Udpege ministre.
Bestemme antallet af ministre.
Udskrive valg.
Ministrenes opgaver:
Politiske opgaver.
Administrative opgaver.¨
p) Hvad er en ‘dronningerunde’?
- Når den gamle regering er trådt tilbage, møder repræsentanter fra partierne som
regel op hos dronningen til en såkaldt dronningerunde. Her peger hvert parti på den,
de synes, der skal lede forhandlingerne om, hvem der skal danne ny regering. Den,
der har størst opbakning, for lov til at lede forhandlingerne. Hvis det lykkes at finde
12
en statsminister, som ikke har et flertal i mod sig i folketinget, for vedkommende lov
til at danne ny regering.
q) Hvad er mindretalsregering?
- Ved en mindretals regering forstås en regering som har mindre end 90 mandater.
En sådan regering må hele tiden søge at opnå støtte fra andre partier, hvis den vil
gennemføre noget.
r) Hvilke tre specielle opgaver har statsministeren?
Udpege ministre..
Bestemme antallet af ministre
Udskrive valg.
s) Hvad forstår man ved parlamentarisk system?
- Det parlamentariske system er kendetegnet ved, at de folkevalgte
parlamentsmedlemmer udpeger regeringslederen (statsministeren) og dermed
regeringen (ministrene). Parlamentet har altså kontrollen med, hvem der danner
regering.
t) Hvad er et præsidentielt system?
- Her er det typisk præsidenten, der udpeger regeringslederen og som dermed har en
indflydelse på regeringsdannelsen og udpegning af ministre. Præsidenten kan også
afskedige en minister. Præsidenten er desuden politisk aktiv, og han repræsenterer
typisk et politisk parti. Han udpeges ved valg i befolkningen.
Befolkningen går altså til valg to gange: dels når de skal udvælge folk til parlamentet,
og dels når der skal vælges en præsident. Det sker ikke nødvendigvis på samme tid.
Det er ikke altid sådan, at det parti, der vinder præsidentposten også får flertal i
parlamentet.
Kapitel 6 Domstolene.
a) Hvad er domstolenes opgaver?
- Domstolene har 3 opgaver:
· De skal sikre, at folketinget ikke vedtager love, der strider i mod grundloven.
· De skal dømme civile sager.
· De skal dømme i straffesager.
b) Hvad hedder de tre almindelige retsinstanser?
· Byret.
· Landsret.
· Højesteret.
c) Hvor mange forskellige slags dommere findes der?
- Der er 3 forskellige slags dommere.
· Juridiske dommere, som er uddannet på universitetet i retsvidenskab,
fortolkning af love mv.
· Lægdommere (nævninge, domsmænd), Domsmænd deltager i byrets- og
mindre landretssager. De er på lige fod med de juridiske dommere.
13
Nævningene deltager i de mere alvorlige sager i landsretten. De afgør alene
skyldsspørgsmålet, dvs. om loven overhovedet er overtrådt.
d) Hvad er den kriminelle lavalder?
- 15 år. Er man i Danmark under 15, og begår kriminalitet kan man ikke straffes.
e) Hvem kan ikke straffes?
· Dem der er psykisk utilregnelige.
· Unge under 15 år.
f) Hvilke forskellige former for straf findes der?
· Bøde – Bliver udmålt efter hvor groft man har overtrådt loven, og hvordan ens
egen økonomi. Jo rigere man er, jo højere bliver beløbet.
· Hæfte – Mild form for ’fængsel’. Hæfte ligger mellem 14 dage og et halvt år.
Bedre forhold end i fængslet. Eks. Man må have telefon med.
· Fængsel – Gives fra en måned til livstid. Hvis man opfører sig pænt, benådes
man ofte når 2/3 af straffen er udstået.
· Samfundstjeneste – Betyder at man skal udføre samfundsgavnligt arbejde i
nogle uger, og man får derfor ikke kontakt til andre kriminelle.
· Dødsstraf – er afskaffet i Danmark både i freds- og krigstid.
g) Hvilke begrundelser er der for, at vi straffer?
· Afskrække – Både lovovertræderen og andre fra at begå noget lign. Igen.
· Beskytte samfundet mod lovovertræderen – kan f.eks. være en seksuel
forbryder.
· At opdrage lovovertræderen – Få lovovertræderen til at forstå, at kriminalitet
ikke betaler sig.
· Hævn – sikre, at offeret for lovovertrædelsen får hævn. Hvis ikke samfundet
straffede lovovertræderen, ville mange mennesker sikkert selv tage hævn.
h) Hvilke forhold er det, der giver danskerne retssikkerhed?
· Der må maksimalt gå 24 timer fra man anholdes, og til man stilles for en
dommer. Det kalder vi et grundlovsforhør.
· Retssager er offentlige og alle borgere har derfor mulighed for at se om alt
går retfærdigt til.
· Man kan få sin sag behandlet ved to instanser. Det betyder, at man har to
chancer.
· Bevisbyrden ligger hos anklageren. .Det er anklageren, der skal bevise, at
man er skyldig.
· Den særlige klageret. I specielle tilfælde, kan man få taget sin sag op igen,
hvis der f.eks. er kommet nye oplysninger frem i sagen.
i) Hvordan definerer man almindeligvis kriminalitet?
· En dreng kører uden cykellygte. – overtrædelse af færdselsloven.
· En pensionist stjæler en Toblerone i et supermarked. – overtrædelse af
straffeloven.
· Et stort savværk forurener et havområde, så fiskene dør. Fiskerne må opgive
deres erhverv på grund af for få fisk. – Overtrædelse af miljøloven.
14
· En fyr voldtager en pige, da han følger hende hjem efter et diskoteksbesøg –
overtrædelse af straffeloven.
· En direktør på en fabrik undlader at købe et udsugningsanlæg. Dette
medfører, at der senere sker en eksplosion, og to arbejdere bliver slået ihjel. –
overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
· En murermester snyder skattevæsenet for 2 mil. Kroner. – overtrædelse af
skatteloven.
j) Hvad er ejendomskriminalitet?
- Det er typisk et tyveri, røveri, hærværk, bedrageri med videre.
k) Hvad er særlove?
- Det drejer sig om, miljøloven, skatteloven, færdselsloven, arbejdsmiljøloven mv.
l) Hvad forstår man ved økonomisk kriminalitet?
- Økonomisk kriminalitet omhandler typisk overtrædelse af følgende særlove:
· Skatteloven.
· Arbejdsmiljøloven.
· Miljøloven.
· Prisloven.
· Momsloven.
· Dagpengeloven.
m) Nævn nogle årsager til kriminalitet?
- Sociale forhold som forklaring på kriminalitet.
n) Hvad kendetegner folk, der sidder i fængslet?
· Flest mænd.
· Mange unge.
· Mange uden uddannelse.
· Mange med anden etnisk baggrund end dansk.
o) Hvad viser offerundersøgelser om kriminaliteten i Danmark?
- Kriminaliteten er vokset gevaldigt de seneste år. Tallet for
ejendomsforbrydelser er blevet mere end dobbelt så stort siden 1965. Næst efter
ejendomsforbrydelser kommer voldsforbrydelser. Men man kan ikke fortælle det
præcise tal, da det langtfra er alle som melder det til politiet.
Kriminaliteten i Danmark ligger nogenlunde på samme niveau med de fleste
EU-lande.
p) Hvad forstår man ved mørketallet?
- Al den kriminalitet, som ikke registreres af politiet, kaldes for kriminalitetens
mørketal.
q) Hvor mange straffelovsovertrædelser anmeldes der hvert år?
- i 2003 blev der anmeldt 486.174 straffelovsovertrædelse.
Kapitel 7 Amter og Kommuner.
15
a) Hvor mange kommuner er der i Danmark?
- Pr. 1 Januar 2007 er den nye kommunalreform trådt i kraft, herefter er der nu 5
regioner og ca. 100 kommuner.
b) Hvor mange amter/regioner har vi?
- Vi har 5 regioner.
c) Hvilke opgaver har kommunerne typisk?
- Kommunens opgaver er som følgende:
Biblioteker
Almindelige institutioner.
Lokal trafik.
Speciale pensioner.
Folkeskole.
Mv.
d) Hvem er øverste myndighed i kommunen?
- Borgmesteren.
e) Hvilken markant forskel er der på, hvem der er valgbar til folketing, og hvem
der er valgbar ved kommunale valg?
- Den væsentligste forskel fra folketingsvalgene er, at man ikke behøver at være
dansk statsborger for at stemme eller blive valgt ind i kommunal- eller
amtsbestyrelsen. Udenlandske statsborgere kan altså stemme ved danske
kommunalvalg, blot de har boet her i 3 år.
f) Hvilket udvalg er kommunens vigtigste?
- Det vigtigste udvalg er økonomiudvalget, som borgmesteren er formand for.
g) Hvor får kommunen hovedparten af sine indtægter fra?
- Kommunens største indtægt fra borgerne er skatten.
h) Hvad bruger en almindelig kommune typisk flest penge på?
- Kommunerne bruger hovedsageligt flest penge på social- og sundhedsområdet.
Socialhjælp, børnepasning og pensioner.
i) Hvad er brugerbetaling?
- Brugerbetaling er borgernes betaling for eksempelvis børnepasning og madordning,
j) Hvad vil det sige, at en kommune har et stort udgiftsbehov?
- I nogle kommuner er der forholdsvis mange gamle og unge. De yngste skal passes,
de unge skal undervises, og de ældre får forskellige former for hjælp. Alt i alt betyder
det store udgifter for kommunen. Man taler om, at kommunen har et stort
udgiftsbehov pr. indbygger.
k) Hvad vil det sige, at en kommune har et lille beskatningsgrundlag?
- Nogle kommuner har ‘fattige’ indbygger, som ikke tjener så meget. Og derfor får
kommunen ikke særlig meget i skat. Derfor har de et lille beskatningsbidrag.
16
l) Hvor mange regioner er der i de nye kommunale struktur i Danmark?
- 5 regioner:
Nordjylland.
Midtjylland.
Syddanmark.
Sjælland.
Hovedstaden.
Kapitel 8 Interesseorganisationer.
a) Hvad er en interesseorganisation?
- En organisation, der varetager sine medlemmers interesser inden for et bestemt
område, kaldes en interesseorganisation.
b) Hvilke årsager er der til, at interesseorganisationer er meget magtfulde?
- Der er flere årsager til, at visse interesseorganisationer er meget magtfulde.
De repræsenterer mange medlemmer.
Mange penge. Det kan f.eks. Skyldes et stort medlemstal.
Forbindelse til partier og andre organisationer.
d) Hvordan påvirker interesseorganisationerne lovgivningen?
- I Danmark har vi en lang tradition for, at arbejdsmarkedets parter har indflydelse på
lovgivningen på arbejdsmarkedet. Mange love på arbejdsmarkedsområdet vedtages
således først efter forhandlinger mellem staten og disse organisationer.
e) Hvad er en NGO?
- En NGO er en organisation, som ofte kun har en enkelt sag på dagsordenen. Det
kan typisk være miljøspørgsmål eller noget med at hjælpe andre mennesker i nød.
For eksempel Røde Kors.
Kapitel 9 Medier.
a) Hvad har de forskellige medier til fælles?
De kan sende budskaber ud til mange på én gang.
b) Hvad forstår man ved medialiseringen af det politiske liv?
- At medierne i den grad er styrende for det politiske liv, kaldes for medialisering.
c) Hvad forstår man ved den fjerde statsmagt?
- Medierne har en stor indflydelse på hvilke sager, politikkerne tager op. Og dermed
har de også indflydelse på lovgivningen i Danmark. Man betegner derfor ofte
medierne som den 4.statsmagt (efter de tre andre “magter” i magtens tredeling.)
d) Hvilke medier er mest troværdige?
Deadline.
Radioavisen.
Weekendavisen.
Berlingske tidende.
Mandag Morgen.
Tv-avisen.
17
e) Hvilken ideologisk holdning har de fleste danske aviser?
Socialliberalisme
Liberalisme
f) Hvorfor går det ikke så godt for aviserne i disse år?
- Mange tidligere avislæsere, har valgt at droppe avisen til fordel fra Internettet. Flere
orienterer sig via de mange gratis aviser.
Kapitel 10.
a) Hvad forstår man ved magt som en ressource?
- Hvis man råder over mange ressourcer, har man ofte stor magt i samfundet. Det
kan være, at man har mange penge. Og penge giver adgang til at købe indflydelse.
Man kan eksempelvis give støtte til et politisk parti, som arbejder for ens synspunkter.
Det kan også være, at man har en stor organisation i ryggen. Fagforbundet 3f har over
360.000 medlemmer. De mange medlemmer giver forbundet stor magt på
arbejdsmarkedet, når de forhandler løn med arbejdsgiverne. Magt kan ligeledes være
et resultat af, at man besidder en vis viden, som andre ønsker at fordele i. Endelig kan
magten være tilknyttet en given position i samfundet, f.eks. En ministerpost.
b) Hvad er definitionsmagt?
- Det at kunne påvirke befolkningens opfattelse af, hvad der er vigtige
samfundsproblemer, betegner man definitionsmagt.
c) Nævn nogle vigtige samfundsgrupper i det danske samfund, som har meget
magt?
Regeringen.
Folketinget.
Erhvervslivet.
Finansmarkederne.
Embedsmændene.
EU-kommissionen.
Medierne.
Arbejdsgiverorg.
Fagbevægelsen.
Opinionsdannere.
WTO
FN
EU-Parlamentet
Græsrødderne.
Kongehuset.
d) Nævn nogle personer, som har meget magt i det danske samfund?
Anders Fogh Rasmussen, Statsminister.
Thor Petersen, Finansminister.
Pia Kjærsgård, Formand, Dansk Folkeparti.
Maersk McKinney Møller, Skibsredder, A.P. Møller.
Claus Hjort Frederiksen, beskæftigelsesminister.
Mogens Lykketoft, Formand, Socialdemokraterne.
18
Jess Søderberg, Skibsredder, A.P. Møller.
Lars Lykke Rasmussen, Indenrigsminister.
Bertel Haarder, Integrationsminister.
Hans Skov Kristensen, Dansk Industri (DI)
Peter Straarup, Direktør, Danske Bank.
Kristian Thulesen-Dahl, Folketingspolitiker, Dansk Folkeparti.
e) Hvad er magtudredning?
- I magtudredning har samfundsforskere nøje undersøgt, hvordan det er gået de senere
år, når man ser på magtforholdene i Danmark. Nogle af deres konklusioner er bl.a.:
EU har fået mere magt i Danmark på bekostning af det danske Folketing. Stadig
flere af de love, som vedtages i det danske Folketing, pålægges os af EU. Heri ser
man et demokratisk problem, fordi EU-systemet er uigennemskueligt. Desuden er
det et demokratisk problem, at der ikke er en politisk debat på tværs af grænserne.
Folketinget og domstole står stærkere over for regeringen. Folketinget og
Højesteret fører nemlig i højere grad en tidligere kontrol med regeringen.
Selvom partiernes medlemstal falder, er danskerne stadig et af de mest politisk
aktive folkefærd i verdenen. Og de er ganske tilfredse med det danske demokrati,
og den indflydelse de har. Borgerne oplever, at afstanden til magten de senere år
er blevet mindre.
Medierne har fået øget indflydelse på den politiske debat ved at de i højere grad
sætter dagsordenen. Anvendelse af eksperter til at bedømme og belyse forskellige
samfundsproblemer er steget kraftigt.
De store folkelige bevægelser som f.eks. Fagbevægelsen har mistet magt.
Kapitel 11 Fra industrisamfund til informationssamfund.
a) Hvad er karakteristisk for industrisamfundets måde at producere varer på?
- Det var karakteristisk for industrisamfundet, at mekanisering af produktionen
spillede den helt centrale rolle. Da Henry Ford i 1910 begyndte at fremstille biler ved
hjælp af samlebånd, var det en banebrydende landvinding, som satte sit præg på
industriproduktionen resten af århundredes.
b) Hvad forstår man ved taylorisme?
- Fords produktionsmetoder blev de næste 60-70 år modellen for, hvordan man skulle
organisere fabriksproduktionen. Arbejdsprocessen på mange fabrikker blev delt op i
små, enkle funktioner, og hver arbejder blev oplært til netop denne arbejdsfunktion.
Dette krævede ikke de store kvalifikationer og kunne varetages af folk uden faglig
uddannelse. Ingeniører beregnede præcist hvilke arbejdsrutiner, der var optimale. Alle
overflødige bevægelser, som arbejderne udførte under sit arbejde, prøvede man at
minimere for at undgå tidsspilde. Denne måde at organisere fabriksproduktionen på
betegnes ofte som taylorisme efter den amerikanske ingeniør F.W. Taylor.
c) Hvad er en hierarkisk organisationsform?
- På den typiske fabrik i industrisamfundet er kommandovejen klar og tydelig.
Fabriksarbejderne på gulvet retter sig efter, hvad ledelsen har bestemt, og de har
næsten ingen indflydelse på deres job. Man taler her om en hierarkisk
organisationsform, dvs. at ledelsen foregår ‘oppe - fra - og - ned’ gennem flere led.
Denne organisationsform er generelt typisk for arbejdspladserne i det industrielle
samfund.
19
‘
d) Hvilke teknologiske fremskridt kendetegner informationssamfundet?
IT
Mikroelektronik (muligheden af at kunne sende ganske små mængder elektricitet
gennem meget små kredsløb).
e) Hvad forstår man ved en flad organisationsstruktur?
- Informationssamfundet har medført nye måder at indrette arbejdspladserne på. Selve
organisationsstrukturen er flad, dvs. afstanden mellem medarbejderne til ledelsen er
lille. Man styrer ikke medarbejderne ned i den mindste detalje, som man gjorde i
taylorismens tid. På den moderne arbejdsplads i informationssamfundet er man mere
optaget af at sætte nogle mål, som medarbejderne arbejder hen i mod.
f) Hvilke krav stilles der typisk til arbejdskraften i informationssamfundet?
- IT-samfundet stiller nye krav til arbejdskraften. De fleste jobfunktioner kræver
efterhånden et vist kendskab til IT. Men de nye arbejdspladser i
informationssamfundet kræver derudover menneskelige kvalifikationer som
selvstændighed, omstillingsevne og samarbejdsvillighed. Det betyder at
medarbejderne i informationssamfundet ofte er mere motiverede end de gamle
industriarbejdere.
Kapitel 12 Befolkningsudviklingen i Danmark
a) Hvad forstår man ved ældrebyrden?
- det lave børnetal får nogle store konsekvenser for befolkningstallet og
aldersfordelingen. Hvis hver kvinde føder præcist to børn - som jo i gennemsnit vil
være en dreng og en pige - vil hun lige netop ’erstatte’ sig selv. Pigebarnet vil
tilsvarende få en pige og en dreng, og så fremdeles. Føder hver kvinde således to
børn, er befolkningstallet derfor i balance på længere sigt. Hver ny generation vil i
antal være den samme som den forrige. Men føder hver kvinde færre end to børn, så
vil befolkningstallet falde. Og den nye genration vil hele tiden være færre i antal, end
den forrige generation. Således vil de unge udgøre en stadig mindre andel af
befolkningen, mens de ældre tilsvarende vil udgøre en stigende. Det er præcist, hvad
vi vil opleve de kommende år. Det indebærer, at der bliver færre i den erhvervsaktive
alder til at forsørge den stigende andel af ældre. Nogle betegner denne udvikling med
udtrykker ’ældrebyrden’.
b) Hvad er årsagerne til den ændrede aldersfordeling?
- Se spørgsmål a)
c) Hvad var baggrunden for stigningen i indvandringen i 1960-erne?
- Frem til 1960-erne var 99 pct. Af befolkningen danskere. Med den gode
beskæftigelsessituation i 1960-erne ændredes billedet ganske langsomt de
efterfølgende årtier. Mangel på arbejdskraft fik i 1960-erne arbejdsgiverne til at
invitere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Desuden søgte udlændinge af sig selv
hertil, da der jo var masser af jobs at få. I slutningen af 1960-erne oplevede Danmark
derfor en større indvandring af arbejdere fra især Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien.
Det var for det meste ufaglærte arbejdere, der kom hertil, og de fik typisk arbejde på
de større danske fabrikker. I starten blev de betegnet ‘gæstearbejdere’, da man
forventede, at de tog hjem igen, når manglen på arbejdskraft ophørte. Men mange af
20
indvandrerne blev boende, og mange hentede deres kone og børn til landet.
d) Hvornår satte man stop for indvandring fra lande uden for EU og Norden?
- I 1973 indførte Danmark stop for indvandring fra lande uden for Norden og EU.
Dette stop er blevet opretholdt lige siden.
e) Hvad forstår man ved familiesammenføring?
- Trods indvandrerstoppet i 1973 steg antallet af indvandrere stille og roligt de
kommende årtier. Dette skete som følge af den såkaldte familiesammenføring. Denne
ordning tillod indvandrere at hente deres ægtefælle og børn til Danmark. Mange
indvandrere valgte at gøre dette. Desuden har det vist sig, at de unge i visse
indvandrergrupper - især tyrkere - typisk finder deres ægtefælle i hjemlandet og ofte i
den landsby hvor familien kommer fra.
f) Hvad går 24-års reglen ud på?
- De mange familiesammenføringer samt mange eksempler på arrangerede
ægteskaber vakte i begyndelsen af dette årti en del bekymring blandt danske
politikere. Dette medførte, at folketinget i 2002 vedtog den såkaldte 24-års regel om
familiesammenføring, der markant begrænser herboende danskere og indvandreres
muligheder for at bringe en udenlandsk ægtefælle til Danmark.
g) Nævn nogle af de flygtningegrupper, som i de seneste år er kommet til
Danmark.
Flygtninge fra Polen, Vietnam og Chile. I disse lande blev man forfulgt, hvis
man modarbejdede landenes regering.
Folk som var ramt af krigshandlinger og voldelig undertrykkelse: Tamiler (fra Sri
Lanka).
Statsløse palæstinensere, iranere og irakere.
Jugoslaviske flygtninge efter det daværende Jugoslavien blev opløst og det endte
med en blodig borgerkrig i Bosnien og senere også i Kosova.
En stor strøm af flygtninge af det borgerkrigsramte Somalia.
h) Hvilken indvandrergruppe er langt den største?
- Tyrkerne er markant den største indvandrergruppe. Det hænger dels sammen med, at
tyrkerne har været her længst. Og dels at netop denne gruppe har draget fordele af, at
vi tidligere har haft lempelige regler for familiesammenføring.
i) Hvad er en flygtning ifølge FN-konventionen?
- En flygtning er - ifølge FN’s flygtningekonvention - en person, der forfølges pga.
race, religion, nationalitet, politiske anskuelser eller tilhørsforhold til en særlig social
gruppe. Mennesker, som alene flygter pga. fattigdom eller naturkatastrofer, betragtes
normalt ikke som flygtninge.
Kapitel 13 Socialgrupper og livsformer
a) Hvad forstår man ved socialgrupper?
- For at undersøge folks levevilkår, opdeler man personer efter uddannelse, stilling
samt antallet af underordnede medarbejdere. Man inddeler dem her i socialgrupper.
b) Hvem er typisk i socialgruppe 1?
21
Selvstændige med store virksomheder (over 20 ansatte)
Selvstændige med lang, videregående uddannelse.
Godsejere.
Topfunktionærer med over 50 underordnede.
Topfunktionærer med lang, videregående uddannelse.
c) Hvem er typisk i socialgruppe 2?
Selvstændige i byerhverv med mellemstore virksomheder (6-20 ansatte)
Selvstændige med mellemlang, videregående uddannelse.
Højere funktionærer med 11-50 underordnede.
Funktionærer med mellemlang, videregående uddannelse.
d) Hvad forstår man ved social arv?
- Mange undersøgelser påpeger, at børns videre livsforløb i høj grad afhænger af deres
forældres sociale position. Børn fra en socialgruppe 1 - familie vil sandsynligvis som
voksne ende i socialgruppe 1, mens socialgruppe 5 - børn ofte forbliver i socialgruppe
5. Man taler i den forbindelse om den ‘sociale arv’. Det betegner det fænomen, at en
persons livsforløb ofte er kraftigt påvirket af personens opvækst. Barnet ‘arver’ og
viderefører de sociale omstændigheder, som det er opvokset under. Især spiller
forældrenes uddannelser en stor rolle.
e) Hvad ligger er i begrebet social mobilitet?
- Mange mennesker forbliver i samme socialgruppe som deres forældre. F.eks. Har
man konstateret herhjemme, at flertallet af dem, der er vokset op i arbejderhjem, også
befinder sig her som voksne. Der er dog også mange, der bevæger sig op ad den
sociale rangstige. Dette er tilfældet, hvis f.eks. Datteren af to ufaglærte tager en
Hhx-uddannelse og ender som funktionær i en bank. Dette kalder man for social
mobilitet, når man på denne måde arbejder sig op i en højere socialgruppe, end den
man kommer fra.
f) Hvad forstår man ved den selvstændige livsform?
- Det er ofte ret krævende at være en mindre selvstændig erhvervsdrivende -
eksempelvis murermester, bager eller landmand. Lange arbejdstider er en del af
hverdagen og oftest tages aftener og weekender til hjælp for at få det hele til at hænge
sammen. Men samtidig er det også tit en stor tilfredsstillelse at være selvstændig. Man
har selv ansvaret for sin virksomhed, og afkastet af den store indsats tilfalder jo én
selv. Derfor hænger virksomhedens økonomi tæt sammen med familiens
privatøkonomi. Trods et til tider hårdt arbejdsliv, så værdsætter den selvstændige at
være ‘sin egen herre’ og er stolt over at kunne klare sig selv. Det vil vi betegne som
den selvstændige livsform. Her skelnes der ikke mellem arbejde og fritid. Man har
sjældent fri, fordi man ofre al sin tid på virksomheden.
g) Hvad karakteriserer lønarbejderlivsformen?
Arbejdstid og fritid ligger i faste, adskilte rammer.
Når man forlader sin arbejdsplads, så har man fri, og man begynder ikke at tænke
på arbejdet, før man møder næste dag.
Man tager ikke ‘sit arbejde med hjem’.
Overarbejde accepterer man kun, hvis man får overarbejdsbetaling for det.
h) Hvad forstår man ved den karrierebundne livsform?
22
- Mennesker med den karrierebundne livsform er vildt engageret i deres arbejde, og
bruger stort set al deres tid på det. De arbejder ofte til langt ud på natten, og ofte
inddrager de weekenden, hvis de lige er i gang med noget, som interesserer dem. Ofte
handler det om højtuddannede personer, eller om folk der har ledende stillinger. Det
kan være såvel inden for den private som inden for den offentlige sektor. Arbejdet er i
centrum for disse personers hverdag. Målet er at have et interessant, succesfuldt og
betydningsfuldt arbejde. Familien fungerer derfor nærmest som et slags bagland som
skal sikre, at karrierepersonen har mulighed for at komme til hægterne og være klar til
nye udfordringer.
i) Hvad karakteriserer de særlige kvindelivsformer?
- Selvom det danske samfund har ligestilling på mange områder, kan det alligevel
blive nødvendigt at se nærmere på to livsformer, som især knytter sig til kvinderne.
Baglandslivsformen. Kvindernes opgave er at sikre, at ’baglandet’ er i orden mht.
husførelse, indretning af hjemmet, selskabslighed mv. karrierepersonens job
kræver nemlig ofte, at hjemmet er præsentabelt, at tøjet udsender de rigtige
’signaler’, at børnene er velopdragne osv. Ægtefællen er således ’supporter’ for
sin partners livsform. Hun har så den glæde, at hans høje indkomst giver hende og
familien en vis status og nogle gunstige udfoldelsesmuligheder. Baglandskvinden
vil ofte være fuldtidsbeskæftiget.
Husmorslivsformen. For en del mennesker - igen mest kvinder - er familielivet det
absolutte centrum for tilværelsen. Det drejer sig dels om at indrette hjemmet, og
dels om værne om familiesamværet med børn og mand. Identiteten findes altså i
denne ’husmorrolle’, som altså ikke henvender sig til det traditionelle
husmorbegreb, hvor kvinden går hjemme og passer hus og børn. En kvinde, der
har rod i husmorlivsformen, kan sagtens have et job ved siden af. Men ofte er det
ægtefællen der er hovedforsørgeren.
Kapitel 14 Samfundsøkonomiske mål
a) Hvad betyder ordet ’økonomi’?
- Ordet ’økonomi’ betyder oprindeligt at føre husholdning.
b) Nævn de tre typer produktionsfaktorer.
Råvarer.
Arbejdskraft.
Maskiner.
Disse produktionsfaktorer findes kun i begrænsede mængder. Og desværre er de jo ret
uundværlige, når der skal produceres de varer, vi vil have.
c) Hvorfor er samfundsøkonomi også et spørgsmål om politik?
- Den politiske ideologi har betydning for, hvordan man vil løse et
samfundsøkonomisk problem. Samfundsøkonomi er ikke bare noget med kroner og
øre - det er en videnskab, der er præget af politiske holdninger derfor er økonomer
ofte uenige, når de diskuterer samfundsøkonomiske problemer. En persons mening
om et samfundsøkonomisk problem afhænger af, hvilket politisk parti vedkommende
stemmer på.
d) Beskriv kort de samfundsøkonomiske mål.
- De samfundsøkonomiske mål er:
23
Fuld beskæftigelse
Det vil sige at man altid har bestræbt sig på at undgå arbejdsløshed. Det er vigtigt at
opnå fuld beskæftigelse. Det betyder dog ikke, at ALLE absolut skal være i arbejde.
Balance på valutaregnskabet
Når vi handler med udlandet, dvs. enten eksporterer eller importerer varer er det
vigtigt, at valutaregnskabet balancere. Hvis vi er i valutaunderskud kan dette problem
løses på to måder:
Hvis vi har valuta nok i Nationalbankens valutakasse, kan vi bruge af den. Men den
slipper hurtigt op, hvis vi har underskud år efter år. Derfor er der en anden mulighed.
Vi bliver nødt til at låne den valuta, vi mangler. Bliver vi med at låne, fordi vi hele
tiden har underskud ender vi med en stor gæld. Da gælden er til udlandet, kalder vi
den for udlandsgælden. Renterne på denne gæld er en udgift, der ryger ud af landet.
Det vil sige at vi mister disse penge. Derfor er samfundsøkonomien bedst tjent med, at
der er balance i vores valutaregnskab.
Rimelig social fordeling af goderne
I Danmark accepterer vi ikke at de svageste i samfundet svigtes. Det er kendetegnet
ved en velfærdsstat som den danske, at vi tager os af de svageste dvs. dem der har
svært ved at klare sig selv. Det kan være de gamle, handicappede eller arbejdsløse.
Derfor er det samfundsøkonomisk mål, at udligne de sociale forskelle, dvs. gøre dem
mindre. (Et slags Robin Hood princip, velstående giver til de svageste.) F.eks. Betaler
de højestlønnede mere i skat.
Større hensyn til miljøet
I de senere år er flere mennesker blevet bekymret over den stigende forurening. Det er
blandt andet: havet der er forurenet af spildevand for industri, landbrug og
husholdning. Luften er forurenet af røgudslip fra kraftværker og biler. Drivhuseffekt
og ødelæggelsen af ozonlaget er også et resultat af den stigende forurening. Mange
stiller derfor krav om et renere miljø.
Stigning i produktionen
Det er et vigtigt samfundsøkonomisk mål at få øget produktionen af varer og
serviceydelser. Økonomerne bruger ofte udtrykket: økonomisk vækst. Økonomien -
Det vil sige produktionen - skal altså vokse. Et lands samlede produktion betegnes
som bruttonationalproduktet (BNP). Målet om økonomisk vækst er altså ens
betydende med, at BNP helst skal stige hvert år. Takket være den teknologiske
udvikling øges vor produktion hvert år med ca. 2-2,5 pct.
Stabile priser
Økonomer bruger udtrykker inflation, når de snakker om prisstigninger. De mener at
det er uheldigt hvis varerne stiger alt for voldsomt i pris fra år til år. De mener at det
bedste vil være, at priserne er nogenlunde stabile. Stigende priser betyder blandt
andet, at man ikke kan købe så mange varer for sine opsparede penge. I øjeblikket
stiger priserne i Danmark ca. 1,5-3 pct. Hvert år Det er ikke ret meget, så målet om
stabile priser er faktisk opfyldt.
e) Hvilke af målene er især vigtige for de borgerlige partier?
- De borgerlige partier (f.eks. Konservative og venstre) lægger vægt på
betalingsbalancen og stabile priser. Til gengæld vil de nok betragte hensyn til den
sociale fordeling som mindre væsentlig.
f) Hvilke er især vigtige for de venstreorienterede partier?
- De venstreorienterede partier (f.eks. Enhedslisten og SF) hælder mere til den
24
opfattelse, at bekæmpelse af arbejdsløsheden bør stå øverst. Miljøet og hensynet til de
svageste er også ting, de mener er meget vigtige.
g) Hvad forstår man ved en målkonflikt?
- Et krav om mindre forurening kan i nogle tilfælde gå ud over vor eksport til
udlandet, fordi danske varer bliver for dyre at producere. Målet om et renere miljø
støder altså sammen med målet om betalingsbalancen.
Produktion stiger -> Øget forurening -> Forringelse af miljøet.
Produktion stiger -> Øget import -> Forringelse af betalingsbalancen.
Så den Stigende produktion og beskæftigelse kan i visse tilfælde gå ud over
målsætningerne om hensynet til miljøet og hensynet til betalingsbalancen.
Kapitel 15 Økonomiske grundbegreber
a) Nævn de økonomiske sektorer, som deltager i den danske samfundsøkonomi.
- Der er i alt 4 økonomiske sektorer.
Husholdninger, er kendetegnet ved, at de stiller arbejdskraft til rådighed for
virksomhederne. For dette modtager de en indkomst. En del af indkomsten går til
skat, mens resten går til forbrug (forbrugsudgifter) eller opsparing.(du og din
familie tilhører denne sektor).
Udlandet. (det udenlandske pladeselskab, som har produceret Robbie Williams
CD’en, tilhører sektoren. Udenlandske firmaer leverer færdigvarer til de danske
forbrugere. De leverer også maskiner og råvarer til de danske firmaer.
Betalingerne for disse varer - importudgifter - ryger ud af den danske
samfundsøkonomi. Til gengæld tjener vi noget valuta - eksportindtægter - for de
varer, vi sælger til udlandet.
Virksomheder. (det danske pladeselskab, som har produceret Thomas Helmig
Cd’en placerer vi i sektoren.) Virksomhederne producerer varer, som de enten
sælger til husholdningerne, udlandet eller til sig selv. De varer, de sælger til
husholdningerne, kalder vi for forbrugsvarer. Varesalg til udlandet kalder vi som
bekendt eksport. Men virksomhederne producerer også varer, som de sælger til
hinanden. Det kan være maskiner, bygninger, kontorudstyr mv. denne type varer
betegner vi investeringsvarer.
Den offentlige sektor. Næsten alle de nævnte sektorer betaler skat til staten.
Skatteindtægterne bruges bl.a. til at aflønne offentligt ansatte. Og de bruges til at
udbetale penge til arbejdsløse, pensionister mv. disse penge kalder vi for
overførsler.
b) Hvilken sektor tilhører din uddannelsesinstitution?
-
c) Hvilken sektor hører henholdsvis LEGO og din egen kommune til?
- LEGO tilhører sektoren virksomheder. LEGO er en virksomhed der producerer
varer, som de enten sælger til husholdninger, udlandet eller til sig selv.
- Kommunen tilhører den offentlige sektor.
d) Hvilken betegnelse anvender man for værdien af den samlede produktion i
samtlige erhverv?
25
- Når vi lægger alle tal sammen for, hvad der er produceret på alle landets
virksomheder, får vi samfundets produktionsværdi: Samfundets samlede
produktionsværdi er værdien af produktionen i samtlige af landets erhverv i ét
år. Opgør vi produktionen i alle landets erhverv på denne måde, får vi landets
samlede produktion. Økonomer kalder denne størrelse for bruttoværditilvæksten
(BVT). Et lands bruttoværditilvækst findes ved at tage den samlede produktionsværdi
(i basispriser) i alle erhverv og derfra trække værdien af råstoffet.
e) Hvad forstår man ved bruttoværditilvækst?
- BVT er et mål for et lands samlede produktion, opgjort i basispriser (dvs. uden
moms, afgifter og tilskud). Bruttoværditilvæksten = samfundets samlede
produktionsværdi - råstoffer.
f) Hvad er bruttonationalproduktet?
- Når vi opgør produktionen i de priser, som husholdninger og virksomheder skal
betale, for varerne på markedet, får vi bruttonationalproduktet. (i markedspriser.)
Bruttonationalproduktet (BNP) viser et lands samlede produktion opgjort i
markedspriser. Bruttonationalproduktet = bruttoværditilvækst + moms og
afgifter - varetilskud.
g) Hvad vil det sige, at produktionen er opgjort i markedspriser?
- For at opgøre produktionen i de priser, der gælder på markedet, må vi tage højde for,
at alle varer pålægges moms. Desuden må vi indregne, at nogle varer er pålagt
afgifter. Endelig yder staten tilskud til enkelte varer, så de an sælges billigere.
h) Hvad menes der med, at produktion skaber indkomst?
- Overskud -> indkomst -> indehaver.
- Indkøb af bukser -> indkomst -> buksefabrikant.
- Husleje -> indkomst -> udlejer.
- Løn -> indkomst -> ekspedient.
Vi opdager nu, at de penge, der bliver betalt for en vare eller en tjenesteydelse, ender
som indkomst hos alle dem, der har deltaget i produktionen eller tjenesteydelsen. Vi
kan derfor konkludere, at produktionen skaber indkomst - alle
produktionsomkostningerne ender som indkomst for dem, der har været med til at
producere varen. Et lands samlede produktion skaber altså en indkomst af nogenlunde
samme størrelsesorden. Når vi har opgjort vor produktion i basispriser, BVT, til at
være omkring 1200 mia. kr., så ved vi altså at så mange penge er der tjent i Danmark
på et år.
i) Hvad fortæller størrelsen BNP pr. indbygger om et land?
- For at tage højde for dette, opgør man BNP pr. indbygger. Dette tal viser noget om
gennemsnitindkomsten i det pågældende land.
j) Hvordan bestemmes prisen i en planøkonomi?
- I planøkonomien er det staten, som fastsætter prisen på alle produkter.
Man angiver i planen, hvad de enkelte varer præcis skal koste. Priserne ændres ikke,
hvis man ikke kan få varerne solgt.
k) Hvordan bestemmes prisen i en markedsøkonomi?
- I markedsøkonomi er det virksomhederne, som selv bestemmer prisen. Men dog
ikke helt. Hvis virksomhederne pludselig har produceret for mange varer, kan de blive
26
nødt til at sænke prisen for at få varerne solgt. Økonomer bruger her udbud. Udbudet
er, hvad virksomhederne ønsker at sælge til markedet. Vi kan altså konkludere, at et
større udbud af varer kan medføre lavere priser. Virksomhederne kan også blive nødt
til at sænke priserne, hvis forbrugerne pludselig ikke ønsker at købe så mange varer,
som de plejer. I så fald siger man, at forbrugernes efterspørgsel falder.
Kapitel 18 Husholdninger og virksomheder
a) Hvad forstår man ved en husholdning?
- Husholdninger er alle, der er forbrugere. Hver enkelt af os er derfor med til at
bestemme, hvordan den samlede økonomi i Danmark vil udvikle sig.
b) Hvad vil det sige at være på overførselsindkomst?
- Overførselsindkomst kendetegnes ved, at man modtager nogle penge fra det
offentlige, uden at man leverer en arbejdsydelse for det. F.eks. SU, diverse pensioner
mv.
c) Hvordan opgør man sin disponible indkomst?
- Disponibelindkomst = samlet indkomst - indkomst
skat/arbejdsmarkedsbidrag.
d) Hvad er forskellen på begreberne nominelindkomst og realindkomst?
- Nominel indkomst = Indkomst målt i kroner og øre (Løn)
- Realindkomst = Købekraft af indkomsten(den nominelle)(Forbrug af varer, alt hvad
du køber ind, f.eks. Mad, cigaretter osv.)
e) Hvilke faktorer påvirker en almindelig families forbrug?
Indkomsternes størrelse
Formuens størrelse
Rentens højde
Forventninger til fremtiden.
- Boligudgift 22,5 %
- Føde - , drikke - og tobaksvarer 16,6%
- Transport og kommunikation 13,5 %
- Boligudstyr, husholdningstjenester 5,8%
- Beklædning og fodtøj 5 %
- Fritid 10 %
- El og brændsel 6,3 %
Dette er hvorledes danskerne fordeler deres samlede forbrug i gennemsnit.
f) Hvordan defineres opsparing?
- Opsparing = Disponibel indkomst - forbrug.
Den del af indkomsten, man ikke bruger, kaldes opsparing. Vi kan slå fast, at hvis
man ikke forbruger hele sin indkomst, vil man spare op.
g) Hvilke produktionsfaktorer indgår i en virksomheds produktion?
- Produktionsfaktorerne er opdelt i 3 hovedgrupper.
Naturgivende ressourcer.
Realkapital.
27
Arbejdskraft.
Enhver produktion skabes ved hjælp af disse 3 grupper af produktionsfaktorer. De
fleste varer fremstilles ved at anvende nogle råvarer (naturgivende ressourcer).
Råvarerne bliver bearbejdet ved hjælp af virksomhedens faste anlæg, der omfatter
bygninger, maskiner, inventar mv. (realkapital). De, der passer maskinerne og sørger
for salget, afregningen og regnskabet, er arbejdskraften.
h) Hvad forstår man ved Danmarks konkurrenceevne?
- Ved konkurrenceevne forstås, hvor gode danske virksomheder er til at konkurrere
med udenlandske.
i) Hvilke faktorer er afgørende for, hvad danske varer koster i udlandet
(priskonkurrenceevnen)?
- De størrelser, der direkte indvirker på prisen, kaldes for priskonkurrenceevnen. Der
er især 3 størrelser, der har en stor betydning for, hvad danske varer koster i udlandet.
Lønninger. Lønnen er en meget vigtig omkostning for de fleste virksomheder.
F.eks. På en dansk stolfabrik, så vil timelønnen til møbelsnedkere have stor
betydning for de samlede omkostninger ved fremstillingen af en stol. Jo højere
timeløn, jo højere pris må stolefabrikken forlange for at få dækket sine
omkostninger. Men hvis en medarbejder på en konkurrerende fabrik i Polen kan
nøjes med den halve timeløn eller mindre. Den polske fabrik vil så kunne sælge
sine stole billigere og dermed udkonkurrere den danske stolfabrik. En høj timeløn
kan altså skade danske virksomheders konkurrenceevne.
Produktivitet (effektivitet). Produktivitet = Produktion pr. medarbejder pr.
time. F.eks. Det tager en dansk møbelsnedker 2 timer at lave en stol. Hvis hans
timeløn er på 200 kr., vil lønomkostningen på en stol blive på 400 kr. På en irsk
fabrik, hvor timelønnen kun er 100 kr. i timen, tager det imidlertid 5 timer at lave
en tilsvarende stol. Den irske medarbejder er måske ikke effektiv nok, fordi han
ikke har de rigtige maskiner og den rigtige uddannelse. I Irland vil
lønomkostningerne pr. stol blive 500 kr., og stolen vil altså være dyrere end den
danske. Effektiviteten spiller altså ind på, hvor meget det koster at fremstille
tingene.
Valutakurser. Løn og produktivitet er af afgørende betydning for, hvad stolen
kommer til at koste i danske kr. men når en tysk møbelimportør skal beslutte, om
han vil købe den danske stol er det ikke kun nok at se på den danske pris. For at
kunne betale den danske stålproducent skal tyskeren først ned i sin bank og købe
danske kroner (dvs. veksle euro om til danske kroner). Set fra tyskerens side er
kronens pris (kronekursen) ligeså vigtig som selve prisen i danske kroner. Hvis
kronen for eksempel bliver 2 pct. Dyrere overfor euroen (kronekursen stiger), skal
han altså betale 2 pct. Mere for de 1100 kr., som han skal bruge til at betale for
stolen. Det kan i sidste ende betyde, at tyskeren hellere vil købe stolen i et andet
land, der kan levere den billigere. Valutakurserne har således stor betydning for,
hvad vores varer koster i udlandet og dermed for vores konkurrenceevne. Vi kan
slå fast, at hvis kronen bliver billigere overfor andre valutaer, forbedres
konkurrenceevnen. Omvendt hvis kronen bliver dyrere, da forringes
konkurrenceevnen.
j) Nævn nogle andre faktorer, der påvirker konkurrenceevnen.
Kvalitet. Folk vil ofte gerne give lidt mere for en vare, hvis de ved at det er god
kvalitet. Virksomhederne kan derfor sagtens være konkurrencedygtige, selvom de
måske er dyrere end konkurrenterne.
28
Design. Mange danske varer klarer sig fint - selvom de ofte er dyrere - på grund af
deres flotte design. B&O har klaret sig fint i konkurrencen på eksportmarkedet
trods en højere pris end eksempelvis de japanske Hi-Fi produkter.
Forskel og udvikling. Danske virksomheder som Novo Nordisk og Lundbeck er
blandt verdens førende indenfor medicinalprodukter. Her spiller forskning en
vigtig rolle.
Image og virksomhedsetik. Stadig flere forbrugere verden over er
opmærksomme på, om produkterne de køber, er produceret på en forsvarlig måde.
Mange mennesker ønsker ikke at støtte et firma, der forurener eller anvender børn
som arbejdskraft. Et lands konkurrenceevne afhænger derfor også af, om
virksomhederne “opfører sig ordentligt” på disse områder. Mange danske
virksomheder har et godt ry, når man ser på disse forhold.
Leveringsbetingelse. At det tidspunkt, hvor leveringen skal finde sted,
overholdes, er ligeledes meget vigtigt for konkurrenceevnen. Danske
virksomheder er således kendt ude i verden for, at levering finder sted til tiden. Et
forhold, der kan udligne en prisforskel.
Kapitel 19 Den offentlige sektor.
a) Hvad omfatter den offentlige sektor?
Staten.
Amter (regioner)
Kommuner.
b) Hvilke opgaver har den offentlige sektor?
Løse forskellige fælles opgaver for befolkningen. F.eks. Forsvar og politi.
Skoler og sygehuse.
Regulere og styre samfundsøkonomien. F.eks. Hvis der er udsigt til et stort
underskud på betalingsbalancen, kan politikerne ved at hæve skatterne, løse dette
problem.
Udligne sociale forskelle i samfundet. For at undgå alt for store sociale
skævheder, skal politikerne sikre en rimelig fordeling af velfærden.
c) Hvor mange ansatte er der i den offentlige sektor i Danmark?
- I Danmark er der ansat omkring 840.000 inden for det offentlige. Det svarer til
næsten hver 3. Dansker på arbejdsmarkedet eller næsten 30 pct.
d) Hvad forstår man ved indkomstoverførsler?
Dagpenge
Sociale pensioner
Efterløn
Kontanthjælp
Syge - og barselsdagpenge
Boligstøtte
Børnefamilieydelse
SU
Andet
De største poster her, er de såkaldte indkomstoverførsler.
e) Hvad indeholder finansloven?
29
- Den indeholder statens budget (indtægter og udgifter) for det kommende år.
f) Hvad forstår man ved direkte skatter?
- De direkte skatter går direkte fra borgeren og ind i statskassen. Man ved her præcist,
hvad man har betalt.
g) Nævn eksempler på indirekte skatter?
Moms. Pålægges næsten alle varer og tjenester, der sælges i Danmark. Dog er
visse grupper fritaget for moms.
Punktafgifter. Dækker de afgifter, der er pålagt de forskellige varer. De afgifter,
der har størst betydning disse år, er energi - og miljøafgifter, tobaksafgifter,
registreringsafgiften på biler og benzin - og vægtafgifter.
h) Hvad menes der med en proportional skatteskala?
- Der betales indkomstskat til staten, kommunerne, amterne og folkekirken (´hvis man
er medlem). Indkomstskatten til kommunen, amtet og folkekirken (De kommunale
skatteprocenter) opkræves således, at der betales den samme procent uanset
indkomsternes størrelse. Dette kaldes en proportionalskat.
i) Hvad forstår man ved en progressiv skatteskala?
- Indkomstskatten til staten er en såkaldt progressivskat. Det betyder, at der betales
en højere skatteprocent jo højere indkomsten er.
j) Hvad kendetegner den danske velfærdsmodel?
Mange gratisydelser
Høje sociale ydelser
Højt skattetryk
Høj grad af omfordeling fra rige til fattige
Velfærdsforanstaltningerne er finansieret via skatter og ikke forsikringsordninger
Kommunerne løser mange opgaver
k) Hvad karakteriserer den centraleuropæiske velfærdsmodel?
- I mange europæiske lande har man et system på arbejdsmarkedet, hvor den ansatte
og arbejdsgiveren er tvunget til at indbetale beløb til nogle forsikringsordninger, der
skal hjælpe den ansatte, hvis personen bliver syg eller arbejdsløs (eller gammel). De
sociale ydelser finansieres altså ikke via skatten med via tvungne
forsikringsordninger. Skatteprocenten er ikke særlig høj.
De sociale ydelser i denne velfærdsmodel er altså først og fremmest for dem, der er
ude på arbejdsmarkedet. Det er typisk lande som Tyskland, Frankrig, Belgien og
Holland som har en sådan velfærdsmodel.
l) Hvad kendetegner den liberale velfærdsmodel?
- I lande som USA, Canada og Storbritannien har man valgt at lade den offentlig
sektor kun hjælpe de allersvageste. Resten af befolkningen - dvs. langt størstedelen -
må selv sørge for at købe de forsikringer, som skal støtte én økonomisk i tilfælde af
sygdom og arbejdsløshed. Princippet er altså her, at den enkelte selv må sørge for sin
egen velfærd. Har man ikke råd til at købe disse forsikringer - eller ønsker man blot at
spare penge - er der f.eks. Stor risiko forbundet med sygdom, da man selv skal betale
hospitalsregningen.
30
m) Hvorfor kommer den danske velfærdsmodel under pres i de kommende
årtier?
- mange økonomer mener, at det skyldes to forhold:
Øget forsørgerbyrde
Globalisering og EU
Øget forsørgerbyrde. Det faldende børnetal gennem de sidste 30 år har medført, at
der i fremtiden bliver færre i de erhvervsaktive aldersgrupper til at forsørger de ældre.
Andre økonomer peger dog på, at problemerne ikke er så større endda.
Om 40 år er vores produktion og indkomst fordoblet, fordi BNP stiger med et par pct.
Om året. Det skyldes at vi hele tiden bliver mere effektive til at fremstille varer.
Så om 40 år tjener vi altså det dobbelte - og derfor kan vi bedre sætte lidt mere til side
til skatten og stadig have mere tilovers, end det vi har nu.
Globalisering og EU. Et andet problem er den stigende globalisering. Arbejdskraft,
varer og penge bevæger sig frit over grænserne. Dette sker især inden for EU, hvor
man jo har oprettet Det Indre Marked. Det kan derfor blive svært for Danmark at
opretholde det høje skatteniveau. En høj indkomstskat lokker de veluddannede til at
flytte til udlandet. Mangel på arbejdskraft kan blandt andet løses ved at hæve
pensionsalderen og i højere grad at inddrage indvandrerne på arbejdsmarkedet.
Andre muligheder er at foretage store nedskæringer i den offentlige sektor.
Globaliseringen er straks værre at tackle. En mulighed er at opgive vores
skattefinansierede velfærdssystem og i stedet indføre forsikringsprincippet (Den
centraleuropæiske model).
n) Hvad vil det sige, at en kommune udliciterer en opgave?
- Ved udlicitering lader det offentlige nogle private virksomheder få mulighed for at
overtage nogle af de opgaver, som den offentlige sektor plejer at varetage.
Ved udlicitering udbydes f.eks. Rengøringsopgaver til såvel private som offentlige
virksomheder, som giver et tilbud på, hvad de kan gøre det for. Kommunen vælger så
typisk det billigste tilbud, forudsat det lever op til det krav, som kommunen stiller.
Udlicitering foregår især indenfor amter og kommuner. Udover rengøring er det især
områder som børneinstitutioner, bustransport, vedligeholdelse og affaldshåndtering,
der udliciteres.
o) hvad forstår man den offentlige saldo?
- Som i private virksomheder udarbejdes der også et regnskab for den offentlige
sektor. Resultatet af dette regnskab kalder man ofte for Den offentlige saldo. Den
viser forskellen på de samlede indtægter - primært skatterne - og det samlede udgifter
for staten, amterne og kommunerne. Den offentlige saldo har været positiv de seneste
år - vi har altså haft pæne overskud.
Kapitel 20 Den finansielle sektor
a) Nævn nogle typer af virksomheder, som tilhører den finansielle sektor.
- Det er f.eks. banker, sparekasser, realkreditinstitutter, børsmæglerselskaber,
forsikringsselskaber mv. Til sammen kalder vi disse virksomheder for den finansielle
sektor. Det er en række virksomheder der har specialiseret sig i at tilbyde varer og
tjenester, der har et fælles træk : Det handler om penge.
31
b) Hvilke tre egenskaber kendetegner penge?
Betalingsmiddel - dvs. man skulle kunne købe andre varer og tjenester for denne
vare. Kravet var derfor at varen var almindelig anerkendt som værdifuldt.
Værdimåler - i det alle andre varer og tjenesters værdi skulle kunne udtrykkes i
forhold til denne vare. Varen skulle dermed kunne opdeles i meget små enheder.
Værdiopbevaringsmiddel - Der skulle være tale om en holdbar vare, et
værdiopbevaringsmiddel, som man kunne placere sin formue i.
c) Hvilke opgaver har Nationalbanken?
- Hovedopgaverne for Nationalbanken er følgende:
Eneret på udstedelsen af sedler og mønter i Danmark.
Sørge for, at tilliden til penge opretholdes.
Sikre, at der er tilstrækkeligt med betalingsmidler i omløb til, at samfundet
kan fungere.
d) Hvad forstår man ved pengeinstitutternes rentemarginal?
- De penge, vi har sat i banken (indlån), modtager vi en rente for. Som du sikkert er
bekendt med, er den ikke særlig høj. Pengene for borgernes indlån låner banken så ud
til en betydelig højere rente. Banken tjener således en stor del af deres penge på at
skaffe indlån til en ret lav rente, som de låner ud til en højere rente. Denne forskel på
indlånsrente og udlånsrente kaldes for rentemarginalen.
e) Hvad er en indlånskonto?
- Når du sætter penge i banken - et såkaldt indlån - så låner du egentlig banken dine
sparepenge, så den kan låne pengene videre ud til bankens kunder. Dit gældsbevis kan
være en bankbog, hvor dit indestående er angivet. Det kan også være en
indbetalingskvittering eller et kontoudskrift, hvorpå der står, hvad du i alt har på din
konto. Bankbogen eller kvitteringen er altså dit bevis på, at du har penge til gode i
banken - at banken skylder dig penge. Renten på en almindelig indlånskonto varierer
alt efter renteniveauet i samfundet - den er altså ikke fast.
f) Hvad er en obligation?
- En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at forrente og
tilbagebetale den værdi, som er påtrykt obligationen.
g) Hvad forstår man ved løbetiden for en obligation?
- Den tid, som obligationen løber, kaldes for løbetiden.
h) Hvad menes der med obligationskursen?
- Den pris, vi betaler for obligationen, kalder vi for obligationskursen. Helt præcist
definerer vi kursen som prisen i pct. Af den pålydende værdi.
i) Hvad består en terminsydelse af?
- Terminsydelser består af rente og afdrag, til kreditforeningen.
j) Hvilke opgaver har et realkreditinstitut?
Realkreditinstitutter (kreditforeninger) yder lån til alle form for boligkøb i Danmark.
Der er adskillige store realkreditinstitutter i Danmark, bl.a. realkredit Danmark,
Nykredit og BRF Kredit.
32
k) Nævn nogle andre obligationsudstedere.
- Obligationsudstederne kan opdeles i tre hovedgrupper:
Realkreditinstitutter
Staten
Andre
l) Hvad bestemmer rentens højde?
- Jo længere låneperiode, des højere rente.
- Jo højere risiko, des højere rente.
- Jo højere prisstigninger (inflation), des højere rente.
m) Hvilke to faktorer påvirker den danske rente?
Inflationen (prisstigninger)
Det er vigtigt at se på varernes prisstigninger (inflationen), når man låner penge ud.
Hvis inflationen i Danmark stiger, vil renten også stige.
Renten i eurolandene.
Danmark har indgået et meget tæt valutasamarbejde (ERM2) med eurolandene som
følge af dette kan vores rente ikke afvige særlig meget fra eurolandenes rente. Hvis
deres rente falder, så falder vores rente også. Konklusionen er derfor, at den danske
rente er fuldstændig afhængig af den rente, der gælder i Euroland. Vi følger således
eurolandenes rente meget tæt.
n) Hvad er en aktie?
- En aktie er et bevis på, at man ejer en del af en virksomhed.
Kapitel 21 Betalingsbalance og valuta
a) Hvad viser betalingsbalancen løbende poster?
- Varer og tjenester i alt -> Handel med varer (handelsbalancen. Import og eksport af
varer).
- varer og tjenester i alt -> Handel med tjenester:
Søtransport (søfragtsbalancen)
Rejser (Rejsebalancen. Turisme og grænsehandel)
Øvrige tjenester (transport der ikke er søfragt og rådgivende)
Løbende poster -> Overførsler:
Aflønning af ansatte (danskere i udlandet der sender løn hjem)
Formueindkomst (afkast på udenlandske værdipapirer eller rentebetaling til
udlandet)
Løbende overførsler
EU’s institutioner (støtte fra EU og betaling til EU)
Andre overførsler (U-landshjælp)
b) Hvad forstår man ved handelsbalancen ?
- Handelsbalancen viser regnskabet for vareeksporten og vareimporten.
c) Nævn andre vigtige delbalancer ?
Tjenestebalancen
33
Overførselsbalancen
d) Hvordan kan man finansiere et underskud på de løbende poster?
- Det kan enten ske ved enten at optage et lån eller ved at tære på opsparingen.
- Den eneste løsning på problemet med valutaunderskuddet, det er at låne på
manglende valuta i udlandet.
e) Hvordan har saldoen på betalingsbalancen udviklet sig de seneste år?
- Efter mange års underskud på betalingsbalancens saldo er vi kommet godt igen og
har fået stort overskud.
f) Hvad vil det sige, at man opgør Danmarks nettogæld overfor udlandet?
- En lavere dollarkurs vil nedbringe gælden, uden at man rører en finger.
g) Hvad er årsagen til, at vi har en udlandsgæld?
- Hver gang, der opstår et valutaunderskud, skal der altså lånes ekstra valuta i
udlandet til dækning af underskud. Dette er ensbetydende med, at vi oparbejder en
gæld. Og da vi skylder udlandet penge, kunne vi passende kalde den for
Udlandsgæld.
h) Nævn nogle mulige årsager til, at gælden nogle år stiger og andre år falder.
- Valutakurserne svinger temmelig meget
- gælden påvirkes også af udviklingen i kurserne på værdipapirer.
- en lavere dollarkurs vil kunne nedbringe gælden, men også gå den anden vej.
i) Hvilke valutaer benyttes ofte i den internationale handel?
- Amerikanske doller
- Engelske pund
- Euro
- Schweizerfranc
- Japanske yen
j) Hvad vil det sige at kursen på Euro er 743?
- Det vil sige at det koster 743 danske kroner for 100 euro.
k) Hvilke faktorer bestemmer valutakursen?
- Kursen på en valuta bliver bestemt af, hvor mange der ønsker at købe og sælge
valuta, dvs. udbud og efterspørgsel.
l) Hvad forstår man ved en flydende valuta?
- Det er altså udbud og efterspørgsel fra den private sektor og erhvervslivet alene,
der bestemmer kursen.
m) Hvad er et fastkurssystem?
- Myndighederne har fastsat valutakurserne på forhånd. Man låser valutakurserne
fast til hinanden. Det kaldes et Fastkurssystem.
n) Hvad forstår man ved et delvist fastkurssystem?
- Man aftaler typisk, at valutaerne kun må svinge ganske få procent overfor hinanden
ud fra en centralt fastlagt kurs.
34
o) Hvad er ERM2-aftalen?
- Danmark har en meget stor handel med de lande, der har indført Euroen. Det er
derfor i Danmarks interesse, at der ikke sker for store udsving mellem euroen og den
danske krone. Det vil nemlig give for stor usikkerhed for eksport - og
importvirksomheder. Derfor indgik Danmark i slutningen af 1998 en aftale med de
andre EU-lande vedrørende den danske krones forhold til euroen. Denne aftale kaldes
ERM2 (Exchange rate merchanism ), og den fastlægger de “spilleregler”, der skal
gælde for de fremtidige kursudsving.
p) Hvad er centralkursen for euroen ifølge ERM2-aftalen?
- Det er fastlagt, at euroen helst skal kost 7,46 kroner, hvilket kaldes for
centralkursen. Dog må euroen gerne svinge + / - 2,25 pct. Ud fra denne centralkurs.
q) Hvilke lande har euroen som valuta?
- Tyskland, Frankrig, Italien, Portugal, Østrig, Spanien, Finland, Belgien, Irland,
Grækenland, Holland og Luxembourg.
r) Hvad er økonomisk monetær union?
- Ved monetær union forstår man en gruppe lande, der har et tæt samarbejde på de
valutamæssige områder. Målet er her, at man afskaffer landenes egne valutaer og
indfører en helt ny, fælles valuta.
Kapitel 22 Økonomisk politik
a) Hvor meget stiger bruttonationalproduktet i gennemsnit om året, når
samfundsøkonomien er stabil?
- 2-2,5 %
b) Hvad kendetegner et økonomisk opsving?
- Nogle år stiger BNP voldsomt, som f.eks. Perioden og i perioden
En økonomisk situation med stærk stigning i BNP kalder man for et
økonomisk opsving - eller på økonom sprog: Højkonjunktur.
c) Hvad forstår man ved en økonomisk krise?
- En periode, hvor BNP kun stiger med højst 1-2 pct., kalder vi for økonomisk krise
- eller med økonomsprog: lavkonjunktur. Når der er økonomisk krise, begynder
virksomhederne at fyre folk, dvs. arbejdsløshed stiger.
d) Hvornår blev verdensøkonomien ramt af henholdsvis 1. Og 2. Oliekrise.
- 1. Oliekrise
- 2. Oliekrise
e) Hvilke uheldige virkninger har det på verdensøkonomien, når oliepriserne
stiger for voldsomt?
- Olie spiller en vigtig rolle i samfundsøkonomien. Vi bruger den til opvarmning
ligesom den anvendes som brændstof i industrien. Desuden indgår den som råvare i
mange produkter, især plastikvarer. Da olieprisen steg fik det voldsomme
konsekvenser for verdensøkonomien. Arbejdsløsheden steg markant i alle
industrilande. Desuden øges virksomhedernes omkostninger, hvilket medfører dyrere
varer. Importen falder.
35
f) Hvordan påvirkes de samfundsøkonomiske størrelser som BNP og
arbejdsløshed, når efterspørgslen falder?
Produktionen falder (BNP falder)
Efterspørgslen falder: Arbejdsløsheden stiger
Importen falder(betalingsbalancen bliver forbedret)
g) Hvilke virkninger har det på samfundsøkonomien, at konkurrenceevnen
forbedres?
Eksporten stiger (betalingsbalancen
forbedres)
Konkurrenceevnen forbedres: Produktionen stiger (BNP øges)
Arbejdsløsheden falder
h) Hvad forstår man ved lempelig finanspolitik?
- f.eks. Hvis vi vil gøre noget ved arbejdsløsheden. Vi ønsker derfor at øge
efterspørgslen. Det kan staten gøre på to måder. Den kan nedsætte skatter og afgifter.
Det øger borgernes disponible indkomster og gør varerne billigere. Begge dele øger
forbruget og dermed efterspørgslen. Staten kan også øge udgifterne. Det kan f.eks.
Ske ved at bygge flere hospitaler, ansætte flere lærere, give højere SU mv. Også her er
resultatet øget efterspørgsel. Når staten på denne måde med vilje øger efterspørgslen,
taler man om lempelig finanspolitik.
Virkninger ved lempelig finanspolitik:
Produktionen stiger
Beskæftigelsen stiger
Større import
i) Hvad opnår man ved at føre stram finanspolitik?
BNP falder.
Beskæftigelsen falder
Importen falder (betalingsbalancen forbedres)
j) Hvilken betydningen har renten i samfundsøkonomien?
- Renten spiller en central rolle, når folk tager beslutning om at købe bil eller hus. På
denne måde påvirker renten, hvor mange nye huse der bygges´(boliginvesteringerne).
Desuden indvirker renten på borgernes lyst til at købe de forbrugsvarer, som er så
dyre, at man ofte må låne til at klare betalingen. Det gælder eksempelvis køb af TV og
vaskemaskiner.
Renten har også betydning for virksomhedernes beslutninger. Skal en skofabrik
udvide med en ny fabrikshal, skal den ofte ud og låne pengene. En lav rente vil
således tilskynde virksomhederne ´til at investere i nyt produktionsanlæg.
Efterspørgslen efter investeringer stiger. Renten har også stor betydning for de globale
finansfolk, dvs. folk som investerer store beløb på de globale finansmarkeder. Det kan
eksempelvis dreje sig om amerikanske pensionskasser eller japanske finanshuse, der
investerer i rige folks penge. Vi må altså konkludere, at renten har betydning for, hvor
36
meget borgere og virksomheder efterspørger på det danske hjemmemarked og for de
globale finansfolks investeringer i danske værdipapirer.
k) Hvad forstår man ved en stram pengepolitik?
- Hæver man renten og gør det sværere at låne penge, føres der stram pengepolitik.
l) Hvordan kan Nationalbanken styre bankernes rente?
- I perioder kan bankerne imidlertid ‘løbe tør for penge’. Det kan være at mange
ønsker at låne penge. I disse situationer kan bankerne låne i Nationalbanken. Renten
på disse lån kaldes for Nationalbankens udlånsrente. Hvis den er høj, må bankerne
tage en tilsvarende høj rente af deres kunder for at få dækket omkostningerne til den
høje rente. Nationalbankens udlånsrente kan altså anvendes til at styre bankrenten.
Vi kan nu konkludere: Hvis Nationalbanken ønsker at hæve renten, kan den forhøje
sin udlånsrente over for bankerne.
Bankerne sætter deres
penge i indskudsbeviser
N. banken -> Hæver udlånsrenten Bankerne
hæver bankrenten
Det bliver dyrere for bankerne,
At låne i Nationalbanken
m) Hvad vil det sige at devaluere kronen?
- Ved en devaluering af kronen bliver den udenlandske valuta dyrere for os at købe.
Der skal jo flere kroner til f.eks. At købe euro, netop fordi kronerne ikke er så meget
værd mere. Hvis Danmark devaluerer med 10 pct. Over for euroen, vil den blive 10
pct. Dyrere.
n) Hvilke virkninger har det for Danmarks økonomi, hvis vi devaluerer kronen?
- Når kronen devalueres, kan udlandet købe de danske kroner billigere end før.
Dermed bliver det også billigere for dem at købe danske produkter. Ved en
devaluering bliver danske varer altså billigere i udlandet - konkurrenceevnen
forbedres. De danske virksomheder vil således kunne øge deres afsætning på de
udenlandske markeder, dvs. eksporten stiger. Dette vil forbedre betalingsbalancen.
Når danske virksomheder øger eksporten, kræver det nye medarbejdere. Derfor vil det
give øget beskæftigelse, når kronen devalueres.
o) Hvad vil det sige, at Danmark fører fastkurspolitik?
- På grund af de mange ulemper ved at devaluere, har danske regeringer lige siden
1987 undladt at bruge valutapolitikken til at forbedre de samfundsøkonomiske mål.
Den har på det nærmeste ligget i dvale de sidste mange år. Tværtimod har de
forskellige regeringer arbejdet for, at kronen skal koste nogenlunde det samme over
for de andre EU-Valutaer. Dette kalder man at føre fastkurspolitik.
Fastkurspolitikken gælder kun for kronens kurs over for euroen.
p) Hvad kalder man den økonomiske politik, hvor man forsøger at holde
lønstigningerne nede?
- Den økonomiske politik kaldes lønpolitik. Ved lønpolitik (indkomstpolitik) forstås
indgreb, der har til formål at begrænse lønstigningerne i samfundet med henblik på at
37
forbedre konkurrenceevnen.
q) Nævn nogle eksempler på arbejdsmarkedspolitiske indgreb.
- Skal vi hjælpe den vestjyske virksomhed med at skaffe arbejdskraft, kunne man
f.eks. Opfordre nogle arbejdsløse metalarbejdere fra København til at flytte til Jylland.
Staten kunne give støtte til flytteudgifter mv. Folk er dog sjældent villige til at flytte
for at få et job. I de fleste familier er begge partnere udearbejdende. Hvis hele
familien flytter, fordi far har fået arbejde et andet sted, hvad så med mor? Hun skal så
ud og finde sig et nyt job. Man kunne også hjælpe folk til at tage en uddannelse, som
der er brug for. Ufaglærte i Vestjylland, kunne efteruddannes til smede. Jo højere
uddannelse man har, jo større chance er der for at få et job. Disse
arbejdsmarkedspolitiske indgreb kalder man for mobilitetsfremmende
foranstaltninger, fordi man øger arbejdskraftens mobilitet (= bevægelighed).
Der er 3 andre typer arbejdsmarkedspolitik:
Påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft.
Påvirke udbudet af arbejdskraft.
Ændre de regler, der gælder på arbejdsmarkedet.
r) Hvad forstår man ved erhvervspolitik?
- Erhvervspolitik er indgreb, der går ind og forbedre vilkårene for virksomhederne i
de enkelte erhverv.
Kapitel 23 Globalisering
a) Hvad forstår man ved udtrykket “den globale landsby”?
- De tider er forbi, hvor vi som i gamle dage kunne gå rundt og småhygge os i vor
egen lille, lukkede verden. Verden uden for Danmark betyder nu mere og mere for
vores dagligdag. Verden er rykket tættere på os. Varer, valuta, mennesker, kultur,
informationer - og desværre og forurening - bevæger sig over grænserne med stadig
større fart. Landene bliver mere og mere afhængige af hinanden. Omverdenen får
større og større betydning for det enkelte land og det enkelte menneske. Nogen bruger
udtrykket den globale landsby. Ligesom man i gamle dage kendte alle i landsbyen og
kunne følge med i det hele.
b) Hvilke tre lande i verden eksporterer flest varer?
- Tyskland, USA og Japan.
c) Hvor ligger Danmark på listen over verdens største eksportører?
- Danmark ligger nummer 28 på verdensmarkedet over førende eksportører af varer.
d) Hvad forstår man ved NIC-landene?
- U-lande, som nu er begyndt at producere og eksportere industrivarer. Man kalder
dem også for de nyindustrialiserede lande. Ofte bruger man den engelske betegnelse
NIC - newly industrialiser countries.
e) Hvilken landegruppe (region) dominerer verdenshandelen?
- Vesteuropa dominerer verdenshandelen med 43,1%.
f) Hvad forstår man ved monoeksport?
- Når kun én vare dominerer et lands eksport, kalder man det for monoeksport.
38
g) Hvad er årsagen til de afrikanske landes dårlige situation?
- det skyldes, at landene i Afrika hører til blandt de allerfattigste i hele verden. De har
stort set ingen industri. Desuden eksporterer mange af landene kun én eller to råvarer.
Det kan være kaffe, som er langt den vigtigste eksportvare for et land som Kenya.
Eller det kan være kobber, som udgør 80-90 pct. Af Zambias eksport.
h) Hvorfor kan det få uheldige følger, hvis et land satser på selvforsyning?
- Hvis et land satser på selvforsyning (dvs. at producere alle varer selv), så bliver vi
meget fattigere. Vi har ikke erfaringer med f.eks. At producere fly, så det vil
formentlig blive nogle meget dyre fly, der vil komme ud af det. Det samme gælder
naturligvis for biler og computere. Generelt vil mange varer blive dyrere for
forbrugerne, fordi vi nu ikke kan købe dem i udlandet, hvor de er bedst og billigst. Vi
får altså pludselig ikke så meget for vores penge. Vi må derfor nøjes med at købe
færre varer, end vi plejer.
i) Hvad forstår man ved økonomisk globalisering?
- de økonomiske aktiviteter mellem landene er vokset markant de seneste år. Landene
handler nu mere med hinanden end nogensinde før. Verdenshandelen stiger med 4-8
pct. Hvert eneste år. Udenlandske varer udgør en stigende del af vores forbrug. Vi har
også set, at virksomhederne i de rige lande i stor stil flytter produktionen hen til lande,
hvor der er mere favorable vilkår. Det kan være adgang til større, købedygtige
befolkningsgrupper, der lokker. Eller det kan være lande, hvor arbejdskraften er
billigere. Denne udflytning betegnes ofte outsourcing. Samtidig er der sket en
eksplosion i handelen med valuta, aktier og obligationer mellem landene. Finansfolk
sidder døgnet rundt med deres pc’er og handler værdipapirer. Denne handel er
mangedobblet de senere år. Den globale valutahandel er på en enkelt dag på størrelse
med den globale handel på et helt år.
j) Hvad er kulturel globalisering?
- Siden 2. Verdenskrig har den vestlige kultur med USA i spidsen bredt sig til snart
sagt det mindste hjørne af verdenen. Amerikanske film og tv-serier dominerer
kulturlivet i mange lande. Vestlige musikstjerne ligger på toppen af hitlisterne over
hele verden. Tøjstilen i mange lande kommer fra vesten: Jeans, t-shirts, kondisko,
korte kjole, nedringede bluser osv. Og nu er det sådan, at der findes coca-cola og mcd
i alle afkroge af verdenen. Derfor taler man også om, at den globale kultur er
mcDonaldiseret. Udtrykket dækker over, at især amerikansk kultur er så
dominerende.
k) Nævn nogle af årsagerne til globalisering.
Fjernelse af hindringer af varehandel og valutahandel.
Den teknologiske udvikling.
l) Hvilke konsekvenser har globaliseringen haft?
En økonomisk krise spreder sig meget hurtigere til andre lande.
Globaliseringen øger den økonomiske afhængighed mellem landene.
Globaliseringen får også nogle uheldige konsekvenser for de svageste i
samfundet.
Kapitel 24 Danmarks handel
39
a) Hvorfor handler Danmark meget med udlandet?
- Det er typisk for små lande, at de handler meget med udlandet. Det er jo ikke alle
varer, som et lille land magter at producere. Desuden er de små lande meget
afhængige af råstoffer, som de sjældent selv besidder pga. deres begrænsede størrelse.
b) Nævn de fem lande, som Danmarks eksporterer flest varer til.
- Tyskland, Sverige, Storbritannien, Frankrig og Holland.
c) Hvor stor en del af eksporten går til EU?
- 65,1%.
d) Hvilken industrisektor står for størstedelen af vores eksport?
- Det er især metalindustrien som står stærkt. Den står for over halvdelen af vores
eksport. Det drejer sig bl.a. om de mange danske virksomheder, som fremstiller
maskiner af forskellig slags. Også den stor vindmølleindustri er placeret i denne
kategori. Men også den kemiske industri spiller en stor rolle, og den får større og
større betydning.
e) Nævn de fem vigtigste eksportvarer.
Olie 5,4%
Lægemidler (insulin) 1,9%
Svinekød 1,8%
Lægemidler 1,7%
Mobiltelefoner 1,2%
f) Hvad forstår man ved en “blok”, når man taler om eksportområder?
- Når vi snakker om en blok, så inddrager vi altså de brancher, som er
underleverandører mht. råvarer, halvfabrikata, maskiner og serviceydelser.
g) På hvilke seks eksportblokke står Danmark stærkt på verdensmarkedet?
Fødevarer
Bygge - og bolig
Søfart
Sundhed
Energi og miljø
IT og kommunikation
Kapitel 25 International økonomisk samarbejde
a) Hvad forstår man ved told?
- Told er en afgift, man lægge rå udenlandske varer, der importeres til Danmark. En
told på 20 pct. På et par Nike sko til 200 kr. i indkøbspris betyder, at importøren skal
betale en toldafgift til staten på 40 kr. Skoene vil altså komme til at koste 240 kr. at
indføre til Danmark.
b) Hvad er en importkvote?
- En mere direkte måde at regulere handelen på er at indføre en maksimum grænse for,
hvor meget der må indføres af en given vare. Man indfører altså en kvote for, hvor
meget man må importere af givet produkt.
40
c) Hvad forstår man ved en teknisk handelshindring?
- Når et land på en måde laver nogle vanskelige regler, som gør det svært for andre
lande at sælge varer i landet - eller som i dette tilfælde tjenesteydelsen skiinstruktion -
taler man om tekniske handelshindringer. Når det gælder varer, så handler det ofte
om, at der stilles nogle skrappe tekniske krav, til produktets indretning, til emballage
osv.
d) Hvilket formål har WTO (World Trade Organisation)?
- WTO har til formål at fremme den frie verdenshandel. Organisationen arbejder
således på at, fjerne alle de handelshindringer, der spænder ben for den frie handel.
e) Hvad er mest begunstigelses i princippet?
- Det kan være fristende for et land at nedsætte tolden over for de lande, som man er
særlig “gode venner” med. De lande, man ikke kan lide, får høj told på deres varer.
For at undgå dette, har WTO en regel om, at hvis man sænker tolden over for ét land,
skal den sænkes over for alle lande. Man må ikke tilgodese (begunstige) nogle lande
frem for andre. Man skal behandle alle lande ens. Dette kaldes for mest
begunstigelses princippet.
f) Hvad fortæller princippet om nationalbehandlingen?
- Hvis forbrugerne i et land køber for mange udenlandske varer, kan det være
fristende for staten at lægge en afgift på lige netop udenlandske varer. I Sverige kunne
det være fristende at pålægge udenlandske biler en høj registreringsafgift for at hjælpe
Volvo og Saab. Det tillader WTO imidlertid ikke. Et land skal behandle udenlandske
varer, helt på lige fod med de indlandske.
g) Hvilke opgaver har IMF (Den Internationale Valutafont)?
- IMF har til opgave at låne penge ud til lande, som har store problemer med deres
valuta, eller deres betalingsbalance.
h) Hvad låner verdensbanken penge ud til?
- Verdensbanken låner penge ud til fattige lande, som anvender dem til at skabe
økonomisk udvikling (bygning af skoler, vandingsanlæg, kraftværker mv.)
Kapitel 26 Den Europæiske Union (EU)
a) Hvilke lande startede Det Europæiske Kul - og Stålfællesskab? Og hvornår
blev EKSF oprettet?
- Landene der startede dette var Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og
Luxembourg. I 1951 påbegyndte et omfattende samarbejde omkring kul - og
stålproduktion. Det kaldes for Det Europæiske Kul - og Stålfællesskab (EKSF). Målet
for samarbejdet var, at skabe fred i Europa.
b) Hvad forstår man ved De Europæiske Fællesskaber?
- På det økonomiske område besluttede de seks lande fra Kul - og Stålfællesskabet at
udvide deres samarbejde. Derfor underskrev landene i 1957 en traktat i Rom, der gik
ud på at fremme landenes indbyrdes handel. Et vigtigt led i handelssamarbejdet var
derfor dannelsen af en toldunion, hvor man havde anskaffet indbyrdes told. Dette
samarbejde - også kaldet for Rom-traktaten - blev grundlaget for EF i mange år.
Samtidig indledte de seks lande endnu et samarbejde omkring atomkraft - Euratom.
41
Så i 1957 havde de seks lande i alt oprettet tre fællesskaber (EKSF, EØF og
Euratom). Derfor brugte man betegnelsen EF for dette samarbejde: De Europæiske
Fællesskaber.
c) Hvornår blev EF oprettet? Og hvilke lande var med i EF fra starten?
-EF blev oprettet i 1957. De lande der var med i EF fra starten, var de ovenstående
seks lande. Altså Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg.
d) Hvilke nye områder kom med i Maastricht-traktaten?
- Maastricht-traktaten blev opkaldt efter den hollandske by, hvor man underskrev
traktaten.
De helt nye områder der blev inddraget, var bl.a. at man vedtog at der i løbet af nogle
år skulle indføres en fælles valuta for hele EU. Om man aftalte, at man på længere sigt
skulle oprette et fælles ansvar.
e) Hvilke nye områder blev inddraget i Amsterdam-traktaten?
- Amsterdam-traktaten trådte i kraft i 1999. Der skete ikke de store ændringer.
Amsterdam-traktaten blev mere en finpudsning af EU-samarbejdet.
Schengen-aftalen, som nogle EU-lande havde indgået ude for EU-samarbejdet, blev
nu inddraget i selve fællesskabet, idet aftalen blev skrevet ind i traktaten.
Schengen-aftalen indebar bl.a. at der blev åbne grænser mellem landene, og at der
kom fælles regler for asyl- og politisamarbejde.
f) Hvilke ændringer er der sket med Nice-traktaten?
- Nice-traktaten går ud på at forberede institutionerne i EU på de nye lande.
Samtidig blev landene enige om at tildele de store lande mere magt i de besluttede
organer. I Nice-traktaten blev der ikke inddraget nye områder, som i de tidligere
traktater. Nice-traktaten var mere et spørgsmål om stemmeregler og magtfordeling
mellem de store og små lande. Nice-traktaten blev sat i kraft i 2003, og det er den
traktat, der i øjeblikket er gældende for EU-samarbejdet. Der er dog en ny på vej!
g) Hvornår blev Danmark medlem af EF?
- Danmark blev medlem af EF (EU) i 1973, sammen med Storbritannien og Irland.
h) Hvor mange medlemmer består EU af i dag?
- I øjeblikket består EU af 25 medlemslande.
i) Hvad menes der med de fire Edinburgh-forbehold?
Euroen. Danmark fik af de andre lande, lov til at stå uden for den fælles valuta
euroen, som var på tegnebrættet dengang.
Unionsborgerskab. Vi fik sikkerhed for, at EU’s bestemmelser om et
unionsborgerskab ikke ville berøre der danske statsborgerskab.
Forsvar. Vi fik lov af de andre lande til at holde os uden for bestræbelserne på at
oprette et fælles EU-militær.
Retligt samarbejde. Vi gik med til at deltage i det retlige samarbejde (fælles
asylpolitik, indvandrepolitik, strafferetligt samarbejde mv.), men kun så længe
beslutningerne tages med énstemmighed (mellemstatsligt samarbejde).
j) Hvad var baggrunden for, at Danmark fik disse forbehold?
- Danske regeringer har lovet, at forbeholdene skal ud til folkeafstemning, før de kan
42
fjernes. Det var derfor, at man i 2000 udskrev en folkeafstemning om, hvorvidt
Danmark skal deltage i euroen.
k) Hvad vil det sige, at EU er en overnational organisation?
- En overnational organisation er kendetegnet ved, at den kan tage beslutninger,
som gælder direkte i det enkelte medlemsland. Hvis EU f.eks. Vedtager en EU-lov
omkring fiskekvoter (en forordning), så gælder den direkte i Danmark. Den skal altså
ikke først godkendes af det danske Folketing.
l) Hvor mange sidder der i EU-Kommissionen?
- Der sidder i øjeblikket 25 kommissærer - én fra hvert medlemsland. Når EU når op
på over 27 lande, så skal der trædes en rotationsordning i kraft. Man skal altså
herefter skiftes til at have en kommissær.
m) Hvilke opgaver har Kommissionen?
- Kommissionen har til opgave, at varetage hele EU’s interesser.
n) Hvad vil det sige, at Kommissionen har initiativet?
- Det er kun Kommissionen der må komme med forslag til nye love. Dvs. at
Kommissionen har initiativret - ret til at tage initiativer til nye love. Hverken Rådet
eller Parlamentet kan altså fremsætte lovforslag.
o) Hvad hedder den danske EU-kommissær?
- Den danske regering har udpeget Mariann Fischer Boel fra Venstre som dansk
kommissær.
p) Hvilken rolle Ministerrådet?
- Det er Ministerrådet, der tager beslutningerne i EU. Det er her, man stemmer om de
forslag, som Kommissionen har udarbejdet. Ministerrådet - oftest bare kaldet Rådet -
er altså en slags lovgivende magt i EU.
q) Hvad forstår man ved kvalificeret flertal?
- Hvert land får tildelt et antal stemmer. De store lande har 29 stemmer, mens et lille
land som Danmark har 7 stemmer. Et kvalificeret flertal kræver, at der er 232, der
stemmer for, ud af de i alt 321 stemmer. Derudover kræves der, at et flertal af landene
stemmer for. Endelig skal de pågældende lande kunne mønstre 62 pct. Af EU’s
samlede befolkning.
r) Hvad er forskellen på et direktiv og en forordning?
Et direktiv er en EU-lov, hvor man har angivet nogle regler og retningslinjer,
som skal opfyldes i medlemslandene. Men det er op til det enkelte land selv at
udarbejde og vedtage en national lov, der opfylder direktivets krav. Direktiver
bruges især, når man skal fastsætte normer og standarder til produkterne (f.eks.
madsminkedirektivet.) Landene har typisk 6-12 måneder til at få vedtaget
direktivet i deres eget Parlament.
En forordning er en EU-lov, der gælder umiddelbart i alle landene. Forordningen
vedtages altså uden om de enkelte landes egene parlamenter. Den har virkning
direkte i det enkelte land. En forordning kan f.eks. Dreje sig om fiskekvoter. Eller
den kan fastsætte grænser for, hvor meget der må importeres af en given vare.
43
s) Hvordan fungerer EU’s formandskab?
- Landene skiftes til at være formand i EU. Formandskabet går på tur for et halvt år
ad gangen. Formandslandet repræsenterer EU over for andre lande, laver dagsorden til
møder mv. Danmark havde formandskabet i efteråret 2002.
t) Hvor mange medlemmer har EU-parlamentet?
- i øjeblikket er der 732 pladser i Parlamentet. (Danmark har de 14)
u) Hvilke opgaver har EU-parlamentet?
- Langt de fleste af EU’s direktiver skal således nu vedtages af både Rådet og af
Parlamentet. Parlamentet er en slags lovgivende magt på linje med Ministerrådet i de
fleste sager. Hvis Parlamentet stemmer nej til et forslag, som Rådet har vedtaget,
bortfalder det simpelthen. Denne beslutningsmåde kaldes for forligsproceduren.
Parlamentet har dog ikke initiativret, dvs. ret til at fremsætte lovforslag. Der skal
mindst 367 stemmer til at vedtage eller forkaste noget.
v) Hvad forstår man ved forligsproceduren?
- Hvis Parlamentet stemmer nej til et forslag, som Rådet har vedtaget, bortfalder det
simpelthen. Denne beslutningsmåde kaldes for forligsproceduren.
w) I hvilke slags sager dømmer EF-Domstolen?
- Domstolens vigtigste opgaver er sager om brud på traktaten samt fortolkningssager.
y) Hvordan sikrer man fri bevægelighed af varer?
- For at fremme den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser har EU bl.a. satset
på harmonisering og gensidig anerkendelse.
Med EF-pakken vedtog man, at nu skulle man gøre alvor af at skabe ét stort
fællesmarked. Projektet kaldte man for Det Indre Marked. Idéen var at fjerne alle de
hindringer, som bremsede den frie handel mellem landene.
z) Hvilke økonomiske fordele giver Det Indre Marked?
Spare omkostninger. Hvis virksomheden kan nøjes med at lave ét produkt i stedet
for 25 forskellige.
Stordriftsfordele, er let at udnytte, når hele EU bliver ét stort marked.
Øget konkurrence, vil gøre det sværere for de ineffektive virksomheder at
overleve.
æ) Hvad vil det sige, at EU-landene har fælles udenrigspolitik?
- Det vil sige, at hvis EU-landene ønsker at blande sig i en sag uden for EU, gør de det
i samlet flok, i stedet for at gøre det hver for sig. Det har den fordel, at EU-landene
står stærkere over for de andre lande, når de er sammen. Men det betyder også at den
enkelte land ikke uden videre kan føre sin egen udenrigspolitik. Når landene
diskuterer udenrigspolitik er det enstemmighedsprincippet der gælder. Alle lande skal
være enige når man vedtager et forslag. På denne måde, undgår man at et land tvinges
af de andre lande til at gøre noget mod sin vilje.
ø) Hvordan hjælper man landmændene i EU?
- Det gør man på flere måder:
Importbegrænsning. Man forhindrer udenlandske landbrugsvarer i at komme ind
på EU-landenes markeder. Dette gør man ved hjælp af handelshindringer som told
44
og importkvoter.
Støtteopkøb. EU køber landbrugsvarer op til en højere pris, end landmændene
ellers kan få på det frie verdensmarked. Denne form for støtte er de seneste år dog
droslet kraftigt ned, især efter Landbrugsreformen, som trådte i kraft i 2005.
Hektarstøtte. EU yder direkte pengetilskud til landmændene. Dette beregnes som
et fast beløb pr. hektar. Denne støttereform begrænses markant i disse år. I
Danmark er denne støttereform afskaffet.
Eksportstøtte. EU yder tilskud til virksomheder, der eksporterer landbrugsvarer ud
af EU. Normalt er prisen på verdensmarkedet nemlig betydeligt lavere, end den er
i EU pga. systemet med støtteopkøb. Så for at ’lokke’ slagterier og mejerier til at
eksportere, giver man dem et tilskud, så de får lige så meget for varen, som hvis
de solgte den inden for EU. Også her sker der en nedtrapning i disse år.
Direkte indkomststøtte. Landmændene får direkte kontantstøtte i form af et beløb,
som beregnes ud fra, hvad landmanden uanset hans nuværende produktion.
Støtten er altså uafhængig af, hvad han producerer. Støtten er altså ’afkoblet’ hans
produktion. Denne støttereform indførtes i 2005.
å) Nævn nogle af de centrale punkter i forslaget til en forfatning.
Flere flertalsafgørelser. Områder, hvor man tidligere stemte med énstemmighed,
skal besluttes med kvalificeret flertal. Flertalsafgørelser bliver herefter langt den
mest dominerende beslutningsform, og kun få områder med énstemmighed er
tilbage.
Parlamentet bliver medlovgiver. Parlamentet bliver helt sidestillet med
Ministerrådet som lovgiver. EU får således nu to kamre, som er lovgivende . Lidt
som i USA, hvor man har senatet og repræsentanternes hus.
Ny stemmeregler i rådet. Stemmevægtene ved kvalificeret flertal ændres, så
hvert lands stemmevægt bestemmes ud fra landets befolkningstal. Mindst 65 pct.
Af unionens befolkning skal være bag de lande, der støtter et forslag. Desuden
skal mindst 55 pct. Ad EU’s medlemslande stemme for et forslag. Denne ændring
vil naturligvis give mere magt til de store, folkerige lande.
Rotation i Kommissionen. Fra 2014 vil Kommissionen bestå af et antal
medlemmer, der svarer til 2/3 af antallet af medlemslande. Der indføres derfor en
rotationsordning, så kommissærposterne går på skift. I perioder vil et land således
ikke have nogen kommissær.
Udenrigsminister. EU får en udenrigsminister, idet én af kommissærposterne får
denne rolle. På denne måde styrkes der udenrigspolitiske samarbejde.
Gruppeformandskab. Der indføres gruppeformandskaber, hvor tre lande
varetager formandskabet i 18 måneder.
Præsident. Det europæiske Råd skal ledes af en fast formand - en præsident - for
2½ år ad gangen. Præsidenten udpeges af Det Europæiske Råd med kvalificeret
flertal.
EU-love. ’direktiver’ og ’forordninger’ får nye betingelser: europæiske
rammelove og europæiske love.
Det retlige og politimæssige samarbejde udvides. EU får bl.a. øget adgang til at
fastsætte strafferammer. Også asylpolitikken udvides.
Det udenrigspolitiske og det forsvarspolitiske samarbejde udvides. Det
enkelte land forpligter sig bl.a. til at hjælpe andre medlemslande, hvis de udsættes
for militært angreb eller terrorangreb. Desuden indledes et samarbejde om
våbenproduktion og indkøb.