Irma
Irma blev grundlagt i 1886 og er Danmarks ældste supermarkedskæde. Irma har 80 butikker på
Sjælland, 1 på Fyn og 2 i Jylland og er et 100 % ejet datterselskab af Coop Danmark A/S.
Virksomheden har et bredt udvalg af varer af høj kvalitet og kæden har et stort fokus på økologi.
Opgave 1 - Karakteriser kort Irmas målgruppe og analyser målgruppens købsadfærd.
I denne opgave vil jeg starte ud med at karakterisere Irmas målgruppe ved at inddrage
minervamodellen, idet modellen giver et godt billede af hvilket målgruppe Irma henvender sig til.
Ved analysen af målgruppens købsadfærd vil jeg først og fremmest inddrage Maslows
behovspyramide samt finde ud af hvilke købemotiver der ligger bag købet. Derefter vil jeg finde ud
HHX 3. år
købsadfærdstype der er tale om. Til slut vil jeg gennemgå beslutningsprocessen.
Målgruppen:
Hvis vi tager udgangspunkt i minervamodellen, henvender Irma sig til det moderne og idealistiske
segment, altså det blå og grønne. Aldersmæssigt vil det sige, at de henvender sig til de 20-49 årige,
der går meget op i at dagligvarer er af høj kvalitet og økologi (hovedsageligt det grønne segment,
der går meget op i kvalitet, da de er meget miljøbevidste og meget engageret omkring natur og
sundhed)*’, hvilket de er villig til at betale for. Størstedelen af dem er meget karriereorienterede,
hvilket også betyder at de er højt uddannede og har et godt betalt job, som gør det muligt for dem at
handle i Irma. Det kan dog også godt være unge under uddannelse, der vælger at handle hos Irma,
idet der er en del prestige og status i, at købe økologiske varer samt varer af høj kvalitet.
Børnefamilierne udgør endnu ikke en særlig stor del af Irmas målgruppe, da en del af dem ikke har
penge til at handle der eller ikke har tid til at pendle mellem discountbutikker og Irma. Dog prøver
virksomheden at få fat i den målgruppe via deres e-shop, der gør det nemmere for en travl familie
at handle. Den største del af virksomhedens målgruppe bor omkring hovedstadsområdet, da det er i
dette område folk bruger flest penge på økologi og varer af høj kvalitet. Generelt er der også flere
højtuddannede og højtlønnede i dette område.
Irma segmenterer efter de psykografiske kriterier, da kunderne kundernes livsstil er meget
karrierebevidst. Kunderne er som sagt også meget miljøorienterede og statussøgende.
[navn fjernet] Afsætning A HH3A
2
Købsadfærd på konsumentmarkedet:
Når en kunde handler i Irma er det for at få egobehovet dækket. Det kunne fristes at sige, at man får
det fysiske behov dækket, da det er dagligvarer man køber i Irma, men hvis man blot skal have
dækket et behov, der er en betingelse for at man overlever vil de fleste gå i et andet supermarked,
som er billigere. De fleste går altså i Irma for at få dækket ”egobehovet”, da det giver en vis status
og prestige at handle i Irma. Dette behov kan samtidig også blive dækket på forskellige måder.
Behovet kan enden dækkes via det funktionelle købemotiv eller det sociale købemotiv. I denne
situation dækker målgruppen deres behov via det sociale købemotiv, idet man sender nogle
bestemte signaler til andre mennesker ved at handle i Irma. De sociale købemotiver kan herefter
inddeles i fire forskellige grupper; Band-waggon effekten, snob-effekten, Veblen efftekten og
Thrifty effekten. Her kan der både argumenteres for at Irmas kunder køber efter snob - og veblen
effekten. Hvis kunden køber de økologiske varer i Irma for at skille sig ud og vise sin personlighed
på denne måde, altså at man går op i økologi og ens sundhed, sker det gennem snob effekten, men
hvis det er fordi man vil signalere at man har mange penge og vise en vis status gennem varerne fra
Irma er det veblen effekten, der er tale om.
Deltagere i købsbeslutningen:
Købsroller:
Købsrollerne kan variere lidt i forhold til om der købet via e-handel eller om der handles i butikken,
der er dog stadig ikke den store variation i købsrollerne, når der blot er tale om dagligvarer. Hvis
der derimod var tale om langvarige forbrugsgode, ville der være flere involveret i købsbeslutningen.
Initiativtageren:
Er i denne situation den person, der foreslår, at der skal handles ind i Irma (via butikken og i e-
shoppen). I mange tilfælde vil det nok være kvinden i forholdet eller i familien. Det vil sjældent
være børnene der er initiativtageren, da børnene ikke har særlig mange præferencer for, hvor der
skal handles. Når det gælder e-handel kan det være moderes så vidt som faderen der tager initiativet
til at handle der, da de begge kan indse at de ikke har tid til at handle i hverdagen.
Influent:
Her indgår de personer hvis meninger og råd har en vis indflydelse på den endelige beslutning
omkring hvor der skal handles. Dette kan f.eks. være familier, venner eller bekendte. I denne
situation varierer det ikke så meget, om der handles i e-butikken eller i en rigtig butik.
[navn fjernet] Afsætning A HH3A
3
Disponenten:
Er den person, der udfører arbejdet, altså tager til Irma og handler ind.
Beslutningstager:
Det er den person, der beslutter, om man skal handle i Irma og hvilke produkter der skal handles
der. Det kan være en kvinde såvel som en mand, der er beslutningstager.
Konsument:
Her indgår alle dem som gør brug af dagligvarerne/produkterne der er blevet købt i Irma.
Købsadfærdstype:
Hvis vi starter med at se på første dimension, involveringsgrad, er der tale om en lav involvering,
idet der er tale om dagligvarer. I anden dimension, mærkedifferentiering, kan der dog både
argumenteres for ”stor forskel mellem mærkerne” samt ”lille forskel mellem mærkerne”, da der er
stor forskel på, hvordan forbrugeren opfatter forskellen mellem de forskellige mærker der findes i
de forskellige supermarkeder på markedet. Dette vil derfor sige, at der både kan argumenters for at
der er tale om den variationssøgende adfærd eller det rutinebetonede adfærd. I sidste ende vil der
dog også godt kunne argumenteres for ”adfærd rettet mod en acceptabel løsning”, da nogle kunder
overvejer nøje hvad de skal have før de går ind, da de søger noget bestemt af kvalitet. Denne
købsadfærdstype har jeg dog ikke valgt at inddrage, da det er en så lille del af Irmas kunder, at jeg
ikke finder den relevant.
Når der er tale om den variationssøgende adfærd, kan der være tale om kunder, der som impuls,
beslutter sig for at se hvilket udvalg af f.eks. økologiske mærker Irma har i forhold til f.eks. Føtex
og beslutter sig for at prøve det. ”Bare for at se, hvor godt mærket er”. Dette kan f.eks. være en
kunde, der næsten lige er begyndt at spise økologisk, men har meget få erfaringer med de
forskellige mærker og er derfor ikke særlig mærkeloyal. I sidste ende vil denne kunde dog kunne
blive mærkeloyal og blive den rutinebetonede købsadfærdstype.
Mange af Irmas kunder har den rutinebetonede adfærd, idet det er kunder der foretrækker
produkter/mærker af høj kvalitet, men i bund og grund går i Irma, fordi det symboliserer en vis
status og prestige, hvilket vil sige, at forbrugerne i bund og grund ikke mener, at der er den store
forskel fra andre supermarkeder. Når der er tale om rutinebetonet adfærd har forbrugeren en lav
involvering, da størstedelen af kunderne som sagt har en høj uddannelse og et veltjent job, så
selvom varerne er dyrere, sker der ikke de store overvejelser.
[navn fjernet] Afsætning A HH3A
4
Beslutningsprocessens faser:
I beslutningsprocessen for vanekøb eller impulskøb springes fase to og tre over
(informationssøgning og vurdering af alternativer).
Problemerkendelse:
Ved problemerkendelsen menes en oplevelse af, at der indenfor et område er forskel mellem den
ønskede tilstand og den aktuelle tilstand. Dette kan f.eks. være at kunden erkender en mangel på
varer.
Købsbeslutning:
Når kunden har fundet produkterne, der lever op til kundens valgkriterier og kunden mener at den
samlede nytte er større end de omkostninger, der opstår pga. Købet beslutter kunden at købe. Dette
sker i de fleste tilfælde, idet kunden har erkendt at der er et problem ved manglen på varen.
Efterkøbsadfærd:
Når det blot handler om dagligvarer, vil der sandsynligvis ikke være særlig mange kunder, der vil
komme i tvivl om, de egentlig har gjort et godt køb, men der vil stadig være kunder, der i sidste
ende vil være tilfredse eller utilfredse. Tilfredse kunder vil altid være positivt for Irma idet, det kan
resultere i, at genkøbs – eller ambassadøreffekten sker, hvilket vil sige at kunden enden kommer
tilbage og køber samme produkt eller endnu bedre, at kunden får flere til at bruge det samme
produkt fra Irma, hvilket er næsten den bedste markedsføring man kan få. Der kan dog også godt
ske det modsatte, at en kunde er utilfreds med et produkt fra Irma og derfor advarer venner og
bekendte mod produktet/Irma.
Konklusion:
Irma henvender sig til det blå og grønne segment og segmenterer efter de psykografiske
segmenteringskriterier. Når en kunde handler i Irma er det hovedsageligt for at få egobehovet
dækket og dette behov bliver dækket via det sociale købemotiv. Irmas kunder køber efter snob og
veblen effekten afhængigt af hvilken kunde, der handler hos Irma. Mht. Købsadfærdstypen er der
tale om den variationssøgende adfærd eller det rutinebetonede adfærd. I denne situation kan der
argumenteres for begge.
Opgave 2 - Analyser og vurder Irmas distribution og produktparameter.
Ved en analysen og vurderingen af Irmas distribution har jeg valgt først og fremmest at finde ud af
hvilken distributionskanal Irma gør brug af og derefter om de gør brug af indirekte eller direkte
[navn fjernet] Afsætning A HH3A
5
distribution hvorfra jeg vil analysere mig frem til hvilken distributionsstrategi Irma gør brug af.
Herefter vil jeg vurdere hvilken butikstype Irma er og hvilke beliggenhedsformer butikkerne
generelt har.
Distribution:
Irma gør brug af distributionskanal 1, hvor Coop Danmark A/S opkøber produkter hos producenter
og fungerer som grossist, hvor produkterne herefter bliver solgt videre til Irma (detailhandlen) og
derefter videre til konsumenten. Dette vil sige, at virksomheden gør brug af indirekte distribution,
idet producenten/importøren vælger at distribuere sine produkter gennem et eller flere mellemled til
konsumenten. Dette giver mange fordele for Irma. Bl.a. reduceres transportomkostningerne
gevaldigt, idet de kun har én grossist og de slipper for selv at have kontakt med producenten.
I forbindelse med valg af indirekte distribution må virksomheden også tage stilling til hvilken
distributionsstrategi der skal anvendes. I Irmas tilfælde gør de brug af selektiv distribution på
Sjælland, hvor der findes 80 forskellige butikker, da der er flere butikker indenfor et bestemt
geografisk område, men dog forsøger de ikke at få flest mulige butikker. Dette kan også ses i
sammenhæng med PLC-kurven, hvor virksomheden placeres i vækstfasen, hvilket er meget
tydeligt, idet Irma to år i træk har slået deres omsætningsrekord på trods af krisen
1
. På Fyn og
Jylland vil deres distributionsstrategi dog være eksklusiv strategi, da der på disse geografiske
områder kun findes enkelte butikker. Dette kan også ses i PLC-kurven, hvor de vil være placeret i
introduktionsfasen. I Jylland og på Fyn bliver der dog heller ikke brugt ligeså mange penge på
økologi som på Sjælland. Fynboerne og jyderne køber kun ”basis dagligvarer” af økologi, hvor
sjællænderne i højere grad også køber fersk kød
2
.
Virksomheden gør også brug af e-handel, hvilket betyder at det er en clicks-and-mortar virksomhed.
Dette er i høj grad en fordel for Irma, idet de når en målgruppe, som de ikke ville nå i ligeså høj
grad hvis de ikke havde e-handelen, nemlig børnefamilierne. Som tidligere sagt har børnefamilierne
ofte ikke tid til at handle, så de kan sidde og bestille deres varer klokken 23:00 om aftenen og
dermed undgå at tage ud og handle efter en lang arbejdsdag. Irma håber på at kunne kapre en del af
børnefamilierne fra discountkæderne og få dem til at handle online i stedet hos Irmatorvet. Dog vil
der også være en del ulemper ved dette, da der her skabes prisgennemsigtighed for virksomheden,
altså at forbrugerne vil have nemmere ved at sammenligne priser og idet Irma er en dyr
supermarkedskæde at handle gennem i forhold til andre, vil dette bestemt ikke være positivt. En
1
Irma trodser krisen – opgaveoplæg
2
Det økologiske danmarkskort er skævt - opgaveoplæg
[navn fjernet] Afsætning A HH3A
6
anden negativ faktor der spiller ind, er, at det ikke er alle produkter der kan sælges gennem e-
handel, så hvis nogle børnefamilier ikke kan få varerne via nettet, kan det tænkes, at de alligevel
vælger at tage til en discountkæde. En helt tredje faktor der spiller ind, er, at den generation med
børn nu til dags stadig er meget skeptiske overfor nettet – specielt mht. Dagligvarer da det stadig
ikke er lige så udbredt som f.eks. at shoppe tøj på nettet og der vil derfor stadig gå mange år før, at
målgruppen vil føle sig sikre i at handle dagligvarer via nettet.
Irma er en dagligvarebutik, der indgår under butikstypen supermarked og er samtidig en egentlig
kæde, idet de ejes af datterselskabet Coop Danmark A/S. Deres koncept er det samme landet over,
samt har i høj grad det samme sortiment og indretning. Irmas butikker er meget cityorienterede, idet
det er her størstedelen af deres målgruppe befinder sig (som nævnt i spørgsmål 1).
Produkt:
Irmas sortiment adskiller sig i høj grad fra andre supermarkeder ved at have flere økologiske
produkter samt højkvalitetsprodukter. I forhold til andre supermarkeder ligger Irmas salg af
økologiske produkter på 22 % mod 7,8 % i dagligvarehandlen.
Produktparameteren udgør en del af en virksomheds parameter-mix. Produktbegrebet dækker både
over fysiske produkter, serviceydelser samt ideer, men når der er tale om Irmas produkter er der tale
om fysiske produkter og altså håndgribelige produkter. Irmas produkter er dagligvarer af høj
kvalitet og når en kunde handler der, opfatter de alle produktets egenskaber som en del af dets
kvalitet. Men af alle deres produkter, er der flere kvalitetsdimensioner ved, hhv. den funktionelle
kvalitet, som dækker over dagligvarens hovedfunktion, som f.eks. at gøre en kunde mæt. Herefter er
de smagsmæssige egenskaber, som går dækker over dagligvarernes smag eller emballage og til sidst
tillægsydelsen, som kan være at man får et godt image af at købe de økologiske produkter eller blot
at der måske er en lille ske med til yoghurten.
Irmas har et stort sortiment af mange højkvalitetsdagligvarer. De har et relativt bredt sortiment med
mange forskellige produktlinjer. Dette dækker over f.eks. produktlinjer som frugt og grønt, spiritus,
rengøringsmidler eller færdigvarer. De forskellige produktlinjer vurderer jeg også til at være dybe,
da de tilbyder forbrugeren mange forskellige produkter indenfor hver produktlinje. Dette betyder
også at Irma har mange substituerende produkter.
Efter min mening er Irma generelt en meget innovativ supermarkedskæde, idet de hele tiden
udvikler sig sortimentsmæssigt, men også hele tiden kommer med nye idéer til at gøre
supermarkedet mere attraktiv for målgruppen. Dette har de gjort ved at introducere Irmas hverdag,
som er en produktlinjeudvidelse, der er lidt billigere samt ved at indføre projektet Irmas nordiske
[navn fjernet] Afsætning A HH3A
7
smag (nyt produkt til samme målgruppe), hvor de bringer det nordiske køkken til kunden via både
nye, glemte og klassiske nordiske varer
3
.
Branding af en virksomheds produkter er en meget vigtig beslutning. De skal beslutte om de vil
brande deres produkter som producentmærker eller handelsmærker. I Irmas situation anvender de
begge dele idet de har produkter der er går under producenternes navne samt deres eget
handelsmærke, som er skabt og ejet af Coop Danmark A/S, som ejer Irma. Irma lægger meget vægt
på tæt samarbejde med leverandørerne, hvilket er meget positivt, da handelsmærkerne ofte udvikles
med dem. En af Irmas leverandører af deres handelsmærke er Thise Mejeri, det der her er stort
fokus på kontakten fra ”jord til bord
4
”. Jeg vil vurdere, at brugen af handelsmærke er en positiv ting
for Irma, idet produkterne er lidt billigere og derfor kan få kunderne til at købe alle deres varer der,
fremfor at gå til discountkæderne.
Når man generelt handler dagligvarer ind har kunderne ikke nogen specielle servicekrav. Grunden
til dette er, at det er meget ukomplicerede produkter og kunderne har en stor risikovillighed, men
hos Irma bliver der lagt meget stor vægt på at kundeservicen er excellent (dette er en del af Irmas
mission). Det, at der bliver lagt meget vægt på servicen, kan betyde rigtig meget for Irma, da det er
en lidt mere eksklusiv kæde med dyre varer. Dette kan i bund og grund blive en af grundene til, at
kunderne i sidste ende vælger Irma, da de føler sig sikre og velkommen når de handler der.
Hvis Irma i fremtiden vil have en mere selektiv distributionsstrategi i Jylland og på Fyn skal de
differentiere sig på produktparameteren, da købedygtigheden af fersk kød f.eks. ikke er særlig høj
her. Derfor skal de lægge mere vægt på basisdagligvarerne frem for salg af de lidt dyrere
dagligvarer. De skal dog stadig tilbyde fersk kød, men ikke have et ligeså dybt sortiment af det, som
de har på Sjælland. Mht. De andre dele af paramtermixet vil de godt kunne standardisere det.
Promotionen ville de måske også godt kunne differentiere, da der ikke er særlig høj købedygtighed
af økologiske varer her, så via deres promotion, vil de kunne slå ned på hvorfor det er godt at købe
økologisk. Dette vil dog være meget dyrt, så jeg vil ikke vurdere det til at være optimalt.
Konklusion:
Irma gør brug af en distributionskanal med grossist, hvilket vil sige de også gør brug af indirekte
distribution. På Fyn og i Jylland gør Irma brug af eksklusiv distribution og på Sjælland selektiv
distribution. Irma er en clicks-and-motar virksomhed, da de både gør brug af e-handel og har
3
Irma vil bringe det nordiske køkken til dig – opgave oplæg
4
Irma-kæden – opgaveoplægget
[navn fjernet] Afsætning A HH3A
8
fysiske butikker. Irma er en dagligvarebutik, der indgår under butikstypen supermarked og er
samtidig en egentlig kæde, idet de ejes af datterselskabet Coop Danmark A/S.
Irma har et bredt og dybt sortiment. Irma er en innovativ kæde og er dette via
produktlinjeudvidelser og nyt produkt til samme målgruppe.
Opgave 3 - Diskuter og vurder Irmas fremtidige strategier for at sikre fortsat vækst.
I denne opgave har jeg valgt at tage udgangspunkt i Ansoffs vækstmatrix. Dette er hovedsageligt
fordi, at det for mange virksomheder er den mest nærliggende måde at finde ud af hvordan man kan
sikre fremtidig vækst. Derefter vil jeg inddrage Porters konkurrencestrategier, hvor jeg vil diskutere
og vurdere Irmas konkurrencemæssige fordele. Til slut vil jeg diskutere hvorvidt Irma befinder sig
på et blue eller red ocean.
Vækststrategi (Ansoffs vækstmatrix):
Vækststrategien markedspenetrering vil på nuværende tidspunkt være ideel for Irma, hvis der skal
sikres fortsat vækst. Dette vil klart være optimalt, idet virksomheden sidste forår lancerede en ny
produktlinje under navnet Irmas Hverdag. Disse produkter er af lidt ringere kvalitet, men samtidig
også billigere. Denne nye produktlinje vil klart gøre det muligt for Irma at øge markedsandelen,
både på Sjælland, men også på Fyn og Jylland. For at de skal kunne øge markedsandelen vil det dog
kræve en øget og mere aggeressiv reklameindsats end Irma har på nuværende tidspunkt, hvor de
skal gøre de potentielle kunder opmærksomme på denne nye produktlinje. Dette kan f.eks. gøres
ved at sætte mere fokus på produktlinjen i tilbudsaviserne, men det vil også kræve en
reklameindsats via tv-reklamer. Denne nye produktlinje vil i høj grad også kunne øge
brugsfrekvensen hos de nuværende kunder, idet der er mange fra målgruppen der på nuværende
tidspunkt både handler i Irma og i lidt billigere supermarkeder. Hvis Irma formår at få disse kunder
til også at handle de lidt billigere produkter, vil dette være meget positivt. Ved denne billigere
produktlinje af ringere kvalitet tager Irma dog også en kæmpe chance, da det kan skade hele
supermarkedets ry, idet det er kendt som en butik med højkvalitetsprodukter og mange fra
målgruppen handler der, idet det giver en vis prestige og status. Hvis dette pludselig ændres, kan det
ske, at de samtidig også vil miste en del af deres målgruppe. I sidste ende vil jeg dog ikke vurdere
det til at ske, men for en virksomhed, der lever på så meget på prestige og status, skal de være
meget opmærksomme på, ikke at nedskære for meget ned i den høje kvalitet de sælger nu.
[navn fjernet] Afsætning A HH3A
9
Da, som jeg har konkluderet i forrige opgave, Irma gør brug af en eksklusiv distributionsstrategi, på
markedet på Fyn og i Jylland, vil det også være ideelt at gøre brug af vækststrategien
markedsudvikling, så Irma kan køre en mere selektiv distributionsstrategi her. Dette skulle så gøres
gennem en geografisk ekspansion. Det vil være vanskeligt at øge markedsandelen på Sjælland.
Derfor mener jeg, at der kan sikres vækst ved at ekspandere til en større del af Danmark. Dog
bruger de på Fyn og i Jylland ikke særlig mange penge på økologi, men idet der er en så stor på
sundhed på nuværende tidspunkt vil jeg stadig vurdere det til at være en marked, hvor der er
mulighed for vækst. Irma kunne f.eks. starte blidt ud med blot at ekspandere til velhaverområderne i
Jylland og på Fyn. Dette vil jeg bestemt mene, at kunne skabe fortsat vækst. Når markedsandelen er
øget i Jylland og på Fyn kunne det tænkes at det også ville være muligt at ekspandere til Norden,
men dette vil være i fremtiden, når finanskrisen er ovre og det vil være mere sikkert at ekspandere.
Konkurrencestrategi:
Under første dimension, virksomhedens konkurrencemæssige fordel, opnår Irma deres
konkurrencemæssige fordel ved at have et unikt produkt. Dette gør Irma, da de differentierer sig fra
andre supermarkeder ved at have et breder sortiment af økologiske og højkvalitetsvarer. Under
anden dimension, marked, befinder Irma sig under ”lille andel af total markedet”, da jeg bestemt
ikke vil vurdere virksomheden til at have en stor andel af markedet, hvis man sammenligner med
supermarkeder som Føtex, Kvickly eller Netto. Dette vil sige, at Irma gør brug af
konkurrencestrategien fokuseret differentiering.
Som sagt differentierer Irma sig i høj grad fra deres konkurrenter ved at tilbyde et meget bredt
sortiment af økologiske varer og højkvalitetsvarer, dette betyder dog også at de henvender sig til en
langt smallere målgruppe end andre supermarkeder, men det er også det der gør, at Irma kan
tilgodese målgruppens ønsker og behov i så høj grad. En bredere målgruppe vil jeg mene kan skade
deres image, idet det vil betyde, at de skal begynde at sælge billigere produkter/discountvarer.
Blue/red ocean:
Irma har i en lang årrække befundet sig på et ”blue ocean”, hvor der ikke har været nogle
supermarkeder, der har været i stand at udbyde et ligeså stort sortiment af højkvalitetsvarer samt
økologiske varer. Dette vil også sige at Irma har formået at skabe et marked, hvor ingen
virksomheder har kunne tilbyde det samme. Der kommer dog stille og rolig flere udbydere, der
forsøger at konkurrere med Irma. Få eksempler er f.eks. Mad og Vin, Dalgaards supermarked samt
[navn fjernet] Afsætning A HH3A
10
få SuperBest butikker, der lægger meget vægt på økologi og højkvalitet. SuperBest har en rigtig flot
butik fyldt med økologivarer samt højkvalitetsvarer i Rungsted, dette er et eksempel på en
konkurrent, da Irma indtil videre har holdt sig fra det potentielle marked med mange velhavere.
Dette betyder, at der er flere og flere, der har forsøgt at trænge ind på Irmas marked og er derfor
stille og rolig på vej ind i et red ocean. Der vil dog gå mange år før Irma befinder sig på det røde
ocean, da Irma stadig også selv skaber ny efterspørgsel (F.eks. via det Nordiske køkken), men jeg
mener ikke at virksomheden kan bibehold deres plads på markedet uden særlig meget konkurrence
for evigt.
Konklusion:
Ud fra denne diskussion og vurdering kan jeg konkludere, at vækststrategierne markedspenetrering
og markedsudvikling vil være ideelle for Irma, hvis de skal sikres fortsat vækst.
Virksomheden, gør brug af konkurrencestrategien fokuseret differentiering. Denne
konkurrencestrategi har i høj grad gjort det muligt for Irma at hele tiden skabe konkurrencemæssige
fordele og har dermed også været med til at gøre, at Irma har kunne bibeholde deres plads på et blue
ocean i så lang tid.