STX 2.g
Naturgeografi aflevering 3,
Viborg Katedralskole, 2.j.
Oplæg til orienteringsmøde om klimaforandringer.
Hvorfor opstår der klimaforandringer?
Det er tydeligt for en hver at naturen, klimaet og vejret hele tiden ændre sig, men det er de
færreste der er klar over at det skyldes klimaforandringer.
Hvis man ser på Danmark kan man se at det hele tiden bliver varmere, i perioden
er den årlige gennemsnitstemperatur steget med ca. 1°, den stigende temperatur er en del af
den globale opvarmning som der vil påvirke alle på Jorden.
Konsekvenser for den globale opvarmning.
Den globale opvarmning kan tydelige ses i de arktiske områder - det er også i disse områder
man har oplevet den største temperaturstigning. På denne figur ses det tydeligt at
temperaturen er steget meget over de sidste 50 år. Tabellen er set i forhold til
referenceperioden
Pga. den store temperaturstigning ses det på havisen, havisen udbredelse varier på 2 måder;
Udbredelsen svinger i forhold til årstiden og er mindste i september, og udbredelsen er
forskellige fra år til år. Hvis man ser på perioden er havisen reduceret med
20 %, isen har dog været voksende i perioden
Der har de senere år været meget fokus på den smeltende Grønlandske indlandsis. Isen
er blevet tyndere ved randen pga. den globale opvarmning og isen er blevet rykket
tilbage – men isen er også blevet større midt på. Indlandsisen får tilført masse gennem
snefaldet også mister isen masse gennem afsmeltning og gletscherstrømme ud i havet.
Indlandsisen har mistet meget masse igennem de sidste par år.
Her kan man tydeligt se hvor meget indlandsis der er smeltet siden 1996.
Den globale opvarmning kan ses på mange andre af kordens gletschere. Mange har oplevet en
større afsmeltning end tilførsel.
Følgevirkningerne af den globale opvarmning handler ikke kun om mindre is, for der er også
mange andre konsekvenser som f.eks.
Naturgeografi aflevering 3,
Viborg Katedralskole, 2.j.
Den globale vandstand er gennem de 2 sidste år steget med 3-4 mm.
De områder om permafrost er reduceret med 10 % på den nordlige halvkugle. –
permafrost betyder at vandoverfladen er bundfrossen hele året rundt, og om
sommeren er det kun de øverste centimeter som tør op.
Nedbørsmængden er øget på de høje breddegrader, både på den nordlige –og sydlige
halvkugle.
Der er mere tørke, især de steder hvor der i forvejen er meget tørke.
Der er færre episoder med kraftig nedbør, også områder med mindre total nedbør.
Der er ingen ændring af antallet af tropiske orkaner, men orkanerne har tendens til at
være kraftigere og længerevarende.
Der er mange økosystemer som er kommet under pres pga. den ændrede temperautur-
og nedbørsforhold.
Dyrkningsmuligheder i landbruget er ændret.
Klimaløsninger;
Er det muligt et gøre noget ved klimaet der løber løbst? Der er umiddelbart 3 kategorier; et
udviklingspessimistisk og et udviklingsoptimistisk synspunkt.
Pessimisterne mener at Kyoto-protokollen ikke har/kan reducere udledningen af
drivhusgasser, og at verdens lande reelt ikke kan blive enige om en fælles kurs. Den
voksende globale befolkning kombineret med et legitimt krav om forbedringer i
levestanden i udviklingslandene vil kræve et meget stort energiforbrug i fremtiden. De
mener at fossile brændsler er den eneste reelle mulighed for de næste mange årtier at
dække den voksende energibehov. Derfor bliver verdens lande nødt til at forberede sig
på et anderledes klima.
Optimisterne mener derimod at Kyoto-aftalen er et skridt i den rigtige retning.
Verdens lande er nød til at blive enig om en fælles aftale. IPCC har sat en global
temperaturstigning på 2°C som en grænse. Hvis temperaturstigningen skal holdes
under den grænse, kræver det at der bliver reduceret meget i drivhusgasudledningen.