Optakten til den Amerikanske borgerkrig
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................. 2
Indledning .......................................................................................................................... 2
Nord og Syd, et splittet land ................................................................................................ 3
Tabel over produktiviteten i USA. ...................................................................................... 3
Tabeller over befolkningstallet i Nord og Sydstaterne .......................................................... 5
Nord og Sydstaternes motiver .............................................................................................. 7
Toldspørgsmålet .............................................................................................................. 7
Tiden op til borgerkrigens udbrud og de konflikter der optrådte i perioden ........................... 8
8
Franklin Pierce og Kansas-Nebraska loven ....................................................................... 10
1854 ............................................................................................................................ 10
John Brown ................................................................................................................... 10
Krigens betydning for slaverne ....................................................................................... 11
Førte krigens udfald til ligestilling mellem racerne? .............................................................. 12
JFK .................................................................................................................................. 13
Konklusion ........................................................................................................................ 14
Kildekritik ......................................................................................................................... 15
Litteraturfortegnelse. ......................................................................................................... 16
Internetadresser: .............................................................................................................. 16
Billedkilder: ...................................................................................................................... 17
2
Abstract
In 1861 South Carolina and a couple of days after 6 other slave states declare their independence
from the Union, forming the Confederate States of America (CSA) and their attack on Fort Sumter
in South Carolina, official starts the war. 4 other states join them during the civil war. The Union
and CSA were now engulfed in a civil war.
I will try to focus on the events leading up to civil war, and examine which events could have lead
to a civil war in the superpower we know as the United States of America.
What did they fight over? Was it land? Dispute over economic? Or was it slavery? I will try to
examine this and answers these questions, and see if they have fought for something which has
any meaning after the war.
Indledning
3
Den 12.april 1861, datoen for de første kampe mellem Nord- og Sydstaterne i USA, angreb
Sydstatsfolk (CSA) det første militære mål i krigen, Fort Sumter i South Carolina, der tilhørte
Unionen.
Den amerikanske borgerkrig er måske en af de mere kendte borgerkrige. Der er produceret
utallige film og tv-serier om de mennesker, som var involveret i krigen. Jeg vil i denne opgave
prøve at belyse grunden til krigens start og de forskellige modsætninger, der var mellem Nord og
Syd, og hvordan slaveriet havde en stor indvirkning på parternes motiver for at gå i krig. Jeg vil
også se på om krigens udfald fik en indvirkning på forholdet mellem den sorte og hvide befolkning.
Nord og Syd, et splittet land
Der blev tilsyneladende skabt et ideelt samfund af de Forenede Stater, hvor immigranter blev lovet
guld og grønne skove, hvis de turde tage fat og udleve den amerikanske drøm. Men selvom der
var en økonomisk og voksende velstand, ændrede intet på det faktum at landet var splittet op i
Nord og Syd.
I Nordstaterne var hovedparten af arbejdsstyrken beskæftiget i landbruget i første halvdel af
1800-tallet, men i 1860 var tallet faldet til 40 %. I Sydstaterne lå dette tal konstant på 80 %. Her
boede kun 10 % i byerne, mens det i Nordstaterne var hele 25 % af befolkning. Næsten alle
indvandrerne fra Europa søgte mod Nordstaterne, da den fattige europæer ikke kunne konkurrere
med Sydstaternes slavearbejdere.
Der var uligheder inden for alle områder af samfundet. Officerserhvervet var domineret af
Sydstatsfolk. Nordstaterne havde en tilsvarende overvægt inden for litteratur, kunst,
lægevidenskab og undervisning. Hvis man så bort fra magteliten var uddannelse ikke prioriteret
særlig højt i Syden, ca. halvdelen af befolkningen var analfabeter, mens det kun var 6 % i Norden.
Mest fremtrædende var Nordens dominans inden for forretningsliv, industri, handel, transport og
bankvæsen, som blomstrede i de slavefrie stater.
Tabel over produktiviteten i USA.
I tabellen herunder for produktiviteten i USA i 1860, kan man se hvor effektive Nordstaterne var i
forhold til Sydstaterne indenfor produktion og dens samlede værdi i dollars.
1
1
http://www.slaveriet.gyldendal.dk/tilfojelserne/13.htm
4
Område
Antal
virksomheder
Investeret
kapital i $
Antal
arbejdere
Værdi af den samlede
produktion i $
New England
20.671
3
391.836
7
Mellemste kyststater
53.387
4
546.243
2
Vestlige stater
36.785
3
209.909
0
Sydstater
20.631
110.721
1
Stillehavsstater
8.777
50.204
Territorier
282
3.747.906
2.333
3.556.197
I alt
140.533
15
1.311.246
76
Nordstaterne var befolket af ingeniører og opfindere som kappedes om at løbe fremtiden i møde.
Nye dyder som flid og fantasi voksede frem blandt arbejderne med de nye opfindelser og
effektiviserede arbejdsmetoder. Det imponerede dog ikke Sydstaterne, hvor det aristokratiske
landbrugssamfund dominerede, der igen var en samfundsorden de første kolonister i Virginia
havde bragt med sig fra 1700-tallets England. For Sydstatsfolket var industrien kun noget der
kunne bruges til at fremstille simple klæder og billige redskaber til slaverne.
I Sydstaterne lagde man vægt på ting som status, ære, luksus og bekvemmelighed. En
iøjnefaldende ødsel og luksuriøs levemåde var en forudsætning for at Sydens herskerklasse kunne
opretholde deres politiske og sociale kontrol.
Slaveriet havde mange fordele, men det var også en møllesten om halsen på Sydstaterne.
Bomuldshøsten indbragte store summer, men pengene endte i lommerne på magteliten, således at
de kunne vedligeholde deres høje levestandard, som de næsten havde eneret på. Slavelandbruget
var alt andet end effektivt, et sundt jordbrug afhang af vekseldrift, dybdepløjning og gødning, men
jorden blev i stedet udpint. Hvad der skulle være brugt på drift, brugte ejerne i stedet på deres
luksusforbrug.
Faktum var at Sydens slaver var langt mindre produktive end Nordens lønarbejdere, det var
dog ikke pga. uvidenhed, men manglende motivation. Hvorfor skulle en slave bestille mere end
strengt nødvendigt? Slaveriets grusomhed kunne kun anspore til passiv modstand og manglende
vilje til samarbejde.
5
Det skabte en ond cirkel. Udpiningen af jorden og den lave produktivitet kunne kun opvejes
ved at inddrage nye jorder til slavelandbruget for at magteliten kunne opretholde deres
levestandard og status.
2
Tabeller over befolkningstallet i Nord og Sydstaterne
Nordstaterne begyndte allerede i det 18. århundrede at forbyde slaveriet i forskellige stater, efter
1830 var slaveriet kun tilladt i District of Columbia, hvor forbundsstaten Washington i dag ligger.
Jeg viser herunder nogle tabeller over befolkningstallet i Nord- og Sydstaterne, som kan give et
overblik over antallet af hvide og sorte i befolkningen og deres civile status.
Herunder en tabel over hvordan befolkningen så ud fra i Nordstaterne
3
År
I alt
Hvide
Negre
Andre racer
Frie farvede
Slaver
1790
1.968.040
1.900.616
67.424
-
27.070
40.354
1800
2.635.576
2.552.510
83.065
-
46.696
36.370
1810
3.486.675
3.384.438
102.237
-
75.156
27.081
1820
4.359.916
4.249.192
110.724
-
92.723
18.001
1830
5.542.381
5.417.167
125.214
-
122.434
2.780
1840
6.761.082
6.618.758
142.324
-
141.559
765
1850
8.626.851
8.477.089
149.762
-
149.526
236
1860
156.001
239
155.983
18
Det ses i tabellen hvordan den sorte befolkning i Nordstaterne hurtigt blev gjort frie, allerede i
1860 var der kun 18 slaver.
Nordveststaterne inkl. territorier omfatter bl.a. Missouri og det senere Kansas
4
År
I alt
Hvide
Negre
Andre racer
Frie farvede
Slaver
1790
-
-
-
-
-
2
Kilde; Nord og Syd – optakten
3
http://www.slaveriet.gyldendal.dk/tilfojelserne/24.htm
4
Samme som forrige side.
6
1800
51.006
50.371
635
-
500
135
1810
292.107
285.173
6.934
-
3.630
3.304
1820
859.305
841.045
18.260
-
6.931
11.329
1830
1.610.473
1.568.930
11.543
-
15.664
25.879
1840
3.351.542
3.262.195
89.347
-
30.743
58.604
1850
5.403.595
5.267.988
135.607
-
48.185
87.422
1860
9.096.716
8.899.963
184.239
12.508
69.291
114.948
Herover ser man hvordan udviklingen gik i de territorier, der endnu ikke var blevet delt op i
regioner. Missouri og Kansas var nogle af de nye stater som både Unionen og Sydstaterne
kæmpede for at de enten tillod slaveri eller forbød det.
Hvis man kigger på Sydstaterne, hvor slaver var en stor del af arbejdsstyrken, kan man se en
markant forskel på antallet af slaver i forhold til Nord- og Nordveststaterne.
Sydstaterne inkl. territorier
5
År
I alt
Hvide
Negre
Andre racer
Frie farvede
Slaver
1790
1.961.174
1.271.390
689.784
-
32.457
657.327
1800
2.621.901
1.703.565
918.336
-
61.239
857.097
1810
3.461.099
2.192.462
1.268.637
-
107.660
1.160.977
1820
4.419.232
2.776.560
1.642.672
-
133.980
1.508.692
1830
5.707.848
3.515.963
2.161.885
-
181.501
1.980.384
1840
6.950.729
4.308.752
2.641.977
-
213.991
2.427.986
1850
8.982.612
5.630.414
3.352.198
-
235.569
3.116.629
1860
7.033.973
4.097.111
2.277
258.346
3.838.765
Som man ser ovenover, var der utroligt mange slaver i Sydstaterne. Antallet af slaver svarede til
over halvdelen af den hvide befolkningen. Det viser hvorfor Sydstaterne havde en god grund til at
være bange for slaveoprør eller lignende.
5
Samme side som forrige.
7
Nord og Sydstaternes motiver
I 1819, ved Missourikompromiset, søgte Missouri om optagelse i Unionen som slavestat, hvilket
startede en stor debat i senatet om slaveri. Statsmændene fra Nordstaterne mente at en optagelse
ville ødelægge den balance der var gældende. På daværende tidspunkt var der lige mange
slavestater og frie stater i Unionen. Kompromiset, som blev indgået i 1820, blev derfor at Missouri
blev indlemmet som slavestat og Maine blev indlemmet som fri stat i Unionen.
Sådanne kompromiser som havde udgangspunkt i spørgsmålet om slaverne og deres
rettigheder, medførte at den fine balance imellem Nord og Sydstaterne skiftede frem og tilbage.
Senere hen havde det også uheldige konsekvenser for den almene befolkning i Staterne.
Toldspørgsmålet
USA var som helhed i tiden mellem præget af en økonomisk fremgang. Den forskellige
udvikling i samfundet i de Nordlige og Sydlige stater medførte, at de blev uenige om Unionens
økonomiske politik. Hvilke opgaver skulle Unionen tage sig af, og hvilke opgaver var det op til hver
enkelt stat selv at håndtere? Et problem der især udviklede sig til en konflikt, var spørgsmålet
omkring toldpolitikken. Da Unionen førte en merkantil politik, blev dens udgifter først og fremmest
dækket af indtægterne fra importtold. I Nord blev man udsat for en hård konkurrence fra
europæiske industrivarer og derfor ønskede man en høj told på importen, således at de
amerikanske virksomheder fik lettere ved at afsætte de varer de selv producerede. For at fremme
den begyndende industrialisering af Nordstaterne indførte man derfor i 1816 en importtold på
mellem 7- 30 % af værdien på importvarer.
6
I Syd så man derimod anderledes på det, da fordelen
ved at lægge told på en vare ikke ville komme Sydstaterne til gode. Yderligere frygtede man i
Syden, at England som svar på den merkantile politik som Unionen førte, selv ville føre samme
politik og lægge importtold på bomuld. Dermed ville det økonomiske grundlag for Sydstaterne
forsvinde. Da man i 1828 indførte en lov der hævede toldsatserne til hidtil ukendte højder,
protesterede South Carolina. Delstatsregeringen udsendte en erklæring om uenigheden om tolden,
som de mente var i strid med forfatningen. I erklæringen brugte de nogle af følgende argumenter:
” Da ret om magt til beskyttelse af industrien ikke står skrevet i forfatningen som overdraget
kongressen og at den ikke anses for nødvendig så må den være overdraget de enkelte stater
ifølge forfatningen artikel 1 afsnit 10. ” … en told, som har yderst ulige og tyngende virkninger, må
6
Slaveriet og Den Amerikanske Borgerkrig s. 12
8
være ensbetydende med et magtforbrug og derfor uforenelig med et frit styre, retfærdighed og
alles lighed for loven ”.
7
Kongressen havde, ifølge forfatningen, ret til at pålægge og opkræve skatter, afgifter og
importtold. Dette stod skrevet i forfatningen afsnit 8 stk. a. : ” kongressen skal have myndighed
til: at pålægge og opkræve skatter, afgifter og importtold ”. For at kunne argumentere mod dette
brugte South Carolina, som det står skrevet herover, at det ikke stod i forfatningen, at man måtte
lægge told på varer for at beskytte bestemte erhverv. De mente at der var tale om
forskelsbehandling og magtmisbrug.
Toldlovene var kun til fordel for Nordstaterne. Da man vedtog endnu en toldlov, erklærede
South Carolina den for ugyldig, og de truede med at de ville træde ud af Unionen, hvis kongressen
ville bruge magt imod dem. Kongressen anvendte magt, og præsident Jackson truede med at ville
sende et krigsskib af sted. Han argumenterede imod South Carolinas erklæring ved at sige: ” Jeg
anser en enkeltstats ret til at annullere en af de Forenede Staters love for at være uforenelig med
Unionens eksistens, uforenelig med ethvert princip, hvorpå forfatningen blev udarbejdet.”
8
Da
forfatningen blev lavet, blev det vedtaget, at hver enkelt stat skulle acceptere Unionens lov. South
Carolina blev af den grund nødt til at trække sin erklæring tilbage, men de fik dog alligevel noget
ud af protesterne. Man vedtog nemlig i kongressen at sænke tolden. Spørgsmålet, om en stat
kunne træde ud af Unionen, blev ikke afklaret, da forfatningen ikke gav et klart udsagn på det.
Tiden op til borgerkrigens udbrud og de konflikter der optrådte i perioden
Situationen i 1850’erne var præget af de landudvidelser der kom i 1840’erne med Texas optagelse
i Unionen i 1845 og sejren i krigen mod Mexico 1848. Ligesom ved kompromiset i 1820, hvor man
skulle tage stilling til fremtiden med de nye landområder, blev det nødvendigt igen med
kompromisser. Der opstod en stærk indenrigspolitisk konflikt. Man frygtede endnu engang, at den
politiske balance ville blive rykket. Man startede med at optage Texas og Florida som slavestater
og derefter Iowa og Wisconsin som slavefrie stater. Derved holdt det gamle princip om ikke at
rykke ved magtbalancen i Unionen.
7
http://www.slaveriet.gyldendal.dk/tilfojelserne/21.htm
8
USA før borgerkrigen s. 37
9
Situationen blev ikke mindre kompliceret da Californien, som pga. guldfundende i 1848 havde
oplevet en kæmpe tilvækst i befolkningen, søgte om optagelse i Unionen som slavefri stat.
Sydstaterne ønskede ikke at de slavefrie stater skulle komme i overtal. Dette kunne jo være
begyndelsen til enden for dem. Man måtte gå på kompromis endnu en gang. Ved at udfærdige
strammere love for flygtende slaver og om at sorte personer ikke måtte indvandre til nogle af de
stater, der grænsede op til slavestater, blev Californien optaget som slavefri stat. Vedtagelsen af
kompromiset vakte stor modstand hos antislavebevægelsen og mange Nordstatsfolks følelser blev
dybt såret af de nye strengere love for slaveriet, hvilket medførte at flere og flere hjalp slaverne
med at flygte.
Diskussionen om slavespørgsmålet var umulig at standse. I Nord blev man mere og mere
tilbøjelig til at hævde at slaveriet ikke havde ret til at være i noget territorium overhovedet, imens
Sydstaterne i takt med dette, viste større og større tilbøjelighed til at mene det modsatte.
Forholdet mellem Nord og Syd blev yderligere forringet efter at kongressen i 1854 vedtog Kansas
– Nebraska loven.
Denne lov blev et nyt eksempel på at den samfundsmæssige udvikling i Nord og Syd havde
flyttet sig i hver sin retning og samtidig blev der føjet nye dimensioner til de indre modsætninger i
USA.
9
Kansas - Nebraska lovforslaget handlede i starten om en jernbaneforbindelse tværs gennem
kontinentet, men blev hurtigt drejet over på spørgsmålet om slaveriet.
Der var mange forskellige meninger om linjeførelsen. Nordstatsdemokraten Senator Stephen
Douglas kom med et forslag om, at linjen skulle gå fra Skt. Louis til San Francisco. Det blev
vedtaget i kongressen. Da Unionen skulle finansiere projektet, blev det grundlag for at der endnu
en gang skulle indgås et kompromis for at forene landet. Jernbanelinjen ville komme til at gå
gennem de slavefri stater. Dermed ville Sydstaterne ikke få noget ud af linjen, men det kunne de
til gengæld få ud af det kompromis der blev indgået. Det blev vedtaget at der skulle dannes to nye
territorier i Louisiana-territoriet: Kansas og Nebraska territoriet, hvis linjeførelsen skulle blive til en
realitet. I disse to territorier skulle det være op til befolkningen selv at afgøre hvorvidt der skulle
være slaver eller ej. Dette kompromis ophævede den gamle lov fra 1820, som sagde at det var
forbudt at have slaver Nord for den 36° 30’. Det betød at Sydstaterne havde en chance for at
udvide deres interesser Nordpå. Der blev en interessekamp mellem Syd og Nord om at få størst
indflydelse i de nye områder og det affødte voldsomme sammenstød.
9
USA før borgerkrigen s. 60
10
Franklin Pierce og Kansas-Nebraska loven
Under Pierce’s
10
præsidentperiode () hvor vedtagelsen af Kansas-Nebraska
11
loven fandt
sted, blev der udløst en serie af begivenheder der blev kendt som ”Bleeding Kansas”
12
.
Sydstatsfolk, som var for indførelsen af slaveriet i de nye stater, tog over grænsen fra Missouri og
stemte ulovligt i Kansas for en regering som Pierce anerkendte. I modsætning hertil oprettede
indbyggere fra Kansas, som var imod indførelse af slaver, ”Topeka Constitution”. Det var en
uofficiel lovgivende magt i Kansas, hvor de stemte mod slaveriet. Pierce blev dog ved med at
anerkende den pro-slave lovgivende magt selvom en kongresefterforskningskomite erklærerede
den ulovlig. Pierce sendte endda føderale tropper ud for at afbryde et møde i ”Topeka
Constitution”. Handlingen fremkaldte en skandale hos Nordstatstilhængerne, der så Pierce som en
præsident, der føjede den rige magtelite i Sydstaterne.
Fjendtlighederne mellem de 2 fraktioner nåede et stadie af undtagelsestilstand, hvilket var
skadende for Pierce. Der var rutineret valgfusk, og begge sider truede folk til at stemme. Men
afstemningen faldt til sidste ud til fordel for Nordstaterne, da staten befolkningsmæssig var imod
slaveriet.
1854
Det republikanske parti blev i 1854 stiftet i opposition til Kansas-Nebraska loven. Partiet søgte
målrettet at stoppe ekspansionen af slaveriet i Kansas og Sydstaternes indflydelse i
forbundsregeringen. Demokraterne repræsenterede nu overvejende Sydstatsinteresser, mens
republikanerne blev samlingspunkt for slaverimodstandere og Nordstaternes tilhængere.
Republikanerne vandt flertallet i Repræsentanternes hus i 1854, hvilket gav en utrolig anspændt
og hadefuld politisk stemning i Kongressen, da demokraterne var repræsenteret ved henholdsvis
præsidenterne Franklin Pierce () og James Buchanan (), som begge var
overvejende sydstatstilhængere og arbejdede imod republikanernes politik.
John Brown
10
http://www.ipl.org/div/potus/fpierce.html
11
http://www.loc.gov/rr/program/bib/ourdocs/kansas.html
12
http://www.kshs.org/publicat/history/2001winter_sengupta.pdf
11
John Brown var en abolitionist (tilhængere af slaveriets ophævelse), og fortaler og udøver af
bevæbnede oprør. Han stod i spidsen for angreb under hele episoden ”Bleeding Kansas”
Abraham Lincoln sagde, at han var en misledt fanatiker. Browns forsøg i 1859 på at begynde en
befrielsesbevægelse blandt Afroamerikanske slaver i Harpers Ferry, Virginia, opildnede nationen.
Han blev anklaget for forræderi mod staten Virginia, mordet på 5 Sydstatslandmænd og ansporing
til slaveoprør. Han blev hængt, men hans opførelse ved hans retssag virkede heroisk på millioner
af amerikaner. Sydstatsfolk var sikre på at han kun var toppen af abolitionistisbjerget og at han
repræsenterede republikanernes ønsker. Flere historikere er enige om at hans angreb på Harpers
Ferry til sidst ledte til den amerikanske borgerkrig.
13
Krigens betydning for slaverne
I begyndelse af krigen, troede flere Nordstatsofficer, at de skulle ”returnere” flygtede slaver til
deres herrer. Men da det i 1862 blev klart at det ville blive en lang krig blev spørgsmålet om
slaveriet et større diskussionsemne.
Sydstaternes økonomi og militære indsats afhang af slavearbejdskraft, og det virkede
urimeligt at beskytte slaveriet, når man ødelagde Sydstaternes handel og produktion. En
kongresmand sagde: ”As laborers, if not as soldiers, they will be allies of the rebels, or of the
Union”.
14
Han mente at slaverne enten ville være en del af arbejdsstyrken eller blive soldater,
enten som allierede med oprørene (Sydstaterne) eller Unionen.
Den samme kongresmand og hans radikale republikaner lagde et stort pres på præsident
Abraham Lincoln med hensyn til en frigørelse af slaverne. Hvorimod de mere moderate
republikanere accepterede en gradvis og kompenseret frigørelse af slaverne. ”Copperheads” (slang
for Nordstats demokrater som ønskede fred med Sydstaterne), grænsestaterne og ”War
Democrats” (slang for demokrater som støttede Abraham Lincoln i krigen) accepterede dog senere
slavernes frigørelse som en del af den ”totale krig” for at redde Unionen.
Men Lincoln var bange for at frigive slaverne for tidligt, da det måske kunne tippe
grænsestaterne over til Sydstaterne, hvilket ifølge Lincoln ville være det samme som næsten at
tabe hele krigen.
13
http://www.kansashistory.us/johnbrown.html
14
James M. McPherson, Battle Cry of Freedom s. 495
12
Derfor blev ”The emancipation Proclamation”
15
som var 2 direktiver udstedet af Abraham
Lincoln, først udgivet den 22.september 1862. Det første direktiv deklarerede friheden for alle
slaver i staterne i CSA (Confederate States of America/Sydstaterne) som ikke var vendt tilbage til
Unionens kontrol 1.januar 1863. Det andet direktiv blev udgivet 1.januar 1863 og offentliggjorde
hvilke stater direktivet omfattede.
Direktivet frigav dog ingen slaver i grænsestaterne (Kentucky, Missouri, Maryland, Delaware,
og West Virginia) eller nogen Sydstat under Unionen. Den havde kun indflydelse for de slaver som
allerede var flygtet til Unionen. Flere og flere slaver flygtede hurtigt over til Unionens side, efter at
de havde hørt om direktivet. Efterhånden som Unionens hær erobrede mere og mere af
Sydstaterne blev tusindvis af slaver gjort frie dagligt indtil de ca. 4 millioner
16
slaver i Sydstaterne
var frie omkring juli 1865.
Efter krigen var flere abolitionister dog urolige over, at direktivet, der var et krigslovforslag
og derfor ikke permanent, ikke havde ulovliggjort slaveriet. Flere tidligere slavestater, vedtog love
der forbød slaveri, men i nogle stater fortsatte slaveriet dog med at eksistere, indtil staten
stadfæstede ”The Thirteenth Amendment” (den 13 lovtilføjelse) i USA’s grundlov den 18.
december 1865. Loven forbød nuværende og fremtidigt brug af slaver.
17
Førte krigens udfald til ligestilling mellem racerne?
”The Fifteenth Amendment” (den 15 lovtilføjelse) til USA’s grundlov blev stadfæstet i 1870 for at
beskytte valgretten for ”freedmen” (frigiven slaver) efter den amerikanske borgerkrig. Det
forhindrede enhver stat i at nægte en borger ret til at stemme uanset race.
Afroamerikanerne var den absolutte majoritet i befolkning i Mississippi, Louisiana og South
Carolina og de repræsenterede over 40 % af befolkningen i 4 andre tidligere Sydstater. Mange
konservative sydstatsfolk frygtede at den sorte befolkning ville dominere. Flere hvide paramilitære
grupper, som troede på den hvide mands dominans over de andre racer allierede sig med det
Demokratiske parti, og udførte skræmmekampagner og stod bag vold og mord for at undertrykke
og forhindre sorte i at stemme. Det gav igen de hvide demokrater politisk kontrol over
Sydstaternes lovgivning og guvernøren i 1870’erne.
I 1880’erne havde de overtaget kontrollen og undertrykt de sorte, så de undlod at stemme.
For at konsolidere deres magt fik de gennemført 3 love, som gjorde det sværere for de sorte,
15
http://en.wikipedia.org/wiki/Emancipation_Proclamation
16
http://www.slaveriet.gyldendal.dk/tilfojelserne/24.htm
17
Kilde; http://en.wikipedia.org/wiki/Thirteenth_Amendment_to_the_United_States_Constitution
13
fattige hvide, og i Texas også mexicanske amerikaner at stemme, det reducerede
stemmedeltagelsen stærkt. Igennem en politik som tilgodeså ”hvide først og fremmest” og
lovmæssige labyrinter, forhindrede man mange sorte og fattige hvide i at stemme årtier efter
århundredeskiftet.
Dette misbrug fangede Kongressens opmærksomhed. Nogle medlemmer foreslog at man
skulle fratage nogen af Sydstaterne nogle af deres sæder i repræsentanternes hus, fordi en stor
del af befolkningen ikke kunne stemme.
I 1890’erne blev der lavet såkaldte ”black codes
18
”
i syden, som gjorde at afroamerikanerne
blev skubbet ud af det politiske liv. Disse ”black codes
”
, bevirkede også at der var raceadskillelse
på skoler, i busser osv.
Desværre blev Lincoln myrdet og hans efterfølger var en helt anden type. Han hed Andrew
Johnson
19
, han kom fra Appalacherne, hvor de fattige hvide afskyede overklassen og hadede de
sorte. Han var utroligt generøs overfor sydstaterne, og var bl.a. med til at indføre ”the black
codes”. Lige pludselig så det ikke længere lyst ud for de sorte.
Andrew Johnson førte altså ikke Lincolns linje videre, han slog ikke ned på racismen og
undertrykkelsen i syden, og det blev udslagsgivende for den sorte amerikaner og hans håb om
frihed. I 1868 forsøgte senatet oven i købet at få afsat Johnson for ”embedsmisbrug”, men uden
held. Man kan groft sige, at Andrew Johnson ødelagde Lincolns arbejde.
De hvide syddemokraters magt forhindrede endda lovgivning mod lynchning. Mange af dem
opnåede stor magt og formandskaber ved flere vigtige Kongreskomitéer, og på den måde steg
deres magt i forbindelse med lovgivning, budgetter og diverse andre ting.
Selvom Sydstaterne tabte krigen, så havde de stadig stor indflydelse på den politiske scene.
Borgerkrigen var for mange et slag om menneskerettigheder for både hvide og sorte, men selvom
Nordstaterne vandt krigen, var Sydstaternes indflydelse stadig stor helt op til midten af det 20.
århundrede.
20
JFK
I 1954 begyndte der at ske noget. Højesteret omstødte kendelsen fra 1896, raceadskillelse var
ikke længere tilladt offentlige steder og i strid med grundloven.
18
http://en.wikipedia.org/wiki/Black_Codes_in_the_USA
19
http://en.wikipedia.org/wiki/Andrew_Johnson
20
Kilde; http://en.wikipedia.org/wiki/Fifteenth_Amendment_to_the_United_States_Constitution
14
Da John Fitzgerald Kennedy
21
blev præsident i 1961, var racediskriminationen stadig et af de
største indenrigspolitiske problemer. Der var stadig mange steder i Syden, hvor man så bort fra
Højesterets kendelsen, men Kennedy fik gennemtrumfet loven og sorte fik adgang til skoler og
andre offentlige steder.
I 1963 begyndte der for alvor at ske noget. Martin Luther King arrangerede en kæmpe
demonstration og forsøgte via demonstrationen at få JFK til at udstede ”the second Emancipation
Proclamation”. Alt blev dog sat ind mod demonstrationen, vandkanoner, politi, hunde osv. Det blev
dog for meget for JFK og det førte til hans berømte tale for menneskerettigheder og ligestilling den
19.juni 1963.
JFK blev myrdet i 1963 i Texas, men heldigvis var hans efterfølger bedre end Lincolns. Hans
vicepræsident, Lyndon Johnson sagde til nationen: ”Intet mindesmærke ingen lovtale kunne ære
præsident Kennedys minde bedre end den hurtigst mulige vedtagelse af den borgerretslov, han så
længe kæmpede for”. Kennedys kamp for borgerrettigheder, blev til ”Civil Rights Act of 1964”
som forbød raceadskillelse på offentlige steder og arbejdspladser.
22
Konklusion
Jeg har i denne opgave beskæftiget mig med optakten til den amerikanske borgerkrig, undersøgt
hvilke konflikter og episoder der udspillede sig i samfundet i henholdsvis Nord og Syd, som gjorde
krigen til en realitet, og hvilken betydning det fik for slaverne og deres fremtid i USA.
Efter min mening var der flere ting der motiverede Sydstaterne til at træde ud af Unionen. Nogle
af de væsentlige grunde, var den store forskel i mellem Nord og Syd. De bevægede sig i to
forskellige retninger; økonomisk, socialt og politisk. Nord bevægede sig mod et industrielt samfund
mens Syd forblev et samfund med plantagedrift og slaveri. Yderlig var slaverne en væsentlig del af
Sydstaternes grund til at træde ud af Unionen. I Syd så man slaveriet som en nødvendighed for at
man kunne drive plantagerne og dermed bevare sin vigtigste økonomiske indtægtskilde. Nord så i
Sydens organisering af arbejdskraften en krænkelse af menneskerettighederne og der blev taget
mere og mere afstand fra deres samfundsorden.
Krigen blev vundet af Nordstaterne, og slaveriet blev afskaffet. Der var dog stadig en lang og
sej kamp frem mod ligestilling af racerne. USA’s befolkning måtte se to af USA’s største
præsidenter, og nogle af de helt store borgerretsforkæmpere, blive myrdet før ligestilling var en
realitet. Efter Lincoln havde taget det første skridt frem mod dette, var det som om hans
21
http://en.wikipedia.org/wiki/John_F._Kennedy
22
http://en.wikipedia.org/wiki/Lyndon_B._Johnson
15
efterfølger tog to skridt tilbage, og ødelagde arbejdet der var gjort. Der kom mange halvhjertede
forsøg op til omkring det 19-århundrede, men ingen havde rigtig nogen virkning. Frem til 1920
skete der praktisk talt intet godt for den sorte amerikaner, hvorefter det gik stille og roligt frem,
indtil John F. Kennedy blev præsident, hvorefter der endelig kom skub i tingene igen. Fra og med
1965 siger man at der var ligestilling, men sandheden er nok, at man skal et stykke op i 70’erne
før man rigtig kan snakke om ligestilling. Det er kun 30 år siden!
Man kan spørge sig selv om det havde gået hurtigere hvis Lincoln, og senere Kennedy, ikke var
blevet myrdet. Personligt mener jeg, at man måske kunne have nået de samme mål ti, måske tyve
år før, hvis Lincoln ikke var blevet myrdet. Man havde på længere sigt undgået den destruktive
politik i efterkrigsårene, som blev afgørende for at der gik så lang tid, før der endelig skete noget.
Konklusionen må være, at man ikke kan opnå mere ligestilling med love end der er nu. Dog kan
valget af den nye amerikanske præsident Barack Obama måske ændre synet på de sidste hvide
paramilitære fraktioner, som KKK eller andre nynazistiske grupper.
Kildekritik
Det er vigtigt at være kritisk, da jeg har brugt flere sider fra hjemmesiden Wikipedia.org hvor det
er brugerne som kan gå ind og skrive f.eks. under ”Den amerikanske borgerkrig” og opstille en
påstand uden at dokumentere denne. Derfor har jeg været omhyggelig med at kontrollere deres
kilder. Hvor har de fået deres informationer fra? Flere af Wikipedias opslag henviser til dokumenter
fra tiden omkring den amerikanske borgerkrig, og henviser til officielle hjemmesider, der er
vedligeholdt af anerkendte historiske foreninger.
Blandt bøger har jeg valgt kilder fra forskellige lærebøger, som bliver brugt i undervisningen i
det danske skolesystem, udgivet af anerkendte forfattere og forlag. Jeg har også brugt en bog af
en amerikansk forfatter udgivet på et af USA’s mere anerkendte universitetersforlag. Bogen har
blandt andet vundet en Pulitzer pris. Så det historiske budskab må antages for at være autentisk
og korrekt.
16
Litteraturfortegnelse.
Litteratur:
Hemmersam, Karl-Johann, Grubb, Ulrik: ”Slaveriet og den amerikanske borgerkrig”
Forlag: Gyldendal, udgivet: 2000
Hemmersam, Karl-Johann, Kristoffersen, Kirsten: ” USA før borgerkrigen”
Forlag: Munksgaard, udgivet 1978
McPherson, James M.: ”Battle cry of Freedom”
Forlag: Oxford History of United states, udgivet: 1998
Bjøl, Erling: ”Politikens USA historie 1-2-3” Forlag: Politikens forlag, udgivet 1987
Bjøl, Erling: ”USA’s historie” Forlag: Gyldendal, udgivet 2005
Christensen, John: ”Nord og Syd – optakten” Forlag: Forlaget Emil, udgivet 1996
Internetadresser:
http://www.slaveriet.gyldendal.dk/ - Besøgt: 13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/Kansas-Nebraska_Act - Besøgt 13.12-08
http://www.ipl.org/div/potus/fpierce.html - Besøgt 13.12-08
http://www.whitehouse.gov/history/presidents/fp14.html - Besøgt 13.12-08
http://www.kshs.org/publicat/history/2001winter_sengupta.pdf - Besøgt 13.12-08
http://www.loc.gov/rr/program/bib/ourdocs/kansas.html - Besøgt 13.12-08
http://www.kansashistory.us/johnbrown.html - Besøgt 13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/Thirteenth_Amendment_to_the_United_States_Constitution - Besøgt
13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/Fifteenth_Amendment_to_the_United_States_Constitution - Besøgt
13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/Emancipation_Proclamation - Besøgt 13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/Black_Codes_in_the_USA - Besøgt 13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/Andrew_Johnson - Besøgt 13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/Lyndon_B._Johnson - Besøgt 13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/John_F._Kennedy - Besøgt 13.12-08
http://www.slaveriet.gyldendal.dk/tilfojelserne/21.htm - Besøgt 13.12-08
17
Billedkilder:
Webadresser er listet op efter rækkefølgen af billederne i opgaven:
http://www.s6k.com/images/Juneteenth/COTN_SlaveAuction_mstr.jpg - Besøgt 13.12-08
http://students.umf.maine.edu/~pendlecv/Civil%20War%20Webquest/Civil%20War%20Battle.jpg
- Besøgt 13.12-08
http://en.wikipedia.org/wiki/File:Bombardment_of_Fort_Sumter,_1861.png - Besøgt 13.12-08
http://www.sandiegohistory.org/education/light8/images/reynolds.jpg - Besøgt 13.12-08
http://www.kshs.org/places/capitol/graphics/capitol_mural.jpg - Besøgt 13.12-08