Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Naturgeografi B, Samfundsfag A
ORKANEN KATRINA
Emil Klint Steensen 3.r
STX 3.g
S T U D I E R E T N I N G S P R O J E K T 2 0 0 9
N A T U R G E O G R A F I / S A M F U N D S F A G
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 2 af 29
ABSTRACT
This study investigates the catastrophe of the hurricane Katrina.
An investigation in the genesis of Katrina, and her road to destruction, with a
discussion about possible reasons to the flood in New Orleans will be given.
Furthermore, this study will discuss the political, social and economical
consequences that the hurricane caused, and an assessment about the work of
the political institutions gave before and after Katrina. Katrina caused big
damage to the oil industry in the Mexican Gulf area, which provides one third of
the American oil and natural gas extraction and export. Additionally she caused
material damage for billions of dollars in the city and the industry that it
provided. She made 1 million citizens homeless and unemployed. Criticisms of
the way that the US government treated the crisis, was a big factor in the post-
Katrina time, partly because of an article in National Geographic’s, “Gone With
the Water”, had foreseen the catastrophe and the risk the city were in, and
because levees that the US government had responsibility for collapsed due to
bad maintenance. This study will assess these facts.
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 3 af 29
INDHOLDSFORTEGNELSE
Abstract .................................................................................................................................. 2
Indholdsfortegnelse........................................................................................................... 3
1. INDLEDNING ..................................................................................................................... 4
2. ORKANEN KATRINA....................................................................................................... 5
2.2 KATRINAS VEJ ..................................................................................................................... 5
2.3 KATRINAS FØDSEL OG UDVIKLING ......................................................................... 6
2.4 ORKANFORSVAR ................................................................................................................ 8
3. KONSEKVENSERNE ..................................................................................................... 10
3.2 DE POLITISKE KONSEKVENSER ...............................................................................10
3.3 DE SOCIALE KONSEKVENSER ...................................................................................12
3.4 DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER ........................................................................14
4. INSTITUTIONERNES ARBEJDE FØR OG EFTER .................................................. 17
4.2 FØR ..........................................................................................................................................17
4.3 EFTER .....................................................................................................................................20
5. KONKLUSION Og PERSPEKTIVERING ................................................................... 22
6. LITTERATURLISTE ...................................................................................................... 24
6.2 BØGER: ..................................................................................................................................24
6.3 AVISARTIKLER: ................................................................................................................24
6.4 INTERNET: ...........................................................................................................................24
7. BILAG ............................................................................................................................... 27
7.2 BILAG 1 – statistik over kriminalitet i 2006 sammenlignet med 2005 ....................27
7.3 BILAG 2 – statistik over kriminalitet i 2007 sammenlignet med 2006 ....................28
7.4 BILAG 3 – Tabel over USA’s BNP vækst før og efter Katrina i kvartaler ............29
7.5 BILAG 4 – Prognose for år 2005 og august 2005 ..........................................................29
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 4 af 29
1. INDLEDNING
I 2005 hærgede orkanen Katrina den amerikanske delstat Louisiana og er
senere blevet betragtet som en af de værste katastrofer i USA’s historie, da den
lagde op mod 80% af New Orleans under vand, og dræbte 1836 mennesker.
Orkanen Katrina har kostet 75 milliarder i materiel skade, og man regner med, at
dette beløb vil fordobles til 150 milliarder. National Geographics skrev i 2004,
altså et år inden Katrina, en artikel som forudsagde katastrofen. Uddrag fra
artiklen:
”Katastrofen har dog ikke fundet sted endnu. Men
dommedagsscenariet er ikke utænkeligt. Den amerikanske
katastrofestyrelse har en orkankatastrofe i New Orleans på listen
over de mest aktuelle trusler. På linje med jordskælv i Californien
eller et terrorangreb i New York.”
1
Denne opgave vil indeholde en naturgeografisk vinkel redegøre for
orkanen Katrinas opståen og udvikling, samt en kort diskussion af mulige grunde
til oversvømmelserne i New Orleans. Endvidere vil den med en samfundsfaglig
vinkel undersøge og diskutere Katrinas politiske, økonomiske og sociale
konsekvenser, samt en vurdering af de politiske handlinger før og efter
katastrofen.
Ved brug af en kombination af kvalitative og kvantitative metoder, vil
opgaven undersøge de menneskelige, politiske og de økonomiske aspekter af
denne katastrofe.
K. Bourne, Jr. – s. 26
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 5 af 29
2. ORKANEN KATRINA
New Orleans blev grundlagt i 1718 af franskmanden Jean Baptiste La
Moyne som en handelsplads ved Mississippifloden. Handelspladsen blev gennem
årene til kulturbyen New Orleans, som er kendt for blandt andet dens
jazzklubber og kulinariske specialiteter, f.eks. alligatorpølse. Men i år 2005
hærgede Katrina byen, og faktorer som byens beliggenhed i forhold til
vandoverfladen, dæmningsbrud og et indskrænket vådområde gjorde, at
katastrofen fik en anden omfang end ellers. Det tropiske lavtryk, som udviklede
sig til den værste naturkatastrofe i USA's tid, samt de faktorer, der gjorde
katastrofen så omfattende, vil der blive redegjort for i dette afsnit.
2.2 KATRINAS VEJ
2005 var et rekordmæssigt år for orkaner. Den amerikanske vejrtjeneste
NOAA
2
og orkanvarslingscenteret NHC
3
lovede 18 til 21 navngivne storme fra
juni til oktober. Det tropiske lavtryk nummer 12 blev den 24. august navngivet
Katrina. Den 25. august gik Katrina fra at være en tropisk storm med en
vindhastighed på 17,5 m/s, til at blive en tropisk orkan med vindstød på 41 m/s
(148 km/t), derved var Katrina nu blevet en kategori 1-orkan efter Saffir-
Simpson skalaen. Hun gjorde sin entré i det sydlige Florida d. 26. august kl. 3 om
natten, og forårsagede oversvømmelser og tog 7 menneskeliv. Katrina drev
videre ud over den Mexicanske Golf, og blev her til en kategori 5-orkan, som efter
Saffir-Simpson skalaen har en vindhastig over 69 m/s (over 249 km/t). Da hun
igen mødte land var Katrina røget ned som en kategori 4-orkan, som dog stadig
har en vindhastighed på 210-249 km/t. Mandag d. 29. august hamrede hun ind i
Louisiana, øst for New Orleans, hvor flere mindre byer blev flået op fra
landkortet.
4
Til sidst vendte Katrina sig mod New Orleans, som med sin
beliggenhed i forhold til vandoverfladen samt umoderne, ringe diger, havde
2
National Oceanic and Atmospheric Administration
3
National Hurricane Center
4
http://vejret.tv2.dk/article.php/id-2817890.html?ss
- d. 24/11 2009 – kl. 11.37
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 6 af 29
optimale forhold for ødelæggelse.
5
Resultatet blev 1836 dræbte i alt og
materielle skader for et 2-3 cifret milliardbeløb.
2.3 KATRINAS FØDSEL OG UDVIKLING
På mindre end ni dage blev en tropisk forstyrrelse til en tropisk orkan
med vindstød på over 249 km/t. På mindre end ni dage udløste Katrina energi,
hvad der svarer til 33 Hiroshimabomber – i minuttet. Eller 15.000 tons
(kg.) TNT. Al den energi var et resultat af de rette atmosfæriske og
klimatiske betingelser.
6
Katrina blev første gang sat under observation d. 23 august da Bahamas
udsendte stormvarsel for det centrale og nordvestlige Bahamas. Her var hun et
tropisk lavtryk. Tropiske lavtryk er stadiet efter en tropisk forstyrrelse. En
tropisk forstyrrelse er et tordenvejrssystem skabt af varme og fugtighed via
fordampning af havoverfladen, som i 24 timer samler energi i en ustabil
atmosfære over et varmt hav (mindst 26,5 °C) i et enten tropisk eller subtropisk
klimabælte. Efter 24 timer, og med de rette atmosfæriske betingelser, bliver den
tropiske forstyrrelse til et tropisk lavtryk. Et tropisk lavtryk kendetegnes ved, at
der i en mindre grad organiseres en cirkulation i centeret af tordenstormen, og
at trykket falder. Nær centeret vil vinden bevæge sig med 36 til 63 km/t.
Corioliskraften sørger derefter for, at det lave lufttryk i den begyndende rotation
i tordenstormen kan vedligeholdes da vindene ikke fylder lavtrykket op.
7
Corioliskraften er kort sagt jordens rotation som påvirker vindene på
hver sin side af ækvator. Den nordlige halvkugles vind afbøjes mod højre, hvor
den sydlige halvkugles vind afbøjes mod venstre. Så når vindene møder
ovennævnte lavtryk, vil de på grund af deres afbøjning, køre rundt om
lavtrykket, og effektiviserer den rotation som er påbegyndende.
8
5
http://www.dmi.dk/dmi/hurricanesigeonyt.pdf -
s. 4 – d. 23/11 2009 – kl. 14.27
6
http://www.dmi.dk/dmi/hurricanesigeonyt.pdf -
s. 4 – d. 24/11 2009 – kl. 14.53
7
http://www.dmi.dk/dmi/hurricanesigeonyt.pdf – s. 6 – d. 23/11 2009 – kl. 17.42
8
Sanden, Witzke, Duus, Ranfelt – s. 33
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 7 af 29
Den 24. august, da det tropiske lavtryk nåede vindhastigheder på 63 til
117,7 km/t, blev det til en tropisk storm og derfor blev stormen nu også
navngivet; Katrina. Katrina, som før var et unavngivet tropisk lavtryk, var nu
blevet mere cirkulær i sin form og rotationen var mere synlig. På grund af et
fortsat fald i overfladetrykket og vinde på over 117,7 km/t, blev den tropiske
storm Katrina, nu til den tropiske orkan Katrina. Rotationen blev nu så synlig, at
et hul formede sig i midten af Katrina. Dette hul er også kendt som orkanens øje.
Inde i orkanens er der helt vindstille, men ”øjemuren”, som er de vinde lige
omkring øjet, er de mest intense vinde i orkanen. Katrina var nu et spiralformet
system, og et tværsnit af hende kunne være op til 30 km langt.
Katrina drev som kategori 1-orkan ind i det sydlige Florida og tog 7
menneskeliv. Normalt når en orkan møder land går der ikke lang tid før den
mister sin kraft. Dette er fordi den mister den vigtige effekt af fordampningen af
det varme vand. Men Katrina mistede ikke sin kraft. For efter hun havde hærget i
det sydlige Florida, drev hun ud over den varme Mexicanske Golf. Her var vandet
så varmt, at hun samlede styrke nok til at blive en kategori 5-orkan. Senere hen,
da Katrina havde hærget Louisiana og New Orleans, som en kategori 3-orkan
9
,
mistede hun sin kraft. Det gik nu den anden vej; orkanen blev til en tropisk
storm, som blev til et lavtryk, som blev til en forstyrrelse. Da Katrina nåede
Mississippi og Alabama var alle stormvarsler trukket tilbage og den mægtige
orkan var blevet til en kuling med vindstød af stormstyrke.
10
Onsdag d. 31.
august kl. 11.00 kom meldingen: ”Katrina Dissipated”.
11
Katrina startede altså tirsdag d. 23. august syd for Bahamas som et
tropisk lavtryk. Langsomt, ved hjælp af de rette atmosfæriske og klimatiske
betingelser voksede hun sig først til en tropisk storm og så til en tropisk orkan.
Katrina levede i ni dage og på blot to af de ni dage tog hun 1836 menneskeliv og
hærgede for over 75 milliarder dollars.
9
http://www.dmi.dk/dmi/hurricanesigeonyt.pdf - s. 6-7 - d. 24/11 2009 – kl. 11.29
10
http://www.dmi.dk/dmi/index/nyheder/nyheder-
2005/hurricane_katrina_liv_doed_og_ulykker/katrina_hvad_skete_der.htm
- d. 24/11 2009 - kl. 11.31
11
http://vejret.tv2.dk/article.php/id-2817890.html?ss . d. 24/11 2009 – kl. 11.53
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 8 af 29
2.4 ORKANFORSVAR
”Et livsvigtigt bolværk for storbyen New Orleans forsvinder med
en hastighed af 25 fodboldbaner om dagen. Vådområderne i
Louisiana er på størrelse med Cypern. De har olie og naturgas i
undergrunden, fisk og skaldyr under bølgerne – og så er de også et
uhyre vigtigt værn mod orkanerne i Den Mexicanske Golf.”
12
Flere faktorer var skyld i New Orleans katastrofen d. 29. august 2005.
Orkanen Katrina var blevet til en kategori 3-orkan, som er det tredje højeste på
Saffir-Simpson skalaen, men faktorer som dårlig infrastruktur, ringe
vedligeholdte diger og indskrænkede vådområder var måske skyld i, at 80% af
New Orleans blev oversvømmet.
Vådområderne omkring delstaten Louisiana beskytter byen mod orkaner
fra Den Mexicanske Golf. Men en blanding af menneskelige og naturlige faktorer
indskrænker kysten. Floddeltaets jord synker af sig selv og vil på et tidspunkt
blive erstattet af åbent vand, medmindre nye aflejringer erstatter de gamle.
Efter 1927 blev der lavet dæmninger
13
med formål at forhindre den årlige
oversvømmelse i Mississippi. Dæmningerne er skyld i at marsken ikke kan
komme af med dens havvand og derfor kommer der ikke nye aflejringer og
floddeltaet vil med tiden blive til åbent vand. En anden faktor, der ødelægger
vådområdet, er olien. I sumpen har ingeniører anlagt mere end 13.000 km
kanaler til olieudvinding og skibstrafik. Kanalerne skærer vådområdet op, og
forstærker den erosion, som lader saltvand trænge ind i sumpens brak- og
ferskvand. Vådområdet er en vigtig orkansikring, da den forlænger orkanens
landrute mod byerne. Som nævnt får en orkan sin styrke af varmt vand, og hvis
en orkan først skal krydse et landområde på størrelse med Cypern, vil den miste
store dele af sin styrke. Men vådområdet er også en stor økonomisk kilde i USA.
Den står for mere end en tredjedel af USA’s olie udvinding og transport.
12
K. Bourne, Jr., forsiden
13
Dette er ikke de samme dæmninger
der senere vil blive snakket om, og som holder vandet ude af New Orleans
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 9 af 29
Uheldigvis ødelægger udvindingen af olien vådområdet, og derved også en del af
Louisianas orkansikring.
14
En anden sikring som New Orleans havde, var et 563 km langt system af
dæmninger og diger. På grund af New Orleans beliggenhed i forhold til
vandoverfladen, er det en afgørende faktor at have dette dæmningssystem. Det
sikrer nemlig, at New Orleans ikke bliver fyldt op som et badekar.
15
Desværre
holdt dæmningerne ikke og der har været stor diskussion om det skyldtes
orkanens styrke, eller om det skyldtes dårlig vedligeholdelse. Faktum er dog, at
indenfor de første 24 timer var der rapporteret om 28 dæmningsbrud.
16
Som
følge af dette, blev den amerikanske stats ingeniørkorps sagsøgt af seks borgere
og en virksomhed. Den samlede anklage lød på, at oversvømmelserne ikke var en
naturkatastrofe, men en menneskeskabt hændelse. Dommeren, Stanwood Duval,
gav borgerne medhold i sagen, og de fik en erstatning på 750.00 dollars hver.
Kendelsen fastsætter, at dårlig vedligeholdelse af den skibskanal der går mellem
Mississippifloden og Den Mexicanske Golf muliggjorde oversvømmelserne. Det
er derfor juridisk fastsat, at dæmningsbrudene var en grund til oversvømmelsen
af byen.
17
Selvom det kun var seks borgere og en virksomhed der tilsammen fik over fire
millioner dollars i erstatning, er sagen nu blevet et grundlag for de titusinde
berørte husejere, som nu også kan føre sag mod regeringen. Ifølge hærens egne
beregninger kan det ende med at koste staten op til 500 milliarder dollars,
18
og
det vil ikke just hjælpe staten at skulle hæve Katrinas oprydningsbeløb med 500
milliarder.
Det er altså juridisk fastlagt, at omfanget af krisen ikke ville have været så
enorm, hvis man havde taget visse forholdsregler. Dæmningsbrud var skyld i, at
byen kom til at ligge 80% under vand og det amerikanske ingeniørkorps var
skyld i dæmningsbrud. Og selvom vådområdet også har spillet en stor faktor for
14
K. Bourne, Jr., s. 30
15
Bellovin, Cadley, Carr, Fanning, Knauer, McCann Fenton - s. 34
16
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=5200940
- d. 10/12-09 kl. 11.42
17
http://politiken.dk/udland/article839460.ece - d. 10/12-09 kl. 15.16
18
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/11/19/145742.htm
- d. 10/12-09 kl. 15.21
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 10 af 29
krisens omfang, er det i sidste ende oversvømmelsen, som afstedkom byens
ødelæggelse.
3. KONSEKVENSERNE
Efter Katrinas hærgen stod det amerikanske folk og den amerikanske stat
tilbage med en masse problemer, som skulle løses. Den daværende regering blev
skudt ned af beskyldninger. Beskyldninger, der primært handlede om en dårlig
håndtering af katastrofen, men også beskyldninger om racesegregation i deres
redningsplaner samt racediskrimination rent geografisk anlagt. Derudover stod
de med et oprydningsarbejde, som ville koste milliarder, og som nævnt i
foregående afsnit, måske tusindvis af retssager.
Socialt set var der krise. Splittede familier krævede krisehjælp. Krisehjælp til de
mange som var blevet berøvet deres hjem. Staten stod med en ordentlig byrde,
men det var stadigvæk ingenting i forhold til det samfund som var blevet berøvet
deres normale liv. Det følgende afsnit deler konsekvenserne af katastrofen op i 3
kategorier: de sociale, de økonomiske og de politiske konsekvenser. 3 kategorier,
som har stor indflydelse for hinanden, og har meget med hinanden at gøre.
3.2 DE POLITISKE KONSEKVENSER
De næste 2 afsnit, økonomiske og sociale konsekvenser, er udgreninger
af de politiske konsekvenser. Rene politiske konsekvenser af krisen kan være
beskyldninger. Beskyldninger om racisme og håndteringen af krisen. I New
Orleans er den ene 2/3 af byen under vandets overflade, mens 1/3 af byen ligger
over. En anden måde at sige det på er, at den fattige del ligger under vandets
overflade og den rige del ligger over.
Bush regeringen er efter orkanen Katrina, blevet skudt ned med
beskyldninger, primært om deres håndteringen af katastrofen, men også om
racisme. Byen ligger fordelt over og under vandoverfladen. Den fattige, sorte del
ligger under, og den rige, hvide del ligger over.
Et af ofrene af Katrina udtaler:
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 11 af 29
”There’s a geography of racism here … the city is built with the
white, rich quarters above sea level, and the black, poor quarters
below. So when the waters come, it floods the black guys, and the
white guys stand on the bridge.”
19
En anden del af den racistiske beskyldning går ikke så meget ud på selve farven,
men på forskellen mellem rig og fattig. Den 28. august, besluttede borgmesteren
af New Orleans, Ray Nagin, at evakuere byen. Han fik en redningsplan op at stå,
som handlede om at man, via et par motorveje, kørte ud af byen. Han glemte bare
de fattige, som lå i risikoområdet, der ikke var i besiddelse af biler. Igen blev de
glemt eller udeladt.
20
Charles R. P. Pouncy giver skylden til det frie marked. Det
marked, som efter hans overbevisning giver til de rige og tager fra de fattige. USA
er opbygget efter dette marked, kapitalismen, og han mener, at på grund af det
marked, kom hjælpen aldrig rigtigt til de fattige.
21
Konsekvensen af beskyldninger for republikanerne kunne være en faldende
popularitet for Bush. Selvom der ikke er nogen dokumentation for dette, kan
man sige, at ud fra al den kritik den tidligere præsident og regeringen har fået,
kan det umuligt være god omtale.
Selvom der ikke er andet end gisninger om hvilke konsekvenser
regeringens håndtering af katastrofen har fået, og om det har fået indflydelse på
Bush-regeringens popularitet, vil tillade mig at slå det an som et faktum. Helt
simpelt kan man sætte det op overfor hinanden, og spørge; er Bush regeringen
mon blevet mere, eller mindre populære efter dæmningerne brød sammen, og de
fattige druknede? Konklusionen efter denne diskussion vil være: Nej.
Racisme og opdeling af de rige og fattige er alvorlige beskyldninger for en
stat. Beskyldninger, som i sidste ende koster popularitet og stemmer. Stemmer,
til det næste valg for republikanerne - for ørnen - i den amerikanske politik.
19
Bellovin, Cadley, Carr, Fanning, Knauer, McCann Fenton – s. 60
20
Bellovin, Cadley, Carr, Fanning, Knauer, McCann Fenton – s. 89
21
Levitt, Whitaker – s. 62 - 63
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 12 af 29
3.3 DE SOCIALE KONSEKVENSER
Selvom det kan være svært at holde rede på alle de menneskelige
konsekvenser Katrina forårsagede, vil dette afsnit prøve på det med en
samfundsfaglig vinkel. Konsekvenser som traumer, arbejdsløshed, habitus
versus konform adfærd og kriminalitet. Alle er konsekvenser som kan påvirke
individet og staten. Beboerne i New Orleans skulle altså ikke bare affinde sig med
Katrinas ruiner, men også et efterskælv af kriminalitet der ikke gjorde
dagligdagen lettere.
Da Katrina var over New Orleans, blev over 800.000 indbyggere
evakueret, mens 200.000 blev i deres hjem. Nogle troede, at de kunne klare
orkanen, mens andre ikke havde andet valg end at blive. Resultatet for de
tilbageblevne var en kamp for livet. Da vandet fossede ind over New Orleans
fattige kvarter blev borgerne flere steder nødt til at søge ly på tagene. Der kunne
de ligge og vente på at blive reddet. Andre øjnede en chance til at stjæle et nyt TV
eller på andre måder begå kriminalitet.
22
Når nu, at kaos var faktum kunne
anarki lige så godt blive det samme. Da al politiets koncentration var på
redningsaktioner og oprydning, steg den kriminelle rate. Der er desværre ingen
troværdige tabeller eller statistikker over dette, da der ikke direkte var mange
anmeldelser. Alt var i forvejen kaos, men rapporter fra helikoptere og enkelte
tilfangetagelser bekræfter anarkitilstand. New Orleans borgmester, Ray Nagin,
beordrede derfor 1.500 politifolk til at stoppe deres redningsaktion, og i stedet
koncentrere sig om at bekæmpe kriminaliteten.
23
Adfærden hos de kriminelle
var et typisk habitus eksempel – en bro mellem den gældende samfundsstruktur
og individets adfærd. Da der var frit spil på alle hylder og intet politi, kunne den
konforme adfærd let sættes på prøvelser. De normer, som ligger indenfor et
”anstændigt” individ, kan sættes på prøvelse, under en krisesituation. Risikoen
for at man fristes til at begå kriminalitet kan øges under anarkilignende tilstande.
22
Bellovin, Cadley, Carr, Fanning, Knauer, McCann Fenton – s. 4 - 21
23
http://www.msnbc.msn.com/id/9063708/ - d. 13/12-09 kl. 15.54
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 13 af 29
For andre kan dette desværre være en nødvendighed for overlevelse. Et tredje
faktum er, at andre vil udnytte katastrofen konsekvenser til at lade anarkiet
herske.
24
New Orleans online hjemmeside viser tabeller over kriminaliteten siden
2003. Hvert år sammenligner tabellen, i procent og i tal, kriminaliteten i forhold
til det forrige år. Noget interessant er, at 2005 tabellen er væk og når man tager
2006 tabellen og sammenligner den med 2005 (som ikke er der), er der meget
store forbedringer i kriminaliteten. Et samlet kriminalitetsfald på 24.62%.
25
Dette er selvfølgelig en god ting, men om det er troværdigt kan man sætte
spørgsmålstegn ved. Som nævnt tidligere var der ikke mange rapporteringer om
anmeldelser af kriminalitet efter Katrina, da det hele var et stort
katastrofeområde. Udover det, forløb efterspillet af katastrofen fra sen august og
fremefter. Derfor er det kun det sidste halvår af 2005, som i tabellen viser
Katrinas effekt på den stigende kriminalitet.
Da der, som sagt, ikke var mange anmeldelser i 2005, og at 2005 tabellen slet
ikke er vist på hjemmesiden, tillader jeg mig at konkludere at det som tabellen,
2006, sammenligner med er upålideligt. Hvis man derimod tager tabellen for
2007, som sammenligner med 2006, er der en stigning i kriminalitet på 31.90%.
Da oprydningsarbejdet, og derfor også kaos, stadig stod på i 2006, kan man
konkludere, at Katrina forårsagede forøget kriminalitet
26
(tabellerne er også
vedlagt som bilag).
Det var altså ikke kun Katrinas ødelæggelser som borgerne i New Orleans
skulle opleve. Øget kriminalitet og vold på gaderne var en af de ting som Katrina
indirekte forårsagede. Indbyggerne var nok ligeglad med tyveri i et allerede
ødelagt hjem, men det var ikke kun det materielle som kriminaliteten gik efter.
Efter en fuldstændig iturevet dagligdag, skulle gadevold også ødelægge borgerne
i New Orleans.
24
Bellovin, Cadley, Carr, Fanning, Knauer, McCann Fenton – s. 4 - 12
25
http://www.cityofno.com/pg-yearly-crime-statistics.aspx
- d. 13/12-09 kl. 23.22
26
http://www.cityofno.com/pg-yearly-crime-statistics.aspx
- d. 13/12-09 kl. 23.31
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 14 af 29
3.4 DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Orkanen Katrina destruerede New Orleans, og hjælpepakker på flere
milliarder dollars skulle findes i landets økonomi – dette må efterhånden være et
faktum – men, at Katrina også gjorde næsten alle byens indbyggere arbejdsløse,
og at orkanen smadrede Den Mexicanske Golf, som står for ca. en tredjedel af
USA's olie- og naturgasudvinding og transport, var faktorer som den
amerikanske regering måtte tage med i sit milliardbudget der omhandlede
Katrinas økonomiske konsekvenser. Efter Katrina måtte økonomer landet over,
rekalibrere deres prognoser.
Allerede inden Katrina ramte Den Mexicanske Golf, steg oliepriserne, og
det var ikke kun USA som mærkede ”før-Katrina-olie-panikken”. Englands
oliepriser steg med 3% inden Katrina hærgede, fordi udsigten til den kommende
orkan gjorde oliefirmaerne panikslagne, og fik pumpet prisen kunstigt i top.
Det anslås, at omkring 30-40 olieplatforme på havet mistede sin produktivitet.
De var enten blevet skadet så meget, at de blev uproduktive, at de sank eller, at
de forsvandt fra deres plads. En platform, som skulle have været blevet repareret
inden stormen og som var lokaliseret 20 km ude i Den Mexicanske Golf, havnede
på land ved Dauphin Island, Alabama efter orkanen.
27
Totalt set blev 90
platforme evakueret, og 10 raffinaderier temporært lukket. Derfor besluttede
præsident Bush at frigøre 30 millioner gallons olie (svarende til 113,5 millioner
liter) fra landets Strategic Petroleum Reserve (SPR), efter, at prisen per tønde
olie steg til over 70 dollars. Med et verdensforbrug på 85 millioner tønder olie
om dagen og med en verdensproduktion på 86 millioner tønder om dagen kunne
Katrina skabe mere kaos på oliefronten end først frygtet, på et værst tænkeligt
tidspunkt.
Det var ikke kun olieraffinaderiernes produktion Katrina ramte, men også deres
infrastruktur. Katrina gjorde så megen skade, ikke kun på grund af hendes
ødelæggende kræfter, men også fordi hun forårsagede strømsvigt i Louisiana.
27
http://www.dotd.louisiana.gov/press/pressrelease.asp?nRelease=339- d. 14/12-09 kl. 15.02
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 15 af 29
Det gjorde, at olieledninger blev ufunktionelle, og den strømkrævende mekanik
bag platformene gik i stå.
28
Et andet faktum som både rammer det menneskelige og det økonomiske,
er arbejdsløsheden efter Katrina. New Orleans indbyggertal på 1,2 millioner blev
arbejdsløse, provinser medregnet. Det er selvfølgelig en stor klump at synke på
det menneskelige plan, men den amerikanske stat stod med endnu et minus i
form af den indkomstskat borgerne skulle have betalt, samt momsen af det de
ville have købt. Regnet op, er det penge som falder på et i forvejen tørt sted, med
den milliard oprydningsregning der skulle distribueres.
Gambling er ikke noget som man vil forbinde med en økonomisk
konsekvens af en orkan, men kasinoerne i området havde stor profit. For at give
et eksempel på hvor meget en by kan tjene på kasinoer, er der her en top tre over
de højst tjenende kasinoer i USA i 2004:
1. Nevada – 10.3 milliarder dollars
2. New Jersey – 4.8 milliarder dollars
3. Mississippi – 2.7 milliarder dollars
29
Et andet eksempel er, at hvis Mississippis ”Biloxi-area riverboats casinos” er
ufunktionelle, vil staten miste 500.000 dollars i skat, om dagen.
Katrina tvang flere kasinoer langs Den Mexicanske Golf kyst til at lukke i
ubestemt tid og som redegjort ovenfor, havde det en økonomisk effekt. En anden
ulempe ved kasinoernes tab af arbejdspladserne. 14.000 blev arbejdsløse på
grund af kasinoernes midlertidige lukning.
30
Man kan så diskutere om andre
kom i arbejde, da kasinoerne skulle renoveres af ingeniører og håndværkere.
Desværre findes der ikke umiddelbart materiale om dette.
28
http://www.cfr.org/publication/8834/katrina_and_oil_prices.html - d. 14/12-09 kl. 15.40
29
http://en.wikipedia.org/wiki/Economic_effects_of_Hurricane_Katrina - d. 15/12-09 kl. 12.05
30
http://en.wikipedia.org/wiki/Economic_effects_of_Hurricane_Katrina - d. 15/12-09 kl. 12.28
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 16 af 29
Området omkring Den Mexicanske Golf er også kendt for sit land- og
skovbrug. På grund af vådområdets frugtbarhed er der god mulighed for
landbrug, og selvom skaderne indenfor områdets landbrug regnes for
uessentielle, blev områdets skovbrug meget beskadiget. 10% af alle jobs i staten
Mississippi er skovbrug. Katrina forårsagede betydelig skade på 5.300
kvadratkilometer skov. Man regner med, at m
3
”papirtræ” og
7.600.000 m
3
”planketræ” blev destrueret, og at det tilsammen regnes for et
økonomisk tab på 1.3 milliarder dollars. Derudover blev der ødelagt for 1.1
milliarder dollars i ”bytræer”. Sammenlagt 2.4 milliarder dollars skade på
skovindustrien
31
.
Katrina regionen beskæftiger ca. 1,3% af nationen, og står til ansvar får
omkring 1,1% af nationens BNP. Hvis Katrina forårsagede, at regionen totalt
lukke al produktion, ville landets BNP falde med 0,3%. Selvfølgelig ville dette
aldrig ske, men at energiproduktionen, altså olie- og naturgasindustrien, lå i
området, blev anset af økonomerne som en væsentlig faktor i deres
prognoseændringer. På bilag 3, afsnit 7.4, kan man se en økonoms tabel over
USA’s BNP, og hvordan tabellen ville have set ud i vækst hvis Katrina ikke hvadet
eksisteret, og da Katrina var et faktum. Man kan se, at økonomens tabel for
BNP’ens vækst, i årene 2005 til 2006, ville have været større, hvis Katrina ikke
havde været der.
32
I bilag 4, afsnit 7.5, kan man tydeligt se, at 2005 prognosen, og
augustprognosen 2005, har haft konsekvenser af Katrina. BNP’en faldt fra 3,7%
til 3,6% og olien steg fra 40 dollars til 70 dollars. Økonomiske konsekvenser som
Katrina forårsagede, især oliekursen som næsten blev fordoblet.
33
På grund af Den Mexicanske Golf’s form for industrielle hegemoni gjorde
orkanen Katrina betydelig økonomisk skade. Olie, landbrug, skovbrug,
arbejdspladser og kasinoer gjorde, at den samlede Katrina regning for den
amerikanske stat blev endnu større. Med et anslået oprydningsarbejde på 75-
150 milliarder, kan man fristes til at sige: ”en milliard fra eller til!” Men regnet
31
http://en.wikipedia.org/wiki/Economic_effects_of_Hurricane_Katrina - d. 15/12-09 kl. 13.09
32
http://www.strom.clemson.edu/teams/ced/esr/september2005.pdf - s. 5 - d. 18/12-09 kl. 21.30
33
http://www.strom.clemson.edu/teams/ced/esr/september2005.pdf
- s. 2 - d. 18/12-09 kl. 21.37
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 17 af 29
op, kan beløbet få konsekvenser på en økonomi, som i forvejen spontant skulle
finde 75-150 milliarder dollars til oprydning. Desuden kan man rent faktuel se,
at Katrina har haft en effekt på nationaløkonomien, hvor især tab indenfor olie-
og naturgasindustrien har sat sine spor.
4. INSTITUTIONERNES ARBEJDE FØR OG EFTER
Arbejdet før og efter Katrina er blevet meget omtalt i medierne. Kritik er
blevet givet og røde ører delt ud. Mange mener, at dødstallets størrelse kunne
have været drastisk formindsket hvis de rette beslutninger var blevet taget, i
rette tid. Krisen var kendt år inden den indtraf, men man gjorde ikke noget for at
forhindre den. Dette afsnit vil med en samfundsfaglig og naturgeografisk vinkel,
vurdere de politiske institutioners handlinger før og efter krisen.
4.2 FØR
Året er 2004. Orkanen Katrina har endnu ikke sat sit afmærke i USA's
historie. Joel K. Bourne, Jr. udgiver artiklen ”Louisiana drukner”, eller ”Gone With
the Water”, i det verdenskendte videnskabsmagasin National Geographics.
Artiklen starter med en katastrofe. Folk dør, en by ligger under 80% vand og en
million mennesker står uden hjem. En hel spalte fortæller om en rædselsfuld
katastrofe, som senere viser sig for læseren at være fiktion. Artiklen handler om
Louisianas vådområde, orkanforsvaret, som hver 21. minut forsvinder med 1
hektar
34
, og hvor farligt det er, at byerne omkring Den Mexicanske Golf mister
dette orkanforsvar.
Året er nu 2005. En Orkan ved navn Katrina har sat sit afmærke i USA's
historie som en af de værste naturkatastrofer nogensinde. 1836 døde, 80% af
byen New Orleans under vand og en million mennesker står uden hjem.
35
Enten
vidste National Geographics skribenten noget som ingen andre vidste, eller også
havde han, som andre, set risikoen ved situationen. For han var ikke den eneste
34
K. Bourne, Jr., s. 30
35
Dokumenteret i afsnittet ”Økonomiske konsekvenser”
– s. 14
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 18 af 29
der kendte faren ved en styrke 3 orkan i New Orleans: ”En orkankatastrofe i New
Orleans er på listen over de mest aktuelle trusler i USA. På linje med et
terrorangreb i New York.”
36
Hvis man altså havde en konkret katastrofeliste hvor
New Orleans stod og blinkede med rødt; hvorfor gjorde man så ikke noget?
Dæmninger, som var bygget i 1718, skulle have været moderniseret. En vigtig
faktor i byens orkanforsvar. I 287 år havde den amerikanske hærs ingeniørkorps
mulighed for det, men i 287 år skete der ingenting.
Vådområdet var et godt orkanforsvar. Et vådområde på størrelse med
Cypern delte Den Mexicanske Golf og New Orleans op, hvilket ville kunne dæmpe
en hver orkan ned med flere grader indenfor Saffir-Simpson skalaen, men man
valgte at skære den op med 13.000 km skibskanaler for at kunne eksportere den
olie man udvandt.
37
Når man nu valgte at svække det ene af New Orleans
orkanforsvar er det svært at forstå, hvorfor man ikke forstærkede den anden del:
dæmningerne. Selvfølgelig står vådområdet for en tredjedel af nationens
olieudvinding og eksport, så al sund fornuft siger, at man udnytter den ressource
og maksimerer produktiviteten. Det sorte guld vil enhver nation kæmpe for at
udvinde, men det er svært at forstå, at når man svækkede den ene del, så ikke
forstærkede den anden når det nu var et kendt faktum, at byen New Orleans var
et risikoområde.
Det er ikke bare en gisning når jeg i dette afsnit vurderer, at den
manglende vedligeholdelse blev skyld i katastrofens omfang. Juridisk set, er det
fastsat, at dele af katastrofen var en menneskeskabt hændelse, og at den kunne
være undgået, hvis dæmningerne havde holdt som de skulle.
38
Den mest succesrige eksodus siden anden verdenskrig blev stablet på
benene den 28. august. 80% af New Orleans blev succesfuldt evakueret via en
plan, der omhandlede nogle åbne motorveje. En stor succes, som kun manglede
20% af beboerne. Evakueringer er altid svære, for man skal undgå kaos og
36
K. Bourne, Jr. – s. 30
37
Dokumenteret i afsnittet ”Orkanforsvar” – s. 8
38
Dokumenteret i afsnittet ”Orkanforsvar” – s. 9
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 19 af 29
trafikprop, og man skal sørge for, at de evakuerede har steder at tage hen. Dette
var der taget højde for, og derfor var evakueringen, som borgmester Ray Nagin
og den amerikanske stat stod for, en stor succes. Som sagt blev 20% af
indbyggerne tilbage i byen, men man kan aldrig helt undgå, at nogle prøver at
overleve stormen på egen hånd. Desværre var langt størstedelen af de 20%, den
del af byen, som ikke havde mulighed eller ressourcer til at deltage i
evakueringsplanen. Dårligt helbred eller levestandard forhindrede dem i at
deltage. Lige præcis den del af byens borgere som nationens sikkerhedsnet skal
fange; dem som ikke har ressourcerne til at tage vare på sig selv under sådan en
krise. Selvfølgelig er det ikke bevidst at lade en næsten bibelsklignende
oversvømmelse gå ud over de fattige og dårligt stillede, men, at man ikke formår
at evakuere denne del af befolkningen som har størst behov for det er noget af
det som regeringen har fået størst kritik for. Som overskriften i bogen,
”Hurricane Katrina – the storm that changed America”, siger det: ”Power
Failure”.
39
Det kan lyde meget farvet, at der næsten kun er kritik af de politiske
institutioners forebyggende arbejde. Men hvis man sætter sig ordentligt ind i
emnet, kan man forstå, at det den amerikanske regering gjorde for at forhindre
krisen, er under al kritik, og juridisk er det jo blevet fastslået, at krisen den 29.
august 2005 til dels var en menneskeskabt hændelse, der skyldtes dårligt
vedligeholdte dæmninger.
40
39
Bellovin, Cadley, Carr, Fanning, Knauer, McCann Fenton – s. 89
40
Dokumenteret i afsnittet ”Orkanforsvar” – s. 9
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 20 af 29
4.3 EFTER
Efter Katrina var overstået, var der et kæmpe oprydningsarbejde som
skulle igangsættes. Det gjaldt i første omgang om at få evakueret der stadig
befandt sig på hustage eller lignende steder. Dernæst skulle en hel by tømmes for
vand før en egentlig genopbygning starte.
Hvad kan man stille op som politiker? En by med et indbyggertal som
svarer til 1/6 del af Danmarks befolkning, er blevet forvandlet til Atlantis. Hvad
andet er der at gøre, end at tage sine bedste arbejdshandsker på, sine største
hundeøjne og en medfølende mine. Man skulle finansiere et projekt, man helst
bare ville lade ligge til den næste ansvarshavende kom til magten, men det kunne
man ikke. Vigtigst af alt var, at bevare sin popularitet. Men efter at den tidligere
direktør af det statsejede FEMA
41
havde set fattige, sorte mennesker ligge og
vente på at blive reddet udtalte han: ”They’re appearing in places we didn’t know
they existed.”
42
kunne det være svært at beholde sin uskyldighed. Præsident
Bush’s tale fra Jackson Square prøvede dog på, at blødgøre den situation han og
hans republikanere var havnet i:
”… there is also some deep, persistent poverty in this region as
well. And that poverty has roots in a history of racial
discrimination, which cut off generations from the opportunity of
America. We have a duty to confront this poverty with bold action.
So let us restore all that we have cherished from yesterday, and let
us rise above the legacy of inequality. When the streets are rebuilt,
there should be many new businesses, including minority-owned
businesses, along those streets. When the houses are rebuilt, more
families should own, not rent, those houses.”
43
På sin vis har han jo ret, og det er en flot og inspirerende tale, men det er også at
give skylden til alle andre end den daværende amerikanske regeringen. Et
41
Federal Emergency Management Agency
42
Bellovin, Cadley, Carr, Fanning, Knauer, McCann Fenton – s. 119
43
Bellovin, Cadley, Carr, Fanning, Knauer, McCann Fenton – s. 119-120
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 21 af 29
eksempel på dette, er når han siger: ”And that poverty has roots in a history of
racial discrimination, which cut off generations from the opportunity of
America.” Selvfølgelig skal hans regering ikke have skylden for fattigdommen og
opdelingen, som har eksisteret i hele USA’s historie. Men daværende præsident
Bush og hans republikanske styre, havde siddet på magten i 5 år. At der skal en
krise til for at åbne deres, og amerikanernes øjne, er en skam. Men at øjnene nu
er spærret op er positivt.
Efter at regeringen havde indset, at dæmninger nok var en nødvendighed,
besluttede man at bygge nye moderne dæmninger. Kongressen bevilligede
milliarder for at sikre dæmningerne, og derved forhindre en lignende katastrofe.
Udover det havde Bush nu lovet, at den raceopdelte by skulle blive en assimileret
by, en samlet by, samt at byen ikke ville blive overladt til sig selv. I talen på
Jackson Square den 15. september sagde Bush:
”I also offer this pledge of the American people: throughout the
area hit by the hurricane, we will do what it takes. We will stay as
long as it takes to help citizens rebuild their communities and their
lives. And all who question the future of the Crescent City need to
know: there is no way to imagine America without New Orleans,
and this great city will rise again.”
44
Man må efterfølgende sige, at Bush har holdt hvad han lovede. Flere hundrede
milliarder dollars er blevet pumpet ind i oprydningsarbejdet, men desværre er
der begyndt at opstå tvivl om de nye dæmninger som er blevet bevilliget byen.
Selvom indbyggerne i New Orleans er enige om, at byen er bedre sikret end før
Katrina, er ingeniører verden over begyndt at tvivle på, om dæmningerne kan
holde til endnu orkan af Katrinas dimensioner.
45
44
Bellovin, Cadley, Carr, Fanning, Knauer, McCann Fenton – s. 118
45
http://ing.dk/artikel/79334-new-orleans-diger-overlever-ikke-naeste-katrina - d. 17/12-09 kl. 13.08
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 22 af 29
Problemet er penge. Washington var, lige efter Katrina, mere end villige
til at investere i orkanstyrke-5 sikrede dæmninger, men, efter at det første chok
var overstået, mistede man interessen for at gennemføre planen. Politikere,
primært demokrater, holder dog stadig fast i planen om de orkanstyrke-5
sikrede dæmninger. Arbejdet med dæmningerne ventes færdigt i 2011, og det
har indtil videre kostet ca. 7,74 milliarder dollars.
46
De politiske institutioners handlinger efter katastrofen er positive. Der
var politisk enighed om at handle. Ærmerne blev smøget op, og redningsaktioner
blev hurtigt sat i værk, og oprydningen blev derefter effektivt sat i gang. Man
spildte ikke tiden, og derfor er byen allerede 2 år efter den værste
naturkatastrofe i USA’s historie ved at komme på fode. En by af pindebrænde er
igen blevet en by af kultur og jazz, og ikke kun med materielle forbedringer. Hvis
det Bush lovede holder stik, vil New Orleans også blive en mere assimileret by,
hvor det ikke kun er de hvide som står over vandoverfladen og kigger ned på de
druknende sorte. Desværre lyder det som om, at landet ikke helt har lært af
krisen, da de nye efterforskninger af dæmninger viser at de ikke er
dimensioneret korrekt.
47
Man kan håbe, at med den nye demokratiske
præsident, Obama, får New Orleans de orkanstyrke-5 dæmninger, som byen har
brug for.
5. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING
I 2005 blev en ukendt tropisk forstyrrelse til en af USA’s værste
naturkatastrofer nogensinde. Orkanen Katrina hærgede i det sydlige Amerika
omkring den Mexicanske Golf, og især byen New Orleans blev påvirket. Det
resulterede i store humanistiske og økonomiske tab, som en by og et land i sorg
skulle håndtere.
Konsekvenserne af krisen var omfangsrige. Men nogle af de dødsfald
oversvømmelserne forårsagede, kunne have været undgået, hvis dæmningerne
havde været moderniseret.
46
http://ing.dk/artikel/79334-new-orleans-diger-overlever-ikke-naeste-katrina - d. 17/12-09 kl. 13.08
47
Dokumenteret i afsnittet ”Efter” – s. 21
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 23 af 29
Juridisk set er dette blevet fastlagt, men det ændrer ikke det faktum over den
sorg mange familier skal lave med, grundet tabet af familiemedlemmer.
En artikel i National Geographics forudså denne katastrofe et år inden den
indtraf, og selvom det ikke kun var Joel K. Bourne, Jr. som advarede imod
risikoen, gjorde, eller påbegyndte man ingenting for at forberede sig mod en
eventuel katastrofe, som den der indtraf et år efter.
I stedet stod man efter krisen og lovede forbedringer, og selvom den
amerikanske stat imponerede med dens tempofyldte rednings- og
oprydningsarbejde, kunne man have undgået store dele af krisen, heriblandt den
omfattende oversvømmelse, hvis man havde lyttet til de advarsler der forinden
havde været.
Det er nemt at være bagklog. Rent faktuelt sinkede Katrina 1/3 af USA’s natur- og
olieudvinding og eksport, hun første til at kriminaliteten i New Orleans blev øget
med 31.90% og dræbte 1836 indbyggere. Orkanen gjorde en million mennesker
hjemløse og arbejdsløse, satte 80% af New Orleans under vand og forårsagede
materielle skader for milliarder af dollars. Til gengæld gjorde orkanen også USA
opmærksom på den segregation, som delte byen New Orleans op i sort og hvid,
fattig og rig.
I Amerika er man nu bevidst over hvor udsat byen New Orleans er på
grund af dens beliggenhed. Man har fået øjnene op for den raceopdeling byen
havde, og i genetableringen af byen der druknede, er det et forhold man ønsker
at ændre. Med en ny præsident i USA kan man håbe, at de løfter byen fik, bliver
overholdt eller måske endda forbedret. Det er vigtigt, at den 29. august 2005
aldrig går i glemmebogen, men bliver ved med at minde amerikanerne om hvad
det indebærer at ignorer en på forhånd varslet katastrofe, som orkanen Katrina.
Emil Klint Steensen
_________________________________________________________________
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 24 af 29
6. LITTERATURLISTE
6.2 BØGER:
Arbo-Bähr, Henrik, Christensen, Allan, Knap, Niels: ”Samfundsstatistik 2008”.
Columbus, Danmark 2008
Bellovin, Ilene, Cadley, Patricia, Christopher Carr, Bruce, Fanning, Ellen, Knauer,
Kelly, McCann Fenton, Matthew: ”Hurricane Katrina – The Storm That Changed
America”. Time Inc. Home Entertainment, New York 2005
Duus, Karsten, Ranfelt, Jesper, Sanden, Elsebeth, Witzke, Agnes: ”Alverdens
Geografi” (side 33). Geografforlaget, Odense 2006
Levitt, Jeremy I., Whitaker, Matthew C.: ”Hurricane Katrina – America’s Unnatural
Disaster”. University of Nebraska Press, USA 2009
6.3 AVISARTIKLER:
K. Bourne, Jr., Joel: ”Louisiana drukner”. National Geographics oktober 2004.
6.4 INTERNET:
Artikel om de nye dæmningers holdbarhed
Holm, Erik: ”New Orleans’ diger overlever ikke næste Katrina”
- http://ing.dk/artikel/79334-new-orleans-diger-overlever-ikke-naeste-
katrina - d. 17/12-09 kl. 13.08
Artikler om retssagen mod den amerikanske regerings ingeniørkorps:
Dr.dk/nyheder: ”Staten skyldig i ødelæggelser efter Katrina-orkan” -
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/11/19/145742.htm - d.
10/12-09 kl. 15.21
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 25 af 29
Artikel om retssagen mod den amerikanske regerings ingeniørkorps:
Politiken.dk/udland: ”Ingeniørkorps får skyld for ’Katrinas’ ødelæggelser”
- http://politiken.dk/udland/article839460.ece - d. 10/12-09 kl. 15.15
Council on Foreign Relations – interview om oliekrisen mht. Katrina:
Cfr.org: ”Katrina and Oil Prices” -
http://www.cfr.org/publication/8834/katrina_and_oil_prices.html - d.
14/12-09 kl. 15.40
DMI om Katrina:
Siewertsen, Bjarne: ”Katrina: Hvad skete der?” -
http://www.dmi.dk/dmi/index/nyheder/nyheder-
2005/hurricane_katrina_liv_doed_og_ulykker/katrina_hvad_skete_der.ht
m – d. 24/11-09 kl. 11.31
Dæmningernes brud i tidslinje:
Npr.org: ”Timeline: Who Knew When the Levees Broke -
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=5200940 - d.
10/12-09 kl. 11.42
New Orleans hjemmeside med statistikker over kriminalitet:
Cityofno.com: New Orleans politiafdeling m. statistikker -
http://www.cityofno.com/pg-50-11-crime-stats.aspx - d. 13/12-09 kl.
23.30
Online PDF om orkaner – specielt Katrina:
Hansen, Niels, Cappelen, John: ”Et godt år for hurricanes – en sæson til
rekordbøgerne” - http://www.dmi.dk/dmi/hurricanesigeonyt.pdf - d.
23/11-09 kl. 14.27 til d. 25/11 kl. 21.33
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 26 af 29
Online PDF om de økonomiske konsekvenser:
Yandle, Bruce: ”The Economic Situation” -
http://www.strom.clemson.edu/teams/ced/esr/september2005.pdf - d.
18/12-09 kl. 21.30
TV2 Vejret om Katrina dag for dag:
Vejret.tv2.dk: ”Katrina dag for dag” - http://vejret.tv2.dk/article.php/id-
2817890.html?ss – d. 24/11-09 kl. 11.40
Wikipedia om det økonomiske efterskælv:
Wikipedia.org: Oliepriser, m.m. -
http://en.wikipedia.org/wiki/Economic_effects_of_Hurricane_Katrina - d.
14/12-09 kl. 15.02
Økonomiens fakta indenfor oliesektoren
Dotd.louisiana.gov/press: ”FHWA Issues Record of Decision on LA 1
Improvements” – d. 15/12-09 kl. 11.34
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 27 af 29
7. BILAG
7.2 BILAG 1 – statistik over kriminalitet i 2006 sammenlignet med 2005
Crime Stats
U.C.R. Reportable Crimes
2006 compared to 2005
Murder statistics are provided by the NOPD Homicide Unit
Rape totals do not include male victim or oral sexual battery
cases
Murder statistics are provided by the NOPD Homicide Unit
Rape totals do not include male victim or oral sexual battery cases
Note: Several hundred NOPD incident reports written during July & August 2005
were lost in Katrina floodwaters. With the exception of Murder totals, C.A.D. data was
Citywide
Totals
%
Offense
2005
2006
Change
Murder *
211
160
-24.17%
Rape
143
87
-39.16%
Arm.
Robbery
831
556
-33.09%
Sim.
Robbery
293
205
-30.03%
Assault
1397
1245
-10.88%
Violent
Crime
Total
2875
2253
-21.63%
Burglary
4011
4087
1.89%
Theft
8150
5228
-35.85%
Auto
Theft
4109
2863
-30.32%
Non-
Violent
Crime
16270
12178
-25.15%
Total
Total
Index
Crimes
19145
14431
-24.62%
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 28 af 29
substituted for 3
rd
Quarter 2005 UCR statistics. Previous testing has shown overall
C.A.D. data to be 95% accurate when compared to UCR data.
7.3 BILAG 2 – statistik over kriminalitet i 2007 sammenlignet med 2006
2007 Yearly Crime Statistics
New Orleans U.C.R. Reportable Crimes󳮁 2007 Yearly compared to 2006
Offense
2007
Change
Murder *
210
31.25%
Rape
115
32.18%
Arm. Robbery
948
70.50%
Sim. Robbery
206
0.49%
Assault
1973
58.47%
Violent Crime Total
3452
53.22%
Burglary
5039
23.29%
Theft
7354
40.67%
Auto
Theft
3190
11.42%
Non-Violent Crime
15583
27.96%
Total
Total Index Crimes
19035
31.90%
*Murder totals are verified wtih the Homicide Unit
󳮁󳮁**Rape totals do not include male victim nor oral sexual battery cases󳮁
STUDIERETNINGSPRJOEKT ORKANEN KATRINA EMIL KLINT STEENSEN
Side 29 af 29
7.4 BILAG 3 – Tabel over USA’s BNP vækst før og efter Katrina i kvartaler
7.5 BILAG 4 – Prognose for år 2005 og august 2005