1
Overvågningssamfundet
Problemformulering
Gør et overvågningssamfund os trygge eller trykkede?
Ad 1: Hvad er et overvågningssamfund?
Ad 2: Hvorfor har vi al denne overvågning?
Ad 2.2: Hvilken rolle spiller terror?
Ad 3: Hvorfor er der så megen overvågning i storbyen i forhold til provinsen og landsbyen?
Ad 4: Hvad er Ulrik Becks ”risikosamfund” vs. Anthony Giddens?
Ad 5: Hvordan bliver forestillingen om overvågningssamfundet oplevet?
Ad 6: Hvad var George Orwells dystopi ”1984”?
Ad 7: Hvad var Foucaults teori om overvågningssamfundet?
Ad 8: Hvilke fordele og ulemper er der ved et overvågningssamfund?
Konklusion
2
Ad 1
Hvad er et overvågningssamfund?
Overvågning er optegnelsen af adfærd, dvs. et overvågningssamfund er et samfund hvor man holder
øje med individers gøren og laden ved hjælp af kameraer placeret rundt omkring i offentligheden.
Men overvågning kan også være computerassisteret overvågning som er processen af adfærd hos
mennesker, genstande eller processer indenfor systemer.
Ad 2
Hvorfor har vi al denne overvågning?
Grundet forøget kriminalitet og vold har vi bevæget os ind i en ”overvågnings-tidsalder”.
Overvågningen gør at man holder sig på måtten – dog mest det almene borgerskab der i forvejen
ikke begår hård kriminalitet. Men nye undersøgelser har blot vist en forøgelse af kriminaliteten i
Danmark.
Ad 2.2
Hvilken rolle spiller terror?
Efter d. 11. september 2001 har der været et enormt fokus på terror og frygten for det er som
eksploderet. For at berolige og beskytte befolkningen er overvågningen steget markant. I dag skal
alle med internet betale et terrorlogningsgebyr. Terrorlogning er et system der gemmer oplysninger
om din færden på internettet i tre år, som politiet har tilladelse til at se ved mistanke. Ligeledes har
de ved mistanke tilladelse til at overvåge private boliger. Dette skaber en utryghed hos den almene
borger – der kan være kameraer og mikrofoner overalt.
Ad 3
Hvorfor er der så megen overvågning i storbyen i forhold til landsbyen?
Fordi man i landsbyen som oftest kender sin nabo, og ved hvad de andre i byen laver, behøver man
ikke overvågning på samme måde som man gør i storbyen hvor man ikke nødvendigvis kender sin
nabo, hvilket skaber utryghed. Endvidere er der i landsbyen en tendens til at man holder øje med
hinanden og rygter om mistænkelig adfærd spredes meget hurtigere, hvilket gør det sværere at begå
kriminalitet ubemærket.
3
Ad 4
Hvad er Ulrich Becks ”risikosamfund” vs. Anthony Giddens?
Risikosamfundet er et begreb som den tyske sociolog, Ulrich Beck, har skabt i sin bog af samme
risikosamfundet fart.
Bagrunden for bogen var en række store miljøkatastrofer og en stigende mængde af problematiske
sider ved velfærdssamfund – særligt i forbindelse med Tjernobyl-ulykken i 1986. Især
globaliseringens betydning for menneskeheden, herunder individualiseringen, social ulighed,
nationale eller internationale værdifællesskaber, har han beskæftiget sig med. Bogen beskriver
hvordan vi i en stadig tryggere verden kommer til at opleve utryghed over for de store risikoer den
teknologiske udvikling bringer med sig.
Ad 5
Hvordan bliver forestillingen om overvågningssamfundet oplevet?
Mange deler den dystopiske idé om et overvågningssamfund. De fleste kan ikke lide tanken om at
blive overvåget, og vil gerne have følelsen af et privatliv. Samtidig hersker der en frygt om misbrug
af personlige oplysninger. Men der er også dem, der har en utopisk idé om overvågningssamfundet;
væsentligt formindsket kriminalitet hvor alle ville kunne have det godt og afslappet velvidende at
overvågningen ville beskytte dem imod diverse risikoer.
Ad 6
Hvad var George Orwells dystopi ”1984”?
”1984” er en dystopi fra 1948 af George Orwell som handler om Winston Smith og hans forsøg på
at gøre oprør mod den totalitære stat, han bor i. Romanen er en af de hyppigst citerede værker inden
for den dystopiske litterære genre. Bogen er oversat til utallige sprog, og romanen har sat sine dybe
spor i både engelsk og dansk sprogbrug – titlen, terminologien og selv forfatteren er blevet til
begreber der henvises til, når diskussionen falder på emner som privatliv og statens sikkerhed.
Ordet ”Orwellsk” bruges til at beskrive handlinger eller organisationer, der minder om det totalitære
samfund, som romanen beskriver.
Romanen handler om Winston Smith og hans tilsyneladende ensomme kamp mod den korrupte
virkelighed i hans verden – deraf romanens oprindelige arbejdstitel ”The Last Man in Europe”.
4
Bogen er delt op i tre dele. Første del handler om verden i 1984 set med Winstons øjne, anden del
handler om hans forbudte seksuelle forhold til Julia og hans iver for at gøre oprør mod Partiet, og
tredje del handler om hans tilfangetagelse og tortur.
Verden i ”1984” har slående lighedspunkter med Sovjetunionen og Hitlers nazi-Tyskland. Som i
Hitlers og Stalins totalitære regimer er der også udstrakt og institutionaliseret brug af propaganda.
I ”1984” dukker fænomenet ”Big Brother” op for første gang. Big Brother er en betegnelse for den
konstante overvågning i Winston Smiths samfund.
Ad 7
Hvad var Foucaults teori om overvågningssamfundet?
Michel Foucault udtrykker i sin bog ”Overvågning og straf” at mennesket som subjekt og individ
kun har eksisteret i 250 år (siden oplysningstiden). I første fase af hans forfatterskab skriver han om
hvorledes personer i ét gøres til subjekter og objekter gennem det moderne samfunds overvågnings
og normaliseringsinstitutioner. Han mener at der ikke bygges behandlingsinstitutioner og fængsler
pga. afvigere, men at afvigere forekommer som resultat af at disse er blevet bygget. Han mener at
den moderne individualitet er et resultat af bl.a. overvågning, behandling samt normalisering.
Ad 8
Hvilke fordele og ulemper er der ved et overvågningssamfund?
I sager omhandlende kriminalitet er overvågning en klar fordel, som kan gøre hverdagslivet lidt
mere trygt for individet. Men det kan også skabe en trykket følelse hvor man ikke føler der er plads
til individualitet da en markant individualitet ville kunne forveksles med mistænkelig opførelse.
Med andre ord vil man opleve en national normalisering hvor alle for så vidt muligt skal opføre sig
ens.
Konklusion
Gør et overvågningssamfund og trygge eller trykkede?
Konklusionen må være den, at vi ikke udelukkende er trygge eller trykkede, men at disse som regel
går som hånd i hanke. Hvis overvågning af andre mennesker gør os trygge må vi også tage det med,
at vi selv vil blive overvåget selvom det kan gøre os trykkede.