P s y k o p a t i
SSO, psykologi
1
Indledning
Da jeg på andet år fik muligheden for at vælge psykologi, tog jeg chancen, for jeg
syntes det lød enormt spændende. Godt nok havde mange sagt det var et
”pigefag”, men jeg vidste at det ville være noget, som ville komme til, at interessere
mig. Det har så også levet fuldt ud op til mine forventninger. Jeg har det næsten på
samme måde med denne opgave, og dette er nok den primære grund til at jeg
valgte som jeg gjorde. Jeg syntes det lød rigtig spændende, og jeg har altid været
vild med at studere de mere ”ekstreme” ting – hvis jeg kan udtrykke det sådan (?).
Hvad er psykopati? Det er ikke helt ualmindeligt at høre udtryk som ”ham din
chef, er han ikke psykopat” eller ”Du er jo psykopat mand”. Er psykopat ikke bare
et skældsord, brugt om hensynsløse og aggressive mænd? Diagnosen psykopati
indgår i vores dagligsprog, og betegnelsen bruges oftest om manipulerende,
hensynsløse og aggressive mænd. Psykopaterne findes i blandt os og dukker med
jævne mellemrum op i aviser, ugeblade og på tv-skærmen. Vi kender vel også alle
sammen én eller er stødt på én, som man helt sikkert ville mene var psykopat.
Ham som kun tænker på sig selv, eller ham som uhæmmet slår en anden person
ned - sådan nogle mennesker må da være psykopater! Er de det, eller skal der
mere til for at man kan bruge ordet psykopat?
Hvad vil det egentligt sige at være psykopat, og bør vi egentligt bruge diagnosen
psykopat som det rigtige ord på disse mennesker?
Jeg vil med denne opgave finde ud af hvad der forstås ved psykopati, hvad der
kendetegner en psykopat, og hvad årsagsforklaringerne kan være. Dernæst har
jeg med henblik på en analyse valgt, at se på en af de mest omtalte
psykopater/massemordere i verden – nemlig Ted Bundy. Og til slut vil jeg diskutere
om det er muligt at behandle psykopater, så de frit kan færdes i samfundet igen.
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
2
KAPITEL 1
Hvad forstås der ved psykopati?
Begrebet psykopati anvendes som diagnose indenfor psykiatrien. Det bruges også
som skældsord indenfor og udenfor psykiaternes rækker. Som skældsord bruges
det til at stemple modparten som en uansvarlig og mindreværdig person. Det er
især personer i magtpositioner, som med held kan stemple en underlegen og
socialt dårlig stillet person på denne måde. Psykopatien kan forstås fra forskellige
synsvinkler. Nogle opfatter psykopati som en social afvigelse. Andre mener at
psykopatens adfærd er et tegn på fremmedgørelse af dem der ikke har succes i et
barsk miljø.
Psykopati er en psykisk lidelse. Og når man opfatter psykopati som en psykisk
lidelse, er der flere grunde til det: Symptomerne hænger nøje sammen og gør
psykopati til et sammenhængende syndrom i stedet for en tilfældig ansamling af
socialt afvigende adfærdsfænomener.
1
Kendetegnene hos en psykopat
Mange tror at psykopater kun er mennesker,
som udviser en voldelig adfærd. Men
psykopater kan også være charmerende og
meget forførende.
Psykopater er ikke sindssyge. De opfatter
ikke verden forvrænget som skizofrene og
andre psykotiske gør. De hører ikke stemmer
eller har hallucinationer. Og de er nøjagtig lige så intelligente som resten af
befolkningen. Det er deres personlighed der er noget grueligt galt med. Da
psykopater ikke er sindssyge er de heller ikke omfattet straffelovens § 16, som
fritager personer, der var sindssyge i gerningsøjeblikket, for straf, i stedet
indlægges personen på et psykiatrisk hospital.
Noget af det der kendetegner en psykopat mest er, at de mangler evnen til at
indleve sig i hvordan andre tænker og føler. De kan kun forstå og møde andre ud
1
Charmør og tyran
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
3
fra handlinger og ikke ud fra følelser. De er ligeglade om andre har det skidt, og de
opfatter oftest følelser som en svaghed der viser at personen ikke kan forsvare sig.
Den ligegyldighed af højeste grad omfatter både rettighederne og de negative
følelser over for de nærmeste og andre mennesker. De har derfor svært ved
indlede et langvarigt og følelsesmæssigt forhold til andre. Det kan blandt andet
hænge sammen med psykopatens store behov for spænding, og med den
manglende ansvarsfølelse og evne til at knytte sig til andre. De har dog ingen
problemer med at komme i kontakt med det andet eller samme køn, fordi mange af
dem er sociale, taler godt for sig og har en charme som gør godt indtryk. De er ofte
underholdende og kan fortælle fantastiske historier om hvad de har oplevet på en
overbevisende måde. Dette får dem til at virke forførende, og andre bliver let
engagerede eller forelsket i dem. Hurtige forlovelser og sammenflytninger er en af
de hyppigste konsekvenser. Men når så forholdets mere dagligdags sider melder
sig kommer de hurtigt til, at kede sig og ser sig om efter nye oplevelser.
Forpligtelser og ansvar betyder meget lidt for psykopaten uanset om det gælder
penge, arbejde eller forhold til andre. Det er typisk for psykopaten, at han udnytter
tillid og ressourcer til egen fordele. Arbejdsindsatsen på jobbet er ofte svingende
og styret af lystprincippet. Det hænger dels sammen med psykopatens store behov
for spænding og nye oplevelser, dels med hans manglende ansvarsfølelse og evne
til at knytte sig noget eller andre. Psykopater skifter derfor tit job. Især når de føler
at det begynder at brænde under fødderne på dem eller hvis de bliver kritiseret.
Psykopater udviser som sagt ikke kun en voldelig adfærd, men situationen kunne
også være: En charmerende fyr, der plejer sin hud og træner sin krop, og er god til
at score kvinder – ligesom Bret Easton Ellis’ berømte hovedperson i American
psycho. Godt nok udviste han en voldelig adfærd, men det var det charmerende,
evnen til at score kvinder og det med kroppen jeg ville frem til.
2
Psykopater bruger ofte løgne og snyderi fordi de kan se, at de kan opnå fordele i
forhold til andre, ofte i form af penge eller magt. De kan blive så vante til at lyve og
snyde at det foregår helt automatisk. I nogle tilfælde kan det ganske enkelt handle
om at vise en overlegenhed i forhold til andre, som er så dumme og naive at de
lader sig narre. Løgn og snyderi giver dem altså følelsen af at være smartere end
2
www.psyke.dk
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
4
andre. Selv om noget er gået galt tidligere, regner psykopaten ikke med at det vil
ske igen. Psykopater kan nok love bod og bedring, men sådanne løfter er absolut
intet værd. De føler ingen skyld over den smerte og ulykke de påfører andre,
uanset hvor stor den er. Psykopaters vane med at bortforklare eller begrunde
deres handlinger er iøjnefaldende. Intet af det der sker er deres skyld. Hvis
psykopaten bliver taget for noget, forandrer han blot forklaringen så den passer til
de nye omstændigheder. (Analysen af Ted Bundy vil bevise at bortforklaringer hos
psykopater har noget på sig. Se kapitel 3: En analyse af en psykopat /
seriemorder.) Psykopaten tager heller aldrig skylden på sig for noget, det er altid
en andens skyld.
Psykopater har et konstant kampberedskab over for omverdenen. De fleste
mennesker har betydeligt kontrol over deres egne voldelige impulser, selv om
fantasien kunne ønske at slippe dem løs. De fleste psykopater mangler denne
kontrol. De bliver hurtigt irriterede og selv ved den mindste modstand eller kritik
kan de pludselig blive ondskabsfulde eller voldelige. På denne måde udtrykker de
deres utilfredshed eller frustration over andre. Det bevirker at de indleder slagsmål
eller går løs på folk. Denne hang til voldelighed kan både vise sig ude blandt folk,
men også hjemme som børne- og hustrumishandling. De er præget af et koldt,
beregnende raseri som pludselig går over. Derefter fortsætter psykopaten som om
intet var sket. Nu går psykopaten efter de mest sårbare ting hos den anden person.
Så det er ikke helt sikkert, at han slår. Psykisk terror og følelsesmæssig afpresning
er våben, de fleste psykopater mestrer perfekt.
3
Psykopatens kendetegn kort forklaret: En psykopat er en egocentrisk person, der
ikke har indsigt i sine egne handlinger, de mangler evnen til at indgå i et
følelsesmæssigt forhold, da de rent følelsesmæssigt kun er tre år gamle, og de har
en utrolig evne til at styre verden omkring sig. Og måske vigtigst – de fortryder ikke
deres handlinger.
3
Femina
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
5
Årsager til psykopati
Grunden til at jeg vælger at bruge ”han” eller ”ham” om psykopaten, er af denne
grund, at det sjældent er kvinder som er psykopater eller bærer på de psykopatiske
træk.
Citat: ”En ud af tyve danske mænd har psykopatiske træk. Det vil sige 5 % af alle
mænd. Det skønnes af forskere, at kun en procent kvinder er psykopater eller har
psykopatiske træk. Det skyldes, at kvinder vender deres følelser indad og derfor
ikke reagerer psykopatiske, når de er presset. Det er simpelthen ikke i kvindens
natur at være psykopater eller at have psykopatiske træk.”
4
Der findes ingen helt rigtig årsag til at man bliver psykopat. Det er et samspil
mellem flere faktorer der fører til lidelsen. Psykopati er et syndrom med meget
forskellige baggrunde, såsom de sociale, psykologiske og biologiske.
Psykopati kan til en vis grad forklares udfra de psykoanalytiske begreber Id’et,
Jeg’et og Over-jeg’et.
Det drejer sig her om en Over-jeg’s defekt. En sådan defekt kan opstå hvis man
som barn, under sin opvækst, ikke har mulighed for at knytte sig harmonisk til
forældre eller andre faste forældreskikkelser. Barnet har ingen mulighed for at
tilegne sig samfundets normer, og er der oven i købet tale om kontakt med
personer, der over for barnet har en truende opførsel, forstyrres dannelsen af
Over-jeg’et alvorligt.
Har opvæksten været belastende for barnet, kan det antage en psykopatisk
karakter. Voldsomme og ofte skiftende faderskikkelser, eller en total mangel på
kontakt med faderskikkelser, og en moder, der ofte udviser psykisk svaghed,
medfører at Over’jeg’et splittes.
Konsekvensen heraf bliver, at personen oplever det meningsløst at lægge planer
efter som alting rives væk eller ødelægges. Det er risikabelt at stole på nogen eller
noget. Derfor kan en sådan person ikke bære modgang og skuffelser, men
reagerer voldsomt og impulsivt, som et meget lille barn, der ikke får sin vilje.
4
Chili
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
6
Børn med antisocial adfærd der lider af mangel på opmærksomhed og
hyperaktivitet, har en højere risiko end andre for at udvikle psykopati eller
psykopatiske træk som voksen.
5
Undersøgelser viser at forældre med lav uddannelse og indtægt, et arbejde med
lav status og dårlige boligforhold forøger forekomsten af antisocial adfærd hos
barnet. Forældre fra lavere sociale klasser har en større tendens til at bruge en
disciplineret og autoritær opdragelse. De har en mere kontrollerende adfærd over
for barnet og giver det mindre opmuntring og færre positive tilbagemeldinger.
Belastninger for familien, såsom arbejdsløshed, vold, skænderier, skilsmisse osv.,
er for børn og unge forbundet med forøgede problemer inklusive antisocial adfærd.
Børn hvis forældre, som har høje stillinger eller som generelt bare arbejder meget
ser lidt til deres forældre, og de kan meget let komme til at mangle den nødvendige
kontakt mellem barn/forældre, som er nødvendigt for at barnet ikke skal styrke
udviklingen af en antisocial adfærd.
Selv om disse belastninger kan ramme barnet direkte, sker den primære virkning
gennem forældrenes dårlige opdragelse.
Citat: ”Antisocial adfærd hos børn ser ud til at have to følger: De bliver afvist af
jævnaldrene og klarer sig dårligt i skolen. Det er blevet hævdet at disse faktorer er
årsager til og ikke følger af antisocial adfærd, men megen
forskning understøtter den påstand at årsagskæden
begynder med den antisociale adfærd.”
6
Denne adfærd
og de jævnaldrendes afvisning bevirker, især hvis
forældrene er dårlige til at reagerer på adfærden, at
barnet søger grupper af andre udstødte.
Hvorvidt at psykopati er arveligt, kan ikke helt bevises.
Men man har kunnet dokumentere, at psykopati
forekommer hyppigere hos enæggede tvillinger end hos
tveægget tvillinger. På baggrund af dette er det bevist, at psykiske lidelser kan
være arveligt. Sammenfaldet hos enæggede tvillinger er dog ikke gigantisk, hvilket
betyder at miljøfaktorer i den grad spiller en stor rolle for udviklingen af psykopati.
7
5
Psykiatri – sygepleje og sygdomslære
6
Charmør og tyran
7
Chili
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
7
Tidlig kontakt med barnet er altså afgørende. Det er vigtigt for moderen eller anden
forældreskikkelse at udvikle barnets evne til at knytte sig til andre, til at indleve sig i
andre og til at udvikle skam, skyldfølelse, koncentrationsevne og normale
hæmninger. Dette udvikles i den orale (0-1 år) og anale fase (1-3 år), som
Sigmund Freud ville kalde den - altså 0-3-års alderen gennem den normale,
daglige mor/barn-kontakt. Det er afgørende at skabe et stabilt og indfølende miljø
for sit barn. Det kan gøres ved hele tiden, at søge at få dets opmærksomhed, ved
at lege med det, holde om det og tale til det. Derved lærer barnet at have
øjenkontakt og social kontakt, det lærer tryghed og følelsesmæssig binding til
andre, og det lærer at koncentrere sig om et andet menneske i længere tid ad
gangen.
Disse simple færdigheder er livsvigtige for barnets senere evne til at omgås
andre, overholde sociale regler og udvikle et normalt følelsesliv. Den tidlige kontakt
er dermed afgørende for, at barnet kan få en normal tilværelse og samtidig et skridt
i den rigtige retning, væk fra den psykopatiske adfærd.
KAPITEL 2
Hvem var Ted Bundy?
Citat: ”Klokken syv om morgnen den 24. januar 1989 blev Ted Bundy ført ind i
henrettelseskamret i Starke fængsel i Florida. I ti år havde han kæmpet for at
undgå døden, men nu var håbet ved at rinde ud. Mens han blev spændt fast i den
elektriske stol og fik placeret en hjelm på sin glatragede isse, ventede han stadig at
høre telefonen kime. Men alt var stille. Der kom ikke en lyd fra de otteogfyrre
personer, der bag en plexiglasrude skulle overvære hans henrettelse. Den
dødsdømte fik øje på sin advokat blandt tilskuerne og sendte ham et nik og et smil.
Klokken 7.07 blev strømmen tilsluttet. Et minut senere blev Ted Bundy erklæret
død.”
Theodore Robert Bundy blev født den 24. november 1946. Hans, mor Louise
Cowell, var en respektabel, kristen ung kvinde. Men hun var kommet galt af sted
og måtte føde sit første barn på et hjem for ugifte kvinder. Hun døbte ham her
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
8
Theodore, hvilket sjovt nok betyder Guds gave – det var han i hvert fald ikke.
Theodore tilbragte sine første to måneder af sit liv på kvindehjemmet, mens hans
mor Louise tog hjem til sine forældre.
Efter mange overvejelser besluttede bedsteforældrene at adopterer drengen.
Han voksede op i den tro, at han var en efternøler i familien, og at Louise var hans
langt ældre søster. Først da han som nittenårig ved et tilfælde så sin dåbsattest,
gik sandheden op for ham.
Da Ted var fire år, besluttede Louise at starte på en frisk og flyttede sammen
med sin ”lillebror” til Tacoma. Her mødte hun den godmodige John Bundy. Efter
nogen tid blev parret gift. Ted brød sig ikke om sin nye far.
Ted var en følsom og genert dreng, men han klarede sig udmærket i skolen.
Hans yndlingsfag var gymnastik og han var ivrig spejder i fritiden. Men alt var ikke i
den fineste orden. På et tidligt tidspunkt i sit liv begyndte han at stjæle og lyve for
et godt ord.
I gymnasiet mødte han en smuk og elegant pige. Stephanie Brooks. På det
tidspunkt havde Ted allerede udviklet den charme, der senere skulle blive fatal for
så mange kvinder. De to blev forlovet, og for at imponere Stephanies rige forældre
besluttede Ted at studere kinesisk. Men han var ensom og følelsesmæssig
umoden og fik middelmådige karakterer. Til sidst blev Stephanie så træt af hans
umodenhed og brød forlovelsen. Ted var både rystet og dybt krænket.
Ted stiftede bekendtskab med en stofmisbruger og røg hurtigt ud i noget snavs.
Han begik mange indbrud og røverier. Men en pænere side af ham fik ham dog til
at arbejde ulønnet for en politiker i det republikanske parti, ligesom han en
overgang havde et job i et krisecenter.
I 1973 begyndte Bundy at læse jura på universitetet i Tacoma, og der gik ikke
langt tid før han stødte på Stephanie Brooks igen. Hun var dybt imponeret over
den nye Ted. De drøftede igen ægteskab og tilbragte julen sammen. Men så
droppede han hende, som hun tidligere havde droppet ham. Da hun prøvede at
kontakte ham virkede han både kold og ligegyldig.
Som om hans hævn på en eller anden måde havde lukket op for nogle indre
sluser og givet ham en fornemmelse af magt og selvtillid, blev han nogle få dage
senere både voldtægtsforbryder og morder.
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
9
Ted Bundy havde en vis charme og en evne til at komme i kontakt med folk. Det
var derfor let at komme ind på sine ofre. Han lokkede ofte sine ofre i fælder. En af
de mest simple fælder kunne være, at han med sin arm bundet ind opsøgte en
alene kvinde og spurgte hende om hjælp med noget henne ved hans bil, hvorpå
han skubbede dem ind i bilen og kørte dem til et sted, hvor han både voldtog og
dræbte dem brutalt. Han brugte underligt nok altid sit rigtige navn når han
præsenterede sig for sine udvalgte ofre, og ofte et jernrør til at banke dem med.
Kendetegne hos hans ofre var, at de alle var unge kvinder og havde mørk hår
ligesom sin tidligere forlovet Stephanie Brooks. De fleste af dem gik på et
universitet eller lignende.
Som månederne gik, så det ud til at mordene var blevet stoppet omkring Seattle
hvor han i mellemtiden var flyttet til. Men ved et ejendommeligt tilfælde var en serie
mord tilsyneladende ved at blive begået i Salt Lake City. Det var mystisk nok den
by, Ted Bundy lige var flyttet til for at studere jura.
Bundy blev også mistænkt for sine mord. Men i
starten var Bundy kun en ud af politiets flere hundrede
mistænkte, og i første omgang forekom han at være
den mindst sandsynlige af dem alle. En
tilsyneladende pæn og anstændig ung mand, der
oven i købet læste jura og havde arbejdet som frivillig
for republikanerne og som medhjælper i et krise-
center. Men frem for alt forekom det usandsynlig, at
en mand, der gik i kidnapningstanker, ville benytte sit
rigtige navn i vidnernes påhør. Derfor lå Bundy nederst på politiets liste over
mistænkte.
Bundy blev senere hen flere gange anholdt for mistanke for drabene, men hele
tiden manglede der afgørende beviser, eller også ændrede han bare sin forklaring
så den passede til hans fordel. Men til sidst krakelerede facaden i endnu en
retssag (bill.), og Bundy tryglede om ikke at blive sendt i fængsel. Men dommeren
lod sig ikke formidle, og idømte ham mellem et og femten år bag tremmer.
Flere beviser begyndte at dukke op fra steder hvor han havde opholdt sig, blandt
andet i Colorado, hvor fem unge kvinder var forsvundet.
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
10
Bundy var en intelligent herre og besluttede selv at føre sit forsvar, hvilket betød,
at han på retssagens første dag kunne optræde uden håndjern. I frokost pausen
gik Bundy ind på retsbygningens bibliotek på anden sal, og få minutter senere var
han forsvundet. Bundy var flygtet op i nogle bjerge, hvor han fandt en tom hytte og
gemte sig i to dage. Men da han ikke var kendt i området tog han fejl af retningen
og gik tilbage, hvor han var flygtet fra, og blev anholdt igen. Det lykkedes dog
Bundy at flygte atter en gang, voldtage og dræbe flere kvinder. Men til sidst blev
Bundy fængslet og idømt dødstraf i 1979. Og den 24. januar 1989 blev Bundy
henrettet i Starke-fængslet i Florida.
Selv om Bundy kun var mistænkt for mord i fem amerikanske stater, tilstod han
over for FBI-agenter, at han faktisk havde begået sine forbrydelser i seks stater.
Inden han dødede nåede man frem til at han havde taget livet af 36 kvinder, men
Bundy selv fortalte at det var mindst 37. Det er aldrig senere hen blevet opklaret
helt hvor mange kvinder han dræbte, og to af hans ofre blev heller aldrig
identificeret. Den hemmelighed tog han med i den elektriske stol.
8
Resumé af Bundy’s forbrydelser: Se bilag 1.
Analyse af Ted Bundy
Der er ingen tvivl om, at Ted Bundy var en yderst voldelig psykopat, og det er ikke
svært at se, at mange af de psykopatiske træk, som beskrevet tidligere, går igen
hos Bundy.
Der er heller ingen tvivl om, at Bundy har haft en utrolig svær barndom. Han
starter i sit tidlige liv, at bo på et kvindehjem, fordi hans mor ikke kunne tage sig af
ham. Han bliver senere adopteret af sine bedsteforældre, i den tro at han er en
efternøler i familien og at hans mor er hans søster. Og da han er fire år gammel
flytter han med sin ”søster” til en anden by. Her møder moderen en mand, som
Bundy ikke bryder sig om.
8
Autentiske Krimisager
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
11
I denne tidlige fase af et barns liv er det vigtigt, at der ikke sker for mange
forandringer alt for hurtigt. Resultatet kan senere, som i Bundy’s tilfælde, medfører
i en overvægt af personlighedsforstyrrelser, kriminalitet og vold.
Bundy fik en så ringe mulighed for tidlig tilknytning til en fast voksen i sin tidlige
levealder, hvilket nok er den primære årsag til, at han havde svært ved at indleve
sig i andre eller knytte sig længerevarigt følelsesmæssigt til nogen. Et forsøg, som i
Bundy’s tilfælde kan bevise taler sandt, med aber har vist sig, at omsorgssvigt og
tidlige adskillelser fra moderen giver en overvægt af børn, som i milde tilfælde
bliver kronisk voldelige, samvittighedsløse, aggressive og asociale.
9
Genforeningen med Bundy’s tidligere forlovet Stephanie Brooks, så han som en
chance for at få hævn over, at hun havde brudt forlovelsen mellem dem nogle år
før. Allerede inden hans ”mord-virksomhed” startede havde han en hvis charme og
selvtillid. Med denne charme og selvtillid byggede han igen et forhold til Stephanie.
Hun var imponeret over, at han havde forandret sig. Men det viste sig i
virkeligheden at være hans facade som havde ændret sig. Han droppede hende
som sagt, og derefter fulgte en lang række voldtægter og mord.
Psykopatiske træk som går igen hos Ted Bundy: Han var selvsikker og altid
uskyldig, som da han i retten sidder og lyver, og hele tiden ændrer forklaring til sin
egen fordel. Han var venlig og hurtig til, at blive intim med andre, og han var også
hurtig til at se andres svagheder. Han var forførende, en kvindemishandler og
havde en tendens til seksuelle perversioner. Han var en patologisk løgner, kunne
virke imponerende og overbevisende, som da han binder sin arm ind – for at lokke
dem I en fælde - og spørger om hjælp til et eller andet, hvorefter han kunne
mishandle dem. Han havde ingen respekt for nogen eller noget, og han havde
samtidig store ambitioner (prøver hele tiden noget nyt, som f.eks. at læse jura),
men få resultater. Psykopater bruger ofte falske navne for ikke, at blive opdaget for
deres forbrydelse, men dette var dog ikke tilfældet hos Ted Bundy. Han brugte sit
rigtige navn, hvilket måske var fordi han troede det ville mindske mistanken om
ham – hvilket dog i et vis omfang lykkedes.
Grunden til at alle hans ofre lignede Stephanie Brooks, kan måske skyldes, at
han aldrig kom sig over hende og over, at hun brød med ham. Det kan også være
9
Psykiske sygdomme og problemer hos unge
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
12
at han havde en svaghed for mørkehåret unge kvinder – selv om jeg nu tror det
første.
Hvorfor han begik sine mange overgreb er jo ukendt, men meget tyder på at det
har noget med hans svære opvækst at gøre, som sine mange skift til nye hjem og
manglende omsorg.
Behandling
Der findes ingen god behandling mod psykopati som sådan, og
eftersom psykopaterne ikke selv mener de har et problem, er de
heller ikke motiveret for nogen behandling. Til gengæld er der
nogle gode muligheder for at forebygge psykopati.
Da det er svært at behandle voksne som har en antisocial
adfærd, må man prøve identificere personer og miljøer med risiko
for psykopati før adfærden opstår for så enten at fjerne
risikofaktorerne eller styrke modstanden mod dem. Effekterne afhænger af hvor
effektivt man kan identificere risikofaktorerne, og hvornår og hvordan man griber
ind i forhold til dem. Forebyggelse kan foregå i tilknytning til familie, skole eller
samfundet generelt.
10
Forebyggelsen tilknyttet til familien kan enten være forældretræning eller en form
for støtte. Forældretræning har en god effekt når barnet har udviklet
adfærdsforstyrrelser, men der er trist nok kun få beviser for at det virker
forebyggende. Desværre viser det sig ofte at det er svært at fastholde de familier
som har mest brug for det i træningsprogrammet, og de har også en tendens til
ikke at bruge det de har lært.
Familiestøtte til risikofamilier indebærer bred social støtte med daghjem,
rådgivning, medicinsk undersøgelse og behandling samt hjælp fra socialkontoret.
Samlet set er der gode holdepunkter for at familiestøtte kan hjælpe problemfamilier
og begrænse antisocial adfærd hos børn.
Det har længe været kendt at indlæringsproblemer og adfærdsproblemer i
skolegangen går forud for antisocial adfærd. Et eksempel allerede på
10
Psykiatri – en grundbog
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
13
førskoleniveauet har vist sig at have en stor effekt. Det var en undersøgelse der gik
ud på, at få dem på en 3-4 år, som kom fra et fattigt og ustabilt hjem, identificeret
og få dem med i et intensivt indlæringsprogram. Det betød at førskolegruppen fik
større succes i skolen, og samtidigt bidrog det til at førskolegruppen i 19-
årsalderen havde færre tilfælde af antisocial art end de børn som ikke havde været
med i førskolegruppen.
11
Forskningen har vist støtte til og træning af forældre og børn har en
forebyggende virkning på antisocial adfærd. Det samme gælder initiativer for børn
med indlæringsvanskeligheder og dårlige sociale færdigheder. Langtidsopfølgning
viser at samfundet kan hente store gevinster ved moderate investeringer her.
Behandling af personer med en antisocial personlighedsforstyrrelse er som det
umulige, men ved at gribe ind inden eller i den tidlige fase af problemet er en mulig
gevinst.
Er det muligt at behandle psykopater, så de frit kan færdes i samfundet igen?
Hvorvidt psykopater kan kureres så de frit kan færdes i samfundet mellem os
normale mennesker, er først et spørgsmål om, om psykopaten ønsker at
behandles. Hvis han ikke ønsker det – hvilket de yderst sjældent gør – ja så er der
intet svar på om det kan lade sig gøre (…?).
Det er er næsten uundgåeligt at komme ind på én som Peter Lundin, når man
arbejder med en psykopatiopgave. Sådan en mand vil vi alle, eller flertallet af
befolkningen, jo betegne som psykopat. En som først dræber sin egen mor med
fængsel til følge, kommer ud i samfundet igen og dræber, og parterer tre personer,
hvor to af dem er børn … ham kan der ikke gøres noget ved. Han havde åbenbart
ikke lært noget fra sit første mord, så hvorfor skulle han så nu kunne se/forstå
forskellen på rigtigt og forkert? Så konklusion ud fra denne psykopat må være
denne: Det kan ikke lade sig gøre at behandle psykopater, så de frit kan færdes i
samfundet igen!
11
Charmør og tyran
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
14
Men hvis vi ser bort fra psykopater som Peter Lundin, så findes der jo også
andre, mindre voldelige psykopater. De kan nok ikke behandles helt, men de kan i
et vist omfang behandles så de frit kan færdes i samfundet.
Konklusionen alt i alt må være, at det er muligt at behandle nogen, men andre er
det umuligt.
P s y k o p a t i
SSO, psykologi
15
Konklusion
Der findes mange typer psykopater, og der går også mange rundt ude i samfundet.
Det er bare ikke altid let at få øje på dem. De er jo ikke kun aggressive, de kan jo
også godt være charmerende og velbegavet. Ca. en ud af tyve mænd har
psykopatiske træk eller er psykopater viser tallene. Det er et utroligt højt tal når
man tænker på hvor mange mennesker man omgås hver dag. Ens nabo er måske
psykopat eller ens chef. Det er ikke til at vide .. de falder nemlig godt ind iblandt os
andre. Det bliver nok aldrig muligt at kunne behandle en psykopat helt, da han ikke
selv vil erkende sit problem. Men det er i et vist omfang blevet bevist, at hvis man
griber tidligt ind er der muligheder for at formindske personen i at opbygge en
antisocial adfærd.
Et samfund, der styres af krav om resultater og succes, og hvor selvoptagethed er
en efterspurgt egenskab, giver gode vækstmuligheder for psykopati.