Studiekompasset.dkKlasse: Universitet el. Videregående 3. år · Fag: Andet
Patientologi
Opgaven er et udtryk for den studerendes egen
synspunkter,
der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen.
1
Indholdsfortegnelse
Indledning ......................................................................................................................... 2
Præsentation ..................................................................................................................... 2
Analyse .............................................................................................................................. 3
Tab af livsindhold .............................................................................................................. 3
Tab af legeme .................................................................................................................... 4
Afrunding ........................................................................................................................... 5
Referenceliste ................................................................................................................... 6
2
Indledning
Dette er en analyse af en patientfortælling, som er bragt i familie Journalen (Andersen
2013, s.6-7). Analysen af artiklen er skrevet med afsæt i patientologiske perspektiver.
Da patienten står frem med sit fulde navn i et ugeblad, vurderes der ud fra dette, at
det ikke er nødvendigt at beskytte patientens identitet som sundhedspersoner ellers er
forpligtet til. Sundhedsloven kap. 9 § 40 omhandler tavshedspligt (Indenrigs- og
sundhedsministeriet 2010).
Opgaven indeholder en præsentation af patienten, (Maria) en indledning og en analyse
med afsæt i teorien som Loma Feigenberg har beskrevet, med begreberne tab af
livsindhold og tab af legeme.
Til slut vil der være en afrunding af opgaven, hvor begrebet patientologi uddybes.
Præsentation
Artiklen handler om en kvinde, der hedder Maria.
Socialt er Maria gift, mor til to små børn og arbejder som receptionschef.
Fysisk beskrives Maria før sygdomsforløbet som sund og rask. Har cyklet til og fra
arbejde, kondiløbet, samt gået igennem to normale graviditeter uden problemer.
Maria får en hjerneblødning, da hun er gravid i 32. uge med sit andet barn, hun bliver
indlagt og får fortaget et akut kejsersnit, hvorefter hun straks bliver opereret i hjernen.
Maria lider af fysiske mén heraf. Hun har gener med at få sine ben, arme og hænder til
at lystre.
Psykisk føler Maria sig heldig, fordi hun kun har fysiske mén. Hun føler også det kan
være hårdt, når folk kigger på hende når hun kommer gående, fordi hun dingler.
3
Teori Loma Feigenberg
Den svenske psykiater Loma Feigenberg (1976), har på baggrund af erfaringer med
døende patienter, beskrevet hvordan tab og trussel om tab, synes at være den
sværeste belastning for patienterne. Teorien kan desuden også anvendes til akut og
midlertidigt syge patienter.
Feigenberg beskriver fem typer af tab, der for patienterne udgør svære belastninger.
Tab af legemet, tab af selvkontrol, tab af identitet, tab af medmennesker og tab af
livsindhold (Madsen & Winter B 2011, s.65). Ud fra disse begreber analyseres der ud
fra tab af livsindhold og tab af legeme. Grundet til valget af disse begreber i analysen
er, at de flere steder i artiklen kommer til udtryk, igennem citater fra Maria. I Analysen
herunder analyseres der ud fra forskellige citater fra Maria.
Analyse ud fra begrebet tab af livsindhold
Feigenberg beskriver hvordan raske menneskers livsindhold adskiller sig væsentlig fra
de syges. Erkendelsen af dette er ofte smertefuld. Den syge vil få andre værdier i sit liv.
At være mere sammen med familie og venner, og at få orden på økonomiske og sociale
problemstillinger, er nogle af de punkter Feigenberg beskriver som værende ændrede
værdier hos den syge (i.bid, s.65). Dette begreb kommer til udtryk i artiklen, hvor
Maria siger:
»For mig har det været en stopklods, som har fået mig til at værdsætte livet,
huske på at glædes, nyde hverdagen og få så meget som muligt ud af det hele.«
(Andersen 2013, s.7).
Maria går fra at være en sund og rask kvinde, som er gravid med sit andet barn, til nu
at døje med fysiske mén, som følge af sin hjerneblødning. Erkendelse af ikke længere
at være som før, er højest sandsynlig hårdt for Maria.
Samtidig føler hun sig heldig, fordi hukommelsen, og evnen til at tænke, ikke har lidt
skade. Det kan tænkes at Maria er klar over, at det i værste fald kunne have kostet
hende livet. Ud fra begrebet tab af livsindhold, kan det tyde på, at Maria, har fået
4
andre værdier i livet, efter at hun er blevet syg. Dette kan ses fordi hun, i citatet siger
at det har fået hende til at stoppe op og værdsætte livet.
Maria siger også i artiklen:
»Jeg fik chance nummer to og vil gerne fortælle andre, at det gælder om at skønne på
alt det, man har. For livet kan lige pludselig og uden varsel blive taget fra dig, erkender
Maria.« (Andersen 2013, s. 7).
Maria vil gerne ud med et budskab til andre mennesker. Hun har formodentlig selv
reflekteret over tilværelsen efter hun er blevet syg, og dermed erfaret, at hun før
sygdommen, ikke selv har husket at påskønne på alt det, hun har. Det kan dermed
også ses for værende ændrede værdier i hendes liv.
Analyse ud fra begrebet tab af legeme
Ifølge Feigenberg, er tab af legemet en fysisk som psykisk sygdom og behandlingen
heraf, som kan medfører ændringer i patientens ydre. Den kropslige fremtoning og
funktion spiller en væsentlig rolle, for hvordan den enkelte patient oplever sin tilstand,
og hvordan patienten er i stand til at fungere i det personlige og arbejdsmæssige liv.
Ændringer i udseendet kan medføre, at patienten føler sig fremmed og utilpas i sin
egen krop (i.bid, s. 65). Maria oplever, at folk kigger på hende når hun kommer gående
på gaden. I et citat siger hun:
»Jeg dingler lidt, når jeg går. Og det kan være hårdt, når folk stirre på mig og tænker,
at der går en mor der har fået for meget at drikke.« (Andersen 2013 s. 7).
Maria var før sygdommen en aktiv kvinde.
Nu døjer hun med at styre sine hænder, arme og ben, og kan ikke gå uden at dingle.
Ud fra citatet, kan det tyde på at Maria er utilpas i egen krop, den kropslige fremtoning
er ikke længere den samme som før. Det kan dermed ses, som værende en væsentlig
rolle for hende, hvordan hendes kropslige fremtoning er, fordi hun før har gået op i
hendes fysik, med cykling og kondiløb.
5
Afrunding
Patientologi betyder læren om at være patient (Madsen & Winter 2011, s.51).
At have viden om begrebet patientologi, giver sygeplejersken en bevidsthed om
hvordan patientens livsvilkår, valg og værdier spiller en væsentlig rolle for de
muligheder og betingelser, som patienten lever under og tillægger betydning (i.bid,
s.57).
For at sygeplejersken kan forstå og handle i overensstemmelse med Maria’s ønsker og
behov, må sygplejersken have viden om, hvad det vil sige at være patient.
Analysen med udgangspunkt i Feigenbergs begreber, tab at livsindhold og tab af
legeme, giver en større forståelse af Maria som patient og hvilke faktorer, der spiller
ind på hendes oplevelse af sygdomsforløbet.
6
Referenceliste
Andersen, M 2013, ’Maria fik en hjerneblødning og blev mor’. I: Familie
Journalen, nr. 22, 137. årgang, s. 6-7
Indenrigs og sundhedsministeriet 2010, sundhedsloven, LBK nr. 913 af
13/07/2010. Lokaliseret
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#K9
Madsen, KH & Winter, B 2011, ’Patientologi’ I: Suhr & Winter (red.), Basisbog i
sygepleje, Munksgaard Danmark, København, s.51,57,65.