
”Nattergalen”. En kold men sørgelig stemning opstår omkring Christian. Sorgen over
hans mors død tynger den dødsens stille kirke. Eventyret giver en forståelse af, at intet
i verden kunne have erstattet Christians mor. Kameraet skifter flere gange mellem et
nærbillede af henholdsvis Christian og hans far. Der dannes et indtryk af en negativ og
akavet stemning mellem dem.
Christian tyer til hævn. Dette ses tydeligt, da han overbeviser Elias om, at de skal
hævne mekanikeren Lars’ overfald på Anton. Af samme grund kan hans synspunkter
perspektiveres til 3. Mosebog kap 24 20 ”øje for øje, tand for tand; samme skade, han
tilføjer en anden, skal tilføjes ham selv. Den der slår et stykke kvæg ihjel, skal erstatte det;
men der, der slår et menneske ihjel skal lide døden”. Christians kolde ydre bunder i, at
han dækker over sorgen på sin moders død. På sin gamle skole lærte han, at hvis man
bliver tævet, er man svag, men hvis man slår igen, og hvis man slår hårdt nok, er man
stærk og bliver derfor ikke gjort noget. I scenen hvor Christian tæver Sofus med en
cykelpumpe ses hans syn på hævn. Efter han har tævet Sofus, presser han en kniv mod
Sofus’ strube. Kniven symboliserer magt. Dagen forinden havde Sofus kastet en bold i
hovedet på ham. Da skolen og Christians forældre finder ud af dette, bliver de
overraskede. På overfladen ligner Christian en sød og artig dreng. Han går primært i
grå og sorte nuancer. Hans hverdagstøj minder om en engelsk skoleuniform. Christian
er formentligt vant til at bære skoleuniform, og derved bevares de trygge rammer fra
hans forhenværende liv. Christian føler sig svigtet af sin far. Han føler, at hans far ville
have hans mor til at dø. En konsekvens heraf er, at Christian påtager en hård attitude
overfor sin far. Hans far forsøger forgæves at kontrollerer Christian. Farens kontrol
gør blot Christian mere frustreret og vred. Vreden hober sig op i Christians sind. Til
sidst flyder bægeret over med vrede og Christian beslutter sig for at hævne sig på
mekanikeren Lars, som har slået Anton. Christian får Elias med på idéen. Sammen
bygger de en bombe, som de tænder under Lars’ bil. Hævnakten foregår tidligt en
søndag morgen. Ifølge planen burde der ikke komme nogen. Men det gør der. To
løbere. Elias får dårlig samvittighed og løber hen for at stoppe dem. Imens sprænger
bomben. Christian bryder sammen i gråd og råber efter hjælp. Elias bliver bragt til det