[navn fjernet] 17/04-2008
1/10
Peter Pan – et fordærvet barn
”Alle børn bliver voksne. Undtagen ét.”
1
Sådan starter J.M. Barrie sin klassiker Peter Pan, hvis
eventyr siden starten af 1900-tallet er gået dybt ind i alle børns hjerter. Først som bifigur i bogen
”The Little White Bird” fra 1902 og senere i 1904 på scenen i skuespillet ”Peter Pan”. Men den
udgave, som jeg vil tage fat i, er nok den mest kendte af dem alle, nemlig romanudgivelsen fra 1911
”Peter Pan and Wendy”.
Peter Pan ses også på filmlærredet både i spille filmen ”Peter Pan” fra 2003, i komedien ”Hook” fra
1991, i biografien om J.M. Barrie ”Finding Neverland” fra 2004, men mest kendt er nok den
Disneyproducerede tegnefilmen ”Peter Pan” fra 1953. Specielt denne film bærer en stor del af
skylden for, hvordan vi i dag opfatter historien om Peter Pan.
Men hvordan er den rigtige Peter Pan og hvad er meningen med J.M. Barries beskrivelse af barnet
og moderen i romanen?
Børnesindet
Wendy Moira Angela er den ældste ud af en børneflok på tre i den engelske Darling-familie og den
eneste pige. Hun har de to brødre John og Michael (den mindste). De bliver ikke brugt særlig meget
i romanen, og man får derfor heller ikke det store indblik i deres karakterer. Michael er blot den
mindste, der derfor ikke altid forstår, hvad der sker, og John er den intellektuelle, som engang
imellem giver inputs og formidler tidens mandschauvinistiske holdninger. ”Få de to drengen til at
hjælpe, Krølle,” sagde Peter strengt. ”Med at bygge huset.” […] ”Bygge huset?” udbrød John.
”Til Wendyen,” sagde Krølle. ”Til Wendy?” sagde John forbavset. ”Jamen hun er jo kun en
pige.”
2
Wendy er i en alder, hvor hun er begyndt at få et indblik i de voksnes verden. De voksnes verden
og børnenes verden fremstilles meget brat opdelt. De voksnes verden virker meget fjern og
skræmmende på børnene, og de voksne forstår sig ligeledes ikke på børnenes verden, som også de
er helt afskåret fra. En gang i mellem kan børnene dog få et lille blik ind i denne mystiske verden.
”Michael var også lysvågen, men pludselig gjorde Peter tegn til, at de skulle være stille. De fik det
anspændte udtryk, som børn har, der lytter efter lyde fra de voksnes verden.”
3
1
Peter Pan og Wendy og J.M. Barrie forlaget Sesam, illustreret udgave af Robert Ingpen - s. 8 l. 1
2
S. 93 l. 3
3
S. 49 l. 13
[navn fjernet] 17/04-2008
2/10
J.M. Barrie laver en metafor for barnets sind. Han beskriver det som øer. Alle børn har hver deres ø,
hvor tingene er som de forestiller sig. ”Jeg ved ikke, om du nogen sinde har set et kort over et barns
tanker […] Linjerne går op og ned i siksak […] og er sikkert veje på øen. For et barns ønskeland er
altid mere eller mindre en ø med fantastiske farver og koralrev […]. Selvfølgelig er der stor forskel
på øerne. På Johns var der for eksempel en lagune, og hen over fløj der flamingoer […], mens
Michael, som var meget lille, havde en flamingo som søerne fløj hen over. […] Men alt i alt lignede
ønskeøerne hinanden, og hvis de lå på række ville du kunne se at de har hinandens næse og så
videre”
4
.
Alle har altså haft en ø, og de voksne kan godt nok ikke komme tilbage dertil, men ”vi kan stadig
høre lyden af brændingen, selvom vi aldrig mere lander der.”
5
J.M. Barrie fortæller altså, at nok
kan vi ikke bliver børn igen, men barndommen kan vi altid mindes.
En moders opgave
”Hver aften rydder enhver god mor op i sine børns hoveder, når de er faldet i søvn. Hun lægger
alting på plads til næste morgen […]. Når du vågner om morgenen vil al den uartighed og alle de
onde tanker, som du gik i seng med, ligge foldet sammen på bunden af dit sind. Og øverst oppe –
fint luftet – dine pæne tanker parat til at tage på”
6
Det lyder umiddelbart som hjernevask, og det er vel også, hvad opdragelse på en måde er.
Fru Darling er et symbol på kvindelighed og er som en moder skal være. Hun bliver beskrevet som
et kinesisk æskesystem. ”Der er hele tiden en ny og lidt mindre æske inden.”
7
Og hun har et kys i
højre mundvig, som ikke engang hendes mand har kunnet snuppe fra hende. ”Han fik hende helt og
holdent – undtagen den inderste æske og kysset.”
8
Dette viser en speciel form for kvindeanskuelse. Hun er en kvinde med noget hemmeligt, som ikke
kan tages fra hende, og hun har dybde modsat manden hr. Darling, der mest af alt tænker på, hvad
naboerne tænker om dem, og om de nu har råd til nye vinterfrakker til børnene. Han fik fat i fru
Darling ved at komme først blandt de andre friere. ”De løb alle sammen hen til hendes hjem for at
4
S. 13 l. 1
5
S. 13 l. 26
6
S. 12 l. 16
7
S. 8 l. 12
8
S. 9 l. 1
[navn fjernet] 17/04-2008
3/10
fri til hende – undtagen hr. Darling som tog en vogn og kom først. Sådan fik han hende.”
9
Altså
ikke på nogen speciel listig eller romantisk måde.
Fru Darling hører første gang om Peter Pan, da hun laver orden i sine børns hoveder. Specielt i
Wendys tanker er ordet Peter Pan skrevet med store bogstaver. Da hun nævner dette for Wendy, må
Wendy indrømme, at Peter er lidt fræk. Han sidder ved hendes fodende og spiller på fløjte, når hun
sover. Dette er bare noget hun ved. Hun ved også at han kommer ind gennem vinduet.
Dette virker for Wendy helt naturligt og ikke særlig underligt, at en dreng sniger sig ind på hendes
værelse om natten og sidder og fløjter. Det er modsat ikke underligt. at fru Darling bliver bekymret
over dette og finder det underligt. Dette beskriver nu engang meget godt børns tankegang og logik.
Dertil er børns tanker utrolig flyvske, (endnu en grund til at moderen skal lægge dem på plads om
natten) og de glemmer hurtigt, hvis noget andet distraherer dem: ”Hvorfor har du ikke fortalt mig
det [om Peter] noget før?” udbrød Wendys mor. ”Jeg havde glemt det,” sagde Wendy. Hun skulle
skynde sig ned til morgenmad.
10
Drengen som ikke ville være voksen
Alle børn ved, at de skal blive voksne. Ifølge Barrie ved de det, fra de er 2 år: ”Alle børn bliver
voksne. […] For Wendy gik det sådan til: En dag, da hun var to år gammel, legede hun i haven.
[…] Hun har sikkert set vældig sød ud for hendes mor, fru Darling, lagde hånden mod hjertet og
udbrød: ”Bare du dog aldrig blev større!” […] Fra den dag af vidste Wendy at hun ville blive
voksen. Du ved det altid efter du er to år. To år er begyndelsen til enden.”
11
Toårsalderen er en
form for bevidsthedsgrænse. Her har de fleste børn udviklet en form for sprog og kan dermed forstå
og kommunikere og får derfor pludselig en større indsigt i livet.
Wendy er stadig et barn, men higer efter de voksnes verden, men virker samtidig også skræmt af
den. Hun er i den alder, hvor man begynder at synes, det er spændende at være voksen og måske
leger voksen (at lege far, mor og børn og lege med dukker går ud på at lege voksen). Hun er midt i
en udviklingsfase.
En dag ankommer Peter Pan til hendes værelse på jagt efter sin skygge, som han havde glemt
sidste gang, han var der (barnepigen Nana, som er en newfoundlænderhund, havde fanget den). Han
kommer flyvende ind af vinduet (han lærer senere også Wendy, John og Michael at flyve) og
9
S. 8. l. 17
10
S. 18 l. 12
11
S. 8 l. 1
[navn fjernet] 17/04-2008
4/10
vækker Wendy med sin gråd, da han ikke kan finde ud af at sætte skyggen på igen, og hun må
derfor sy den på for ham. Man mærker tydeligt at Wendy tiltrækkes af noget ved Peter. Hun mærker
for første gang en seksuel tiltrækning af det modsatte køn og får lyst til at give ham et kys. ”Hun
sagde at hun ville give ham et kys, hvis det var. Men Peter forstod ikke, hvad hun mente, og rakte
forventningsfuldt hånden frem. ”Ved du ikke engang, hvad et kys er?” spurgte hun forbløffet. ”Det
ved jeg, når du har givet mig det,” svarede han stift. For ikke at såre ham gav hun ham et
fingerbøl.”
12
Peter er, modsat Wendy, ikke villig til at vokse op og blive voksen. Derfor bor han på Ønskeøen
(den som alle børns tanker er formet som), sammen med De Glemte Drenge, som er børn, der røg
ud af barnevognen, da de var små. Her behøver man ikke at blive voksen, og hvis nogle af De
Glemte Drenge skulle gå hen og være ved at blive voksne, slår Peter dem ihjel.
Peter stak af fra sine forældre, da han blev født, fordi han hørte dem tale om, at han engang skulle
blive voksen. Siden boede han sammen med feerne i Kensington Garden og fløj senere til
Ønskeøen, hvor der bor indianere, havfruer og sørøvere, som blandt andet hans ærkefjende Kaptajn
James Klo er. Denne flugt fra voksenlivet bliver samtidig en flugt fra den seksuelle udvikling, og
han forstår sig derfor ikke på Wendys lyster og voksne følelser. Fingerbøllet kan tolkes som en
slags fallossymbol, og til gengæld for fingerbøllet giver Peter en agernknap fra hans tøj til Wendy.
Denne agernknap, eller dette såkaldte kys, skal gå hen og redde Wendys liv, da De Glemte Drenge
skyder hende (i troen om at hun er en fugl). Men pilen rammer agernet (da hun har det i en kæde om
halsen), Wendy overlever, og det symbolske kys skal på en måde illustrere nogle meget kraftfulde
kræfter.
Peter Pan bliver ofte set på som et symbol for barndommen, da han er barnet som aldrig bliver
voksen, men lever i harmoni med naturen og dyrene og kan gå på de eventyr, han har lyst til. Denne
opfattelse skyldes, at man har gjort Peter Pans historie børnevenlig og formidlet den sådan på blandt
andet filmlærredet. Den største skyld ligger nok hos den Disney-producerede tegnefilm, men jeg vil
våge at påstå at ingen film, musicals eller teaterstykker (på nær Barries eget) har formidlet Peter
Pan, som Barrie oprindelig beskrev ham.
Peter Pan er ikke et særligt sympatisk barn. Han praler en hel del og har ikke noget i mod at have
det sjovt på andres bekostninger. Første gang vi møder ham på Wendys værelse, syr hun hans
skygge på, hvilket han hurtigt tager æren for selv. ”Nu skal jeg sy den på for dig, min lille ven,”
sagde hun, [Wendy] selvom de var lige store. […] ”Det kommer måske til at gøre lidt ond,”
12
S. 41 l. 21
[navn fjernet] 17/04-2008
5/10
advarede hun. ”Jamen jeg tuder ikke,” sagde Peter, der var overbevist om, at han aldrig havde
tudet. […] Snart sad skyggen, som den skulle, og opførte sig pænt. […]Nu hoppede han henrykt
rundt. Han havde allerede glemt, at han kunne takke Wendy for, at skyggen sad fast igen. Han
troede, han selv havde fået den til at sidde fast. ”Se, hvor er jeg dygtig!” pralede han.
13
Det lyder umiddelbart ikke som en særlig god egenskab, men Peter mener intet ondt i det. Han har
en evne til at overbevise sig selv om. at ting er, som han synes, og han glemmer meget let – lidt
ligesom Wendy, og man kan sige at dette er en typisk egenskab for børn. Dog lader Peter det gå ud
over andre mennesker f.eks. De Glemte Drenge. Når Peter har lyst til at lege, at de spiser, så skal
alle lege med, og de må ikke spise andet end den imaginære mad. Gør de det, får de prygl af Peter.
Dette er endnu en dårlig egenskab ved Peter. Han er voldelig overfor dyr (og feer) og mennesker
(dog ikke Wendy), og gør man ikke, som der forventes af ham, eller som han siger, kan man godt
forvente en omgang tæsk. Han kan endda finde på at slå ihjel, hvis han har lyst. Både, som før
nævnt, hans egne drenge eller i morskab piraterne. Han er eventyrlysten og blodtørstig, og da han er
et barn, kan hans lidenskab efter blod blive helt skræmmende. Til slut i bogen er han på jagt efter
kaptajn Klo, og med dette følger denne dystre beskrivelse: ”Han svor en frygtelig ed. ”Denne gang
er det mig eller Kaptajn Klo!” Han kravlede af sted som en slange. Så sprang han op og styrtede
over en lysning – med fingeren på læben og dolken rede. Han var meget, meget lykkelig.”
14
Peter kan ikke fordrage mødre, og han synes, at de er overvurderede og dumme. Dette gør ham
dog til et anderledes barn, end de fleste andre børn, der som små klynger sig til deres mødre. Derfor
har Peter heller ikke, som Wendy, en moder til hver aften at rydde op i hans hoved og lægge de
slemme tanker nederst og pænt stryge de gode tanker til næste dag. De slemme tanker får derfor lov
til at hobe sig op i hans sind og manglen på opdragelse fordærver ham, og giver ham hans skidte
karakter. Som ethvert svigtet barn, kan mødre trods det ikke lade være med at elske ham. I
havfruelagunen svømmer en fugl på sin rede. Hun er et stærkt billede på en moder. Selv da reden
faldt i vandet, forlod hun ikke sine æg. Peter bliver på et tidspunkt såret og er fanget på en klippe i
lagunen. Tidevandet stiger, og klippen synker længere og længere ned under vandet, og Peter tror,
at han skal drukne. Fuglemoderen kommer og redder Peter selvom han ikke altid har behandlet
fuglen godt. Men her spiller dens moderinstinkt ind, og den hjælper ham alligevel. ”Den [fuglen]
kom for at redde ham, for at give ham sin rede, selvom der var æg i den. Det undrer mig for resten.
13
S. 40 l. 11
14
S. 168 l. 13
[navn fjernet] 17/04-2008
6/10
Peter var ganske vist flink ved fuglen, men også somme tider ond mod den. Fuglen havde sikkert
bare medlidenhed med ham, fordi han var så lille, at han ikke havde skiftet tænder endnu. Ligesom
Wendys mor.”
15
Kaptajn Klo
Kaptajn James Klo er Peter Pans ærkefjende. Han kan ikke fordrage Peter, da han engang huggede
Klos ene hånd af og fodrede den til en krokodille, som syntes, at den smagte så godt, at den stadig
forfølger Klo, for at få resten af ham. I stedet for en hånd har han nu en klo, hvilken han bruger som
et frygteligt våben.
Klo er bevidst om at drengene ingen mødre har og derfor også har en svaghed i forhold til dette.
De er kun under deres egen beskyttelse, og det vil han benytte sig af til. Han planlægger at bage en
forgiftet kage til dem. I den virkelige verden, er man altid blevet opdraget til ikke at tage i mod slik
fra fremmede mennesker, men selv ikke så basale ting kender drengene til. ”Vi tager tilbage til
skibet,” sagde Kaptajn Klo langsomt og sammenbidt. ”Vi bager en stor og fed og lækker kage med
en masse grøn sukkerglasur på. […] Vi stiller kagen på stranden ved Havfruernes lagune.
Drengene svømmer tit rundt og leger med havfruerne. De finder kagen og stopper den i sig. De har
nemlig ingen mor til at fortælle dem om faren ved at spise fed og lækker kage.” Han brast i en
tilfreds latter. ”De æder sig sgu ihjel!”
Kaptajn Klo virker først som en meget karikeret skurk. Han synes helt igennem ond. Han har
normalt de klareste blå øjne, men når han flår folk op med kloen bliver de røde. Klo har alligevel
noget mere dybde. Han har et problem med sig selv. Han efterstræber at være høflig, da han er af
fin familie og har gået på privatskole, men han gør sig en masse tanker om dette, og det sætter ham i
en stor personlighedskrise. ”Pæne manerer! Selvom han var faldet frygteligt af på den, vidste han
at pæne manerer betød alt, simpelt hen. […] Det, som gjorde ham mest utrolig, var tanken om, at
det i sig selv var uopdragent at tænke på, at man selv var velopdragen. Dette problem plagede ham
dag og nat.”
16
Som det fremgår, er hans problem, at han gerne vil være velopdragen, men føler sig uopdragen ved
tanken. Et endnu større problem er det faktum, at Peter Pan i kamp er meget mere velopdragen end
Klo, og at han ikke selv ved det, gør ham endnu mere velopdragen. ”Hvem og hvad er du, Peter?”
råbte han [Kaptajn Klo] hæst. ”Jeg er ungdommen. Jeg er glæden!” svarede Peter på lykke og
15
S. 129 l. 1
16
S. 171 l. 19
[navn fjernet] 17/04-2008
7/10
fromme. ”Jeg er en lille fugl, som lige er kommet ud af ægget.” Det var selvfølgelig noget vrøvl.
Men det beviste overfor den ulykkelige kaptajn, at Peter ikke engang vidste, hvem eller hvad han
var. Og det var toppunktet af velopdragenhed.
17
Kaptajn Klos fanatiske forhold til opdragelse skal gå hen og blive hans endeligt. ”Og nu tager vi
afsked med Kaptajn Klo, som ganske vidst var sørøver, men dog lidt af en helt. Peter kom nærmere
og nærmere med dolken hævet. Kaptajn Klo sprang op på rælingen for at kaste sig i havet. […] En
enkel triumf ventede ham endnu, som jeg ikke tror, vi skal misunde ham. Kaptajnen stod oppe på
rælingen og så Peter flyve gennem luften. Med en håndbevægelse opfordrede han Peter til at bruge
foden. Han fik Peter til at sparke i stedet for at hugge. På den måde opnåede kaptajnen, hvad han
ville. ”Din uopdragne lille knægt,” råbte han henrykt og forsvandt tilfreds ned til krokodillen.”
18
Peters identitetskrise
Citat 17 er selvfølgelig også en metafor for Peters sindstilstand, men Klo har fat i noget. Peter lider
af identitetskrise. Dette illustreres tidligere, helt tilbage på Wendys værelse, hvor han har mistet sin
skygge. Skyggen er en del af ham, og der er derfor intet at sige til, at han bliver frustreret over at
mangle den. Det betyder dog ikke, at han får sin identitet tilbage, da den bliver syet på igen.
Peter kender ikke til sin egen tilblivelse. Han kender ikke sine forældre og derfor ikke sin
baggrund. Han plages af mareridt, og fortælleren fortæller, at disse netop skyldes gåden om hans
baggrund. ”Somme tider drømte han, selvom det var sjældent. Hans drømme var værre end andre
drenges. I timevis forfulgte de ham, og han hylede medynkvækkende. Jeg tror, det havde noget at
gøre med gåden ved hans tilblivelse.”
19
En anden grund til hans identitetskrise er hans flugt fra seksualiteten og det at blive voksen. Man
går gennem en masse faser som barn, inden man bliver voksen, og specielt i teenageårene. Her
prøver man at skabe sig en identitet og prøver at passe ind et sted. Peter bliver ved med at være et
barn, og gennemgår derfor aldrig disse vigtige faser. Dermed vil han aldrig kunne finde ud af at
placere sig og vil heller aldrig finde ud af, hvem han selv er og lever derfor, som mange små børn,
konstant i en verden, hvor der ikke skelnes mellem virkelighed og fantasi.
17
S. 188 l. 15
18
S. 189 l. 15
19
S. 162 l. 1
[navn fjernet] 17/04-2008
8/10
Wendy – Pigen som gerne ville være voksen
Peter er for Wendy en seksuel frister. I starten af bogen bliver han beskrevet som noget
faretruende, der sniger sig hen mod huset som familien Darling bor i. En moder vil altid prøve at
beskytte sine børn mod ting udefra, og forældre vil ikke altid bryde sig om, når deres børn for første
gang bliver konfronteret med de seksuelle følelser. Selv efter at Wendy og hendes brødre er blevet
lagt i seng, fortæller moderen at de ikke skal være bange. ”Kan der ske os noget ond, når lyset er
tændt, mor?” spurgte han [Michael]. ”Nej min skat,” sagde hun. ”Det er mine øjne, når jeg er gået
fra dig. De passer på dig.”
20
Senere, når børnene er faldet i søvn, går lamperne ud, og alt fremmes og faretruende har adgang til
børnenes værelse. ”Efter at børnenes far og mor var gået, brændte lamperne klart et lille stykke tid.
De var vældig pæne. Man kunne næsten ønske for dem at de havde holdt sig vågne og set Peter.
Men Wendys lampe flakkede og gabte så højt, at de andre to lamper også gav sig til at gabe, og
inden de fik lukket munden, gik de ud alle tre. […] Et sekund efter […]blev vinduet blæst op af de
små stjerners åndedrag, og Peter kom ind.”
21
Efter dette får Wendy sin skuffelse med kysset og fingerbøllet, og Peter røber at han kun kom for
at høre hende fortælle historier. Da han får historiens slutning at vide, vil han straks tilbage til
Ønskeøen for at fortælle De Glemte Drenge den, men Wendy har ikke lyst til, at Peter forlader
hende. Derfor frister Wendy Peter, og den mur af beskyttelse hendes mor har lavet forsvinder. ”Bliv
her, Peter,” bad hun. ”Jeg kan en masse historier.” Dette sagde hun ordret. Ingen kan derfor
nægte, at hun selv fristede ham. Han kom tilbage med et begærligt udtryk i øjnene, som burde have
advaret hende.
22
Peter ønsker derfor at hun skal med ham til Ønskeøen, men her afslår hun ham. Han begynder
derfor at lokke hende. Han lokker hende både med eventyr, som børn hungrer efter, men han taler
samtidigt til hendes kvindelige instinkt, som hun er i færd med at udvikle. ”Slip mig!” forlangte
hun. ”Åh, Wendy, kom med og fortæl mig og de andre drenge historier!” […] ”Det kan jeg ikke.
Tænk på mor! Jeg kan heller ikke flyve.” ”Det kan jeg lære dig,” sagde Peter. […] ”Ih altså!”
udbrød hun henrykt. […] ”Og Wendy - der er havfruer!” sagde Peter Pan. […] ”Nej tænk at se en
havfrue,” udbrød Wendy. Peter var blevet meget snedig. ”Du kan tro, vi alle sammen ville se op til
dig, Wendy,” sagde han. […] ”Du kan putte os i seng om aftenen,” sagde den snedige rad. ”Ih
altså!” ”Ingen af os har prøvet at blive puttet i seng om aftenen.” ”Ih altså!” sagde hun og rakte
20
S. 33 l. 7
21
S. 36 l. 1
22
S. 48 l. 1
[navn fjernet] 17/04-2008
9/10
ud efter ham. ”Og du kunne stoppe vores tøj og lave lommer til os. Ingen af os har lommer.” Det
kunne hun ikke stå for. ”Det lyder dødspændende!” sagde hun.
Peters efternavn Pan stammer sandsynligvis fra den græske gud Pan. Pan kendes på sin
satyrskikkelse med bukkeben og horn. Pan skaber ofte ulykker og driller blot for egen
underholdnings skyld. Dertil forbindes han også ofte med en erotisk og seksuel betydning, og han er
en forfører eller frister, på samme måde som Peter optræder her.
Wendy og hendes brødre flyver altså med Peter til Ønskeøen, hvor de tager med på en masse
eventyr. Wendy bliver tilfredsstillet ved at lege et rollespil med drengene og Peter. Peter og hende
er far og mor, og De Glemte Drenge, Michael og John er deres børn. Wendy tager sig af de
moderlige opgaver, som hun tager meget seriøst. Man ser tydeligt, hvordan hun prøver at efterligne
de voksne, og hele far-og-mor-og-børn leget udvikler sig til at blive en slags virkelighed. Michael
og John begynder snart ikke at kunne skelne fantasi fra virkelighed, og de glemmer så småt deres
rigtige mor og far. Wendy er den eneste, der holder fast i at forældrene venter derhjemme, og hun
tror, at hendes mor altid vil lade vinduet stå åbent, så de kan komme hjem, hvornår de har lyst. Hun
glemmer dog også lidt, og for at prøve at holde fast i mindet om forældrene, (og også for at få
Michael og John til at huske) leger hun skole med børnene, med prøver der handler om deres
forældre (og det viser igen en efterligning af de voksne). ”Hun prøvede at få dem til at huske tiden
før Ønskeøen ved at lave skriftlige prøver i den på samme måde, som hun havde haft i skolen. […]
Det var meget simple spørgsmål: Hvad farve havde mors øjne? Hvem var højest far eller mor? […]
Skriv en historie på 40 ord om din sidste ferie eller lav en sammenligning mellem far og mor. […]
For øvrigt var alle spørgsmålene stillet i datid. Hvad farve havde mors øjne. Wendy var altså også
ved at glemme.
23
Som tiden går på øen finder Wendy ud af, at Peter ikke kan tilfredsstille hendes behov, og at det
for ham kun er en leg. Hun bliver frustreret over dette og spørger ham en aften: ”Kære Peter,”
sagde hun, ”med sådan en stor familie er jeg selvfølgelig ikke så pæn, som jeg har været. Men du
vil ikke have mig anderledes, vel?” ”Nej, Wendy.” Peter ønskede absolut ikke nogen forandring,
men han kiggede uroligt på hende. Han glippede med øjnene, som om han aldrig rigtig vidste, om
han sov eller var vågen. ”Hvad er der, Peter?” ”Jeg tænkte bare på,” sagde han lidt bange. ”Jeg
er da ikke deres far i virkeligheden?” ”Jo, du er da så,” sagde Wendy og knep munden sammen.
[…] ”Jamen, ikke virkeligt, Wendy?” spurgte han nervøst. ”Ikke hvis du ikke har lys,” svarede hun.
Hun hørte ham drage et lettelsens suk. ”Peter,” spurgte hun og prøvede at tale roligt. ”Hvordan
23
S. 105 l. 10
[navn fjernet] 17/04-2008
10/10
føler du over for mig?” ”Jeg føler som en kærlig søn, Wendy.” ”Det tænkte jeg nok,” sagde hun og
gik hen og satte sig alene i den anden ende af rummet.
24
Her mærker man, hvordan Peter ikke har udviklet sig og stadig ikke forstår Wendys lyster. Han
bliver dog skræmt ved tanken om at legen kunne være ægte, modsat hvad han plejer. Her er det
Wendy der, selvom hun godt ved det kun er en leg, prøver at holde fast i rollespillet.
Samme aften beslutter hun sig for at tage hjem med John og Michael (og De Glemte Drenge får
også lov til at tage med). Peter bliver ikke glad for dette og gider ikke følge dem hjem. På
hjemturen bliver børnene kidnappet af piraterne, og som en gentleman skal være, tager Kaptajn Klo
hatten af for Wendy og behandler hende som en rigtig dame. Wendy bliver vældig imponeret over
dette og bliver på en måde tiltrukket af Kaptajn Klo, da han er alt, hvad Peter ikke er. Han
behandler hende som en voksen kvinde, og han er selv en voksen mand.
Da Wendy til slut er kommet tilbage til forældrene sammen med John, Michael og De Glemte
Drenge, adopterer moderen alle drengene. Peter ser ind af vinduet til Wendy, og hun går derhen
sammen med moderen for at sige farvel. Moderen spørger alligevel, om han ikke har lyst til at bo
hos dem. ”Vil du sende mig i skole?” spurgte han snedigt. ”Ja.” ”Og bagefter på kontor?” ”Ja,
det går jeg ud fra.” ”Og så vil jeg hurtigt blive voksen, ikke?” spurgte Peter. ”Ja, meget hurtigt.”
[…] ”Jeg vil ikke være voksen. Tænk engang hvis jeg nu vågnede og opdagede at jeg havde fået
skæg!” ”Peter!” sagde Wendy beroligende. ”Jeg ville elske at se dig med skæg.”
Wendy viser at hun stadig tiltrækkes af Peter, men mere som mand end som dreng. Hun kan godt
vente, til han bliver voksen. Men Peter flyver nu engang tilbage med det løfte at hente Wendy hvert
år, så hun kan komme og gøre forårsrent.
Peter Pan - Drengen som ikke ville blive voksen! Sådan bliver Peter Pans karakter ofte genfortalt.
Men konsekvenserne af dette er aldrig blevet fortalt. Peter Pan bliver for det meste set på som det
lykkelige barn, der lever som et barn i al evighed. Men jeg vil ikke mene, at J.M. Barries hensigt var
at vise et lykkeligt barn, men derimod et barn som fordærves af mangel på moderkærlighed og som
står i en identitetskrise pga. undertrykkelse af sin seksualitet.
24
S. 138 l. 5