Studiekompasset.dkKlasse: HTX 2. år · Fag: Teknologi B
Den iscenesatte krop
Forord
Dette projekt startede med hovedemnet ”kroppen”, som så blev indsnævret til ”den
iscenesatte krop” og endte med hovedtemaerne tatoveringer og piercinger. Grunden til lige de
to emner er, at der findes for lidt opklaring om disse. Ikke fordi der ikke findes tonsvis af
bøger om emnet, men dem får man jo først at se, hvis man ønsker det. Og mange af de helt
unge, der gerne vil have en tatovering eller piercing, læser tilsyneladende ikke noget om
emnet før de får en af delene. De er tit ikke klar over risiciene. Dette kan f.eks. afhjælpes med
lovgivninger om emnet, men det er svært at gøre noget ved som privat person og i forbindelse
med et projekt. Så er der mere chance for at opnå noget vha. en brochure. Det er det, der vil
blive lavet som produkt i dette projekt.
_________________
Indhold
Indledning 3
Tatoveringens historie 4
Tatoveringens forskellige betydninger 4
Piercingens historie 5
Piercingens forskellige betydninger 6
Tatoveringer og piercinger 6
Risiko 6
Den rigtige tatovør eller piercer 7
Overvejelser FØR en evt. tatovering eller piercing 8
Bedøvelse 9
Tatoveringsprocessen 9
Piercingprocessen 10
Efterbehandling af tatovering 10
Efterbehandling af piercing 11
Fortrydelsesret 11
Statistik 12
Tatoveringens univers i dag 13
Piercingens univers i dag 13
Alternative til tatoveringer og piercing 13
Tidens tatoverede/piercede og dem der overdriver (?) 14
Produktudvikling 15
Andet om brochuren 27
Konklusion 28
Kilder 29
Bilag 1 – projektbeskrivelse 31
Indledning
Mange unge ønsker i dag en tatovering eller piercing, fordi det er på mode. Der er derfor
mange, der får dette uden at tænke på konsekvenserne. En tatovering forbliver resten af livet,
og man må leve med det motiv man har valgt. Hvis man er alt for ung kan det let ske, at man
vælger et motiv eller sted, til tatoveringen, man senere fortryder. Eller også så kommer det
ikke lige til at passe ind i den ønskede arbejdsbranche, som man oftest ikke ved i en så ung
alder.
Et piercingsmykke kan tages ud, hvis det ikke længere er ønsket, men hullet vil forblive resten
af livet. Hvordan kan man forhindre denne tidlige beslutning hos de unge? Eller i det mindste
sørge for, at de unge ved, hvad de går ind til.
For at kunne hjælpe de unge er det vigtigt først at sætte sig ind i emnet, som der vil ske på de
næste mange sider, hvorefter produktet – en brochure - vil blive udviklet.
3 af 32
Tatoveringens historie
Tatoveringer har været en del af menneskets kultur i over 6000 år, og sikkert mere endnu.
Det er blot endnu ikke fundet beviser, der er ældre end 6000 år. Det er kun på mennesker, der
er blevet balsameret eller på anden vis konserveret til vores tid, man kan se om de har været
tatoveret. Derfor er man afhængig af sådanne fund for at kunne sige, hvor langt tilbage
tatoveringen stammer fra. Gletschermanden er en, af de ældste fund. Han skulle være død for
over 5000 år siden, og han var tatoveret. Derudover er der fundet tatoveringsudstyr, som
f.eks. den der kan ses på billedet til højre. Dette tatoveringsværktøj skulle være 6000 år
gammelt. Der er også fundet hulemalerier og skulpturer, der viser tatoverede mennesker.
Tatoveringer findes og fandtes i mange forskellige kulturer verden over, men man kan ikke
sige, hvem der opfandt det eller, hvordan det blev opdaget. En teori fortæller at en mand
havde et åbent sår og gned det med sin hånd, der var sort af sod fra bålet. Da såret var helet
forblev denne sorte farve som et mærke for livet. En anden teori er, at en person var faldet
ned på et spidst brænd træstykke fra et bål og fik dermed sort farve i et åbent sår. Det kunne
dog også være sket på en hel anden måde. Det vides ikke. Men i hvert fald fandt man ud af at
bruge dette bevidst. F.eks. som mandomsprøver, i ritualer, til beskyttelse mod ånder og
fjender, som healing og også bare som udsmykning i sig selv.
Senere i tiden blev tatoveringer også brugt til at vise en persons status. Nogle steder var det
de højest stillede og andre steder var det forbrydere, der blev tatoveret. Også af religiøse
grunde lod folk sig tatovere. I dag er der langt flere forskellige grunde til at blive tatoveret.
F.eks. af kærlighed til en person, som minde om visse tider i ens liv eller for at komme til at
ligne f.eks. sit yndlingsdyr.
På grund af den kristne kirke begyndte tatoveringskunsten at gå tilbage i årene Og
mange steder blev traditionerne og ordene man brugte i den forbindelse glemt. De kristne
missionærer tvang nemlig folk til at blive kristne og kristendommen forbød tatoveringer ifølge
følgende passage fra den 3. Mosebog fra Det Gamle Testamente: ”I skal ikke skære Jer i
huden for de døde eller lave mærker på Jer, for jeg er Herren.”. I Europa fandtes der snart slet
ingen tatoveringer mere. Først i 1769-tallet, hvor kaptajnen James Cook kom hjem fra en
ekspedition til Tahiti med tatoveringer og det nye ord ”tattoo” (det rigtige ord var ”tatau”),
blev fænomenet set igen. James Cook tog nogle år senere, efter endnu en ekspedition til
Stillehavsøerne, en mand med, der havde tatoveringer på hele kroppen. Folk var så
imponerede at de også selv ville have en tatovering. Endda den engelske adel, lod sig tatovere.
Tatoveringens forskellige betydninger
Her i Europa bliver tatoveringer hovedsageligt brugt som udsmykning. Men også af
kærlighedsgrunde eller som minde om en speciel tid eller oplevelse i ens liv lader folk sig
tatovere.
At der er nogen der anser tatoveringer som noget negativt og synes ”det ødelægger kroppen”,
kan måske være begrundet idet tatoveringer i antikken, hos romerne og grækerne, blev
brugt som straf eller til mærkning af slaver, så man kunne se hvem der ejede dem. En slave,
4 af 32
der var stukket af og genindfanget ville typisk få en tatovering i panden, hvor der oversat til
dansk ville stå ”Stop mig, jeg er bortløben”. Og en tyv ville få bogstavet ”F” for FVR, som
betyder ”tyv”. Der blev også foretaget tatoveringer på hænder og fødder. Andre steder i
verden lader folk sig tatovere af religiøse grunde. Nogle får denne i panden så de helt
tilhører ”herren” eller gud.
Og så kommer tatoveringens dårlige ry måske også af, at dem der lod sig tatovere før
1980’erne var hovedsageligt de rå og uregerlige som f.eks. søfolk, soldater, kriminelle og
Hell’s Angels (medlemmer af en motorcykelbande, der er berygtet for deres kriminelle
handlinger). Og mange gjorde (og gør det nok stadig) for at provokere og bryde ”det normale”.
Der er utrolig mange grunde til at folk lader sig tatovere, og tatoveringer har også mange
forskellige betydninger. Tatoveringer ses stort set i alle kulturer og folkestammer. Det samme
gælder piercinger.
Piercingens historie
Piercingen er ligesom tatoveringen en gammel opfindelse, og er brugt i mange kulturer og af
både mænd og kvinder. Eksempler på piercinger ses herunder:
Kvinderne i forskellige folkestammer i Afrika får lavet et hul i under- og/eller overlæben, og får
det gradvist gjort større, så der kan sidde en træplade deri.
Andet eksempel er mænd, der får en ring, træstav eller en knogle stukket gennem et hul i
næsen.
En piercing der stort set er blevet brugt i alle folkestammer og kulturer er øreringen. Mange
steder bruges der flere end én i hvert øre og udformningsmulighederne er mange. Bl.a. er det
meget anvendt at udvide et hul i øreflippen mere og mere med årene og sætte diverse ting i.
Intimpiercingen er, i modsætning til hvad mange tror, ikke nogen ny opfindelse. I hvert fald
ikke for mændene. I nogle folkestammer har mænd fået en piercing gennem penishovedet
alene til stimulation af kvinden under samleje, andre f.eks. mange gladiatorer fik en ring
gennem penishovedet for at kunne spænde den stramt til benet så den ikke blev alt for udsat
under kamp. Denne piercing blev også populær i England i 1800-tallet. Det blev mode at
spænde penisen fast til benet, så bukserne sad bedre.
Mens tatoveringer næsten altid er blevet lavet af et specielt medlem af folket, blev piercinger
udført af forskellige. F.eks. af mødrene selv til de børn, der skulle pierces.
Piercingens forskellige betydninger
Grunden til at folk lader sig pierce er mange. Her i Europa var der engang den opfattelse at
dæmoner kunne trænge ind af det venstre øre. Dette blev forhindret med en ring i dette. Et
5 af 32
andet folk troede at kunne forhindre onde ånder i at trænge ind af næsen ved hjælp af en
piercing i denne. Også af religiøse grunde lader folk sig pierce, f.eks. lader de troende sig
pierce for at vise, hvor troende de er. Tit bliver disse piercinger lavet i forbindelse med et ritual
eller når han heller hun har nået en vis status eller alder. Og så er der selvfølgeligt dem der
lader sig pierce for udsmykningens skyld eller fordi det er en tradition.
I rom blev kejserens slaver desuden piercet specielle steder, så man kunne se de tilhørte ham.
Søfolk lod sig pierce i øret med guld, så de altid havde penge ved hånden, når de gik i land. Og
guld er jo en møntenhed de tager i mod i alle lande. Guldet blev alt efter behov høvlet af eller
hængt mere på.
I dag bliver piercinger i USA og Europa næsten udelukkende brugt som udsmykning og indtil i
1980’erne og 90’erne var det kun øreringen, der var populær. Herefter blev det også populært
med piercinger i næse, læber, tunge, kind og navle. Nogle tror derfor at disse piercinger
er ”nye opfindelser”, men det er de slet ikke. Navlepiercingen f.eks. siges at være
blevet ”opfundet” i det gamle Ægypten, mens brystvortepiercingen blev ”opfundet” i
romertiden, hvor bl.a. Cæsars gladiatorer lod sig pierce som tegn på status og magt.
Tatoveringer og piercinger
En tatovering er et billede eller en tegning, der via et skarpt instrument og noget farve føres
ind under hudens øverste lag. En tatovering går aldrig væk af sig selv.
Piercing betyder oprindeligt ”gennemtrængning” og beskriver ret godt, hvad en piercing er.
Det er noget, der gennemtrænger huden. Oftest er det en såkaldt stav eller en ring, der føres
gennem huden, i hvert fald i vores kultur. Huden vil herefter, hvis alt går som det skal og får
den rigtige behandling, lave ny hud hele vejen omkring piercingsmykket. Den gror altså ikke
bare sammen med piercingen inden i, så hvis piercingen tages ud gror hullet IKKE sammen
igen. Hullet bliver resten af livet.
Risiko
Såvel ved piercingen som ved tatoveringen er der risiko for smitte af sygdomme, hvis ikke der
er den nødvendige hygiejne. Infektioner, men også Hepatitis B og C og AIDS er nogle af de
sygdomme, der kan fås.
Ved tatoveringen er der derudover risiko for allergi overfor den anvendte blæk. Dog er dette
sjældent da tatovørerne i dag går mere og mere over til økologiske farver.
Ved piercingen er der, hvis ikke den udføres af en professionel, risiko for beskadigelse af de
indre organer. Derudover vil piercingen, hvis den laves for dyb, medfølge buler i huden, mens
den hvis den ikke laves dyb nok, enten gro sammen med smykket eller smykket vil blive
udstødt.
Det kan også ske, at kroppen frastøder en piercing, selvom alt er gjort som det skulle og dette
vil medfølge et ar. Det kan ikke forudsiges, det kan ske hos alle.
Og så endnu en risiko ved piercinger er, at der kan ske at man bliver mere eller mindre
følelsesløs det piercede sted f.eks. hvis det er i tungen.
6 af 32
Piercinger i tungen frarådes af en del grunde i GB og USA, men stadig vil tandlægerne i
Danmark ikke rigtig sige så meget endnu. De er dog også klar over problemet. Grundende til
en piercing i tungen ikke er så gerne set i GB og USA er, fordi piercingen hurtigt kan blive
skyld i ødelagte kindtænder, tungen kan hæve så meget pga. betændelse, at den piercede kan
blive kvalt. Derudover kan, hvis man en dag ikke gider have smykket i piercingen mere og
tager det ud, der let samle sig bakterier osv. i hullet og den eneste udvej ud af det skulle være
at fjerne vævet og sy tungen sammen igen. Professor og institutleder på Århus Tandlægeskole,
Thorkild Karring mener desuden at ”En nok så lille og uanseelig stav kan medføre forgiftninger,
paradentose, vortelignende gevækster og på længere sigt organskader, fordi der konstant
udveksles elektriske strømme mellem smykket og de plomber, der i forvejen sidder i
tænderne,”. Spyttet virker her som ”batterivæske”.
Man risikerer desuden en ødelæggelse af tungens nervesystem. K1
Som man kan se på billedet står det lige så slemt til med piercinger, som denne under læben.
Den rigtige tatovør eller piercer
Det er vigtigt at finde en seriøs og professionel tatovør eller piercer, hvis man ønsker en sådan
form for kropsudsmykning. En professionel piercer ved helt nøjagtigt, hvor dyb piercingen skal
laves, og kan hjælpe kunden bedst med tips og råd til efterbehandlingen. En professionel
tatovør ved, hvor langt ned han skal stikke nålen. Andre vil let komme til at stikke for dybt.
Derudover gælder det for begge at, deres hygiejne er i top.
En professionel findes bedst ved at besøge mange tatovører/piercer og sammenligne. Det er
også vigtigt at stedet har en autoklave til sterilisering af instrumenterne og bruger
gummihandsker. En seriøs og professionel tatovør/piercer, vil man derudover næppe finde på
festivaler og ringridningspladser. Disse er der ofte kun den ene dag og så er de ude af verden.
Og på et sådan sted vil der ofte blive foretaget tatoveringer eller piercinger kunderne senere
fortryder, fordi de måske var beruset. En rigtig tatovør eller piercer, vil aldrig pierce en
sådan person.
Der er desuden en lov i Danmark at folk under 18 år ikke må tatoveres, og ingen må tatoveres
i hovedet, på hals og hænder. Der er dog nogle tatovører, der tatovere unge under 18, hvis de
har en værges underskrift.
Om piercinger er der endnu ingen love, men de fleste piercingklinikker sætter grænsen ved 16
eller 18 år.
Overvejelser FØR en evt. tatovering eller piercing
Det er blevet populært med piercinger og tatoveringer i Europa og USA, mange popstjerner og
skuespillere lader sig smykke på den måde, og det medfølger at mange unge også ønsker sig
en sådan udsmykning. Der er dog meget man burde overveje først, da det vil være en
beslutning for livet. Det er ikke noget man senere kan fortryde, og hvis så er det både dyrt og
har som regel ar til følge.
7 af 32
Følgende ting burde man overveje før en evt. piercing eller tatovering:
* Er man meget ung er der en vis chance for at man ændrer meninger og stil med tiden, og
måske fortryder en bamse og kylling tatovering eller bare generelt at have fået en tatovering
eller piercing. Derfor er det bedst at vente med denne form for kropsudsmykning til man er
helt klar over hvem man er og vil være. Desuden kan en piercing i en endnu ikke udvokset
krop let ændrer sig og evt. medfølger ubehag eller smerte ved isættelse af smykker.
* Hvad hvis f.eks. en fremtidig kæreste eller venner ikke synes om piercingen? Eller
arbejdsgiveren?
* Man bør ALDRIG lade sig pierce eller tatovere bare fordi det er på mode. Moden forsvinder,
det gør tatoveringen eller piercinghullet ikke!
* Man skal tænke på om man har et job eller et husdyr osv. der kunne udgøre en fare, hvis
man er piercet. Hvis man f.eks. har en ring i sin piercing i ansigtet kan den blive hængende et
sted og blive revet ud.
* Er man allergisk overfor et metal skal piercinger helst undgås.
* Er man syg er det ikke godt, hverken at få det ene eller det andet, da kroppen så har nok at
gøre med at modkæmpe sygdommen.
* En tatovering forbliver resten af livet og da den sidder inde i huden vil den følge huden
uanset hvor den med årene ender. F.eks. hvis en person har tabt sig meget siden han blev
tatoveret vil tatoveringsmotivet næppe være det samme mere.
* Vil tatoveringen eller piercingen være lige så køn om mange år? Ser det godt ud når gamle
mænd eller kvinder er piercet eller tatoveret?
* En tatovering falmer med tiden. De flotte farver tatoveringen havde i starten vil altså ikke
forblive evigt. Tit forsvinder de flotte klare farver endda allerede efter afskalningen, når såret
er helet. Tatoveringer falmer desuden yderligere når tatoveringen bliver udsat for direkte sol.
Med tiden vil stregerne også blive lidt bredere og tynde tætliggende streger har en tendens til
at smelte sammen.
* En piercing eller tatovering er ikke smertefri at få lavet. Nogle er sartere end andre
derfor kan man ikke sige hvor ondt det vil gøre. Det afhænger desuden også af stedet der
bliver tatoveret eller piercet. Nogle besvimer, mens andre synes det blot var lidt ubehageligt.
* I mange dage eller måneder efter vil det tatoverede eller piercede sted være ømt og hævet.
Er der blevet piercet f.eks. i tungen vil der i de næste mange dage ikke være muligt at optage
andet end tynd mad, der kan spises vha. et sugerør. Kan man leve med den helningstid og
efterbehandling udsmykningen kræver? Før en tatovering er helet helt, må den ikke udsættes
for svømmehalsvand og sollys. Og der må ikke kløs i det.
* En piercing i tungen vil under tale tit støde mod tænderne, og emaljen vil blive slidt af. Også
når piercingen skal vises frem vil huden under tungen blive beskadiget mod tænderne.
* Navlepiercinger f.eks. kan være op til et år om at hele helt. Dvs. man skal måske
desinficeret piercingen hver dag i hele det år, og det kan ligeledes være ømt i al den tid.
* Og så er der selvfølgeligt de risikoer, der er nævnt under ”risiko”.
8 af 32
* Ca. 30 % af alle piercinger og tatoveringer, selv hvis de er lavet af en professionel, gir
komplikationer som betændelse og allergi K14.
Bedøvelse
Der bruges normalt vis ingen bedøvelse. Dog fås lokalbedøvende plastre på apoteket, der
sættes på så og så langt tid før tatoveringen eller piercingen. Lokalbedøvelsen tilbydes også i
nogle piercingklinikker, men det skal som regel aftales en vis tid inden behandlingen, da en
bedøvelse kun må foretages af en læge.
Alkohol og stoffer må absolut ikke bruges som bedøvelse idet det kan forværre blødninger
m.m.
Tatoveringsprocessen
I polarområderne var det normalt at en tatovering blev ”syet” ind under huden. Der blev altså
taget en snor af sener, der var dyppet i noget farve, og med en nål trukket gennem huden, for
hvert gang forblev noget af farven inde under huden. Farven blev hos disse folk som regel
lavet af en blanding af lampesod, urin og grafit, og tatovøren var som oftest gamle kvinder,
der pga. deres mangeårige arbejde med nål og tråd (i stof), var gode til det.
Men det mest anvendte instrument i verden til tatovering var en eller anden form for spids
genstand, der blev dyppet i farve og så blev huden ellers revet op, med den spidse genstand.
Andre steder blev, der brugt en kam lignende genstand, der oftest blev lavet af en pind med
dyretænder, torne eller knogler. Disse ”kamme” blev så ved hjælp af en form for hammer
hamret ned i huden. Nogle steder bliver farven direkte stoppet i sårene, andre steder laver de
først såret og så hælder de farven i. Ved ansigtstatoveringer blev ansigtet ofte så hævet, at
personen i flere dage efter kun kunne leve af tynd mad, der kunne suges op vha. en slags
sugerør. Dette er i dag det samme som efter en tungepiercing er lavet.
I dag foregår det hele mere sterilt og takket være Samuel O’Reilly, der opfandt
tatoveringsmaskinen i 1891 i New York, USA, er det heller ikke længere så svært at
finde en tatovør, da der nu kom en masse tatoveringsklinikker. Tatoveringsmaskinen har en
nål, der går op og ned og sprøjter lidt blæk ned i læderhuden (den hud, der ligger lige under
overhuden) hver gang nålen er nede. Maskinen er blevet forbedret lidt hist og her siden, men
virkemåden er den samme.
I dag bruger de fleste tatovører engangsnåle, og resten gøres sterile i en såkaldt autoklave.
Den ”koger” alle bakterier af udstyret.
Piercingprocessen
Der er to piercingprocesser i dag, der bliver brugt. Én for øreringen og en til resten.
Ørepiercingen laves oftest ved hjælp af en pistol. Den skyder en midlertidig piercingstav ind
gennem huden. Denne piercing skal så sidde dér til huden er helet fuldkommen. Derefter kan
den skiftes ud med det ønskede smykke. De andre piercinger laves oftest ved at tegne en prik
9 af 32
dér hvor piercingen skal stikkes ind i huden og én hvor piercingen skal stikkes ud. Herefter
bruges en kirurgisk tang, i hvert fald på steder som navlen, til at hive huden ud i en folde, så
piercingen kan stikkes lige i gennem og ikke rammer de indre organer. Så presses en hul nål,
der sidder i et plastrør, som er smurt med et smøremiddel, gennem huden og kødet og laver
en passage. Derefter skubbes smykket ind i røret. Røret trækkes ud af såret og smykket sidder
tilbage.
Der er dog også mange piercingklinikker, der også laver øreringspiercingen med nål, da
pistolen ikke er helt så hygiejnisk som engangsnålene.
Det første smykke, der sættes i en piercing indtil den er lægt, er oftest lavet af titanium,
kirurgisk stål eller nobium. Disse materialer fremmer helingsprocessen. Efter heling kan
piercingen byttes ud med det ønskede smykke af f.eks. sølv eller 14-18 karats guld.
I andre lande har der også været brugt bl.a. metalplader, insektdele og bambusstave til at
sætte i en piercing.
Efterbehandling af tatovering
Efter en tatovering vil tatovøren sprøjte noget flydende plaster på tatoveringen. Denne vil
forsvinde igen efter første bad. Hvis tatovøren lagde bandage på skal dette tages af morgenen
efter. Herefter skal tatoveringen vaskes med vand og sæbe og en time efter smøres med en
creme, for at holde huden smidig. Bandagen skal IKKE på igen, da tatoveringen har brug for
luft. Tatoveringen smøres flere gange dagligt. Efter nogle dage vil der komme en sårskorpe,
som skaller af. Det må ikke kradses i det, da det kan ødelægge nogle af farverne og der vil
komme lyse pletter. Sårskorpen skal selv hele og falde af. Grunden til det skal smøres er at
såret ikke må sprække eller falde af for tidligt. Smøremidlet er for så vidt ligegyldigt, blot det
er blødgørende og ikke er vaseline eller sololie.
Inden tatoveringen er lægt må det ikke udsættes for direkte sollys eller solarium. Der må
derudover ikke komme klor, saltvand, uld, sokker eller håndklæder mod tatoveringen.
En tatovering heler som regel i løbet af 1-2 uger. Dette afhænger dog også af, hvor
hurtigt den tatoverede er om at hele.
Men ikke kun inden tatoveringen er lægt skal man passe på den. Solen kan blege tatoveringen.
Derfor er det bedst altid at bruge en solcreme med høj faktor, hvis man vil opholde sig meget i
solen.
Efterbehandling af piercing
Er beslutningen for en piercing taget, den rigtige piercer fundet og piercingen udført skal såret
hjælpes i helingsprocessen. Den skal desinficeres mindst to gange om dagen og så snart det er
muligt skal piercingsmykket drejes en enkelt gang, så smykket ikke gror fast. Den må ikke
konstant vendes og drejes, da det vil forstyrre helingsprocessen og det kan ende som på
billedet eller værre.
10 af 32
Ved tungepiercinger er det desuden vigtigt at sutte på isterninger de første par dage, da det vil
mindske hævningen mest muligt. Føden i disse dage vil hovedsageligt blive flydende mad, der
skal indtages og munden skylles med vand efter hvert måltid.
Opstår der betændelse skal lægen straks opsøges. Ved andre problemer kan det være bedst at
opsøge den piercer, der udførte piercingen.
Piercingen kan let gå i betændelse, hvis der pilles for meget ved det. Ved navlepiercing skal
man passe på med buksekanten som let kan irritere helingen.
Til rengøring må IKKE bruges: brintoverilte, sprit, alkohol og sæber med desinfektionsmidler.
Fortrydelsesret?
Har man først fået lavet en piercing eller tatovering kan man ikke fortryde. Hvis man bliver
træt af sin piercing, kan man tage smykket ud, men hullet vil blive. Og vil man have hullet
fjernet er det meget dyrt.
Der findes en del metoder til at fjerne en tatovering med, men de fleste giver en vis risiko for
ardannelse og alle behandlingerne er meget dyre.
Der er den mulighed at lade den tatoverede hud opereres væk og på den måde slippe af med
den, men det vil helt sikkert efterlade ar. En anden måde er laserbehandling. Den foregår
således, at farverne regelmæssigt over længere tid behandles med laser, der sprænger
blækket i stykker så hudcellerne kan fjerne det.* Men der er både risiko for at der dannes ar,
og for at huden helt mister sin farve på det behandlede sted. Desuden mener nogle at det øger
chancen for kræft.
Den sidste metode, en helt ny, lover at kunne fjerne uønskede tatoveringer helt uden risiko for
kræft og ardannelse. Den funger på den måde, at man med jævne mellemrum fjerner det
øverste hudlag og påfører noget gelé, der skulle trække blækket ud af huden. Denne
behandling kan dog være langsommelig alt efter tatoveringens alder og farver. Og så
er den ikke helt billig; 800 kr. pr. gang og det kan ikke siges, hvor mange gange der skal til.
K15
Det er altså muligt at fjerne en uønsket tatovering, men da det er meget dyrt uanset, hvilken
metode der er tale om, vælger mange at behold tatoveringen og lære at leve med den eller
lade den tatovere over med et nyt motiv. Dette er heller ikke helt billigt, men oftest billigere
end at lade den fjerne.
På Hellerup Privathospital behandles ugentligt 20-25 patienter, der ønsker at få deres
tatovering fjernet. Nogle for at få en ny samme sted, andre for helt at slippe af med den enten
fordi de selv ikke kan lide den eller fordi den ikke passer til det ønskede job-”miljø”.
Statistik
Der findes ingen helt officielle statistikker om tatoveringer eller piercinger, men der er lavet
nogle undersøgelser. Én af dem (om tatoveringer) er en undersøgelse blandt 1003
11 af 32
repræsentativt udvalgte danskere over 15 år foretaget for Berlingske Søndag af Gallup, 2002
(K1). Ifølge den ligger tatoveringens popularitet således i forhold til aldersgrupperne:
15-22-årige:
Mere end hver 3. (37 %) i denne alder overvejer at få en tatovering, mens hver 10. (11 %)
allerede har én. 82 % af alle disse unge mener at tatoveringer kan være en flot
kropsudsmykning.
23-39-årige:
Denne gruppe er dem, der har flest tatoveringer. Næsten hver 5. (17 %) har en tatovering.
Det er også denne gruppe, der voksede op i den tid, hvor tatoveringer for alvor begyndte at
komme ind i vores kultur. Og ikke længere kun var noget sømænd og kriminelle fik.
Derudover overvejer 6 % af dem, der er mellem 30 og 39 år, at lade sig tatovere.
40-49-årige:
Denne aldersgeneration er den der kan stille mindst op med tatoveringer. Kun 5 % overvejer
en tatovering.
Undersøgelsen viste desuden at 7 % af de tatoverede har fortrudt, at de har ladet sig tatovere.
Men da denne undersøgelse jo ”kun” har sit grundlag i 1003 danskere, kan disse tal godt
afvige en vis grad fra de ”virkelige”, som ingen kender.
Tatoveringens univers i dag
I de sidste 20-30 år er der sket meget inden for tatovering her i Danmark. For at tydeliggøre
dette vil der her følge nogle punkter, der fortæller noget om tatoveringens udvikling i vores
kultur.
* Indtil for 20-30 år siden var det hovedsageligt mænd, der lod sig tatovere, og tit for at bruge
billederne som en slags dagbog, der fortæller om oplevelser og faser i hans liv. I dag er det i
høj grad også unge piger, der lader sig tatovere. Dog mest for udsmykningens skyld, hvilket
man kan se idet de fleste piger lader sig tatovere om sommeren, hvor man viser lidt mere hud.
Desuden skulle 9 ud af 10 tatoveringer være placeret på synlige steder som skuldre og arme.
* Motivvalget har ændret sig fra i 90’erne at være vikingemønstre til i dag at være bl.a.
keltiske mønstre, kinesiske tegn, stregkoder og tribals (enkle linier, der følger kroppen), der
bliver tatoveret på kroppen.
I 80’erne til 90’erne blev piger oftest tatoveret under brystet eller på ballen. I dag er stedet,
der bliver mest tatoveret, lige over lænden.
* Siden opfindelsen af tatoveringsmaskinen, er det den der bruges mest i Danmark. Dog findes
der stadig tatovører, der hellere tatoverer med spidse flintesten. Grunden vides ikke lige
umiddelbart.
12 af 32
* I dag koster en tatovering fra ca. 500 kr., for en lille en, til 100.000 for en fuld tatoveret ryg.
* Der er i dag, trods lovgivning, tatovører, der acceptere at tatovere unge under 18 år, hvis de
medbringer en værges underskrift. K2
Piercingens univers i dag
Her følger et par ”nyheder” omkring piercingen:
* Der er endnu ingen lovgivning, der omhandler piercinger, men da der er en del, der stadig
kæmper for at få en sådan, vil det nok snart komme.
* Antallet af piercingklinikker er stigende. (K1)
Alternative til tatoveringer og piercinger
Hvis man ikke ønske, at tage den store beslutning at få lavet en piercing eller tatovering er der
alternativer. I stedet for en rigtig piercing, kan man få klipser med mere, til næsten alle
kropsdele, der IKKE gennemtrænger huden. Midlertidige tatoveringer findes også. F.eks. kan
man få nogle, der ligner dem til børn (der klistres på huden), dog holder de længere (ca. 1
uge). Ellers findes der også det man kalder henna. Det er farve, der trænger ind i huden og
bliver til denne er slidt af, altså 1-2 uger. Derudover skulle der findes tatoveringer, der kun
holder i 3-5 år. De laves, som en normal tatovering, men blækket er lavet af noget kroppen
kan nedbryde. Tatovører siger det er et blålys – at det ikke findes. Om det nu findes eller ej,
vides ikke, men hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre?
Tidens tatoverede/piercede og dem der overdriver (?)
Fra levede en mand ved navn Horace Ridler. Han blev født i England og efter at
være blevet major i militæret, besluttede han at blive et levende kunstværk. Han besøgte den
berømte tatovør George Burchett, og fik ham til at opfylde hans ønske. Han fik tatoveret hele
sin krop inkl. hovedet, med zebralignende striber. Han blev berømt under navne som ”The
Great Omai/Omi” og ”The Zebra Man”. Senere supplerede han sit udseende med diverse
piercinger.
En anden mand lod sig modellere om til sin yndlingsdyr leguanen: Eric Sprague. Han er indtil i
dag ikke blevet færdig med sit udseende. Han har bl.a. fået tungen spaltet, implanteret noget
ind under øjenbrynene, spidset tænderne, tatoveret diverse steder og tatoveret hele kroppen
men grøn, som en leguan.
Og en tredje lod sig lave om til en tiger:
13 af 32
Andre, der måske har overdrevet en smule med udsmykningen, med tatoveringer og
piercinger eller bare har valgt at skille sig ud fra mængden:
Produktudvikling
Der vil blive udviklet en brochure for at opklare de unge om risikoen ved piercinger og
tatoveringer. Den skal på saglig vis fortælle de unge, hvad de skal være opmærksomme på og
måske indirekte fraråde at få lavet en sådan udsmykning, da de fleste unge nok gør det blot
for modens skyld.
Det er bedst at starte med, at finde ud af, hvad der skal stå i brochuren:
Følgende bør du overveje før du får en piercing:
En navlepiercing kan være op til et helt år om at hele! Dvs. du vil være nød til
at holde den meget ren i denne tid og du kan evt. ikke kunne bade den sommer.
At få en tungepiercing, kan medfølge en meget øm og hævet tunge de næste dage. Og
går det helt galt risiker du at blive kvalt i din egen tunge.
En piercing, der er placeret i eller omkring munden vil let kunne ødelægge tænderne
eller tandkødet.
Tænk på at en piercing ikke gror sammen, selvom du måske tager smykket ud. Hullet
vil du beholde resten af livet.
Man risikerer at blive mere eller mindre følelsesløs på det piercede sted.
Der bruges normalt vis ingen bedøvelse ved piercingen.
Følgende bør du overveje før du får en tatovering:
Af hvilken grund vil du have en tatovering? Gør det aldrig for modens skyld! Moden
forsvinder, det gør tatoveringen ikke!
En tatovering vil måske se fin ud nu, men hvad når du bliver ældre? Og hvad med dine
kommende børn, ville det være okay at de har tatoverede forældre?
Ikke alle mennesker kan lide tatoveringer, det kan let være en af dine venner eller en
fremtidig kæreste. Ved dem kan du måske tænke de må tage dig som du er, men hvad
hvis det skulle være en evt. arbejdsgiver, der hellere giver en ikke-tatoveret jobbet?
En tatovering laves ved at stikke hul i overhuden, med en nål og føre farven ned i
læderhuden. Bedøvelse bruges ikke til en tatovering.
Hvis du har besluttet dig for at få en piercing:
14 af 32
Find en piercer, du føler dig tryg hos, og som ikke har noget imod, at fortælle dig,
hvordan det hele foregår. Vær desuden opmærksom på om pierceren bruger
engangsredskaber, så du er sikker på at de er sterile. Tag en piercer, der har fast
adresse – aldrig én, der f.eks. piercer på tivolipladser.
Hvis du har besluttet dig for at få en tatovering:
Giv dig god tid til at finde det rette motiv, og rigtige størrelse af det. Motiver
som ”Bamse og kylling” eller et idol-motiv, vil du måske fortryde senere i dit liv.
Find en tatovør du føler du kan stole på og som gerne vil fortælle dig, hvordan det hele
kommer til at foregå. Tag en tatovør, der bruger engangshandsker og nåle og
gør resten rent i en såkaldt autoklave. En fornuftig tatovør vil du ikke finde på
tivolipladser osv. Tag en, der har en fast adresse.
Vælg ikke stedet, tatoveringen skal sidde, efter hvor det ville gøre mindst ond. Det ville
du komme til af fortryde.
Derudover skal, der være nogle links til informationsrige sider om piercing og tatoveringer:
Find flere informationer på:
http://www.piercing-info.dk/
http://www.srbodyart.com/
http://www.tattoo.dk/
Eller lav selv en søgning i nettet. Der findes desuden en del bøger om emnet.
En brochure kan have mange formater, men da denne ikke kommer til at være en reklame for
noget firma, der ville kunne betale trykningen af den, vil det være bedst at tage det billigste
format, nemlig A4.
For at en A4 brochure kommer til at se rigtig ud, skal den deles op på følgende måde:
Her startes med at ”indrette” de indre tre sider.
Hvis man sætter den ønskede tekst ind, vil brochuren komme til at se sådan ud:
15 af 32
dvs. teksten ville komme til at fylde 7 linier mere end den må. Derudover mangler der noget,
som kan fange læserens interesse. F.eks. et billede ville hjælpe på det, og det medfører at
brochurens tekst skal reduceres yderligere, med mindre man bruger papiret helt ud til
kanterne. Dette kræver så en printer, der er i stand til at printe til kanterne.
Har man det til rådighed kunne brochuren udformes således:
Havde man haft mulighed for at lave egne billeder til brochuren ville det åbne for en del
muligheder. Her er man afhængig af nettes billeder og må bruge dem så godt det er muligt.
Forskellen på disse billeder
er piercing-
området ude
til venstre.
Det sidste er nok det bedste, selvom billedet er strakt lidt større end dets normale størrelse,
da det fylder hele den 3. del den skal og giver lidt mere dynamik i billedet end, hvis piercingen
ligger vandret.
I dette eksempel har piercingen og tatoveringen fået hver sit område, hvilket kan være en
fordel idet dem, der er interesseret i en piercing måske ikke gider læse alt det om tatoveringer
og omvendt. For at få lidt symmetri sættes tatovering og piercingområderne i hver sin side at
brochuren. Så kan man sætte det der er fælles for begge i midten, her vil det være, hvordan
man finder en god piercer/tatovør. Tatoveringsbilledet forestiller bl.a. et hoved, og det er
vigtigt at hoveder ikke kigger ud af brochuren. De skal altid kigge ind mod mitten eller
ud på læseren. I midten er der valgt at sætte et billede af en piercing/tatoveringsbutik i
16 af 32
17 af 32
baggrunden, da det jo passer til tekstens indhold. Alle tre billeder er gjort blege, så teksten er
lettere at læse. Overskrifterne skal fange læsernes blik og fortælle, hvad de to områder
handler om. Farven understreger, at det handler sig om to forskellige områder, men samtidigt
er det bedst at holde skriften ens, da det ellers ville se rodet ud.
Brochuren kunne i princippet se sådan ud, men det understreger ikke nok, hvor farlig en
piercing kan være og hvor dumt det er at få en sådan eller en tatovering i en alt for ung alder.
Dette understreges bedst med billeder, da de tit fortæller mere end tusind ord. Der er flere
billeder, der kunne understrege, hvor farlig en piercing kan være f.eks. disse:
Men da brochurens plads er begrænset, kan man ikke bare tage alle billeder. Derudover ville
det, hvis man satte alle disse billeder ind, blive for tydeligt for læseren, at forfatteren er
modstander af den slags og dermed mister man læseren. En modstander har de fleste sikkert
allerede der hjemme i deres mor og far. Derfor er det vigtigt at lyde neutral, og blot gøre
opmærksom på risikoerne. Til dette formål ville det være bedst, at begrænse sig til ét billede.
Og det der umiddelbart nok ville give læseren mest ville være den med den betændte tunge.
Skal der være flere billeder i ”piercingområdet”, skal det være et mere neutralt som dette:
Det fortæller blot, hvordan en piercing laves.
De to billeder ville være gode illustrationer til piercing området, men for at få plads til dem,
skal teksten først reduceres:
Følgende ting bør du vide før du får en piercing:
En navlepiercing kan være op til et helt år om at hele!
At få en tungepiercing, kan medfølge en meget øm og hævet tunge de næste dage. Og
går det helt galt risiker du at blive kvalt i din egen tunge.
En piercing, der er placeret i eller omkring munden vil let kunne ødelægge tænderne
eller tandkødet.
En piercing i næsen kan forstyrre når du er forkølet.
Tænk på at en piercing ikke gror sammen, selvom du måske tager smykket ud. Hullet
vil du beholde resten af livet.
Man risikerer at blive mere eller mindre følelsesløs på det piercede sted.
Der bruges normalt vis ingen bedøvelse ved piercingen.
Skrifttypen skal være letlæselig, så det på ingen måder virker svært at læse og dermed kunne
resultere i, at læseren ikke gider læse. Skriften skal være én af dem der ser forholdsvis
18 af 32
normale ud som Times New Roman, Verdana og Arial, men ingen af disse er godt nok egnede
til denne brochure. Times New Roman egner sig bedst til længere tekster, fordi den er en
antikva-skrift (dem der har fødder). Simplified Arabic Fixed egner sig bedre og virker fin
overskuelig.
Teksten skrives i brochuren med mellemrum mellem hvert punkt, så det umiddelbart ikke ser
ud til at tage meget af læserens tid at læse. Der er ingen, der har lyst til at læse en massiv og
lang tekst, i hvert fald ikke der, hvor brochuren tages. Og vælger de at tage den med for at
læse den der hjemme, er der stor risiko for at den ender i en eller anden reklamebunke
og alligevel aldrig bliver læst.
Piercingdelen kunne se sådan ud:
Men det ser lidt rodet ud, og teksten under billedet sidder midt i selve teksten. Derudover ville
det være godt at vælge en anden typografi til underoverskrifter. Underoverskriften får fonten
Century Schoolbook. Den er letlæselig og gør, at selve indholdet ikke begynder så brat.
Nu ser piercingdelen således ud:
Det er valgt, at sætte det valgte billede øverst, da det jo er det teksten handler om. Havde
man sat det andet øverst, ville læseren tro, hele teksten handlede om betændelse i tungen. Og
pga. at det nederste billede har kraftigere farver, end det øverste, er der ingen risiko for at
læseren overser dette.
Det eneste der nu genere lidt på siden er, at billederne ikke er i samme kvalitet, hvilket kunne
være undgået ved brug af egne billeder.
Det er valgt at sætte billederne i hver sin side af siden, for at få balance i billedet. Grunden til,
at det øverste sidder til venstre og det nederste til højre, er at det omvendt ville se rodet ud.
Da denne side nu ser overskuelig ud, og der er et fangende element med, nemlig tungebilledet,
som straks fanger læserens interesse, skulle denne side være god, som den er nu.
Nu til tatoveringsområdet.
Dette område skal helst, for at holde symmetrien i brochuren, have ét billede med
tatoveringsprocessen og ét, hvor der er gået betændelse i en tatovering.
Til processen står disse to billeder til rådighed:
19 af 32
20 af 32
I forhold til det øverste piercingbillede virker det første klart for tungt (pga. de mørke farver).
Derfor bruges det andet.
Det andet vil blive dette:
Det viser en tatovering, der er gået i betændelse. Kunsten er så at få dette billede ned i en
passende størrelse (det er faktisk større endnu, end det er t.h.), så det både passer ind i
brochuren og det ikke bliver så lille at man ikke længere kan se billedet ordentligt.
Derudover skal også tatoveringsteksten reduceres:
Følgende ting bør du vide/overveje før du får en tatovering:
Af hvilken grund vil du have en tatovering? Gør det aldrig for modens skyld! Moden
forsvinder, det gør tatoveringen ikke!
En tatovering vil måske se fin ud nu, men hvad når du bliver ældre? Vil du også synes
om den som gammel mand/kvinde?
En tatovering er ikke altid let at skjule, specielt ikke om sommeren. Tænk på det! Hvad
hvis din tatovering ikke passer ind i den ønskede arbejdsbranche?
En tatovering laves ved at stikke hul i overhuden, med en nål og føre farven ned i
læderhuden. Bedøvelse bruges ikke til en tatovering.
Denne del af brochuren skal helst se omtrent ud som piercingområdet, men sætter man
billederne nøjagtigt på samme måde vil det se for symmetrisk ud. Derfor er det nederste
billede her sat i midten. Der er ikke så mange andre muligheder, da det jo igen er det billede,
der fortæller hvad teksten handler om, der skal være øverst. Brochuren ser indtil nu sådan ud:
Nu mangler kun den midterste del. Den skal skille sig lidt mere ud fra de to andre for at give
brochuren lidt pep. Desuden skal teksten skrives om så det ikke er delt op i piercinger og
tatoveringer:
Har du besluttet dig for at få enten en tatovering eller en piercing, er det vigtigt, at du finder
en professionel piercer/tatovør, ellers er der risiko for smitte af Hepatitis B og C, AIDS og
beskadigelse af de indre organer. Og desuden ved en amatør ikke hvor dybt han skal stikke
nålen.
21 af 32
Den rigtige tatovør eller piercer finder du bedst ved at besøge nogle stykker og vælge én du
føler dig tryg ved. Det er også vigtigt at personen bruger engangshandsker og nåle, og gør
resten rent i en autoklave. Vælg desuden en piercer eller tatovør, der har fast adresse. Dem
du finder på en tivoliplads er sjældent seriøse.
Denne tekst må godt være lidt mere kompakt, da det jo er de andre to tekster læseren skal
læse først, og har de vækket interessen læser læseren også det midterste, hvis det har
interesse. For at gøre denne del mere interessant sættes et billede ind. Der tages det samme
som der er i baggrunden, men denne gang kan læseren se det hele af det.
Brochuren ser nu sådan ud:
Overskriften er på den midterste del mere ”alvorlig” i forhold til de andre to. Det er både for at
læseren skal kunne se at det ikke hører direkte sammen med resten og at det skal læses til
sidst.
Nu laves så forsiden. Den skal fortælle, hvad brochuren handler om. Den bedste titel til
brochuren er nok noget i stil med:
Tænker du på at få en tatovering eller piercing?
En lang titel, men ved at skrive den med forskellige typografier, kan man fremhæve de
vigtigste ord Tatovering og Piercing:
Den lilla-røde farve er valgt, fordi den ikke er en farve der bruges så ofte, og vil dermed være
mere tydelig blandt de rød-blå-grøn-gul-brochurerne, der prøver at fange læseren med grelle
standart farver.
Og da det er ordene tatovering og piercing der skal fange læseren behøver resten af
sætningen ikke være så fangende. De skal blot være der.
For at understrege overskriften er det godt med et billede eller to, der måske i sig selv kan
være en blikfanger. Det er vigtigt at vælge et billede, der fortæller, hvad brochuren handler
om og ikke leder på vildspor. Ville der f.eks. være billeder af piercinger og tatoveringsmotiver
ville læseren hurtigt tro, der var et katalog med den nyeste mode inden for piercingsmykker
22 af 32
23 af 32
og tatoveringsmotiver, hvilket jo er fuldstændig forkert. En tatoveret og piercet person på
forsiden kan også let føre på vildspor, idet læseren kunne tro det drejede sig om denne person
og ikke dennes smykker.
De følgende to billeder kunne sammen måske give det rette indblik:
og
Siden kunne altså passende se sådan ud:
Det er specielt
vigtigt ved et
forsidebillede, at det
er tydeligt.
Men også alle andre billeder skal have et motiv, der kan stå for sig selv og ikke være afhængig
af en billedtekst. Billedteksten skal kun støtte billedet - ikke være en del af det.
Så mangler stadig bagsiden og den side man ser når man åbner forsiden.
På bagsiden skal der blot stå nogle links til informationsrige sider og hvem, der
er ”afsenderen” af brochuren:
Hvis du vil vide mere om piercinger og tatoveringer, kan du besøge følgende sider i nettet:
http://www.piercing-info.dk/
24 af 32
http://www.srbodyart.com/
http://www.tattoo.dk/
Eller du kan selv lave en søgning i nettet. Der findes desuden en del bøger om emnet.
På bagsiden vil der desuden være plads til et eventuelt stempel fra butikken, brochuren står i.
På den side, der ses når forsiden åbnes, skal indholdet være sådant at læseren kan læse det
før eller efter det indre, da det jo ikke er muligt at vide i hvilken rækkefølge læseren vil læse
brochuren. Man kan dog lede læseren lidt på vej. På denne side kan man nemlig godt sætte en
masse billeder ind, der bare står for sig. De vil næppe sige læseren så meget i første omgang,
og derfor vil han eller hun hurtigt gå videre til det inden i, for at se om det har interesse.
På denne side skal, der lige stå lidt ”kloge ord” til den, der gider læse det:
I tvivl om du skal lade dig pierce/tatovere eller ej?
Hvis du endnu kun er under uddannelse og du ikke helt har fundet ud af, hvem du selv er, er
det bedst at vente med en evt. kropsudsmykning. I hvert fald af denne slags, der er evige. Der
findes masser af alternativer som piercinger, der sidder ude på huden, midlertidige
tatoveringer, der holder et par uger, tøj med tatoveringsmotiver osv.
Desuden kan du også på den måde få en smagsprøve om sådan noget overhovedet ville være
noget for dig.
Husk på at en sådan udsmykning ikke er noget, der haster, det kan du altid få.
For at holde stilen i brochuren er der valgt at bruge samme typografi som inde midt i
brochuren.
Hele brochuren kommer så til at se sådan ud:
Andet om brochuren
Brochuren er ikke særlig omfattende, men det skal den heller ikke være, det findes der nok
bøger der er. Brochuren skal blot gøre opmærksom på at det ikke er ufarligt at lade sig pierce
og ikke klogt at lade sig tatovere i en alt for ung alder. Forskellen på brochurer og bøger er jo
netop at brochurer er noget man falder over alle steder, modsat bøger, man først får at se, når
man har søgt efter dem.
25 af 32
26 af 32
Målgruppen til brochuren er helt klart unge mennesker, der overvejer en piercing eller
tatovering.
Hvor brochuren kan ”udstilles”:
Det bedste sted at sætte disse brochure er nok i en piercing/tatoveringsbutik. Godt nok er
brochuren imod tatoveringer og piercinger i en alt for ung alder, men seriøse
tatovører/piercere vil stødte dette. Mange piercingstudier har jo desuden sat en alders grænse
ved 16-18 år, og for tatoveringer findes allerede en lov. Desuden fortæller brochuren, at man
IKKE skal gå til en piercer/tatovør, der f.eks. findes på tivolipladser, hvilket en seriøs vel også
kun kan stødte.
Man kunne selvfølgeligt også lade et par brochurer komme rund i andre butikker og offentlige
steder som skoler og biblioteker.
Billederne:
De anvendte billeder i brochuren er alle nogle, der er taget fra nettet. Dvs. det ville være
ulovligt at offentliggøre brochuren, medmindre man ville spørge om tilladelse hos billedeejerne.
Men skulle brochure virkelig offentliggøres ville man vel alligevel hellere prøve at lave
billederne selv, idet man så kan få lige hvad man søger.
Print:
Det bedste papir ville være det, der bruges til de fleste brochurer. Noget der er blankt, idet en
(alminelig-) papirsfolder ser primitiv ud, hvilket ville give et forkert indtryk hos læseren.
Derudover skal, der til printning af brochuren bruges en printer, der kan printe helt ud til
kanten.
27 af 32
Konklusion
Der er gennemgået en masse om emnet tatoveringer og piercinger, og derefter er der blevet
udarbejdet en brochure, der har til formål at opklare de unge om emnet. Brochuren kan så
stilles op i tatoverings- og piercingklinikker. Brochuren har ikke til formål, at fortælle hele
processen, det kan pierceren eller tatovøren gøre. Brochurens opgave er at appellere til de
unge om at tænke dem godt om inden de får en piercing eller tatovering, og evt. vente til de
bliver lidt ældre.
Der var planer om at besøge en tatovør og piercer i forbindelse med projektet, for at få nogle
informationer og hans synspunkter til de helt unge, men da tiden gik lidt for hurtigt, blev det
ikke til. Og da der var nok af informationer at finde såvel på nettet som i bøger var det heller
ikke nødvendigt. Derimod kunne det måske have været en ide, at opsøge en læge for at få
hans synspunkt, men ideen kom for sent.
Til brochurens udformning kan blot siges, at det er én stor kamp om at fange læserens
interesse og holde denne oppe til man har opnået det man ville uden at skuffe læseren i sidste
ende.
Brochuren blev ikke printet i det ”ønskede” papir, da det ikke var muligt at skaffe det til
afleveringstiden, men skulle brochuren offentliggøres, skulle papiret naturligvis have været det
rigtige, og så skulle der være printet helt ud til kanten. Nogle af bogstaverne blev afklippede i
printet.
28 af 32
Kilder
Artikler:
K1:
Berlingske Tidende
Libak, Anna
Hul i hovedet
K2:
Berlingske Tidende
Lange, Søren
Mærket for livet
K3:
Jyllands-Posten: Danmarks internationale avis
Klitgaard, Lise-Lotte
Laser mod ungdommelig kådhed
K4:
Berlingske Tidende
Lund, Allan A.
Mærket for livet
K5:
Dagbladet Information
Suszkiewicz, Eva
Tatovering på verden
K6:
Helse: familiens lægemagasin
Larsen, Lise
Piercing og tatovering
Årg. 46 nr. 6 (2002)
K7:
Politikken
Reime, Erik
Kunst for resten af livet
K8:
Politikken
Hellmann, Helle
Den talende hud
29 af 32
Bøger:
K9:
Bogfabrikken Fakta
Reybold, Laura
Værd at vide om risikoen ved tatovering og piercing
ISBN: 6-9
(engelske version fra 1996, danske fra 1999)
K10:
Flachs
Mason, Paul
Hvad du bør vide om piercinger og tatoveringer
ISBN: 5-5
2003
K11:
Flachs
Claybourne, Anna
Udsmykning af kroppen: Piercinger
ISBN: 3-2
2004
K12:
Flachs
Mason, Paul
Udsmykning af kroppen: Tatoveringer
ISBN: 2-4
Internetsider:
K13:
www.magicmoontattoo.dk
K14:
www.nuda-veritas.com/ piercings.htm
K15:
www.oestrogen.dk
Den nedenstående artikel fortæller om, den manglende lovgivning omkring piercinger:
Hul i lovgivningen
http://www.dadlnet.dk/ufl/0244/LS-html/LS40958.htm
Derudover blev, der brugt følgende bog som hjælp til udformning af en brochure:
Grafisk Litteratur
Asmussen, Kaj og Birkvig, Henrik
Sådan redigerer og layouter du dit blad og din brochure så de får en chance for at blive set og
læst
ISBN: 9 6
30 af 32
Bilag 1
Den iscenesatte krop – piercinger og tatoveringer
Projektbeskrivelse
Nøgleproblem:
Beslutningen om at få en piercing eller tatovering er for nem at tage for de unge.
Årsag:
Der er for lidt opklaring omkring emnet.
Der er ingen lovgivning der siger man skal have en vis alder/værgers underskrift for at blive
piercet eller tatoveret.
Det er ikke svært at finde en useriøs piercer eller tatovør.
Virkning:
De ved ikke nok om, hvad de går ind til.
Mange unge fortryder deres tatovering eller piercing.
De risikerer infektioner og endda at få AIDS.
Problemformulering:
Hvorfor er det så let for de unge at få en tatovering eller piercing? Hvilke konsekvenser kan
det få for den unge? Og hvad kan der gøres?
Brainstorm:
Mediers indflydelse
Opklaring (mangler?)
Forbilleder/idoler (indflydelse?)
Loven
Krævet uddannelse (mangler)
Krav om alder/værgers underskrift (mangler)
Opklaring
Skoler (mangler?)
Afgrænsning:
Mange unge går fuldt ud efter, hvad der er ”in”. Er det piercinger eller tatoveringer, vil de have
det straks. De tænker ikke nok over konsekvenser som f.eks. at en tatovering ikke kan fjernes
igen. Det er heller ikke svært at få en piercing eller tatovering i Danmark (el. EU), da der ikke
findes nogen lov om at forældrene skal være indforstået eller man skal være over 18 år.
Derfor vil der i dette projekt blive udviklet et produkt, der kan gøre lidt til forbedring af dette
problem.
31 af 32
Produktforslag:
En opklarende brochure, der hovedsageligt henvender sig til unge under 18 år. Den skal virke
afskræmmende på de unge, men alligevel være objektiv og fortælle om, hvordan en tatovering
eller piercing bliver lavet, hvad man skal regne med af bivirkninger og hvor man skal passe på.
Tidsplan:
Aktivitet/Uge:
3
4
5
6
7
8
9
11
Produktbeskrivelse
Rapportskrivning
Produktudvikling
Aflevering
32 af 32