[navn fjernet] Gymnasium 22/4 – 2008

Natur-Geografi

1

Pladetektonik – rapport

Indledning

Denne opgave omhandler emnet pladetektonik. Jeg vil først give en beskrivelse af den opstillede

problemstillingens relevans, herefter en geologisk redegørelse og til sidst et konkret eksempel.

Pladetektonik er kort beskrevet teorien om at Jorden er opdelt i forskellige plader, som bevæger sig

1. Begrundelse af problemstillingens relevans:

Det kan være utrolig farligt at bo i nærheden af en pladegrænse. Det er i disse områder klart de

fleste jordskælv finder sted. Hyppigheden af jordskælv nær pladegrænser er bl.a. illustreret på

billedet nederst på siden. Da der er flere millioner der bor nær disse pladegrænser berører denne

problemstilling utrolig mange mennesker. På billedet øverst til højre kan opdelingerne af jordens

pladegrænser ses. Det kan endvidere ses at flere kendte kystområder ligger lige ved en pladegrænse.

Her tænkes specielt på Nordamerikas vestkyst som Sydamerikas vestkyst. Jordskælvene kan ske

ved at pladegrænserne enten bevæger sig væk, under eller parallelt med hinanden – geologisk

forklaring vil komme senere i opgaven. Dermed siger det sig selv at områder omkring

pladegrænserne vil være klart mest berørt. Man kan sige at der bag jordskælv ligger sådan en kraft,

man med fem dages varsel evakuerede mennesker fra Haicheng-området mod et jordskælv der

målte 7,3 på Richter-skalaen. Derudover optræder der ofte vulkaner omkring pladegrænser. Igen har

vi her at gøre med en kraft vi ikke er i stand til at fuldt kontrollere.

[navn fjernet] Gymnasium 22/4 – 2008

Natur-Geografi

2

2. Redegørelse for centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til

problemstillingen:

Der ligger naturligvis en geologisk forklaring bag hvorfor det er farligt at bo nær pladegrænser og

hvorfor jordskælv egentlig opstår. Hvis vi starter med at kigge på jordens opbygning kan man sige

at denne består af tre dele. Det inderste kaldes for kernen, herefter kappen og til sidst skorpen. Alt i

alt har Jorden en radius på omkring 6.370 km. Kernen består af en indre fast del og en ydre

ud fra sedimenter som sand, ler og kalk. Man betragter skorpen og den øverste del af kappen som et

særligt lag – lithosfæren. Lithosfæren kan have en tykkelse op til ca. 200 km igen alt efter lokalitet.

Jorden rummer syv store lithosfæreplader og en række mindre plader. Her er der tale om de såkaldte

oceanplader og kontinentalplader. Pladerne bevæger sig over jordens overflade. Teorien lyder på at

årsagen til denne bevægelse skal findes helt nede i jordens kerne. I jordens kerne sker der en række

radioaktive henfald. Ved radioaktive henfald bliver der udledt en vis mængde energi. I jordens

kerne sker der enormt mange radioaktive henfald således at der frigives en masse varme. Ved

frigivelsen af varmen dannes der konvektion op gennem jordens kappe. Konvektion er når varmt og

let materialle stiger opad og bliver erstattet af det kolde materialle som synker nedad. Dermed

dannes der en række konvektionsceller i jordens kappe og det er strømningerne i disse som menes at

Der er også en tredje og sidste måde pladerne kan bevæge sig i forhold til hinanden – de kan

[navn fjernet] Gymnasium 22/4 – 2008

Natur-Geografi

3

bevæge sig parralelt.

Dermed kan har vi altså tre forskellige pladerande: konstruktive, destruktive og bevarende.

Ved de konstruktive pladegrænser glider pladerne væk fra hinanden. Det sker på grund af pladernes

indbyrdes friktion ifm. konvektionsstrømmenes modsatrettede strøm inde i jorden. Når trykket er

for stort udløses den oplagrede energi enten som revnedannelse eller bevægelser langs brudlinjen.

Ved denne proces dannes ny oceanisk plade. Dette sker ved at der i ”hullet” mellem de to plader

kommer magma op fra jordens asthenosfære og der dannes ny skorpe.

konvergenszoner, da de støder mod hinanden. To af eksemplerne danner en underskydningszone,

hvor den ene af de to plader synker i. Den plade der synker destrueres ved opsmeltning ved

temperatur på mellem 1500 og 3000 grader.

plade vil da stige op i smeltet form og danne vulkaner, der efterhånden bliver til øer. På den måde er

Filippinergraven og Filippinerne bla. blevet dannet. Når oceanplader møder kontinentalplade vil det

være oceanpladen der skubbes ind under kontinentalpladen. Det sker da oceanpladen er tykkere og

derfor væsentlig tungere end kontinentalpladen. Da oceanbundpladen vil glide ned under

kontinentpladen og presse dennes rand i vejret vil der dannes bjergkæder. Der dannes ligeledes

vulkaner ved denne form for destruktive pladegrænse. Det er bl.a. således Andesbjergene i

Sydamerika og Rocky Mountains i Nordamerika er blevet dannet.

Når to tykke kontinentalplader kolliderer (illustreret på billedet til højre), opstår der bjerge fordi

den ene plade ikke uden videre kan skubbes ned under den anden. Her presses materialet sammen

[navn fjernet] Gymnasium 22/4 – 2008

Natur-Geografi

4

Indien bevæger sig ind i den eurasiske plade med ca. 5 cm /år. Den Indiske plade presses lidt ned

under den Eurasiske plade, og fordi begge plader er tykke, løftes verdens mægtigste bjergkæder op i

Der forekommer dog ingen vulkanisme, da der ikke sker nogen underskydning.

Ved bevarende pladegrænser glider pladerne enten i samme eller modsat retning. Jordskælvene

opstår når den spændning der opbygges i de stille perioder pludselig udløses. Dermed bevæger

Lokalisering og måling af jordskælv

Jordskælv kan måles med seismografer. En seismograf er et måleinstrument, der måler jordens

rystelser. En simpel seismograf består af et lod, der er hængt op i en fjeder. Når jorden ryster,

bevæger loddet sig. Man kan så direkte måle, hvor meget loddet bevæger sig. Målingerne bliver

herefter indskrevet på avanceret computersystem.

Seismografens målinger kaldes seismogrammer. Et seismogram er en kurve, der viser hvordan

udnytte til at beregne, hvor langt væk epicentret ligger.

Den hurtigste bølge kaldes P-bølgen. P står for primær. P-bølgen er en trykbølge, der bevæger sig

gennem jorden med ca. 6-11 km/s. Den næsthurtigste bølge er S-bølgen, der bugter sig af sted

[navn fjernet] Gymnasium 22/4 – 2008

Natur-Geografi

5

gennem jorden som en slange. S står for sekundær, og bølgen bevæger sig med ca 4-7 km/s. P-

bølgen og S-bølgen starter samtidigt ved epicentret, men vil ikke være lige lang tid om at nå frem til

tidsforskel er der mellem de to bølgetyper ankommer til seismografen. Da vi ved hvor hurtigt

bølgerne bevæger sig, kan vi regne baglæns og finde ud af, hvor og hvornår jordskælvet skete.

For at måle hvor kraftigt et jordskæv er har man lavet den såkaldte Richterskala. Den udtrykker

hvor meget energi, der udløses ved jordskælvene. Skalaen er logartismisk, så der vil være et

betydeligt større spring fra 8 til 9 på skalaen end der er fra 2 til 3. I Richterskalaen bruger man en

Den 26/12-2004 skete noget vi alle sent vil glemme. Ud fra Sumatras (Indonesien) nordvestkyst

udløste et meget kraftigt jordskælv en såkaldt tsunami. Omkring 250.000 mennesker omkom i

forbindelse med ulykken. Udover de skrækkelige mennesketab var de materielle omkostninger også

enorme.

En tsunami er kort fortalt en meget kraftig havbølge som skabes af enten undersøisk jordskælv,

vulkanudbrud eller meteornedslag og som kan bevæge sig med en hastighed på 7-800 kilometer i

timen og som kan være op til 30 meter høj når den rammer kysten.

Tsunamien den 26/12 – 2004 skyldtes et kraftigt jordskælv med epicenter vest for øen Sumatra i

Indonesien. I dette område mødes den indiske plade med den burmesiske plade. Med en

gennemsnitsfart på 6 cm om året bevæger den indiske plade sig ind under den burmesiske plade.

Ved jordskælvet i 2004 flyttede den indiske plade sig så voldsomt i forhold til den burmesiske plade

at det udløste jordskælv. Det viser sig senere at sprækken der forekom var 600-800 km lang og ca.

100 km vred. Derudover kom den indiske plade i gennemsnit 12,5 m længere ind under den

burmesiske plade. Jordskælvet var utrolig kraftigt og måltes til omkring 9 på Richterskalaen.

[navn fjernet] Gymnasium 22/4 – 2008

Natur-Geografi

6

havvandet – noget skubbes op og andet skubbes ned. Herefter forårsagede den utrolig meget

turbulens tsunamien. Tsunamien gav ikke høje bølger på det åbne hav og man kunne derfor ikke se

var over 60 cm høj ude på det åbne hav. Tsunamier bevæger sig hurtigere, jo dybere vandet er, og

kan i de store oceaner komme op på en hastighed på 700-900 km/t svarende til et fly. Når den

forreste del af tsunamien kommer ind på det lave vand nær kysten, falder hastigheden betragteligt,

mens den bagerste del af tsunamien stadig bevæger sig med høj hastighed. På den måde bliver

vandet presset sammen og rejser sig som en mur ved kysten. Tsunamier kan have bølgelængder på

mange hundrede km. Når en tsunami fra et fjernt jordskælv nærmer sig land vil den første

af 2 til 4 store bølgetoppe og en række mindre.

Konklusion

Ved jordskæv snakker vi om enorme kræfter som ligger langt ud over hvad vi mennesker er i stand

til at forsvare os imod. Det er også derfor denne problemstilling er så utrolig vigtig at diskutere. Vi

kan forske i hvordan vi bedst forbereder os mod det, men jeg tror aldrig vi bliver i stand til at

forhindre jordskælv.

I min opgave har jeg givet en beskrivelse af hvordan det inderste af jorden påvirker

lithosfærepladerne, som vi befærder os på. Det er utrolig spændende at undersøge hvilke abnorme

kræfter man beskæftiger sig med når man snakker om naturen.

[navn fjernet] Gymnasium 22/4 – 2008

Natur-Geografi

7

I min opgave har jeg angivet noter ved enkelte afsnit. I disse tilfælde er det fordi jeg enten har

kopieret eller skrevet enkelte sætninger af. Dette er gjort i tilfælde af at jeg mener det står på den

Internet:

http://www.faktalink.dk/publish.php?linknavn=jordryst#N1007C