Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Matematik A, Samfundsfag A
Side 1 af 23
Abstract
This project investigates the probability of given hands to appear, and the postmodern influence on
people who are addicted to gambling. In the light of Anthony Giddens, Thomas Ziehe and Ulrich Becks’
theories I have examined various factors such as the potentiation, the individualization, the reflexivity
and the expert systems. The study indicated that some of the theories are highly consistent with the
gamblers’ behaviour patterns and the causes which have led to the distribution of poker and gambling
in general.
Through looking at the theory of combinatorics it has been determined that the probability of
achieving a flush is twice as big as the probability of achieving a straight flush. Furthermore the project
reveals that the probability of achieving full house is six times as big as the probability of achieving
four of a kind. Based on the concept of conditional probability there have been given two examples
which illustrate the importance of playing poker with a mathematical instinct, as it makes the gambler
able to act on the size of the pot and the expected strength of the opponent’s hand.
Side 2 af 23
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Texas no-limit hold’em 3
Sandsynlighedsregning, betingede sandsynligheder og kombinatorik 4
Sandsynligheder for udvalgte hænder i poker 6
Anthony Giddens og Ulrich Beck 9
Det senmoderne samfunds betydning for ludomaner 10
Betinget sandsynlighed 12
Thomas Ziehe - potensering 16
Perspektivering til et enkeltstående tilfælde – Claus Elgaard 18
Konklusion 20
Litteraturliste 21
Bilag 1 –tabel 3.7 22
Bilag 2 – tabel 4.19 22
Bilag 3 – tabel 7.1 23
Bilag 4 – tabel 7.4 23
Bilag 5 – tabel 8.15 23
Bilag 6 – tabel 8.17 23
Bilag 7 – tabel 8.19 23
Side 3 af 23
Poker og ludomani
Indledning
I de senere år har der været en stigende opmærksomhed på spil og spilleproblemer i befolkningen.
Forklaringen skal ses i lyset af det eksploderende udbud af spil samt det faktum, at mange ellers
veletablerede mennesker af forskellige årsager er blevet afhængige af at spille. Men hvorledes har det
senmoderne samfund haft betydning for ludomaner? Har det senmoderne samfund skabt større trang
til at bryde rammer igennem poker? Dette vil blive diskuteret og vurderet i følgende opgave, hvor
sandsynlighedsregning tjener til en argumentation for hvorfor ludomaner ikke bør lade sig influere af
overtro, når de spiller poker. I det følgende vil ludomani blive undersøgt ved hjælp af en kort
redegørelse for både Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund og den grundlæggende
sandsynlighedsregning, herefter vil opgaven fokusere på matematiske begrundelser for givne hænders
rang i forhold til hinanden.
Texas no-limit hold’em
Fælles for alle varianter af Texas hold’em er tre gundbegreber, som danner en ramme om de valg,
spilleren har mulighed for at træffe under forskellige omstændigheder. På baggrund af de to
udleverede kort, skal spilleren imidlertid overveje om han vil call, raise eller fold. Vælger spilleren at
call, betyder det at spillerens indsats stemmer overens med den forrige spillers indsats. I modsætning
til dette kan spilleren vælge at fold, hvilket betyder, at han gratis smider sin hånd væk og sidder over
indtil næste runde starter. Endelig kan spilleren vælge at raise, og dermed forhøje indsatsen og
adgangskravet for de andre spilleres medvirken. No limit dækker over, at minimumindsatsen er
tilsvarende big blind, som m.a.o. er den største af de to tvungne indsatser i starten af spillet, som bliver
anvendt for at umuliggøre konservative spillere i at holde på deres jetoner. Idet en spiller har satset, er
minimumsindsatsen for et eventuelt raise det dobbelte af den foregående indsats. Efter spillerne har
fået tildelt de to kort, man starter med hver runde, kan de vælge at købe sig videre til floppet, der er de
tre første kort, der bliver vendt. Allerede her overvejer spilleren sandsynligheden for, at et givet kort
bliver vendt, og om denne risiko er forsvarlig i forhold til den indsats det koster for spilleren, at få
adgang til næste runde. Sammenlagt vendes der fem kort på bordet, og spilleren der har den bedste 5-
korts kombination, vinder puljer.
Side 4 af 23
Sandsynlighedsregning, betingede sandsynligheder og kombinatorik
I dette afsnit vil jeg redegøre for betinget sandsynligheder og kombinatorik. På baggrund af den
udledte teori, vil jeg senere i opgaven beregne eksempler på sandsynligheden for at få en ønsket hånd,
givet at man har kendskab til et vist antal kort allerede. Endelig vil kombinatorikken tjene til en
matematisk sammenligning af udvalgte hænder. For at demonstrere den matematiske metode, vil jeg
lave de definitioner, der er nødvendige i forhold til sandsynlighedsregning og arbejde mig frem via
lemmaer og sætninger.
I vores hverdag oplever vi konstant tilfældigheder. Hver dag når jeg kører på gymnasiet, eksisterer der
en vis sandsynlighed for, at jeg kommer ud for et trafikuheld. Hvis vi antager, at sandsynligheden er
0,5 %, betyder det, at jeg gennemsnitligt kommer ud for et uheld på en ud af hver 200 ture. Selve
begrebet sandsynlighed er ikke et nyt fænomen, da der findes utallige kilder fra før vores tidsregning,
der omhandler det. I 1. Samuelsbog bliver Saul f.eks. valgt til konge over Israels stamme ved
lodtrækning.
1
Men inden jeg arbejder videre med sandsynlighedsregning, vil jeg redegøre for
kombinatorik.
For at få en forståelse af kombinatorik indleder jeg med et eksempel. Hvis seks biler medvirker i et
kapløb, hvor hver bil bliver tildelt én plads hver, kan man opstille hvor mange mulige rækkefølger, der
er for de seks biler (under den forudsætning, at to biler ikke kan gennemføre kapløbet på samme tid):
. Dette kan forklares ret simpelt, idet førstepladsen kan besættes af seks
forskellige biler, etc. Der eksisterer imidlertid en anden skrivemåde for et sådant produkt. Tallet
 betegnes med , som læses seks fakultet.
Antallet af r-mængder, der kan udtages fra en n-mængde, er givet ved
2
:
󰇛 󰇜


󰇛
󰇜
Med ovenstående formel kan vi udregne hvor mange forskellige kombinationer af kort, der er mulige
at få i poker, og hvad sandsynligheden for en specifik kombination er.
Ligeledes vil jeg opskrive et eksempel for betinget sandsynlighed, og således forsøge at skitsere
forskellen mellem betinget- og ubetinget sandsynligheder. Jeg tager udgangspunkt i en undersøgelse af
farveblindhed, hvor 2000 indbyggeres syn kontrolleres. Heraf er 100 personer farveblinde. I
forlængelse af det kan jeg konkludere, at farveblindheden udgør 5 % af befolkningen. I relation til
1
http://www.taulovkirke.dk/Bibelmaraton/Introduktioner%20og%20Læsenoter/1,-d-
,%20og%202,-d-,%20Samuelsbog.aspx (kap. 9-10)
2
Vejen til matematik A2, p. 272
Side 5 af 23
dette kunne det være interessant at undersøge, om sandsynligheden for at være farveblind afhænger
af, hvilket køn man er. Hvis jeg deler befolkningen op efter køn og disses farveblindhed, fremgår det
tydeligt, at sandsynligheden for at være farveblind, afhænger af hvilket køn man er:
Mænd
Kvinder
I alt
Normalt syn
970
930
1900
Farveblind
82
18
100
I alt
1052
948
2000
Den ubetingede sandsynlighed, bliver herigennem eksemplificeret glimrende og angiver man de
forskellige faktorer med betegnelser, er det muligt at beregne, hvor stor sandsynligheden er for at
blive farveblind for hhv. mænd og kvinder (på baggrund af ovenstående tal).
Sandsynligheden for at en hændelse A indtræffer, når en hændelse B er indtruffet, er givet ved
3
:
󰇛

󰇜
󰇛 󰇜
󰇛󰇜
P(AIB) er dermed den betingede sandsynlighed for A, når B er indtruffet, og omvendt er P(BIA) den
betingede sandsynlighed for B, når A er indtruffet. Hvis delmængden af kvinder betegnes K og
delmængden af farveblinde betegnes F, får vi:
󰇛

󰇜
󰇛
󰇜
󰇛
󰇜




 
Dermed er sandsynligheden for at være farveblind for kvinder lig med 1,89 %, og den er således ikke
den samme for de to køn, hvilket er ensbetydende med, at den er kønsafhængig og dermed betinget.
Hvis fordelingen af de farveblinde var lige fordelt over mænd og kvinder og således uafhængig af
kønnet, ville farveblindhed være uafhængig af kønnet.
4
3
Sandsynlighedsregning og statistik, p. 31
4
Eksemplet er baseret på ”Geometri, differentialregning og sandsynligheder”, side 306
Side 6 af 23
Sandsynligheder for udvalgte hænder i poker
I følgende afsnit vil jeg beregne sandsynligheden for nogle udvalgte hænder, og sammenholde
resultaterne af de valgte hænders indbyrdes rangorden. Bl.a. vil jeg give en matematisk begrundelse
for, hvorfor en flush er højere rangeret end straight og hvorfor fire ens er højere rangeret end fuldt
hus.
Før vi bestemmer de udvalgte hænders sandsynligheder, skal vi kende det samlede antal forskellige
hænder, der findes i poker-varianten texas no-limit hold’em. Således kan de udvalgte hænder
sammenlignes med det samlede antal hænder, hvoraf sandsynligheden vil fremgå. Idet en hånd består
af en 5-hånds kombination, og der er 52 kort i spillet, findes det samlede antal forskellige hænder:
󰇛

󰇜


󰇛
󰇜
󰇛

󰇜


󰇛

󰇜
 
Flush og straight
For at få en flush kræver det, at man har fem kort i samme kulør. Hvis mere end en person ved bordet
har flush, vinder den spiller med det højeste kort. I denne udvalgte hånd er det vigtigt at bortregne
andre varianter af flush; royal flush og straight flush. Som udgangspunkt skal fem af de tretten kort
være af samme art. Sandsynligheden for at få dette for en af de fire kulører, er således:
󰇛

󰇜

󰇛
󰇜
󰇛

󰇜


󰇛

󰇜

Dette er som sagt kun for én af de fire kulører, hvorfor resultatet ganges med fire.
 
Straight flush er den næstbedste hånd, man kan få i Texas Hold’em poker. For at få en straight flush,
skal man have fem kort i samme kulør, og de fem kort skal være i rækkefølge. Derfor vil der kunne
udelukkes følgende muligheder, der ligeledes gør sig gældende for samtlige kulører:
󰇝
󰇞
󰇝 󰇞 
 
Side 7 af 23
Royal flush består af et es, konge, dame, knægt og en 10’er i samme kulør. I forlængelse af det er det
muligt at udelukke disse 4 muligheder. Samlet set er det muligt at udelukke 40 muligheder fra de
5148:
  
Endelig kan sandsynligheden bestemmes, idet vi dividerer antallet af muligheder for at få en straight
flush med det samlede antal forskellige hænder:

 
 
På samme måde vil vi bestemme sandsynligheden for at få en straight, hvortil der vil følge en
matematisk begrundelse for, hvorfor denne hånd er lavere rangeret end en flush. For at få en straight
kræver det, at man har fem kort i rækkefølge, som ikke behøver at være samme kulør. En straight kan
fås på 10 forskellige måder:
󰇝
󰇞
󰇝 󰇞 
Da en straight ikke kræver, at kortene er af samme kulør vil samtlige af de 5 kort kunne bære en
tilfældig kulør bortset fra den samme, da det så ville være en straight flush. Derfor har vi:

Vi ganger disse med hinanden, så vi får det samlede antal muligheder for at få en straight
(1020*10=10200). Sandsynligheden kan efterfølgende findes, idet resultatet divideres med det
samlede antal forskellige hænder, som det også fremgår af metoden ovenfor:

 
 
Hermed er det matematisk begrundet, hvorfor straight flush er højere rangeret end straight, idet
sandsynligheden for at få en straight flush er 0,1965 % og sandsynligheden for at få en flush er dobbelt
så stor - nemlig 0,3925 %.
Side 8 af 23
Fire ens og fuldt hus
Fire ens består af fire ens kort. Hvis mere end en person ved bordet har fire ens, vinder spilleren med
de højeste fire ens. Fire ens kan forekomme på samtlige 13 måder. Men da hånden skal bestå af en 5-
korts kombination, skal sandsynligheden herfor ligeledes gøre det. Det sidste kort i hånden kan være
hvilket som helst af de 12 tilbageværende, idet de fire ens vil udelukke et af de 13 korts fremtræden.
Disse 12 kort kan optræde i fire forskellige farver, hvilket giver et udslag på:
 
Dermed kan det samlede antal muligheder for at få fire ens udregnes:
  
Dette divideres med det samlede antal muligheder i overensstemmelse med de tidligere udregninger.
Således får vi sandsynligheden:

 
 
Fuldt hus består af tre ens kort kombineret med et par. Hvis mere end en person ved bordet har fuldt
hus, vinder spilleren med de højeste tre ens. Vi benytter samme fremgangsmåde som i foregående
tilfælde, hvor der fastlægges, hvor mange muligheder fuldt hus rummer. Tre ens kan forekomme på
samtlige 13 måder, hvorfor to ens i kombination med tre ens nødvendigvis kun kan udledes på 12
forskellige måder. Kuløren er naturligvis irrelevant. Med denne baggrundsviden, er det muligt først at
bestemme kombinatorikken for tre ens:
󰇛

󰇜

󰇛
󰇜
󰇛

󰇜


󰇛
󰇜
Og efterfølgende for to ens:
󰇛

󰇜

󰇛
󰇜
󰇛

󰇜


󰇛
󰇜
Dermed har vi indsamlet tilstrækkelig information til at udregne hvor mange forskellige muligheder,
hvorpå man kan få fuldt hus:
  
Side 9 af 23
Dette divideres med det samlede antal muligheder i overensstemmelse med de tidligere udregninger.
Således får vi sandsynligheden:

 
 
Hermed er det matematisk begrundet, hvorfor fire ens er højere rangeret end fuldt hus, idet
sandsynligheden for at få fuldt hus er 0,1441 % og sandsynligheden for at få fire ens er 0,024 %.
Hændelsen fuldt hus har dermed en sandsynlighed der er seks gange så stor som hændelsen fire ens.
Anthony Giddens og Ulrich Beck
I det følgende afsnit vil jeg kort redegøre for Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund med
særligt fokus på den øgede refleksivitet. For at ruste mig bedre til diskussionen i næste afsnit, har jeg
ydermere valgt at medtage nogle af Ulrich Becks synspunkter på det senmoderne samfund. Når der
arbejdes med samfundsfaglige teorier, er det vigtigt at huske på, at det kun er forklaringsforsøg på
forhold i virkeligheden.
Efter Giddens’ opfattelse er overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund ikke
ensbetydende med, at der er forekommet en forøgelse af risikofaktorer. Han mener, at globaliseringen
har medført en adskillelse af tid og rum
5
, hvilket gør det muligt for os, at kommunikere uafhængigt af
disse. Dette har reduceret en betydelig del af de naturbetingede risici, som tidligere har været
dominerende. Som argument i forlængelse af dette er middellevealderen steget markant som følge af
den lavere børnedødelighed og bedre levevilkår.
6
Han mener, at disse naturbetingede risici er blevet
erstattet af civilisationsskabte risici i det senmoderne samfund. Her mener Beck imidlertid, at
forøgelsen af de civilisationsskabte trusler overstiger reduktionen af de naturbetingede, og
overgangen fra det klassiske industrisamfund til det senmoderne samfund har han derfor valgt at
kalde risikosamfundet, da det producerer og fordeler risici. Efter Giddens opfattelse er det
senmoderne liv ikke blevet mere risikabelt, da individet som følge af individualiseringen er frit. Denne
frihed skaber refleksivitet og øger individets bevidsthed om dagligdagens risici, fordi den sociale arv
er opløst, og ansvaret for at de rigtige beslutninger træffes, ligger hos individet selv. Beck mener ikke,
at individualiseringen gør os mere frie, da vi vil opleve en øget institutionel afhængighed, idet vi i
stigende grad henvises til forbrug, arbejdsmarked, uddannelse, etc.
7
Derfor er Beck også en anelse
mere pessimistisk omkring den øgede refleksivitet, da han mener, at valg som umiddelbart fremstår
som rigtige, på længere sigt kan indebære en risiko for ens liv, som vi ikke er i stand til at erkende på
5
Liv i Danmark, p. 10
6
Klassisk og moderne samfundsteori, 4. udgave, p. 464
7
Klassisk og moderne samfundsteori, 4. udgave, p. 467
Side 10 af 23
det tidspunkt, vi vælger.
8
For at skabe kontekst med poker i forhold til senmodernitetens refleksivitet,
må spilleren konstant forholde sig til det, der sker omkring ham. Han må reflektere over de valg, han
kan foretage i forhold til den matematiske sandsynlighed herfor. Samtidig reflekterer han over sin
refleksion: ”hvad nu hvis min modstander bluffer?”. Giddens mener, at endnu et af de afgørende
forhold i det senmoderne samfund er udlejringen af sociale relationer. Det traditionelle samfund var
karakteriseret ved, at børnene var et produkt af hjemmet – det var der, de blev opdraget og fik de
værdier og normer, der senere skulle danne grundlaget for deres liv. I det senmoderne samfund er
barnet i højere grad et produkt af det offentlige og institutionerne,
9
og således er barnets livsforløb
ikke fastlagt på forhånd, som det var i det traditionelle samfund. Giddens mener derfor, at vi som følge
af det senmoderne samfund, i stigende grad frigøres fra bindingerne til vores opvækstmiljø og fra de
sociale fællesskaber.
10
Beck er enig med Giddens i dette, men han mener samtidig, at den stigende
individualisering skaber en øget eksistentiel usikkerhed.
11
Endelig ser Giddens ekspertsystemer som
et afgørende forhold. Her skelnes der mellem to tillidsforhold: ansigt-til-ansigt tillidsrelationer og
ansigtsløse tillidsrelationer. Det traditionelle samfund bestod overvejende af ansigt-til-ansigt
relationer, fordi globaliseringen ikke var fuldbyrdet. Det er globaliseringen i høj grad nu, og derfor er
det senmoderne samfund præget af ansigtsløse tillidsrelationer (systemer).
12
Det senmoderne samfunds betydning for ludomaner
I det følgende afsnit vil jeg diskutere, hvorledes Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund
kan have haft betydning for ludomaner. Ydermere vil jeg vurdere om det senmoderne samfund skaber
større trang til at bryde rammer med udgangspunkt i Thomas Ziehes teori om potensering som følge
af individualiseringen.
Indledningsvis vil jeg anmærke, på trods af, at det er uvedkommende for emnet, at jeg ikke er enig med
Giddens i, at de naturbetingede trusler (f.eks. naturkatastrofer) er blevet erstattet af de
civilisationsskabte (f.eks. drivhuseffekt). Faktum er, at de naturbetingede trusler kan være afhængige
af de civilisationsskabte, og jeg mener derfor at civilisationsskabte trusler forstærker effekten og
hyppigheden af de naturbetingede.
13
Dette indikerer i høj grad, at Giddens teori er berettiget en
generel skepsis. Udover dette, er jeg enig med både Giddens og Beck i at individualiseringen er en
væsentlig forandring i forhold til individets rolle i industrisamfundet. Becks kritik af
8
Liv i Danmark, p. 14
9
Liv i Danmark, p. 10-11
10
Klassisk og moderne samfundsteori, 4. udgave, p. 475
11
Klassisk og moderne samfundsteori, 4. udgave, p. 465
12
Liv i Danmark, p. 13
13
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/klim/klimhele
Side 11 af 23
individualiseringen stemmer dog bedre overens med ludomaners adfærd og den eksistentielle
usikkerhed, de oftest kommer til at føle. Individets individualisering og frigørelse fra sit opvækstmiljø
kan allerede begynde tidligt i opdragelsen. Mange forældre udliciterer ansvaret for deres børns
opdragelse til en hybrid mellem barnet selv og (folke)skolen, og barnet bliver således i en tidlig alder
frigjort fra dets familiære opvækstmiljø
14
, hvilket kan lede til en følelse af ensomhed udledt af
forsigtighedsprincippet. Giddens ser denne udlejring af sociale relationer som en positiv følge af det
senmoderne samfund, men det er jeg ikke enig i, da det i givet fald vil betyde, at folkeskolen
nødvendigvis må opprioritere dens sekundære opgave, opdragelse, på bekostning af undervisning. At
ovenstående eksempel på en opvækst vil resultere i at barnet senere i livet bliver ludoman, kan jeg
naturligvis kun gisne om, men sandsynligheden for at det er tilfældet, er tilstede i et større omfang, da
ludomanernes opfattelse af deres opvækst er overordentlig mere negativ end ikke-problemspillernes
opfattelse på adskillige parametre. Her vil jeg fremhæve specifikke dele af tabellens signifikante
forskelle
15
:
Tabel 3.1
Ludomaner (%)
Ikke-problemspillere (%)
Stabile forhold
87
93
Følte sig forstået og bekræftet
under opvæksten
87
94
Opvækst domineret af følelsen
ensomhed
11
8
Som tabellen viser, er ludomanernes opfattelse af deres opvækst præget af ensomhed og en ustabil
tilværelse i et større omfang end ikke-problemspillerne. Det kan ikke udelukkes, at ludomanerne
stræber efter at projicere deres individuelle, personlige ansvar på andre, således de pådrager deres
omgivelser skylden for deres situation. I så fald er det en ret paradoksal situation, da ludomanerne så
indirekte går i mod deres eget princip om ansvarsbevidsthed og selvrealisering gennem
individualiseringen, som jo er en forudsætning for, at de kan foretage de valg, de gør. Gennem
individualiseringen er ludomaner frie, og de kan vælge at leve, som de vil. Beck og Giddens mener
begge, at der eksisterer en øget refleksivitet i det senmoderne samfund. I poker kommer denne
refleksivitet til udtryk, når spilleren udsættes for situationer, hvor han ustandseligt skal ræsonnere sig
frem til beslutninger af forskellig sværhedsgrad og konsekvens. Ofte oplever ludomanerne Becks
14
Nedslag – mellem det vi siger, og det vi gør, p. 110
15
Ludomani i Danmark 2, p. 24
Side 12 af 23
pessimistiske opfattelse af refleksiviteten, da de valg de foretager, umiddelbart fremstår som rigtige
valg. Men meget kort tid efter indebærer de en risiko af forskellig størrelse, som de måske ikke var i
stand til at erkende, på det tidspunkt de valgte. 5 % af en adspurgt gruppe ludomaner svarer således i
en undersøgelse ’ja’ til, at de spiller for at flygte fra problemer
16
, hvilket indikerer, at deres liv og den
ydre verden fortrænges, når de spiller. Det fortrængte vil dog alligevel være tilstede i
underbevidstheden
17
, og dette vil påvirke deres dømmekraft såvel som kvaliteten af deres
refleksivitet. I forlængelse af det er det værd at bemærke, at ludomanerne udstråler en omfattende
naivitet i forhold til ikke-problemspillere, og denne naivitet er formentlig afgørende for hvorvidt de
spiller eller ej i sidste instans, fordi den ligeledes påvirker deres dømmekraft. Lydomaner tror derfor,
at de er underlagt en overnaturlig evne, der gør dem i stand til at påvirke resultatet til deres fordel,
således matematiske sandsynligheder i en given situation ignoreres.
18
De matematiske
sandsynligheder for at et givet kort fås i poker, bør naturligvis være af betydning i forhold til spillerens
risikovillighed. Jeg vil prøve at eksemplificere denne sandsynlighedsmæssige betydning, for at
underbygge min påstand om ludomaners tendens til at overdrive intuitionens og det overnaturliges
betydning i poker. Begreberne intuition og sandsynlighed er dog meget svære at adskille, da
intuitionen vil lade sig influere af de sandsynligheder spilleren i forvejen kender til, således spillerens
valg i virkeligheden ikke er udelukkende baseret på intuitionen. Dette forudsætter naturligvis, at
spilleren kender sandsynligheder for givne kortkombinationer. Givet at man kender et vist antal kort i
forvejen, vil jeg beregne sandsynligheden for at få ønskede hænder.
Betinget sandsynlighed
Vi skal bruge formlen for betinget sandsynlighed:
󰇛

󰇜
󰇛 󰇜
󰇛󰇜
Vi tager udgangspunkt i to spillere med starthænderne:
Spiller 1: J, J (spar, ruder)
Spiller 2: K, 7 (klør, klør)
og antager at floppet er bestående af: A (klør),K (spar),5 (klør)
16
Ludomani i Danmark 2, p. 70, tabel 8.17
17
Litteraturens veje, p. 448
18
Ludomani – ikke flere indsatser, tak!, p. 87
Side 13 af 23
Hvis vi ser på spiller 1, kan vi sætte A og B til følgende hændelser, idet vi ønsker at udregne
sandsynligheden for at få tre ens:
A: J, J
B: 3 ens (ligegyldigt hvilke farver)
Nu kan sandsynligheden for at spiller 1 får tre ens, under den forudsætning, at A er sand, beregnes
som:
Her går vi ud fra, at ingen af den anden spillers kort er J, så de to fælles kort kommer fra en bunke med
45 kort, hvoraf et af kortene skal være J der kan vælges blandt 2, og det sidste skal være ikke-J, der kan
vælges blandt 44 kort.
P(B A) =
K(4,2)
K(52,5)
×
K(2,1)× K(44,1)
K(45,2)
K(4,2)
K(52,5)
=
K( 2,1)× K(44,1)
K(45,2)
» 8,88%
Hvis vi ser på den anden spiller, kan vi sætte C og A til følgende hændelser, idet vi ønsker at udregne
sandsynligheden for at få flush:
A: klør, klør
C: flush (5 vilkårlige kort i samme farve – i dette tilfælde klør)
Nu kan sandsynligheden for at spiller 2 får flush, under den forudsætning at A er sand, beregnes som:
Her er jeg på samme måde gået ud fra, at ingen af den første spillers kort er af kuløren klør, så de 2
fælles kort kommer fra en bunke med 45 kort hvoraf 1 af kortene skal være klør, der kan vælges
blandt 9, og det sidste skal være ikke-klør, der kan vælges blandt 44 kort.
Side 14 af 23
P(C A) =
K(13,2)
K(52,5)
×
K(9,1)× K(44,1)
K(45,2)
K(13,2)
K(52,5)
=
K(9,1)× K(44,1)
K(45,2)
» 40,00%
Ovenstående udregninger vidner om, at poker er en mellemting mellem færdighedsspil og hasardspil,
hvorfor det som udgangspunkt, er en fordel at kende til sandsynligheden for de forskellige korts
optræden i en given sammenhæng. Givet at spiller 2 ved, at han har en god hånd, kan han ud fra
sandsynligheder agere efter puljens størrelse og den første spillers formodede styrke. På
nedenstående tabel afspejler ludomanernes vurdering af, om chancen for at vinde forøges, når man
har spillet flere gange i træk uden at vinde. Svarene viser tydeligt den føromtalte ignorance og/eller
naivitet:
19
Tabel 6.2
Ludomaner (% over N=179)
Ikke-problemspillere (% over
N=246)
Helt enig
11
7
Hverken enig eller uenig
9
6
Helt uenig
66
74
Spørgsmålet er så, om ludomanerne har valgt ’helt enig’ i en højere grad, fordi de ønsker at
retfærdiggøre deres afhængighed og forkaste deres titel som ludoman, eller af den simple årsag, at de
er uvidende. For faktum er, at sandsynligheden for at vinde forbliver den samme uanset hvor mange
gange, de spiller den type spil, de er blevet adspurgt i. Fælles for mange ludomaner er, at der tegner sig
et klart billede af en overvurdering af egne evner inden for spil, som paradoksalt nok ofte ikke
forudsætter evner (f.eks. heldspil). Alligevel mener en stor del af en gruppe adspurgte ludomaner, at
deres motiv for at spille, er at de er dygtige til det (17 %).
20
Dette kan naturligvis være tilfældet, men
jeg tror det ikke. Som argument for denne påstand, kan der ligge en forklaringsårsag i deres
økonomiske situation. Hvis det antages, at ludomaner og ikke-problemspillere, har ca. det samme
månedlige beløb til rådighed, ses det at problemspillerne erstatter daglige fornødenheder til fordel for
spil
21
. Hvis dette udsagn er sandt, fremgår det af tabellerne, at der er en uoverensstemmelse mellem
ludomanernes forbrug og de likvider, der reelt er til rådighed, hvorfor de nødvendigvis må stifte gæld.
19
Ludomani i Danmark 2, side 49
20
Ludomani i Danmark 2, p. 28, tabel 3.7
21
Ludomani i Danmark 2, p. 56, tabel 7.1
Side 15 af 23
Her ser jeg det samme billede af ludomanernes naivistiske livsholdning og deres tendens til ikke at
tage ansvar for den frihed, de er blevet givet gennem individualiseringen. Min teori om årsagerne til
naiviteten skal i de fleste tilfælde ligeledes findes i ludomanens opvækst. Nutidens forældre opdrager
deres børn til at tro på, at alt hvad de vil, det kan de. Hvorvidt man når stjernerne, er alene noget, man
selv beslutter.
22
Dette lægger sig meget op ad Giddens og Becks syn på individualiseringen, hvor det
for den enkelte handler om at realisere sit projekt og skabe sit eget liv og karriere. Men denne
manglende realitetssans, som ludomanerne hverver gennem opvæksten, gør det svært for dem at
forholde sig refleksivt til deres spil og liv. Faktum er, at et af de væsentligste motiver for at spille for
ludomaner, er at vinde penge (77 %) og dermed jage drømmen om et bedre liv. Men uanset om de
vinder eller taber, fortsætter de med at spille, fordi de enten ønsker at vinde de tabte penge tilbage
eller optimere deres gevinst.
23
Dermed ødelægges muligheden for at realisere deres drøm (projekt),
fordi den cirkulære beslutningsproces og refleksivitet i højere grad sandsynliggør et tab i spillet, som i
sidste ende vil udelukke muligheden for økonomisk uafhængighed og et følelsesmæssigt overskud
24
.
Dette bekræfter ligeledes, at deres selvopfattelse som dygtige i høj grad er en fejlvurdering. Min teori
understøttes således af en tabel over ludomaners forbrug af deres gevinster, hvor 20 % spillede for
gevinsten inden for de følgende dage eller uger
25
. Således munder det ud i en paradoksal konklusion,
idet ludomaner spiller for at tjene penge, men i sidste instans taber dem. Giddens nævner også at
globaliseringen har medført en adskillelse af tid og rum, og dette har også i høj grad påvirket
tilgængeligheden af spil. For blot få år siden skulle man lede efter egnede spilmuligheder, men
situationen i dag har ændret sig radikalt. Det er muligt at spille på alle tider af døgnet, og denne øgede
tilgængelighed er tæt forbundet med udviklingen af antal ludomaner. Giddens forbinder dog denne
uafhængighed af tid og rum, som en udelukkende positiv følge af globaliseringen, og derfor
anerkender jeg Becks holdning om, at Giddens forskønner globaliseringens følger. Hvis den øgede
tilgængelighed af spil er et produkt af globaliseringen, må den stigende del af ludomaner ligeledes
være det. Derfor mener jeg ikke Giddens teori stemmer helt overens med virkeligheden, da den kun
fokuserer på de positive følger. Forklaringen på det stigende antal ludomaner kan også findes i det
Giddens kalder ekspertsystemer, som er et produkt af globaliseringen. Ekspertsystemer gør os på
samme måde uafhængige af tid og rum, idet aktører ikke behøver at være tilstede samme tid og sted,
som i det traditionelle samfund. Dette afspejler også udviklingen i poker, hvor man i det traditionelle
samfund spillede poker i overensstemmelse med ansigt-til-ansigt tillidsrelationer, og var til stede med
22
Nedslag – mellem det vi siger, og det vi gør, p. 137
23
Ludomani – ikke flere indsatser, tak!, p. 91, ludomani-fælden
24
Ludomani – ikke flere indsatser, tak!, p. 99, behandling af ludomani
25
Ludomani i Danmark 2, p. 57, tabel 7.4
Side 16 af 23
de andre spillere og dealeren på samme tid og sted. I det senmoderne samfund spilles der i et stadigt
stigende omfang online poker, hvor spilleren er bundet af ansigtsløse tillidsreaktioner og må have
tillid til, at systemet fungerer, som det skal. Netop poker er et af de mest typiske spil, der spilles på
internettet (30 %)
26
, og dette bekræfter spillets popularitet. Desuden viser det sig, at forekomsten af
spil på internettet betyder, at man spiller mere end tidligere – det er især personer i 20’erne eller
begyndelsen af 30’erne, der i et vist omfang har forøget deres spilleomfang som følge af muligheden
for at spille på internettet.
27
Endelig kan der konkluderes, at det senmoderne samfund har haft stor
betydning for ludomaner, idet kendetegnene for nogle af Giddens og Becks teorier i høj grad har stemt
overens med ludomanernes adfærdsmønstre og de årsager der har været til udbredelsen af spil. Først
og fremmest har individualiseringen og udlejringen af de sociale relationer påvirket en tidlig frigørelse
fra opvækstmiljøet, og i de tilfælde det har ledt til et brud på forsigtighedsprincippet, har nogle
ludomaner angivet, af de som børn hvervede en følelse af ensomhed og ustabilitet. Individualiseringen
har også medført en frihed, hvor det er op til den enkelte at realisere sit projekt. For ludomaner har
denne frihed ført til en overvurdering af egne evner og et stigende overforbrug, fordi de har spillet og
foretaget beslutninger på baggrund af en cirkulær refleksivitet. Ligeledes har det senmoderne
samfund bidraget med en øget refleksivitet, fordi der er langt flere muligheder for den enkelte i
forhold til det traditionelle samfund. Anskues refleksiviteten mere specifikt inden for poker, eksisterer
den tilsyneladende i en svækket version hos ludomaner. Dette skyldes den naivitet ludomanerne er
underlagt gennem overtro og personificeringer, hvor de ikke tænker med matematisk rationalitet –
hvilket jeg bl.a. har fastslået ulempen ved gennem en matematisk begrundelse. Endelig har den
frembrusende globalisering gjort spil tilgængeligt i en langt højere grad – spillestederne eksponerer
sig gennem reklamer og internet – og det har således været tæt forbundet med det stigende antal
ludomaner. Globaliseringen har således haft en dobbelteffekt, idet den også har medført ansigtsløse
tillidsrelationer – herigennem det ekstremt populære online poker.
Thomas Ziehe - potensering
Den tyske ungdomsforsker, Thomas Ziehe, mener at individualiseringen medfører tre
reaktionsmønstre, hvoraf jeg vil fokusere på det ene af dem; potensering. Potensering handler om, at
kunne mærke, at man lever. Det er et forsøg på at undgå den tomhed, der kan knytte sig til
individualiseringen.
28
En faktor, som jeg især mener stimulerer trangen til at bryde rammer er fritid. I
det senmoderne samfund er de kollektivt organiserede livsmønstre forsvundet, og baggrunden for
26
Ludomani i Danmark 2, p. 40, tabel 4.19
27
Ludomani i Danmark 2, p. 40, figur 4.2
28
Liv i Danmark, p. 13
Side 17 af 23
dette er ifølge Beck, at vi aldrig har haft mere fritid (kortere arbejdstid samt længere ferie)
29
. Mere
fritid forårsager rastløshed hos individet, hvis individet ikke sørger for at være beskæftiget. Denne
beskæftigelse kunne bestå af hvad som helst, men oftest vil individet vælge at beskæftige sig med
noget, der er forskelligt fra dets hverdag – noget der får én til at mærke, at man lever. Denne følelse af
spænding i fritiden er således også et betydeligt motiv til at spille pengespil blandt ludomaner. Ønsket
om underholdning eller spænding er helt præcist et motiv for 84 %
30
af de adspurgte ludomaner, og
derfor kan pengespil meget vel betragtes som værende et livsbekræftende og meningsfuldt aktiv for
ludomaner. Karakteristikaene for potenseringen; ”at mærke at man lever” og ”et forsøg på at undgå
tomhed” er derfor konnotationer til de følelser der opstår, når ludomaner skal forklare deres motiv
herfor; ”spænding og underholdning”. Men denne utopi om et spændingsfuldt og underholdningsrigt
liv, synes kun at være midlertidig, da spilleren efterfølgende ofte ender i den tomhed, han prøvede at
undgå. De vægtigste negative følelser i forbindelse med pengespil er således hhv. tristhed og dårligt
humør samt selvbearbejdelse
31
. På trods af at der aldrig har været mere fritid end nu, synes stress og 5
% af ludomanernes virkelighedsflugt stadig at være intakte fænomener i Danmark, og det skyldes
formentlig en øget institutionel afhængighed i form af arbejdsmarked, uddannelse etc.
32
Ludomaner synes derfor at have et ambivalent forhold til deres passion, fordi adfærden på kort sigt er
en effektiv løsning, men på længere sigt bliver et problem. Desuden er potenseringen et produkt af den
patologiske narcissisme, som hersker hos den enkelte i det senmoderne samfund. Narcissisme er
derfor endnu en faktor, der skaber større trang til at bryde rammer, idet ludomaner hverken
interesserer sig for fortiden eller fremtiden, men kun om at tilfredsstille deres indre tomhed. Hvis
dette udsagn sammenholdes med det faktum, at et betydeligt motiv for ludomaner, er ønsket om
underholdning og spænding, som jeg tidligere fastslog var midlertidige følelser for mange ludomaner,
skimtes der en mørk sandhed. Ludomaner spiller ikke for at opnå socialt samvær
33
– de spiller alene
og kun for at opfylde deres eget personlige behov for spænding, uden at overveje hvor stor en
konsekvens det har for deres familie. En tidligere ludoman udtaler i forbindelse med familiens rolle:
”Jeg vil aldrig igen byde hverken mig selv eller mine nærmeste et sådant liv igen”
34
Dette indikerer,
at vedkommende også har udsat sin familie for følelsesmæssig og økonomisk tortur igennem sin
afhængighed, for dagligt at kunne opnå denne rus af spænding. Derfor må han betragtes som værende
29
Klassisk og moderne samfundsteori, 4. udgave, p. 466
30
Ludomani i Danmark 2, p. 70, tabel 8.17
31
Ludomani i Danmark 2, p. 71, tabel 8.19
32
Klassisk og moderne samfundsteori, 4. udgave, p. 467
33
Ludomani i Danmark 2, p. 70, tabel 8.15
34
http://www.danskmisbrugsbehandling.dk/blog/ludomani/ludomani-hvordan-jeg-vandt-over-
spillet/
Side 18 af 23
en narcissistisk om end egoistisk personlighed og dermed skabelon for den almene ludoman med
familie (i det senmoderne samfund). Dermed er ludomanens narcissistiske personlighed måske i et
større omfang et udtryk for en svag personlighed, der er bevidst om sin indre tomhed
35
, hvilket i sidste
instans ofte vil resultere i en depression
36
(og de antidepressiver, der medfølger). Om potensering i
”Liv i Danmark” står der bl.a.: ”Eller hver weekend at gå i byen til arrangementer, der er præget af
intensitet i form af musikkens karakter, styrke, lysindtryk og brug af simulerende stoffer.”
37
Ifølge tabel
10.8 i ”Ludomani i Danmark 2” har et flertal af ludomaner prøvet amfetamin i forhold til ikke-
problemspillere, hvilket ligeledes må formodes at være et forsøg på at undgå den tomhed, der kan
knytte sig til individualiseringen. Ludomaners tendens til narkotika kan være afgørende for, at de fik
et spilleproblem i første instans, idet de følelser der forbindes med ludomani, deler karakteristika med
de følelser, der er forbundet med narkotika: adrenalinsus, lykkefølelse og eskapisme. Desuden afslører
tendensen noget om ludomaners risikoprofil, da narkotika og i særdeleshed amfetamin kan have en
række bivirkninger, som meget paradoksalt er meget lignende de følelser, ludomani medfører;
depression og nedtrykthed. Min vurdering af om hvorvidt det senmoderne samfund har skabt større
trang til at bryde rammer, er derfor klar: ja, det har det. Blandt andet har mere fritid, narcissisme og
højere krav til den enkelte i det senmoderne samfund vist sig at være faktorer, der især har
fremprovokeret en trang til at bryde rammer gennem poker såvel som andre fællesprægede spil og
handlinger.
Perspektivering til et enkeltstående tilfælde – Claus Elgaard
Med udgangspunkt i Thomas Ziehe, Ulrich Beck og Anthony Giddens teorier om det senmoderne
samfund, vil jeg i følgende afsnit kort perspektivere til i Claus Elgaards selvbiografi ”Med livet som
indsats”.
Flere undersøgelser viser, at lavindtægtsgrupper i befolkningen spiller dobbelt så meget som
gennemsnittet
38
, og derfor skiller Claus Elgaard sig væsentlig ud fra normalen. Claus Elgaard var kendt
som en af TV 2’s mest eksponerede sportsværter, også mens han var ludoman, hvorfor han velsagtens
kan anslås at være lønnet i overensstemmelse med den øvre middelklasse. Derfor er penge heller ikke
hans primære motiv for at spille, hvilket gør ham til en glimrende kandidat i forhold til potenserende
motiver: ”Vi (red. ludomaner) spiller for at bedøve smerten fra livet.” (Claus Elgaard, bagsiden af
bogen) Allerede her anslås, at potensering er en medvirkende årsag til hans motiv for at spille: han
35
http://www.news-medical.net/health/Narcissism-Mastersons-Subtypes-(Danish).aspx
36
http://www.danskmisbrugsbehandling.dk/blog/ludomani/ludomani-og-depression/
37
Liv i Danmark, p. 13
38
Ludomani – ikke flere indsatser, tak!, p. 123
Side 19 af 23
ønsker at undgå den tomhed og usikkerhed, der kan knytte sig til individualiseringen. Claus Elgaard
afviger således fra Giddens teori om en øget bevidsthed om dagligdagens risici og den medfølgende
opløsning af den sociale arv, da han delte skæbne med sin far, som selv var både ludoman og
alkoholiker: ”Vi var to misbrugere, (red. Claus Elgaard og far) som flygtede fra ansvaret og familien og
havde det bedst, hvis vi fik lov til at glemme alt omkring os.”
39
Om hvorvidt Giddens teori om den
fuldbyrdede nedbrydelse af den sociale arv i det senmoderne samfund er komplet valideret, kan
derfor også stå til stor diskussion. I forlængelse af det, fører Claus Elgaard derfor en dobbelthed, da vi
som udgangspunkt må antage, at han priser friheden, som er blevet givet gennem individualiseringen.
Men samtidig har individualiseringen bragt ham i en eksistentiel krise, hvilket ifølge Beck er en af de
negative følger, der skabes i det senmoderne samfund. For at genoptage de forventninger, der har lagt
til grund for, at Claus Elgaards motiver er influeret af potenseringen, fortsætter jeg således med at
argumentere herfor. På side 108-109 beskriver han nøjagtigt den potenserende følelse af at ”mærke at
man lever”: ”Der var pludselig en kraft i min krop, som jeg helt havde glemt, og som med ét slag syntes
at skylle alle bekymringer væk og gøre tilværelsen lys og let.”
40
Som jeg beskrev i det foregående afsnit
om potensering, er den spændingsfølelse, som ludomanerne oplever, oftest kun midlertidig og dette er
i særdeleshed også tilfældet for Claus Elgaard: ”[…] direkte af et lykkeligt skud adrenalin. […] når jeg
enten ikke havde flere penge eller kasinoet lukkede, var jeg segnefærdig. Udslukt indeni.”
41
Men denne
følelse dominerede ikke i arbejdstiden. Faktisk betragtede han sit arbejde som vært på TV2 som et
fristed, og disse positive associationer reddede ham formentlig fra en konstant og ustoppelig
følelsesmæssig rutsjetur: ”Andre mennesker fik stress af at gå på arbejde, jeg fik stress når jeg fik fri,
og vanviddet slog om mig.”
42
Men hans positive forhold til sit arbejde forhindrede ikke hans
blomstrende narcissisme i at ødelægge familien, hvilket resulterede i en skilsmisse. Endelig beskriver
Claus Elgaard hvordan han altid i sidste sekund smider sit bet, når han spiller roulette, hvorpå han
generaliserende begrunder, at alle ludomaner (inkl. ham selv) hurtigt tilegner sig en overtroisk vane
med et sæt af favoritkombinationer. De tror, de besidder en særlig evne eller instinkt, som gør dem i
stand til at forudsige spillets udfald.
43
Dermed understøtter Claus Elgaard som enkeltstående tilfælde,
den generelle observation, jeg har udledt om ludomaners overtro og naivitet på baggrund af teorier og
statistikker. I bogen ser man oftest at Claus Elgaard spiller i overensstemmelse med ansigt-til-ansigt
tillidsrelationerne, selvom han udtrykker sin glæde for den ansigtsløse tillidsrelation: ”Jeg kunne godt
39
Med livet som indsats, p. 134-135
40
Med livet som indsats, p. 108-109
41
Med livet som indsats, p. 116-117
42
Med livet som indsats, p. 161
43
Med livet som indsats, p. 111
Side 20 af 23
lide at sidde ved de elektroniske maskiner, […] dels var man fri for at skulle tale med nogen. Det
eneste, en ludoman ikke gider, er at tale med andre mennesker.”
44
Her portrætterer han både den
føromtalte narcisisme gennem trangen til målrettet at opfylde sit eget behov for spænding uden at
have sociale intentioner, og årsagen til at de ansigtsløse relationer vinder frem inden for poker –
hvilket han ikke udviser nogen form for mistillid til.
Konklusion
På baggrund af de udledte redegørelser for kombinatorik har jeg matematisk begrundet, at
sandsynligheden for at få flush er dobbelt så stor, som sandsynligheden for at få en straight flush.
Ydermere har jeg begrundet, at sandsynligheden for at få fuldt hus er seks gange så stor, som
sandsynligheden er for at få fire ens. I forlængelse af en argumentation for at ludomaner burde skabe
øget bevidsthed om sandsynligheder, således deres høje risikovillighed ikke er baseret på overtro, har
jeg taget udgangspunkt i to poker-spillere, som allerede har kendskab til et vist antal kort, og udregnet
sandsynligheden for en bestemt hændelse på baggrund af teorien for betinget sandsynlighed. Dog kan
det være svært at adskille begreberne intuition og sandsynlighed, da intuitionen ubevidst vil lade sig
influere af den sandsynlighedsregning, spilleren i forvejen kender til. Dette ændrer dog ikke på det
faktum, at det er en fordel at have kendskab til de forskellige hænders sandsynligheder. Givet at en
spiller er velvidende om han har en god hånd, kan han agere efter puljens størrelse og modstanderens
formodede styrke. Det senmoderne samfund har haft stor betydning for ludomaner, og Giddens og
Becks teorier har på flere områder i høj grad stemt overens med ludomanernes adfærdsmønstre og de
årsager der har forårsaget udbredelsen af spil. Faktorer der har vist sig at have betydning for
ludomaner er individualiseringen, refleksiviteten, globaliseringen, ekspertsystemerne og udlejringen
af de sociale relationer. Det senmoderne samfund har også skabt større trang til at bryde rammer. Her
har jeg argumenteret for, at de væsentligste faktorer er mere fritid, narcissisme og et højere krav til
den enkelte. Disse faktorer fremprovokerer en trang til at bryde rammer gennem poker såvel som
andre fællesprægede handlinger.
44
Med livet som indsats, p. 169
Side 21 af 23
Litteraturliste
Bøger
Birch, Kim. Bogen om online poker. Forlaget Rosenkilde, 2005.
Elgaard, Claus og Anders Rou Jensen. Med livet som indsats. Lindhart og Ringhof, 2010.
Bonke, Jens og Karen Borregaard. Ludomani i Danmark. BookPartnerMedia, 2006.
Bonke, Jens. Ludomani i Danmark 2. BookPartnerMedia, 2007.
Bay Jørsel, Michael. Ludomani – ikke flere indsatser, tak! København: Nordisk forlag, 2003.
Outzen, Ove og Benny Jacobsen. Liv i Danmark. Forlaget Columbus, 2006.
Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen. Klassisk og moderne samfundsteori 4. udgave. Hans Reitzels
Forlag, 2007.
Albæk, Morten. Nedslag – mellem det vi siger, og det vi gør. Narayana Press, Gylling, 2008.
Clausen, Flemming og Poul Printz og Gert Schomacker. Sandsynlighedsregning og statistik. København:
Munksgaard, 1990.
Jessen, Claus og Peter Møller og Flemming Mørk. Geometri, differentialregning og sandsynligheder.
København: Nordisk Forlag, 1998.
Fogh, Esper og Knud Erik Nielsen. Vejen til matematik A2. Forlaget Hax, 2006.
Fibiger, Johannes og Gerd Lütken. Litteraturens veje. København: Gads forlag, 2000.
Side 22 af 23
Internetmateriale
Søren Skensved. ”Ludomani. Hvordan jeg vandt over spillet.”
http://www.danskmisbrugsbehandling.dk/blog/ludomani/ludomani-hvordan-jeg-vandt-over-spillet/
(dato: 12/12-10)
Søren Skensved. ”Ludomani og depression”.
http://www.danskmisbrugsbehandling.dk/blog/ludomani/ludomani-og-depression/ (dato: 14/12-
10)
news-medical.net. ”Selvoptagethed Masterson’s Undertyper”. http://www.news-
medical.net/health/Narcissism-Mastersons-Subtypes-(Danish).aspx. (dato: 14/12-10)
Taulovkirke.dk. ”1. og 2. Samuelsbog”
.http://www.taulovkirke.dk/Bibelmaraton/Introduktioner%20og%20Læsenoter/1,-d-,%20og%202,-
d-,%20Samuelsbog.aspx (dato: 10/12-10)
Skoda.emu.dk. ”Klimaforandringer”.
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/klim/klimhele (dato: 16/12-10)
Bilag 1 –tabel 3.7
Ludomaner og ikke-problemspilleres motiver til at spille de nuværende spil.
Tabel 3.7
Problemspillere
Ikke-problemspillere
Er dygtig til det
17 %
5 %
Bilag 2 – tabel 4.19
Typiske spil, der spilles på internettet.
Oddset
Poker
Lotto
Bookmakerspil
Side 23 af 23
Bilag 3 – tabel 7.1
Husholdningsbudget for ludomaner og ikke-problemspillere med samme rådighedsbeløb.
Gennemsnitligt forbrug på
Ludomaner
Ikke-problemspillere
Fødevarer
2.855 kr.
3.253 kr.
Drikkevarer og tobak
955 kr.
745 kr.
Fritid, hobbyer o.l.
403 kr.
538 kr.
Boligudgifter
5.569 kr.
6.042 kr.
Ferierejser
902 kr.
1.096 kr.
Transport
1.178 kr.
1.258 kr.
Spilleudgifter
1.389 kr.
278 kr.
Bilag 4 – tabel 7.4
Ludomaners brug af gevinster over 1.000 kr.
Anvendte den på almindeligt forbrug
Spillede for den inden for de følgende uger eller
dage
Anvendte den på rejser, køb af større ting, hus e.
L.
Sparede den op
Anvendte den til at betale gæld
Bilag 5 – tabel 8.15
Spiller pengespil for at opnå socialt samvær, ludomaner.
N=183
Ja
Nej
Spiller for at opnå socialt samvær
20 %
80 %
Bilag 6 – tabel 8.17
Begrundelser for at spille pengespil, ludomaner.
N=183
Ja
Nej
Spiller for underholdningens
skyld eller spændingens skyld
84 %
16 %
Spiller for at vinde
77 %
23 %
Spiller for at flygte fra problemer
5 %
95 %
Bilag 7 – tabel 8.19
Pengespil kan være forbundet med negative følelser, ludomaner.
N=183
Ja
Nej
Skyld eller selvbearbejdelser?
5 %
95 %
Tristhed eller dårligt humør?
5 %
95 %