Indledning
Det politiske engagement og deltagelse er vigtigt i forhold til, at opretholde og forstå det danske
demokrati. Dette da det giver os forståelse og medbestemmelse i det samfund, som vi er en del af.
Vi kan gennem vores engagement og deltagelse være medskabende i et nutidig og et fremtidigt
samfund.
Vores verden og samfund har udviklet sig hastigt, og med et tilbageblik fra efterkrigstiden til nu er
vores vilkår ændret drastisk. Dermed står vi over for andre valg og muligheder, hvilket også
medfører, at vores engagement og deltagelse i dansk politik har ændret vilkår.
Den negative effekt er en stigende tendens til faldende politisk engagement og deltagelse særligt
hos den nye unge genration, og dette må der være en årsag til. Derfor er min undren netop at
undersøge dette.
Problemformulering
Hvorfor er det politiske engagement og deltagelse i demokratiet hos unge faldende,
og hvilke konsekvenser kan den manglende interesse få for det danske samfund og politik?
Begrebsafklaring
Politisk engagement: Handler om i hvor høj grad folk er optaget af politik, dvs. til politisk interesse,
politisk diskussion og informationssøgning. Det handler ikke om, hvor meget det betyder for folk,
men er når individet er aktivt i at deltage, påvirke eller styre beslutninger.
1
Det er en del af det, at
være medborger i et demokrati.
2
Politisk engagement knytter sig dermed til at deltage i
demokratiet.
Politisk deltagelse: Almindeligvis refererer det til handlinger, som har et fælles kollektivt i
natur/sigte. Politisk deltagelse har to dimensioner; 1) At handlinger foregår sammen med andre
3
,
og 2) at handlinger har et bredere sigte eller blot at vedrøre individet selv eller familien.
Grænserne er mellem de to dimensioner er flydende. Der findes to faktorer output og outcome.
Output er beslutninger, og outcome er beslutningernes virkning.
4
Politisk deltagelse er også at
udnytte de faktiske muligheder som er til stede på baggrund af juridiske rettigheder og muligheder.
1
Et ganske levende demokrati side 39.
2
(Ibdl.) side 26.
Et ganske levende demokrati side 30.
3
4
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
2
Det spænder over deltagelse i valg, partier, politiske møder og foreninger mv., men samtidig også i
andre og nyere deltagelsesformer.
5
Politisk kultur: Holdninger til det politiske system og dets enkelte dele og holdninger til egen rolle i
systemer.”
6
Politisk forbrug er et eksempel på politisk kultur.
Politik: Er mange ting, og til begrebet hører ikke kun regeringens politik, og derfor bør det
defineres ud fra et demokratisk perspektiv. Her er politik er en proces, hvori menneskelige
gruppeaktiviteter sker og kan observeres. Det er en proces, hvor der tages beslutninger, som
indenfor et område søges, at påvirkes eller styres. Dertil indbefattes mindre organisationsformer
og den enkelte borger som betydningsværende i forhold til den ’store’ politik.
7
BESKRIVELSE
Politisk engagement og deltagelse hos unge
Den generation, der eksisterer i dag er mere samlet om det individuelle og nære, hvor den gamle
ungdom var samlet om traditionerne. Vi er i dag borger et samfund, der er præget af individualitet,
refleksion, evig omstilling, fornyelse og refleksivitet. Samtidig har globaliseringen og teknologiens
muligheder skabt nye og anderledes måder, at kunne mødes på, selvom dette kan have
konsekvens for vores mellemmenneskelige samvær.
Der er blandt unge i dag dog ingen svækkelse at finde i fællesskabsorienteringen eller det politiske
engagement i de ’store’ politiske spørgsmål. Og forskning i valgresultater viser, at deltagelsen og
bevidstheden om, hvor der afsættes stemmer ikke er tilfældig.
8
Men den danske ungdom kan til
tider virke som om de er gået i dvale, når det handler om politisk engagement eller at have en
holdning til samfundet. Men fra dvale til aktiv deltagelse er der ikke langt, så længe de unge finder
det vedkommende og interessant. Unge vil gerne deltage, når det er noget, der fanger deres
interesse, og det gør stemmeretten. På internettet findes der utallige forskellige afstemninger, hvor
5
(ibdl) side 8.
6
(ibdl) side 13
7
http://da.wikipedia.org/wiki/Politik + et ganske levende demokrat side 23.
8
Et ganske levende demokrati side 10.
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
3
de er engageret – fra colaprodukter til, hvem der skal sendes ud af reality programmer. Men når
det gælder ordet politik virker det imidlertid ikke så interessant for den yngre genration.
9
Der er en stærk sammenhæng mellem uddannelse og politisk interesse, det betyder i midlertidig
ikke, at vi med det højmoderne uddannelses- og videnssamfund har haft tendens til stigning i
politisk interesse. De højtuddannedes engagement i politik er faldet i forbindelse med, at der er
blevet flere af dem.
10
Det kan skyldes en priotering, hos individet.
Medborgerundersøgelsen
11
viser at kun 2 % finder, at politik har makismal betydning, men
omvendt er der kun 10 % der finder politik helt uden betydning – mod 16 % for foreningslivet og
25 % for religionen. Og når der skal prioteres, hvor vigtigt følgende er i de adspurgtes liv lyder
priotereringen: Familie – venner – fritid – arbejde – politik/foreningsliv. Dvs. at de adspurgte følger
opdelingen i primære, sekundære og tertiære relationer, og favoriserer dermed det individuelle,
nære og private.
Foreningslivet spiller en rolle i forhold politiske sammenhænge, da det kan skabe engagement,
kompetencer og netværk, der kan have indflydelse på samfundet. Foreningslivet er dog ikke gået
tilbage, men der er dog svaghedstegn at finde. Siden 1979 er den aktive deltagelse ikke fulgt med
medlemstallet op, og der er tydelige frafald i den yngre genration. Grunder dertil kommer sig af, at
foreningsdeltagelsen udvikler og vokser sig over livsforløbet, og unge har derfor altid haft en lavere
deltagelse i foreningsliv. Men da den aktive deltagelse er svækket vil det muligvis også betyde, at
selvom de unge vil udvikle sig over et livsforløb til deltagelse i foreningsliv, så vil tendensen være,
at de ikke vil ende som aktive her indenfor. Foreningslivet kan medvirke til handleressourcer, når
der tænkes på politisk indflydelse, dog ikke med en gennemgribende effektiv virkning, men
deltagelsen og engagementet vil kunne opblomstre.
12
9
http://udd.uvm.dk/200409/uddhtm?menuid=4515
10
Et ganske levende demokrati side 40.
11
I samfundsfagsundersøgelsen 2006. Samfundsfag i niende. Side.
12
Et ganske levende demokrati side 123-124.
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
4
Græsrodsbevægelser havde sin storhedstid i 1970’erne, hvor det specielt var for unge
venstreorienteret og højtuddannede, siden da er det gået stødt ned af bakke. Græsrodsbevægelser
blev i sin tid set som en fornyelse af folkelige deltagelse i demokratiet. Men der kan dog ikke
sættes punktum for dets virke i samfundet, da der er sket en udvikling i græsrodsbevægelser, som
kan omskrives til, at udgøre en slags naturlig deltagelsesform – en mobilisering mod andre
samværsformer.
13
Deltagelsen var koncentreret til de unge. Unges deltagelse i
græsrodsbevægelser udgjorde i 1979 32 pct. Blandt de 18-29 årige mod 18 pct. blandt 40-49 årige.
I 2000 er der sket en udligning af aldersforskellen, og 35 pct. (begge aldersgrupper) deltog i
græsrodsbevægelser. De 50-59 årige samt de 60-70 årige har stort set fasthold deres
aktivitetsniveau fra 1979. Altså en genrationseffekt, der forplanter sig op gennem alderspyramiden
og medvirkende til alder udligningen. Græsrodsdeltagelse er dog stadig den form for deltagelse,
der har samme højde af deltagele med de midalderen.
14
Danske og udenlandske unge. I en undersøgelse slås det fast, at der er stor forskel på i hvilket land
man bor og det politiske engagement. Når det gælder stemmeretten er det under 60 pct. af
belgiske eller schweiziske unge, som vil stemme. Hvorimod de danske og ungarske unge udgør 91
pct. Derudover er 15 pct., og dermed den laveste værd i undersøgelsen, af de danske unge som vil
melde sig ind i et politisk parti, hvorimod 45 pct., og dermed den højeste værdi i undersøgelsen
findes i Letland. Undersøgelsen karakteriseres af et klart mønster, hvor de unge, der tilhører der
gamle demokratier i Skandinavien og nordeuropæiske lande udtrykker den laveste interesse i, at
repræsentere demokratiet. Af deltagelse i lovlige protestaktioner gør det samme sig gældende. I
Danmark er det kun 56 pct., der kunne forestille sig at deltage, mod størstedelen af de unge
Cyportiske unge på 89 pct. I Grækenland vil 53 pct. deltage i politiske handlinger eller civil
ulydighed, der indebærer lovbrud, mod 13 pct. i Finland og 22 pct. i Danmark.
De nordiske unge forudser en lav fremtidig aktiv deltage i demokratiet. Sammenlignet med USA og
de sydeuropæisk lande er de unge altså mindre villige til at deltage i det formelle demokrati.
15
13
Et ganske levende demokrati. Side 125.
14
(Ibdl.) side 133-134.
15
http://udd.uvm.dk/200409/uddhtm?menuid=4515
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
5
Sammenfatning
Kaster man et blik på engagement og deltagelsen i politik og dermed det danske demokrati, så er
hovedtendenserne, at den folkelige interesse har mobiliseret sig ud på andre områder end blot
den horisontale dimension (den store politik).
Spørgsmålet er om politisk engagement og deltagelse blot er blevet rykket ud (mobiliseret) på
andre områder og interesser, og dermed ikke faldende, men anderledes i forhold til tidligere.
Måske er der tale om, at de unge måske i virkeligheden deltager på deres egen individuelle måde
en tidligere. Så der er måske ikke tale om en genration ’fucked up’, men en individuel,
reflekterende og selvstændig ungdom, der er mødt med andre muligheder end deres forældre, og
at de blot handler, når de føler det vedkommen.
FORKLARING, ÅRSAGER & KONSEKVENSER
Nyt engagement i politik og samfund
Danske unge deltager i demokratiet og det ser faktisk ikke ser så skidt ud med den generation, som
skal indgå og overtage det gode gamle danske folkestyre. Myter og fordomme om manglende
politisk deltagelse og engagement, demokratisk mistillid og politisk ståsted kan aflyses.
Unge deltager, der hvor de oplever at det giver mening. De deltager, når de har overskud og når de
har interesse i det. Dette er i princippet det som alle andre samfundsborger gør. Danske unge
deltager altså i demokratiet.
16
Selvom nøgletal viser at tilslutningen af medlemstal for unge i fagforeninger er faldende, at unge i
gennemsnittet engagerer sig mindre for frivilligt arbejde, og at deltagelse i lokalpolitisk er lavt, er
tendens om den unge generation i dag kanaliserer engagement på end anden måde.
"Der er ingen grund til at frygte for demokratiets fremtid. I hvert fald ikke hvad angår kommende
generationers deltagelse. (…) det er kommet til at stå mere og mere tydeligt, at unge generelt set
er interesserede i politik og samfund, og at de har en vidtrækkende tillid til det demokratiske
system.
17
Har de unge mulighed for indflydelse?
16
http://www.fushi.dk/content/danske-unge-deltager-i-demokratiet
17
http://www.fagboginfo.dk/Dnultre/dnultreg.htm
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
6
Gallup har for DUF spurgt 604 unge mellem 18 og 25 år om deres politiske engagement og syn på
politikere.
83 procent af de adspurgte har i høj eller nogen grad en holdning til, hvordan
verden skal udvikle sig.
85 procent interesserer sig for, hvordan man løser problemer i samfundet.
64 procent interesserer sig for politik.
62 procent mener, at politikerne i mindre grad eller slet ikke lytter til unges
holdninger
18
Det interessante at fremhæve ved denne undersøgelse er, at på trods af politik er af interesse, og
at der er interesser for samfundet og verdens udvikling, så er over halvdelen af de unge af den
holdning, at de ikke mener politikkerne lytter eller gør det i mindre grad.
19
Det kan måske i nogle henseender ikke give mening for de unge at deltage, når de ikke føler de
bliver hørt.
Problematikken
Netop når det handler om politisk indflydelse gennem de folkevalgte træder problematikken i
kraft. At de unge har tillid til det danske demokrati er en udmærket overbevisning, men betyder
det, at de blot lader andre varetage de politiske opgaver. Stoler de blindt på de beslutninger, der
bliver taget? At unge er interesseret i politik og samfund er også gode tegn, hvis de blot forstår det,
og noget tyder på, at der er mangel på forståelse. (mere herom senere).
Når man leder efter en forklaring eller årsag til faldende politisk engagement eller en slags distance
til den store politik, er det relevant, at se på de unge og dermed elevernes kundskaber og viden om
samfundet. Følgende undersøgelse vil give et indblik heri.
Samfundsfagsundersøgelsen 2006
Undersøgelsen er lavet af tre seminarielektorer og tager sit afsæt i en landsdækkende
undersøgelse, hvor elvernes viden, færdigheder og holdningerne belyses gennem kvantative
spørgeskemaundersøgelse blandt 9. klasses elever på 32 forskellige skoler og en efterfølgende
kvalitativ interview undersøgelse på 6 skoler fordelt over landet.
18
http://politiken.dk/indland/article366387.ece
19
http://politiken.dk/indland/article366387.ece
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
7
Resultaterne på undersøgelsen er, at eleverne mangler grundlæggende viden om samfundsforhold,
men at de godt kan lide samfundsfag, og gerne deltager i klassediskussionerne, og samfundsfaglige
projekter. Flere af faget CKF’er er stort set fraværende i elevens erindring og testene viser også
store mangler i de målte videns- og færdighedsspørgsmål. Konklusion står tydeligt, de unge har
ikke imponerende resultater i deres grundlæggende viden og færdigheder om samfundsmæssige
forhold, og uden en basal grundviden om det danske demokrati kan det være svært at indgå aktivt
og engageret i politik.
20
Tilskuerdemokrati?
Den måde hvorpå politiske engagement og deltagelse hos unge kan kendetegnes kan meget bredt
dækkes ind over ’et tilskuerdemokrati’, hvor der følges med fra sidelinjen. Denne form
karakteriseres ved, at man først blander sig, når ens egeninteresser bliver trådt på.
21
Der findes i
diskussionen om tilskuer demokratiet eksistens, forskellige former at deltage på. Her nævnes de
kort.
Passivitet kendetegnes ved at borgerne hverken er engageret eller deltagende aktiv i politik, altså
det modsatte af et deltagerdemokrati.
Indifferens henviser til at borgerne af nysgerrighed er interesseret i politik, men hvor det ikke har
større indflydelse i tilværelsen. De oplever at politik spiller en rolle for deres liv, men ikke i deres liv.
Snæversyn er hvor borgeren kun interesserer sig for nære forhold, som kun vedrører dem selv. Ses
f.eks. hvor der laves valgkampagner, der tilgodeser den enkeltes gode.
Individualisme deltagelsesformen er, hvor borgeren reelt set er interesseret i den store politik,
men kun reagere og handler, når de selv bliver ramt – eller når det vedkommer egeninteresse.
Svage forbindelser ses hvor borgeren er engageret og orienteret mod fællesskabet, men hvor
forbindelsen /dialektikken mellem den politiske elite og den almene borger er svag. Dette da
partierne og foreningerne ikke fungerer som forbindelseskanal, og da der ikke findes alternativer.
20
Samfundsfag i niende side 9.
21
Et ganske levende demokrati side 10
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
8
Kan kaldes for et massesamfund, hvor lederne står overfor massen, der er relativ engagerede,
kvalificerede og ræsonnable.
22
Med overnævnte inddelinger er spørgsmålet er så, om de unge kan blive aktive og oplyste tilskuer
– hvis det overhovedet findes tilskuer?
23
Noget kan tyde på at de unge oplever svage forbindelser,
og at de reagere med en individualistisk tilgang, når de føler sig trådt på. I deres hverdag ligger
deres deltagelses engagement mellem passivitet og indifferens. Passivitet forekommer måske der,
hvor det politiske liv omhandler forbedringer på ældreområdet, hvilket de måske nok ikke finder
interesse i her og nu. Indifferens kunne være der, hvor de ikke oplever at de bliver hørt, hvilket
fører til, at det ikke er en del i deres liv. Men at de oplever, at politik sker for deres liv, og at
politikere sørger for at sikre, at de kan leve i et demokrati. Om eleverne ser på demokratiet med er
snæversyn kan muligvis også være en forklaring, da deres dvale oftest vækkes af egen nære
forhold.
Konklusionen er, at der eksisterer svage forbindelser, og at de unge derfor handler passivt fordi
samfundet stiller krav til individualitet, hvor de ikke føler de bliver hørt. De unge har mangel på
nysgerrighed pga. manglende viden, kundskaber og færdigheder, og kun engagere sig snæversynet.
Politisk deltagelsesformer
24
Det bliver da interessant at se nærmere på de faktiske muligheder de unge har for at kunne
engagere sig i politik i det senmoderne samfund. Man kan opstille deltagelsesformer i fire
forskellige kategorier for at belyse dette;
Formaliseret deltagelse former vs. situationsbestemte (enkeltesagsorienteret)
Påvirkning af beslutninger vs. påvirkning af deres forvaltning
Kollektive handlinger vs. individuelle handlinger
22
Et ganske levende demokrati side 41.
23
Et ganske levende demokrati side 41.
24
Et ganske levende demokrati side 31+32.
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
9
Handlinger mod kollektivt sigte vs. handlinger med individuel sigte.
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
10
Oversigt over deltagelsesformer
25
Kollektiv handling
Individuel handling
Kollektivt sigte
Kollektivt sigte
Individuel sigte
For
ma
lise
ret
Partideltagelse, deltagelse i
foreninger med politisk sigte
Valgdeltagelse
Input
siden
–
påvirk
er
regler
s
tilbliv
else
Ufo
rm
el/
sit
uat
ion
sbe
te
mt
Deltagelse i græsrodsaktioner
Miljøorganisationer
Fagforeninger
Underskriftindsamling;
økonomisk bidrag i form af
kontingent eller
støtteforeninger.
Kontakt politiker/
embedsmand, medier mv. på
vegne af en gruppe
Kontakt politiker
embedsmand i sag af
kollektiv interesse;
læserbrev
(kontakt
embedsmænd/politike
r)
Personlig interesse.
Outp
utsid
en –
påvirk
e
forval
tning
af
regler
For
ma
lise
ret
Brugerbestyrelser;
samarbejdsudvalg, ældreråd
Ufo
rm
el/
sit
uat
ion
sbe
ste
’Lille demokrati’ uformel
brugerindflydelse, uformel
indflydelse på
arbejdspladsen.
Uformelle grupper.
klasserepræsentanter
Politisk forbrug
(lille demokrati)
Lille demokrati
Kontakt
politiker/embedsmand
/offentlig ansat i rent
personlig sag
25
Et ganske levende demokrati side 32.
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
11
mt
Overstående deltagelesformer viser forskellige måder at deltage på, og der hvor vi oftest finder de
unge er ved valgdeltagelsen, politisk forbrug – individuelle handlinger, som er af direkte indflydelse
ved valg, og ikke er direkte indflydelse gennem politisk forbrug. Når de sigter mod fællesskabet er
det som uformelle grupper i skolen, som f.eks. elevråd. Nogle unge findes også i formaliseret
påvirkning af regler, da der eksisterer ungdomsråd. Sjældent ses det, at de unge forsøger at påvirke
politiker af personlig interesse, da de ikke tager skridtet mod handling, eller fordi der er svage
forbindelser.
Nedenstående forsøger gennem demokrati opfattelser at klarlægge, hvordan de unge kan skabe
mere røre i det demokratiske liv, og dermed politisk engagement.
Det samlede demokratiske landskab
26
Nedenstående model kan give et indblik i, hvordan individet agere med den demokratiske
omverden.
Individfokus
Repræsentation Selvstyre
Fællesskabsfokus
26
Unge pædagoger nr. 3 2007. side 24-25
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
12
Figuren skal ikke forstås således, at den ville kunne forefindes i sin rene natur ude i virkeligheden.
Den vil naturligt være en kombination af andre modeller eller forhold, hvor der indgår nuancer.
Repræsentationen: Repræsentanter der kan tale vores sag de folkevalgte forsamlinger. Et ofte
nødvendigt ideal i et kompleks moderne samfund, hvor borgeren i praksis ikke kan overskue eller
har mulighed for.
Selvstyre: Vi er eksperter i vores eget liv, hvor vi alene kun kan repræsentere vores holdninger,
værdier, interesser og holdninger. Netop derfor skal vi inddrages i politiske beslutninger, som
måske er mest realistisk i ud fra eget liv. Et direkte demokrati.
Fællesskabsfokus: Vi indgår for at undgå kaos og er det udgør den demokratiske platform.
Filosofien er, at vi kun udlever vores menneskelige natur i og med, at vi indgår i sociale
fællesskaber – dvs. i samfundet. (Dette var Aristoteles’ republikanske tanke.)
Individ fokus: Er den mindste pol og hvor idealet bliver, at fællesskabet udgør den grundlæggende
demokratiske platform. Her findes den liberale tradition, hvor mennesket er bestemt af ved
individuelle frihedsrettigheder.
Den oplyste tilskuer falder ind imellem individfokus og det repræsentative ideal. Den politiske elite
konkurrer om vælgernes gunst. Borgerens rolle er knyttet til relationen mellem stat og den enkelte
borger, hvor der er fokus på rettighedsdimensionen. Vi skal ikke blande os i politikken mellem
valgene, men vi skal holde os orienteret omkring samfundspolitiske spørgsmål. Oplysning i det
politiske systems indretning og funktion er en nødvendighed.
Brugerdemokratiet bygger på, at beslutninger bedst tages af dem som er berørt af effekten. F.eks.
decentralisering af beslutninger af folketinget til kommunerne etc. for til sidst at ende ved
brugerbestyrelser, hvor en del af magten er flyttet ud til den enkelte borger. F.eks. skolebestyrelser
og den politiske forbruger. Det er her der kan skabes indflydelse på politiske processer, som aktiv
deltager i en demokratisk proces
Kommunitaristisk demokrat kendetegnes ved fællesskabsdemokraten. De politiske beslutninger
skal basere på fællesskabet for at de er legitime. Fællesskabet udgøres af mennesker lokalt, socialt
og moralsk. Det enkelte individ skal deltage i demokratier og orientere sig efter traditioner, fælles
værdier og kultur. Fællesskabet kommer før individet, og der skal ske politisk oplysning.
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
13
Deliberativt demokrati. Dialog og diskussioner mellem mennesker i det offentligheden er centralt,
og skal bygge bro opad til det politiske system, altså styrke forbindelseskanalerne. Man skal kunne
se tingene fra flere perspektiver og øve lydhørhed og empati over for dialog parter. Her kaldes
individet for dialog demokraten.
Overstående kan fortælle os lidt om, hvorfor unge lader opgaverne blive overladte til folkevalgte
forsamlinger og deraf syner af faldende politisk engagement og deltagelse. De unge kan ikke
overskue de store beslutningsprocesser, og derfor er der opgaver, der er mere hensigtsmæssige at
lade politikkerne varetage. Hvis de unge skal have indflydelse skal de altså kunne indgå i de
forskellige demokratiopfattelser. Vigtigst er at få dem engageret i dialoger, politisk oplysninger,
fællesskabet, og deltage ud fra deres interesser. De skal kort sagt forstå, hvordan deres
engagement og deltagelse kan påvirke forskellige politisk processer i samfundet. For der findes en
vej fra bunden op til toppen, hvis man har interesser som man ønsker, bliver taget politisk aktivt.
Det at de unge indgår i et komplekst moderne samfund gør også, at de opgaver som førhen var
rettet lokalt i dag er samlet i større forsamlinger, og derfor kan det måske virke uoverskueligt for
den unge.
Konsekvenser
Et demokrati uden demokrater kan ikke lade sig gøre. Og uden politisk engagement fra unge og fra
den almene borger bliver politik begrænset til at være en opgave, som kun bliver varetaget af de
folkevalgte. Derfor er det vigtig, at eleverne bliver rustet til det samfund, der venter dem, og at de i
takt med samfundets udvikling selv kan reflektere over det politiske liv.
Ud fra samfundsfagsundersøgelsen 2006 fremgår det tydeligt at, de eleverne ikke forstår
samfundsforhold, grundet manglende grundlæggende viden om samfundsforhold. At elevernes
erindring og test resultater også er alarmerende kan tyde på, at folkeskolen og dets
samfundsfaglige og relevante fag ikke fokuserer målrettet på, at udvikle elevernes demokratiske og
politiske dannelse.
Det betyder også, at eleverne ikke tør at yde indflydelse i demokratiet, da de ikke er overbevist om
deres evner. Og det vil få konsekvens for samfundet, da de måske vil lade stå til og acceptere
forhold som de reelt kan få indflydelse på, men som ikke lige var dem vedkommende.
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
14
LØSNINGSFORSLAG
For at finde en løsning på problemet kigger jeg på, hvordan samfundsfag, skolen og samfundet kan
udvikle eleverne politiske og demokratiske dannelse, samt nogle synspunkter og egne holdninger
til, hvor man kan rette fokus imod bedre viden og kundskaber hos eleverne, som vil engagere
eleverne i demokratiet og politikken. Fagdidaktikken indgår som et løsningsforslag til at løse
problemet, og derfor har det ikke fået et selvstændigt afsnit.
Deltagelsesformer og arenaer
Man kan stille spørgsmål til om de formelle demokratisk strukturer de unge mødes af er
hensigtsmæssige. Og samtidig spørge om, hvordan den nye genration bedst muligt kan deltage
med en ny form for engagement i de eksisterende strukturer.
”Man skal gribe chancen for at udvikle nye former for inddragelse af de unge i debatten – give dem
chancen for at give deres holdning til kende på deres præmisser. ”
27
”Lade dem deltage lidt mere direkte i internetbaserede afstemninger i kommunerne,
evt. i et tæt samarbejde med folkeskolerne.
Forestil jer et fællesmøde på en folkeskole, hvor politikere og embedsmænd kom og
fremlagde nogle forskellige forslag om ungdomstiltag i kommunen, som eleverne
efterfølgende kunne stemme om. Det ville da give reel indflydelse og politisk
engagement”.
28
Det kan altså tyde på, at man skal fange de unge i teknologisamfundet, altså skabe mere politisk
oplysning og deltagelse på internettet, flere forums og koncepter, som kan udvide deres horisont.
Reagere og vejlede, når de unge har noget de er utilfredse med, og lede dem i retning mod en
løsning eller forslag, der involverer demokratiopfattelsernes handle muligheder.
27
http://udd.uvm.dk/200409/uddhtm?menuid=4515
28
http://udd.uvm.dk/200409/uddhtm?menuid=4515
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
15
Politisk engagement og deltagelse i skoletiden?
Dansk ungdomsfællesråd har haft nedsættelse af valgretten som mærkesag. De mener at
demokrati, da vil blive mere nærværende. Rådet begrunder med følgende grunde, hvorfor den bør
sættes ned:
Unge kan straffes, skal betale skat og må have sex – hvorfor skal de så ikke kunne stemme?
Alle skal have det samme udgangspunkt for at deltage. Det får de ved at opprioritere
samfundsundervisningen i folkeskolen og lade alle deltage herefter.
Den demografiske udvikling betyder en skævvridning til stor fordel for de ældre vælgere.
Derfor er det vigtigt, at unge også får demokratisk indflydelse.
29
At der findes manglende tiltro til egen formåen i at blive hørt og have noget at byde ind med i det
’store demokrati’, ses bla. i samfundsfagsundersøgelsen. Ifølge de unge og resultaterne fra
undersøgelsen, bør man ikke sætte valgalderen ned, og dette siger måske noget om, hvor bevidste
de unge er om deres manglende viden for at kunne træffe en velovervejet politisk beslutning.
Her mener størstedelen eleverne ikke, at valgalderen bør nedsættes, da de ikke føler sig rustet til
at afgive stemmer. Derfor er uddannelse et vigtigt element for, at udvikle politisk engagement og
deltagele, der breder sig ud over ’det lille demokrati’. Gennem undervisningen kan eleverne ledes i
en konstruktiv retning, og hvor selvstændighed, aktiv stillingtagen og handling kan udfoldes i
skolernes rige muligheder. Netop skolen skal kunne skabe rum for forskellige typer praksis, og
gerne som en del af undervisningen i samfundsfag.
30
Udflugter til og indsigt i politiske organisationer og foreningsliv vil være med til, at få eleven til at
forstå sig selv i forhold til deres politik, og hvad man konkret kan gøre for at yde indflydelse i
demokratiet. Dette vil forhåbelig skabe engagement nu og i fremtiden.
Medborgerskab som fag i folkeskolen?
Skal man have et fag, der hedder medborgerskab? Alle folkeskolens fag er forpligtet på politisk og
demokratisk dannelse, men særligt samfundsfag og historie er agenter for det.
Begrebet medborgerskab har floret i sproget og fået sig et comeback i et godt stykke tid og med
indførelsen af den nye læreruddannelse, har begrebet sneget sig ind som central i faget KLM. Dette
29
http://udd.uvm.dk/200409/uddhtm?menuid=4515
30
http://www.netpublikationer.dk/UM/3937/html/chapter21.htm
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
16
dog som en del af et religiøst fag. Hertil kan undres om det er positivt at blande religiøse sager ind,
når der er tale om medborgerskab. Men måske er alligevel vanskeligt at adskille religiøse og
politiske spørgsmål?
31
Begrebet medborgerskab hører sig til i den samfundsfaglige og pædagogiske begrebsverden, og vel
ikke i kristendommen eller teologien? Nietzsche skrev for længst ’at gud er død’
Hensigten med medborgerskab som fag er, at alle lærestuderende skal gennem uddannelsen skal
sikre deres kendskab til grundlæggende demokratiske værdier og dansk folkestyre, og deraf fører
det videre i folkeskolen. Men kan vi så sikre at det rent faktisk sker, når vi ikke har medborgerskab
integreret, som fag på skemaet i folkeskolen.
Demokratisk og politisk dannelse
Demokratisk dannelse bygger på den almene dannelse, dette da den vedkommer alle i vores
samfund.
Almen dannelse er også indbefattet af udvikling af alsidige interesser og evner, og deraf udvikling
af de grundlæggende evner og færdighed. (læse, skrive, regne.)
Demokratisk dannelse bør og skal være centreret om samfundet og i alle skolens fag, hvis vi skal
kunne ruste eleverne til det samfund de indgår i. Deraf skal det foregå på et fælles og individuel
plan, hvor man skal kunne reflekterer og tage stilling. Altså en dialektisk sammenhæng mellem
samfundet og individet, hvor eleven har mulighed for, at ændre strukturerer, men også er et
produkt af disse.
32
Demokratiske dannede mennesker skal kunne indgå i fællesskaber, hvor dialog,
kommunikation og argumentation kan foregå. Nøglen til politisk engagement og deltagele i det
moderne samfund er at finde i en demokratisk dannelse proces.
33
Det eksemplariske princip og nøgleproblemer i praksis
Det bliver skolens opgave at tage fat i nøgleproblemerne og udfolde det eksemplariske princip.
Dette for at skabe politisk og demokratiske dannede medborger.
31
Unge pædagoger nr. 3 2007. Side 2+3
32
Unge pædagoger nr. 3 2007. side 27.
33
Unge pædagoger side + bygger på Klafkis definition af almen dannelse på det individuelle og fælles plan.
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
17
De epoketypiske nøgleproblemer er de problemstillinger, som Klafki finder værdi i at beskæftige
sig med, for at eleverne vil kunne udvikle stillingtagen. Nøgleproblemerne vil man til enhver tid
kunne diskutere og tage stilling til, da der ikke findes noget entydigt svar. Værdineutrale og
instrumentelle færdig skal foreligge (fx regning, læsning mv. selv selvdisciplin, koncentrationsevne,
hensynstagen mv.).
34
Dette for at undervisningen vil kunne lykkes. Ifølge Klafki er
nøgleproblemerne nødvendige for at udfolde det eksemplariske princip.
35
Og gennem det
eksemplariske princip og nøgleproblemerne, vil man også kunne komme ud over det problem, at
eleverne kun finder det relevant at arbejde med egne interesser indenfor politik.
Det eksemplariske princip. Essensens i den eksemplariske undervisning er at man tager
udgangspunkt i udvalgte eksempler, der skal føre til almene kundskaber, og ikke i mod reproduktiv
overtagelser af enkelterkendelser, - evner og -færdigheder. For at undervisningen kan overføres til
det almene skal man tage udgangspunkt i det specifikke. Derfor mener Klafki, at temaerne i den
eksemplariske undervisning skal tage udgangspunkt i de epoketypiske nøgleproblemer. Disse
problemstillinger er essentielle problemstillinger, og eksistere i enhver samtid og som vi har ansvar
for at finde løsning på. Klafki mener at nøgleproblemerne sammenkæder vores individuelle og
samfundspolitiske eksistens til én sammenhæng, og som samtidig tager højde for elevernes
erfaringsmæssige niveau. Fremtidige nøgleproblemer skal også medregnes. Endvidere skal
undervisningen også tage udgangspunkt elevernes interesse, udviklingsniveau og
medbestemmelse.
36
Kritik af Klafki
Hvad angår nøgleproblemerne findes en kritik udformet Giesecke. Han mener, at diskussion af
disse kræver saglig indsigt fra alle parter, hvilket han finder det tvivlsomt i mange af klassetrinene i
folkeskolen. Mediernes udlægning af stoffet vil i mange tilfælde automatisk komme til, at danne
baggrund for diskussionen. En entydig udlægning fra mediernes side vil tilsidesætte
34
Fylde og form s. 41
35
Se bilag for de epoketypiske nøgleproblemer.
36
http://www.google.dk/search?hl=da&q=2.2+Klafkis+teorier+om+dannelse+og+undervisning&meta=&aq=f&oq=
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
18
kompleksiteten i forsøget på, at ’løse’ nøgleproblemerne, og give eleverne grund til at tro, at de
har fået en personlig indsigt i stillingtagen til problemerne. Giesecke mener, at det væsentlige
ligger i blot, at give elever indsigt i problemstillingen, og derefter lade stillingtagen være en privat
sag. Nøgleproblemerne er endvidere ikke særlig præcist formuleret, hvilket vil give udslag i en
associativ undervisning.
37
Elevrådet i folkeskolerne
På skolerne kan elevrådet være med til, at give elever en indsigt i politiske beslutningsprocesser.
Dette kræver dog, at der samles op på arbejdet og at der i klassen er en seriøs deltagelsesform
mellem repræsentanter og den enkelte elev. Det er ikke min erfaring at elevrådsarbejdet altid
kommer til sin ret, da det for nogle elever kun indbefatter valg af to repræsentanter, som så hives
ud af klassen fra tid til anden for at diskutere noget, som heller ikke bliver fremlagt fra klassen.
Jeg mener at elevrådet har en ressource i, at vi kan integrerer demokrati og politik helt ned til de
yngre klassetrin. Disse klassetrin oplever ikke et fag, der er direkte orienteret mod samfundet, og
hvad der rører sig på et niveau, hvor alderstrin og indhold hænger sammen. Hvilket kunne blive et
særdeles godt argument for, at indføre medborgerskab, som et skolefag.
Sammenfatning
Samlet kan skolen, samfundet og undervisningen være nødt til, at skabe en deltagelseskultur, hvor
eleverne bliver oplyst, og hvor eleverne tør tage ansvar søge informationer, skabe initiativ,
kreativitet og iværksætterånd. Det bør være en deltagelseskultur, hvor deltagelsesformen bliver
aktiv i samspil med omverden, og hvor det bliver en deltagelse for både fællesskabet og eleven
selv. De folkevalgte, skolen og undervisningen skal blive bedre til at skabe bro mellem de unge og
politisk deltagelse og engagement.
Konklusion
Det politiske engagement hos unge er faldende pga. forskellige årsager. Hovedtendensen er, at den
folkelige interesse for politik er mobiliseret ud på andre områder end tidligere, og derfor
anderledes end for en genration siden. kaster man et blik på engagement og deltagelsen i politik
og dermed det danske demokrati, så er de unge er interesseret i politik og engagerer sig, når de
føler interesse for det. De unge har tillid til det danske demokrati og de er interesseret i politik og
37
Fylde og form s. 49-52
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
19
samfund, hvis de blot forstår det og det er interessant Men noget tyder på, at der er mangel på
forståelse.
Svaret på, hvorfor unge har faldende interesse til politik er b.la.; at der eksisterer svage
forbindelser, og de unge møder en distance mellem den dem selv og politikerne.
Derfor vinder deltagelesformen oftest frem ved, at de unge ved engagerer sig gennem individuel
handling, som enten sigte mod det kollektive eller egne interesser.
Konsekvenserne for samfundet bliver, at uden politisk engagement fra unge og fra den almene
borger bliver politik begrænset til at være en opgave, som kun bliver varetaget af de folkevalgte.
Derfor er det vigtig, at eleverne bliver rustet til det samfund, der venter dem, og at de i takt med
samfundets udvikling selv kan reflektere over det politiske liv. De skal udvikle deres handleevner,
til at få indflydelse på demokratiet, og skolen har et stort ansvar for dette.
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
20
Litteraturliste
Bøger
Andersen, Jørgen Goul. Et ganske levende demokrati. . Magtudredningen,
forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2004.
Graf, Stefan og Skovmand, Keld (red.): Fylde og form, Wolfgang Klafki i teori og praksis (1. del) 1.
udgave, Klim, Århus 2004.
Søndergård, Lars mfl., Samfundsfag i niende – samfundsfagsundersøgelsen 2006. 1.
udgave, 1. Oplag. Forlaget Columbus 2007.
Tidsskriftet; Unge pædagoger, nr. 3 2007. KL+M.
Internettet
http://da.wikipedia.org/wiki/Politik
http://udd.uvm.dk/200409/uddhtm?menuid=4515
http://www.fushi.dk/content/danske-unge-deltager-i-demokratiet
http://www.fagboginfo.dk/Dnultre/dnultreg.htm
http://politiken.dk/indland/article366387.ece
http://www.netpublikationer.dk/UM/3937/html/chapter21.htm
http://www.fushi.dk/content/danske-unge-deltager-i-demokratiet
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=47316
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=47258
http://www.information.dk/142816
http://udd.uvm.dk/200409/uddhtm?menuid=4515
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=4725
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=47316
http://www.google.dk/search?hl=da&q=2.2+Klafkis+teorier+om+dannelse+og+unde
rvisning&meta=&aq=f&oq=
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
21
Bilag
De epoketypiske nøgleproblemer
Spørgsmålet om fred i betragtning af ABC-våbnenes potentiale til tilintetgørelse
Problemet om nationalitetsprincippet (spørgsmålet om ’nationalitet’ og ’internationalitet’)
Miljøproblemet
Problemet med den hurtigt voksende verdensbefolkning
Problemet med samfundets ulighed (sociale lag, mænd og kvinder, udenlandske medborgere og
den indfødte befolkning mv.)
Farer ved og muligheder med de nye tekniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier
Den menneskelige seksualitet og forholdet kønnene i mellem
Spørgsmålet om individuel identitetsdannelse, ansvarliggjort livsudfoldelse, udvikling af evnen til at
beskæftige sig med meningsspørgsmål, med etiske og religiøse orienteringsproblemer
Kilde: Fylde og form s. 39.
Samfundsfagsrapport - Dansk politik.
Politisk engagement og deltagelse hos danske unge.
22
Bilag
Myter og fordomme om unge
”Unge har ikke tillid til det politiske system!”
Jo, de har - unge er generelt tilfredse og har tillid til det politiske system.
”Unge vil ikke deltage i politik!”
Jo, de vil. Unge deltager bare der, hvor det giver mening, hvor de kan gøre en forskel, og der hvor de føler
sig trygge og velkomne.
”Unge er ligeglade med politik!”
Nej, unge er interesserede – helt unge er endog meget engagerede i valgkampssituationer.
”Unge er nogle venstreorienterede rødder!”
Nej, unge spreder sig over hele det politiske spektrum og undersøger generelt nøje, hvor de vil sætte deres
kryds.
”Det er svært at fange unges opmærksomhed i politiske spørgsmål!”
Måske, men unge benytter sig af nye medier og informationsteknologi i forbindelse med politisk aktivisme,
og de vil debattere det, de finder væsentligt.
”Unge vil jo bare spille og chatte på nettet!”
Nogle gange, men unge foretrækker faktisk troværdige og underholdende medier, når de orienterer sig om
politik.
”Unge deltager ikke længere i foreningslivet!”
Jo, de gør. Unges deltagelse i foreningslivet og frivilligt arbejde er ikke svækket.
”Unge er forkælede med aktiviteter og tilbud!”
Måske, men unges selektive tilgang til foreningslivet stemmer overens med, hvordan den voksne del af
befolkningen vælger til og fra.
Kilde: http://www.fushi.dk/content/danske-unge-deltager-i-demokratiet