Side 1 af 31
Abstract:
This paper examines the media and how it influences democracy and its processes.
The Medias role has developed over time and they have some ground pillars of how it should
work ideally. How it works in life depends on each country and the Democratic Party that
runs the following country.
A quality analyzes of different news articles show the media have developed from being
referent, reporting a story as an observant without taking sides, and today having an
interpretive role.
The media are supposed to inform people, but the commercializing of the news media have
made it more affected by entertaining value.
News and political features are important because they influence people’s opinions.
The media controls more and more what we see and what we should have an opinion about,
and their by the media also have an influences how we should think about it.
The Medias part in democracy can be discussed and they are often called the 4th head of state.
If democracy, will win or loose because of this only time will tell.
Side 2 af 31
Indholdsfortegnelse:
Indledning Side 3
1. Mediernes rolle i udviklingen af demokratiet Side 4
1.1 Mediernes udvikling Side 4
1.2 De normative medieteorier Side 7
1.3 Mediernes rolle i demokratiet Side 9
1.4 Habermas Side 11
Delkonklusion Side 12
2. Analyse af udvalgte nyhedsindslag og vurdering af,
hvilken betydning de har for den demokratiske proces Side 12
2.1 Udvælgelsen af nyheder Side 12
2.2 Nyhedskriterier – nyhedsværdien Side 13
2.3 Nyhedsanalyse Side 14
2.4 Analyse af artikler Side 14
2.5 Vurdering af nyhedsindslagenes betydning i den demokratiske proces Side 15
Delkonklusion Side 16
3. Diskussion af forskellige opfattelser af mediernes
rolle i demokratiet Side 17
3.1 Vurdering af mediernes dagsordenssættende funktion Side 19
Delkonklusion Side 21
Konklusion Side 22
Litteraturliste Side 24
Bilag Side 25
Side 3 af 31
Indledning:
Jeg har valgt at skrive om demokrati og medier. Først og fremmest fordi det interesserer mig,
men også fordi medierne får en stadig stigende rolle for den demokratiske proces. Man kan
hævde, at moderne politik ofte mister indhold, da de moderne medier professionaliserer og
manipulerer. Både det nationale demokrati og massemedierne er ved at ændre karakter.
Dermed forandres samspillet mellem medierne og de politiske processer. Medierne kan have
en dagsordenssættende funktion, og hvad er konsekvensen når mediernes
udvælgelsesprocesser afgøre, hvilke stemmer der skal høres, og hvem der kan sætte
dagsordenen? Medierne risikerer, helt eller delvist, at blive et spørgsmål om, hvem der er
bedst til at bemægtige sig den mediemæssige dagsorden, gætte, hvad der er, vælgerne gerne
vil have og udforme en kommunikationspakke, der gør det muligt at nå dem.
Det overordnede emne, medier og demokrati, er unægtelig bredt, og kan sprede i mange
retninger. Jeg har derfor valgt, at præciserer min opgave så den omhandler nyhedskilderne og
deres indflydelse på den demokratiske proces. Da medierne, og demokratiet har udviklet sig
over tid, finder jeg det relevant at redegøre for mediernes udvikling, samt de normative
medieteorier, om hvorledes medierne bør fungerer under forskellige styreformer. I
forlængelse af overstående, vil jeg kigge nærmere på et politisk nyhedsindslag fra 1942, samt
et fra 2009. Jeg vil lave en kvalitativ analyse, for at vurdere om nyhedsindslagene har
betydning for den demokratiske proces.
Det er vigtigt at pointere, at jeg ikke har taget udgangspunkt i de politiske overbevisninger,
som ligger til baggrund for avisen. Som en fortsættelse af dette, vil jeg diskuterer de
forskellige opfattelser af mediernes rolle i demokratiet, hvor jeg ligeledes vil vurdere om
mediernes dagsordenssættende funktion er understøttende for den demokratiske udvikling.
Når man behandler kilder, er det vigtigt at gå kildekritisk til værks. Er kilden pålidelig?
Dette har jeg arbejdet med opgaven igennem, samtidig med at det er væsentlig at forholde sig
kritisk til samfundsfaglige tekster. Det samme gælder tabeller. Er de relevante og troværdige?
Dette har været en vigtig del af mit forarbejde med materialet.
Noteteknik: Efter hvert udsagn, er der en note, som henviser til, hvilken bog og sider jeg har
fundet dette. Svære udtryk og vendinger vil blive forklaret ved en fodnote, det samme vil
uddybninger af personer eller begreber vil blive forklaret ved en fodnote.
Lange forklaringer, teorier, forskning osv., vil være vedlagt som bilag, der kan ses på side 25
Eksemplarer af avisernes udvikling vil ligeledes være vedlagt som bilag, ligesom også de
analyserede artikler vil være at finde her.
Side 4 af 31
1. Mediernes rolle i udviklingen af demokratiet.
Nyhedsformidlingen har altid været afhængig af tre forhold: graden af analfabetisme, graden
af den politiske ytringsfrihed, samt udviklingen af de tekniske muligheder for produktion,
mangfoldiggørelse og distribution af nyhederne. Før slutningen af 1400-tallet, var
befolkningen så godt som analfabetiske, og nyhedsformidlingen starter derved som sladder.
Nyhederne var en mundtlig overlevering fra de rejsende, som formidlede nyhederne på
viseform. Senere vinder de håndskrevne nyhedsbrev frem, og i 1455 opfindes
bogtrykkerkunsten, som baner vejen for de første trykte medier. Først flyvebladet, og senere
de første aviser. Avisernes udvikling kan inddeles i faser, der forløber fra 1634 og frem til
slutningen af 1980érne, hvor Danmarks Radio mister deres monopol, og de elektroniske
medier vinder frem. Ydermere kan man tale om en nyhedsfase, hvor medierne indtager en
mere fortolkende rolle.
Institutionel
karakter
Typer af medier
Mediets rolle
Mediets opgave
Del af politisk
institution
Partipresse
Redskab for et parti
Agitation
Kulturinstitution
Omnibuspresse og
traditionel public
service-medier
Kanal mellem
samfunds- og
kulturinstitutioner og
borgere
Repræsentation
Medieinstitution
Moderniserede public
service- og
kommercielle medier
Kontaktflade mellem
medie og publikum
Service
1.1 Mediernes udvikling.
Siden 1634 skal der, i København, have eksisteret en avis på tysk. Dette kan ikke garanteres,
da der ikke findes eksemplarer af denne. Grunden til at København kunne oppebære en sådan
avis var, at 20 % af Københavns indbyggere var af enten tysk herkomst eller midlertidige
tilflyttede. Tysk blev ligeledes brugt i den offentlige administration, ligesom adelen og hoffet
foretrak det tyske sprog.
Først fra omkring 1660, hvor aviserne vandt frem i hele Europa, er der bevaret eksemplarer.
Indenlandske forhold omtaltes ikke i aviserne fra 1660, og der forestod ingen politisk debat,
da der under den enevældige konge, var en stram offentlig styring af avismarkedet via censur
Side 5 af 31
og privilegier.
1
Efter indførelsen af demokrati i 1849, udvikledes politiske aviser, i takt med
de politiske partier. I større bysamfund fandtes fire aviser, som var tilknyttet hvert af de større
partier: De Konservative, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre. Aviserne
fungerede som direkte talerør for de respektive partier, og samtidig skulle avisen informere
om politiske begivenheder, samt udbrede partiernes standpunkter. At aviserne var tilknyttet
bestemte partier betød, at aviserne hverken var ligevægtige eller objektive i deres dækning.
Aviserne indeholdt ofte lange, udførlige Rigsdagsreferater og lærde artikler.
2
Med
junigrundloven var de formelle rammer skabt for en fri og alsidig presse. Større dele af den
danske befolkning kom til at deltage aktivt i det politiske liv.
3
Vælgerne følte sig tilknyttet til
partierne og deltog i politiske aktiviteter. Det høje antal af partimedlemmer betød, at
partiapparater kunne fungerer som kommunikationskanal til vælgerne. Partiaviserne udgjorde
en stor del af den politiske kommunikation.
I år 1901 slog demokratiet for alvor igennem ved systemskiftet – parlamentarisme blev indført
i landet. Den moderne avis fødes i 1905, efter reporteren Henrik Cavling blev redaktør på
Politikken. Cavling indtog i redaktørstolen betød en stilændring for avisen. Cavling gav
avisen det format som vi kender i dag, med fangende overskrifter, billeder og med
hovedvægten på nyheder. Journalisterne sad ikke passivt og refererede, hvad andre mente.
Mange aviser efterfulgte denne model. Den partipolitiske tilknytning nedtonedes, hvorved
omnibus-aviserne henvendte sig til et bredere publikum. Med indførelsen af Grundloven i
1849, var det nu muligt at debattere og stille sig kritisk overfor det politiske styre.
Hovedingrediensen blev mere politisk neutrale nyheder, og politiske indlæg blev relegeret til
afgrænsede pladser; leder, kronikker og læserbreve. Indtil 1951 levede danskerne i en
mediekultur, som var præget af den trykte presse. Radio og senere TV, blev indført i
Danmark, og visionen herfor var, at der skulle være medier for hele befolkningen. Mediernes
rolle var at repræsenterer hele befolkningen og de forskellige interesser som fandtes i
samfundet.
4
I slutningen af 1980’erne etableres TV2, og derved bliver DR’s
5
monopol brudt.
Politikerne ønskede at styrke demokratiet ved at skabe konkurrence til DR. Der var samtidig
en erhvervspolitisk baggrund, idet flere partier var interesserede i at kommercialisere
1
Dansk mediehistorie 1, side 69
2
Dansk mediehistorie 2, side 19-20
3
Dansk mediehistorie 1, side 188
4
Massemedier og politisk kommunikation, side 38
5
DR er landets eneste fuldt licensfinansierede og dermed brugerbetalte radio- og tv-station. Licensen
fastsættes af Folketinget og forpligter DR til det, der ofte kaldes public service. På dansk betyder det: At DR skal
arbejde "i folkets tjeneste", og at DR skal påtage sig en række samfundsmæssige og kulturelle opgaver. DR skal
også sikre, at danskerne får et stort og alsidigt udbud af kvalitetsudsendelser i radio og tv.
Side 6 af 31
0
50
100
150
200
250
300
2008
Oplagstal
i tusinder
Større dagblades oplagstal
Berlingske Tidende
BT
Børsen
Ekstra Bladet
Information
Jyllandsposten
Kristeligt Dagblad
Politiken
MetroXpress
mediesektoren, blandt andet ved indførelsen af reklamer. Frem for at være en del af partiernes
kommunikationsapparat blev medierne en fælles offentlighed, et mødested uden for
partilokalerne, og en slags modspiller til de politiske partier og andre institutioner. Medierne i
højere grad en organisation med sin egen dagsorden, målsætning og indre dynamik. Medierne
yder en service for borgerne. Medierne videregiver informationer om politik, forbrug og
hverdagsliv. Ideelt set opnår medierne neutralitet i forhold til partipolitiske interesser.
Medierne er begyndt at rette sig strategisk ind efter at nå bestemte befolkningsgrupper.
Emner, der relaterer sig til dagligdagens forbrug og hverdagsliv har fået større betydning,
samtidig med at vi får stadig flere TV- og radiokanaler.
6
Medieforskere peger på, at der er
endnu en fase på vej. I denne fase indtager medierne en mere fortolkende rolle i forhold til
den politiske nyhedsformidling. Medierne bliver i højere grad selvstændige aktører, som
foretager aggressiv og kritisk journalistik. Neutraliteten i forhold til partierne er kommet til
debat, da medierne ideelt set aldrig kan opnå neutralitet. Medierne vil altid skildre historier
gennem en bestem optik. Der sættes egne sager på dagsorden og medierne opnår derved en
dagsordenssættende funktion
7
. Medierne begynder således at fungere som politiske aktører,
der inddrager synspunkter vedrørende bestemte sager og politiske partier. Denne udvikling
kan ses ved avisernes større prioritering af debat, kommentarer og analyser af politiske
aktiviteter.
8
I denne fase, vil de digitale medier ligeledes få en større betydning for nyhedsformidlingen.
De store for- og eftermiddagsaviser har fået konkurrence fra gratisaviser, og man kan derfor
se en nedgang i forbruget at betalingsaviser.
Kilde: Samfundsstatistik 2008
6
Massemedier og politisk kommunikation, side 38
7
Masemedier og politisk kommunikation, side 39
Side 7 af 31
Antallet af læsere, som læser
avisen hver dag, er generelt
faldende. På meget kort tid er
computeren, og internettet, blevet
et medie, som de fleste borgere
har mulighed for at benyttet.
Dette betyder, at nyhederne i
højere grad, bliver læst på de
interaktive medier. Samtidig, er
det blevet hverdag, at vi bliver
informeret af nyhederne, mens de
sker. Et eksempel er blandet andet Månelandingen og terrorangrebet den 11. september.
Der er sket forandringer, hvad gælder massemediernes position, men også partiernes
indflydelse. Først og fremmest er medlemstilslutningen
9
, i denne periode, faldet betydeligt,
hvilket betyder, at politikkerne er nødsaget til at kommunikere gennem medierne. Derfor skal
politikerne være gode til at tilrettelægge deres arbejde med medierne, så deres budskaber har
størst sandsynlighed for at komme igennem til borgerne. At vælgerne ikke føler sig knyttet til
bestemte partier, betyder at, antallet af marginalvælgere er stigende. Politikkerne er altså
nødsaget til at kæmpe om vælgerne gennem medierne. De politiske udviklinger har samlet set
betydet, at magten er gledet over mod en decentral og flad struktur, hvor de politiske partier,
ikke længere, sidder så tungt på den politiske beslutningsproces.
1.2 Normative medieteorier
Politikere og magthavere har altid lagt stor vægt på den politiske kommunikation, og den
politiske kommunikation udvikler sig i takt med det samfund den befinder sig i. Den
styreform, som findes i landet, har indflydelse på hvordan den politiske kommunikation tager
form.
10
Tilbage i 1600-tallet, havde medierne ikke den samme indflydelse som de har i det
moderne samfund. Udviklingen fra partiavis til nyhedsavis betød at, den politiske læser, som
købte aviser efter partifarven, langsomt blev erstattet af den nyhedssøgende avislæser. Det
9
Udviklingen i medlemstal for danske partier, kan ses i bilaget side 25
10
Massemedier og politisk kommunikation, side 11
Side 8 af 31
politiske stof var ikke længere folks hovedinteresse, men nyhedsstoffet som helhed.
11
Nyhedsformidlingen udvikler sig forskelligt, og udfylder forskellige roller, afhængigt af det
politiske system. Medieforskere har opstillet fire forskellige normative medieteorier. Det er
teorier, der ikke nødvendigvis forklare den rolle medierne har, men den rolle de ideelt set bør
have.
Den autoritære teori, har sin baggrund i det traditionelle monarki, hvor kongen er den øverste
leder. Den danske enevælde blev indført ved et statskup i 1660 af Frederik 3. og afskaffet i
1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død. Medierne var i denne tid underkastet
regents styre, og mediernes rolle var loyalt at gengive den herskendes budskaber. Medierne
undgår kritik af styret grundet respekt eller frygt. Ligeledes bruger regenten medierne til
kontrol og styring af befolkningen.
Den autoritære medieform, eksisterer stadig i et land som Nordkorea, hvor pressefrihed ikke
figurerer. De statsstyrede medier, bruges til at understøtte regentens position. Det er ikke kun i
lande med autokrati, at denne medieform bruges. Et demokratisk land som Rusland har også
denne medieform, hvor emner der er følsomme for regeringen og andre magtgrupper ikke
omtales i medierne.
Den totalitære teori, har sit udgangspunkt i den sovjetiske revolution i 1917. I et socialistisk
samfund er det arbejderklassen, som har den politiske magt. Medierne er derved underordnet
arbejderklassens interesser, og kommunistpartiet er den instans, der ejer og kontrollerer
medierne. I socialistiske lande eksisterer der i princippet ikke klassekonflikter. Derfor kan
medierne ikke dække konflikter i samfundet, som i princippet ikke er der. Medierne er
underlagt kontrol og censur. Mediernes opgave er at støtte en politisk udvikling i samfundet.
Denne medieteori kendes bl.a. fra Kina og Cuba. Medierne kan bruges som propaganda som
vi så det under Hitlers regime fra 1933.
Den tredje medieteori er den liberalistiske teori, som har sin oprindelse i udviklingen af den
trykte presse udenfor styrets kontrol, som den tog form i Europa i 1600-tallet, og i Danmark
efter indførelsen af demokrati i år 1849. Pressen skal eksistere på et frit marked med fuld
pressefrihed i henfør til Grundloven. Denne rettighed, giver borgerne mulighed for at
udveksle informationer, politiske holdninger og sikrer, at medierne kan holde et vågent øje
med magthaverne jf. rollen som vagthund. Hovedprincipperne bag denne teori er fravær af
censur og retten til at publicere og distribuere medier, uden at det kræver tilladelse af
magthaverne - det er bedst for medierne, hvis der ikke foregå kontrol, og deres udvikling
11
Tæt på medier og samfund, side 66-67
Side 9 af 31
overlades til de frie markedskræfter. Denne medieform fremkom i Danmark, da omnibus-
aviserne havde deres storhedstid, og der forekom fravær af censur og kontrol fra magthaverne.
Den sociale ansvarligheds-teori er udviklet siden starten af 1900-tallet. Denne teori er
udviklet som opposition til den liberalistiske medieform, der kritiseres for, at
markedskræfterne styrer samfundet. Frie markedskræfter fører nemt til mediemonopoler og
koncentrering af ejerskab på få selskaber, som varetager egne økonomiske interesser. Et af
hovedprincipperne er, at medierne har et ansvar overfor samfundet. Herunder at sikre, at der
er forskellige medietilbud, som retter sig mod alle grupper i samfundet. Ytringsfrihed og
mediernes kontrol af magthaverne, er stadig et vigtigt element. Udviklingen af public-service
kanaler er et udtryk for denne teori.
De normative medieteorier bygger deres udgangspunkt på, hvordan verden så ud i 1950’erne,
og indfanger ikke nødvendigvis de udviklinger, der er sket sidenhen. Derfor er der udviklet
yderligere teorier. De fire medieteorier skal forstås som idealtyper. Mange af de træk der
findes i de fire oprindelige modeller, kan findes i videreudviklingen af disse. En af disse
videreudviklinger, er den demokratiske deltagelsesteori, der forholder sig til mediernes rolle i
styrkelsen af borgernes mulighed for at deltage aktivt i medieproduktionen, og i den offentlige
debat via blogging på internettet, læserbreve, debatprogrammer osv.. En anden er teorien om
netværkssamfundet og den enkeltes muligheder for at kommunikere i netværk i en globaliseret
verden.
12
1.3 Mediernes rolle i demokratiet
Medierne spiller en fremtrædende rolle i samfundet. For at medierne ideelt set kan fungere i
en demokratisk stat, findes der et sæt grundbetingelser for, hvordan de bør agere. Disse
grundbetingelser er, at de skal fungere som civilt forum, mobiliserende agent og vagthund
overfor magthaverne. Mediet bør have funktion som et gensidigt afhængighedsforhold
mellem statsmagten og befolkningen. Statsmagten kan se en fordel i pressen som
distributionskanal til at formidle regulativer og andre informationer ud til borgerne, og
borgerne kan bruge pressen til at lægge pres på statsmagten. Det politiske ideal er, at politiske
beslutninger skal afspejle den offentlige mening, som kommer til udtryk i medierne. Dermed
bliver pressen som privat modmagt til den offentlige statsmagt, og det er bl.a. den rolle som
12
Massemedier og politisk kommunikation, side 11-15
Side 10 af 31
medierne tilskrives, ved udtrykket demokratiets vagthund.
13
At medierne skal fungere som
civilt forum betyder, at de skal give mulighed for en pluralistisk debat. Borgere, de politiske
partier, samt andre politiske aktører skal kunne udveksle informationer, holdninger og
argumentationer. Medierne skal arbejde for, at dette sker på en velafbalanceret måde, og
under valgkampe skal medierne sikre, at kandidater og partier får lige adgang til
mediedækning. Medierne må ikke forfordele og sortere i, hvilke argumenter og synspunkter
de forskellige partier fremføre – der skal altså være balance i deres dækning af politiske
emner. I deltagelsesdemokratiet skal borgerne have let adgang til mediet, således at de let kan
give udtryk for deres synspunkter. Måder dette kan ske på er gennem læserbreve, blogging og
debatprogrammer. Medierne giver gennem nyheder og andre formater viden om politiske
emner, og om hvordan de politiske aktører forholder sig til disse emner. Den mobiliserende
agent øger den politiske interesse og deltagelse i de demokratiske processer. Medierne skal
fungere som vagthund overfor magthaverne. Medierne kan altså ikke passivt referere taler og
informationer fra politiske aktører, men er nødt til at forholde sig kritisk til dette. Medierne
skal holde øje med om der er sammenhæng mellem det politikerne siger og gør. Medierne
giver uafhængig, kritisk, relevant og grundig dækning af politiske emner, som har relevans for
samfundet, for eksempel magtmisbrug, skade af andre grupper, skandaler og resultater af
politiske processer. Ligeledes skal de vurdere om de er kvalificerede fagligt og moralsk til
deres arbejde. Medierne skal holde øje med magthaverne, hvad enten det er regeringen,
politikere eller private organisationer.
14
Mediernes rolle i demokratiet fortæller, hvordan medierne ideelt set bør fungerer. De fortæller
ikke noget om, hvordan medierne reelt set fungerer. Medierne fungerer, i høj grad, som
nyhedsforanstaltning, men samtidig har medierne pådraget sig en større underholdningsværdi.
Journalistens rolle har udviklet sig over tiden, og en stigende medialisering af samfundet, har
gjort at medierne ikke kan fungerer, som de normative medieteorier tilskriver. At medierne
skal oplyse borgerne om samfundet som det tilskrives i den sociale ansvarligheds-teori, og i
deres rolle som civilt forum, har ændret sig over tid, og medierne varetager i højere grad
modtagerens interesser. Politisk information er blevet en vare, og de politiske holdninger er
blevet til et produkt, som politikerne kan forbedre, forandre og forme som det passer dem.
13
Magt og medier, side 229-230
14
Massemedier og politisk kommunikation, side 15-18
Side 11 af 31
1.4 Habermas
Jürgen Habermas
15
blev inspireret af 1800-tallets borgerlige offentlighed, som voksede
frem af private initiativer for at tvinge øvrigheden til handling, og som dermed kom til at
udgøre et væsentligt grundlag for demokratiet. Den borgerlige offentlighed fungerede som et
meningsdannende og kritisk modspil til den etablerede magt og stat. Habermas ønsker på den
ene side at vise, at denne offentlighed, er forudsætningen for en kritisk debat i et demokrati.
På den anden side argumenterer han for, at de moderne samfund er ved at have mistet denne
debatterende offentlighed.
Habermas inddeler samfundet i tre sfære; den statslige, offentlige og private sfære.
Det er i den offentlige sfære, at borgerne udveksler relevante informationer og ideer om
forhold, der angår samfundet. Habermas mener, at der i det moderne samfund, er sket en
strukturforvandling, der er med til at svække pressens funktion som civilt forum. Denne
svækkelse er sket, fordi den statslige sfære og den private sfære sammenblandes, og det, der
sker i det moderne samfund, er, at vi gennemlever en gradvis refeudalisering af den offentlige
sfære. Denne refeudalisering viser sig blandt andet ved, at staten griber ind i flere og flere
sektorer af samfundet, så skellet mellem stat og civilsamfund i mange henseender ophæves.
Ligeledes er interessegrupper begyndt at deltage aktivt i det politiske arbejde. Medierne
ændres så, de i højere grad, bliver kommercielle virksomheder, der skal tjene penge, frem for
at være institutioner, der har til formål at yde en informationsservice til borgerne. Der sker
altså en sammenblanding af den sociale sfære og den offentlige sfære. Derved bliver det
sværere for medierne at opfylde deres rolle som civilt forum
16
.
15
født 18.6.1929, tysk filosof og sociolog,
16
Massemedier og politisk kommunikation, side 18-20
Side 12 af 31
Delkonklusion:
Danmarks politiske udvikling har betydet meget for mediernes indflydelse. Med demokratiets
udvikling fandt medierne ind på det danske marked, men var dengang afhængige
informationskilder. Hvor de i dag, indtager en fortolkende rolle. Antallet af avislæsere er
faldende, hvilket vi kan se af grafen, knapt 55 procent af befolkningen læser avis.
Gratisaviserne og internettet, bliver i højere grad, her at befolkningen læser nyheder.
Hvordan medierne fungerer i bestemte lande, afhænger af den styreform, som findes i landet.
I Danmark er pressen ikke længere underlagt censur, men kan i stedet distribuere, uden at
kræve tilladelse. Medierne har et sæt grundbetingelser, som skal overholdes; de skal fungere
som civilt forum, mobiliserende agent og vagthund. Dette giver borgerne mulighed for at
udveksle information og synspunkter. Medierne skal derigennem øge den politiske interesse,
og give kritisk, uafhængig og relevante dækning af det politiske arbejde. Habermas mener
dog, at medierne ikke vil kunne opretholde disse roller, da der er sket en refeudalisering af
samfundet, så staten i langt højere grad, griber ind i den private sfære.
2. Hvilken betydning har politiske nyhedsindslag for den
demokratiske proces
Journalister ligger under for et stort pres fra kilder, der ønsker, at medierne dække deres sag,
og deres synspunkter. Politiske partier, interesseorganisationer og virksomheder har ligeledes
et formål ved udnyttelsen af medierne. Medierne modtager, i stigende grad, mængder af
bearbejdet og medietilpasset information, som afspejler bestemte aktørers interesser. Det
stiller store krav til, at journalisterne, og modtagerne kan analysere, og være kritisk overfor
kildematerialet.
2.1 Udvælgelse af nyheder
Der eksisterer mange modeller af, hvordan den massemedierede kommunikation kan
analyseres, og hvordan medierne påvirker den enkelte borger.
17
Den politiske kommunikation
drejer sig om påvirkning, hvor personer eller grupper gennem kommunikation forsøger at
skabe bestemte forandringer i samfundet.
Hver dag sker der et antal begivenheder i Danmark, og verden omkring os, som i princippet er
relevante at berette om. Det er kun en lille del, af disse begivenheder, der udvælges og bliver
17
Kommunikationsanalyse og Modtagerforskning kan ses som bilag side 25 og 27
Side 13 af 31
til nyheder. Denne udvælgelse foretages af gate-keepers. Det vil sige de personer, og
institutioner, der beslutter, at en begivenhed skal vælges frem for en anden. Den udvælgelse
de forskellige gate-keepers foretager, sker ud fra et skøn af nyhedsværdien. I Danmark sker
skønnet ud fra de fem nyhedskriterier.
2.2 Nyhedskriterier
Væsentlighed: Begivenhederne, der er af samfundsmæssig betydning. Det kan være
begivenheder, der har konsekvenser for samfundet, og for den enkelte person. Det skal vel og
mærke være et stort antal personer, der får disse konsekvenser at føle, før der er tale om en
væsentlig nyhed. Dette nyhedskriterium hænger direkte sammen med nyhedsformidlingens
samfundsmæssige aspekt og mediernes ideelle rolle i demokratiet.
Sensation: Det er begivenheder, der har noget usædvanligt og overraskende over sig, og som
vil gøre et overraskende indtryk på publikum. ”Når en hund bider en mand, er det ikke en
nyhed, men når en mand bider en hund, er det en nyhed”
Konflikt: Det er en begivenhed eller et emne, der indeholder en konflikt, der udspiller sig
mellem forskellige interesser. Det kan være personer, institutioner eller lande.
Er der en konflikt på spil, vil mange journalister se en god historie i dette.
Identifikation: Det kan være en begivenhed, som giver modtageren mulighed for at
identificere sig med de personer eller de emner, den omhandler. Følelser, genkendelse og
samhørighed er vigtige aspekter af identifikationen. Tre forhold der gør at man kan
identificere sig; personificering, der åbner for, at man kan genkende noget af sig selv i en
person. Miljønærhed eller kulturel nærhed, og relevans, forstået som et emne, der har
konsekvens for modtageren.
Aktualitet: Begivenheden skal handle om noget nyt og hidtil ukendt. Som regel vil det være
en begivenhed, som lige er sket. I dette nyhedskriterium ligger desuden, at en begivenhed
bedre opfylder kriteriet, jo tættere den sker på mediets deadline.
Nyhedskriterierne fungerer ikke som faste regler for, hvad der er en nyhed. Det er nærmere en
række retningslinjer. Journalisterne skal leve op til reglerne om god presseskik
18
, og opbygge
artiklen, så den præsenterer det væsentligste først - nyhedstrekanten.
19
18
God presseskik, er vedlagt som bilag, side 28
19
Massemedier og politisk kommunikation, side 103-111
Side 14 af 31
2.3 Nyhedsanalyse
For at danne sig et mere præcist billede af, hvad det er for budskaber nyheder formidler, er det
nødvendigt at lave en indholdsanalyse. Den tilgang, man bruger, afhænger af det formål,
analysen har. Man kan skelne mellem en kvantitativ og en kvalitativ indholdsanalyse. Den
kvantitative indholdsanalyse kan have til formål at vurdere, hvilken emner der prioriteres frem
for andre. Den kvalitative indholdsanalyse kan have en lang række formål. Det, som er fælles
for alle uanset formålet, er, at analysen ser detaljeret på indholdet og formen af nyheden. En
kvalitativ analyse kan vurdere, om der er bestemte forståelser og holdninger, der formidles i
nyhederne.
20
2.4 Analyse af udvalgte artikler
”Presset Obama sender flere tropper” er overskriften på en nyhedsartikel, som Politiken
bragte den 2. december 2009. Teksten omhandler Præsident Obamas ønske om at sende
30.000 flere soldater til Afghanistan. Journalisten sætter spørgsmålstegn ved, om denne ekstra
indsats nytter noget. Journalistens kilder er negative overfor Amerikas forøgelse af antallet
udsendte soldater. Artiklens hensigt er at oplyse borgerne om udenrigspolitiske tilstande.
Alligevel ses journalistens holdning tydeligt. I form af sproget og kilderne, kommer
journalistens udtryk frem. Kompositionen er klassisk for den moderne avis; rubrik, manchet,
uddybende tekst, der understøttes af grafer og billeder. Billedet viser soldater i aktion, mens
grafen viser, udviklingen af amerikansk udsendte soldater, til områder i Afghanistan.
Journalisten bruger samtidig også meningsmålinger til at ”bevise”, at tropperne skal ud af
Afghanistan, da der ikke er opbakning til dette, i det amerikansk demokratiske parti.
Nyhedstrekanten opfyldes, da det væsentlige og konklusionen er indledningen på artiklen. I
modsætning til dette, er artiklen ”En Regering-Erklæring og Indskærpelse fra kongen om
Gesandters Pligter” fra Politiken år 1942. Her opfylder artiklen ikke nyhedstrekanten.
Artiklen starter med ordene ”regeringen meddeler”, og den informerer os om en bestemt sag
og dens hændelsesforløb. Den er kronologisk opbygget, og skribentens holdning er skjult.
Artiklen informerer om en sag, hvor en udsendt gesandt
21
har misbrugt kongens navn, og
egenrådigt har afsluttet en overenskomst med De Forenede Stater, om oprettelse af
amerikanske baser på Grønland. Kompositionen er langt fra, det som vi kender i dag, og
artiklen er ikke spækket med billeder og grafer. Der er dog sket en udvikling, fra avisen som
20
Massemedier – nyhedsformidling og meningsdannelse, side45-46
21
Gesandt eller minister er en diplomatisk udsending med rang lige under ambassadør.
Side 15 af 31
den så ud i 1849
22
, hvor avisen ikke indeholdt andet en lange referater fra Rigsdagens møder
og lærde artikler. Uden billeder, rubrik og underrubrikker.
Sammenligningen af disse artikler viser, at nyhedsformatet har ændret sig. Politiken fra 1942
indeholder objektivitet, hvorimod Politiken fra 2009, har mangel på objektivitet, men i stedet
fortolker på en sådan måde, at hans synspunkter kommer frem. Medierne lever ikke op til
deres krav om mangesidet journalistisk og inddrager derfor ikke befolkningen i den
demokratiske debat. Dette er ikke kun kendetegnet for Politikens artikler, men alle landets
moderne aviser. I moderne journalistik, hvor dagbladende er blevet udsat for konkurrence fra
de nye medier, er det blevet mere almindeligt, at journalisterne blander deres subjektive
meninger sammen med den ”objektive” reportage.
2.5 Vurder, hvilken betydning nyhedsindslagene har for den
demokratiske proces.
Tidligere refererede medierne blot, hvad der skete, uden at tage en egentlig stilling til
problemet. At medierne viser deres holdning, og ikke fører mangesidet journalistisk, kan
hæmme demokratiet, da medierne i sådanne tilfælde, kan manipulere borgerne. Samtidig kan
man hævde, at refererende journalistisk ligeledes ikke opfylder deres rolle som borgernes
vagthund, da de ikke stiller sig kritiske overfor magthaverne, men blot referer hvad der bliver
sagt. Medierne fylder meget i det politiske billede. De fungerer både som formidlere,
dagsordensættere og vagthund. Medierne formidler aktuelle politiske emner, sætter selv
politiske sager på dagsordenen og holder øje med, at de folkevalgte holder dét, de har lovet.
Tidligere var de forskellige aviser ofte tæt knyttet til et bestemt politisk parti. Nu er medierne
mere uafhængige. Den politiske diskussion foregår ofte i medierne, og det betyder, at
medierne i høj grad er med til at bestemme, hvad der diskuteres.
Nyhedsindslagene har derfor stor betydning for den demokratiske proces. Det er her borgerne
får deres informationer fra. Hvis samtlige journalister fremstiller en givet sag, på samme
måde, kan det have indflydelse på befolkningens meningsdannelse.
Samtidig kan nyhedsindslagene også være med til at forvrænge sande historier eller spinde
videre så deres historier fremstår stærkere. Ligeledes kan nyhedsindslag være med til at skabe
frygt og had. Ligesom det sås i Rwanda. Medierne i Rwanda var både før og under
folkedrabet med til at skabe en stemning af had og frygt blandt hutuerne ved konstant at
22
Bilag, Aviserne udseende gennem tiden
Side 16 af 31
bringe historier om tutsiernes ondskab og umenneskelige karakter. Medierne blev ligeledes
brugt til propaganda under diktaturstyret i Tyskland og Italien. Medierne kan altså opvække
særlige følelser hos befolkningen.
Nyheden om den pressede Obama, er blevet trykt i Politiken, mens Ekstra bladet, samme dag,
ikke valgte at bringe noget om denne historie. Medierne vægter forskelligt, og medierne
sorterer, vælger og ikke mindst fravælger historier som de synes er relevante for netop deres
læsere. Dette kan have betydning for den demokratiske proces, hvis befolkningen kun holder
én enkelt avis. Nogle nyhedsaviser, som regel gratisaviserne, trykker artiklerne direkte fra
Ritzau eller andre nyhedsbureauer, uden at gøre yderligere ved historien. Dette minder meget
om, måden hvorpå nyhederne blev skabt før anden verdenskrig. Medierne refererer, hvad der
er sket, uden flere detaljer. Nyhedsartikler har en dominerende rolle, og nyhedsartikler
indeholder i dag ofte historier om den politiske proces, frem for den egentlige substans. Dette
er en modsætning til aviserne fra før krigen. Den stigende fokus på processen, vil styrke
demokratiet, da flere borgere ville kunne forstå demokratiet. Lange lærde artikler og referater,
kan ofte være svære at forstå, og mange i befolkningen forstår ikke baggrunden for
demokratiet.
Delkonklusion
Udvælgelsen af nyheder sker efter nyhedskriterierne, disse er retningslinjer for, hvad der
betragtes som en nyhed. Disse kriterier, fortolkes dog forskelligt, og det er derfor ikke
diktererede regler. Ved analyse af to nyhedsartikler, så vi at der er stor forskel på, hvordan
nyhederne formidles før og efter anden verdenskrig. Artiklen fra 1942, refererede sagen, uden
at tage stillng til problemet. Artiklen fra 2009, er holdningspræget og journalistens holdning
kommer til udtryk i artiklen. Nyhedsindslag har en stor betydning for den demokratiske
proces, da disse kan være med til holdningsændring hos befolkningen.
3. Diskuter forskellige opfattelser af mediernes rolle i demokratiet
I demokratiske stater spiller medierne en væsentlig rolle, samtidig spiller medier en kæmpe
rolle i den globaliserede verden. På ingen tid har vi muligheden for at kommunikere på tværs
af landegrænser. Sociologer, som for eksempel Anthony Giddens, taler om adskillelse af tid
og rum. Sker der noget i Danmark, går der ikke længe, før folk på den anden side af kloden er
orienteret. Medierne nævnes ofte som en fjerde statsmagt, da deres indflydelse spiller en
stigende rolle i demokratiet.
Side 17 af 31
"Selv om medierne ikke er nævnt i grundloven og derfor ikke i konstitutionel forstand
udgør en institution, så er de i konkret forstand en "fjerde" statsmagt, uden hvilken det
ikke ville være muligt for de øvrige politiske institutioner at fungere."
23
Magten er inddelt i tre instanser; den dømmende, den udøvende og den lovgivende magt. De
skal være indbyrdes uafhængige, og skal samtidig kontrollere hinanden. Det er her, at
medierne figurerer som den fjerde statsmagt. Medierne kan kontrollere de tre overstående
magtforanstaltninger, og fælde ledere, som misbruger deres magt. Medierne er befolkningens
stemme. Borgerne får mulighed for at udveksle informationer jf. deres rolle som civilt forum.
I demokratiske stater er medierne præget af den frie markedskonkurrence, og der forelægger
ikke censur eller kontrol. Medierne kan distribuere og producere uden at magthaverne
kontrollere produktionen. Medierne stiller sig kritiske overfor magthaverne, hvilket er
indbegrebet af mediernes rolle som vagthund. For at demokratiet kan fungere, er det vigtigt, at
den enkelte borger har mulighed for at modtage informationer, som er kritiske overfor
magthaverne. Borgerne skal have mulighed for at ytre sig, om politiske processer, og
medierne skal stimulerer interessen for den demokratiske proces. Dette gøres ved at medierne
lever op til deres rolle som civilt forum og mobiliserende agent. Medierne skal være på
borgernes side, og ikke kun promovere en ideologisk holdning. De skal være objektive, og
demonstrere kendskab til flere sider af samme sag. Mangesidet og saglig information er en af
grundpillerne i et velfungerende demokrati.
Hvis medierne skal kunne leve op til deres rolle i samfundet, skal de være uafhængige og ikke
medialisere. Hvis medierne er afhængige af partimæssige eller økonomiske interesser kan de
tvinges til at lytte til disse, og derved mister medierne deres troværdighed og funktionen som
vagthund. Medierne har altid haft stor politisk indflydelse, og skal fungere som et civilt forum
der giver mulighed for en pluralistisk debat. Men kan denne rolle kaldes for magt? Man kan
argumentere for at medierne er en magt, fordi de kan udvælger og ikke mindst fravælge
hvilke emner de vil belyse og hvilke informationer de vil formidle ud til den enkelte borger.
Medierne forenkler, konkretisere, intensivere og polarisere. De vælger ofte at belyse emner
som er dramatiske, definerbare, og enkelte. De favoriserer de politikere der formår at
kommunikere på en enkel måde, og som markerer sig på bestemte synspunkter.
23
citat af Erik Albæk, professor i journalistik på Syddansk Universitet i Odense. – taget fra
http://denfjerdestatsmagt.dk/
Side 18 af 31
Modsat kan man mene at medierne ikke er en magt da de skal tilpasse sig en målgruppe for at
maksimere deres salg, da de fungerer som en virksomhed. Som virksomhed skal de tjene
penge, og er derfor afhængige af salgbare historier og politikere.
Dag til dag-medierne er blevet så fikseret på at være underholdende, at det er meningsløst at
tale om overvågning eller kontrol. Selvfølgelig skrives der i dagspressen glimrende,
undersøgende og kritisk journalistik, men generelt er der mere logren med halen og
underholdende tricks med sukker på snuden end bidsk vagthund
Hvis medierne vedvarende skal beholde deres funktion som værende den fjerde statsmagt, er
det nødvendigt at man kan stole på medierne og de oplysninger de bringer. Dette kan sikres
ved en kritisk tilgang til medierne. Desuden er det en nødvendighed, at medierne i denne
forbindelse dokumenterer deres nyheder. En objektiv tilgang er nødvendig fra mediernes side.
Spørgsmålet er, hvorvidt medierne, på nogen tid, har opnået rollen som civilt forum. Tilbage i
1900-tallet, hvor de danske medier fungerede i form af partiaviserne, opnåede medierne ikke
denne rolle, da hver avis fungerede som politiske distributionskanaler for deres respektive
partier. Mediernes stigende magt kan forringe demokratiet, da medierne kan fremstille
politiske begivenheder, som de ønsker de skal fremstilles, og på den måde kan medierne
skabe forvrængninger, og føre til fejlagtige fremstillinger af virkeligheden. Konsekvensen kan
være, at mediernes skildring af politiske verden slet ikke harmornerer med realiteterne, og at
mediernes magt kommer til at tvinge politikere, og borgere til at tænke og handle som om den
medieskabte virkelighed var reel.
24
I lande, hvor medieindustrien ligger under for censur og
kontrol, kan demokratiet ikke fungere, da pressefrihed, er en af de ting som vi forbinder med
demokrati. I udemokratiske lande, bliver borgerne ført bag lyset, af propaganda og ukritisk
journalistik. Under Stalins Sovjetunion og de fascistiske diktaturer i Tyskland og Italien så vi,
at medierne blev brugt som propaganda, og det var herefter at pressen rolle som vagthund,
kom til udtryk. Borgerne kunne ikke kontrollere sine politikere, og vagthunden måtte derfor
vise tænder, hvis magthaverne misbrugte deres magt. At medierne skal fungere ud fra disse
betingelser, er i sig selv, en utopi, da medierne hverken kan fungere som vagthund, agent og
civilt forum. Bag medierne sidder gate-keeperne, som udvælger nyhederne. Nyhederne er
selekteret, og det er derfor kun et udsnit af de begivenheder, som sker omkring i verden. Det
vil være umuligt for journalisterne, at dække politiske begivenheder, da de vil være påvirket
af deres ideologiske baggrund, kultur og opvækst. Medierne kan således ikke leve op til rollen
24
http://smu.imv.au.dk/hjarvard/3.html
Side 19 af 31
om at være neutral og kritisk. Medierne har aldrig været objektive og uafhængige, da al
kommunikation er manipuleret, og man kan derfor ikke tale om en fri presse.
"Al kommunikation er manipulation. På den ene eller anden måde. Der findes ingen
kommunikation, som ikke er manipuleret. Alle former for budskaber er på mindst ét
stadium på vejen mellem afsender og modtager blevet manipuleret. Rå, uforfalsket
kommunikation findes ikke. Måske i stærkt ophidsede skænderier mellem to personer,
som begge i øjeblikket har mistet besindelsen. I alle andre tilfælde bliver budskaber
nuanceret, omformuleret, redigeret eller censureret."
25
Disse betingelser er en retning for, hvordan medierne ideelt set bør fungerer. Medierne har
ændret sig, og er stadig under udvikling. Medierne, i lande uden demokrati, ville ikke kunne
overholde disse betingelser, da medierne er styret af ledelsen i landet. Disse betingelser og de
normative teorier, hænger ikke sammen med hvordan medierne reelt fungerer. For at
demokratiet kan fungere er borgerne nødt til at være oplyst herom. Et veludviklet demokrati
er blandt andet kendetegnet ved, at det har et net af velfungerende medier. Hvis man vil
undertrykke et folk er det afgørende, at dette folk ikke har adgang til frie medier.
3.1 Vurder, om mediernes dagsordenssættende funktion
understøtter den demokratiske udvikling.
Udgangspunktet for studier i massemediernes dagsordensættende funktion, var en undren
over massemediernes effekt
26
. Medierne påvirker temaer, der opfattes som vigtige i den
offentlige debat, og således giver massemedierne nogle emner, vedrørende bestemte forhold i
samfundet, mere opmærksomhed end andre. Disse emner, er dem som befolkningen tillægger
størst betydning, og derigennem, er det altså medierne, som sætter befolkningens dagsorden.
Kort sagt, betyder massemediernes dagsordensættende funktion, at medierne ikke bestemmer
hvad befolkningen skal mene, men hvad befolkningen skal mene noget om – Det er altså
medierne som sætter dagsorden.
Ny forskning peger på, at medierne ikke blot har indflydelse på, hvad folk mener noget om,
men også, hvad de mener om det - dagsordenfastsættelsens andet niveau.
27
25
Citat af Jørgen Pedersen, kommunikationsrådgiver – Hentet fra http://denfjerdestatsmagt.dk/
26
Samfundsstatistik, minilex, side 117: dagsordensættende funktion.
Side 20 af 31
Mediernes dagsordenssættende funktion, er ikke en udvikling af den demokratiske proces.
Medierne tilpasser sig målgrupper, i forsøg på at maksimere salg og reklameindtægter.
Nyhederne skal sælges, da virksomhederne skal tjene penge. Afskaffelsen af partiaviserne,
har øget kommercialisering af nyhedsprodukterne.. Mediernes nye rolle, har gjort, at flere
aktører stiller krav til medierne. Nyhedsmedierne forventes at gøre væsentlige informationer
offentlige tilgængelige, for dermed at gøre det muligt for samfundets borgere at være
velorienterede, så de kan bidrage aktivt i processer, som angår samfundet. Medierne har
gennemgået en udvikling fra at være afsenderorienteret, hvor de skulle informere borgerne om
hvad der skete i samfundet, til at være modtagerorienteret, hvilket vil sige, at
medieudbyderne, tager udgangspunkt i, hvad seerne ønsker at blive informeret om, snarere
end hvad eliten ønsker at oplyse borgerne om.
Der er sket en udvikling fra at være informationsprægede, til i højere grad at bære præg af
underholdning og skandaler. Vores tids samfund er blevet til et infotainment samfund, hvor
informationerne skal komme i form af underholdning.
Underholdningsindustrien bidrager til at sætte den politiske dagsorden, og formidle
information og politiske synspunkter. I stedet for at medierne informerer befolkningen om
komplekse politiske og økonomiske strukturer i samfundet, handler politik snarere om
personer, konflikter og dagligdagsproblemer. Medierne har for eksempel, over en årrække
øget deres dækning af politiske skandaler.
28
I analyser af mediernes dækning af det politiske
stof kan man skelne mellem substansen og processen. Det viser sig, at der ofte er flere
nyheder, som omhandler processen end om selve substansen. Begrundelsen for dette, kan
være at processen er det, som borgerne er interesseret i. Samtidig kan det forklares med, at
journalisterne faglige ambitioner og den journalistiske professionalisme er faldende. Kernen i
journalistens profession er, at de kan sætte sig ind i et kompliceret stof, og formidle det videre
på en spændende og forståelig måde.
Journalisten skal udvælge nyheder, i samspil med nyhedskriterierne
29
. Nyheder som fokuserer
på det politiske spil, opfylder i højere grad nyhedskriterierne end historier, der omhandler
politiske debatter og tiltag.
30
I takt med at medierne har fået mere magt til at sætte den politiske dagsorden, er partiernes
kommunikation blevet mere professionel. Partierne har ansat spindoktorer og medierådgivere,
28
Massemedier og politisk kommunikation, side 129
29
Massemedier og politisk kommunikation, side 128
Side 21 af 31
som hjælper politikerne med at få større gennemslagskraft på Tv, i radio og i aviser. Samtidig
er der sket en medialisering af den politiske kommunikation, som kan skade demokratiet ved
at politikken glider i baggrunden til fordel for politikernes personlige egenskaber, og det
politiske engagement.
Samtidig kan demokratiet opnå gevinster herved. Drama får flere til at interesserer sig for
politik, og den øgede fokus på skandaler vil give medierne flere muligheder for at kontrollere
magthaverne.
Medierne sætter egne sager på dagsorden, som kan afsløre politikere i magtmisbrug eller
lignende. Samtidig kan journalisterne lave opsøgende journalistik som vi kender det fra
programmer som ”Operation X”, hvor sager tages op og undersøges, hvorefter sagerne ender
som politiske debatter, stramninger af lovgivningen eller eftertanke af skjulte politiske
skandaler. Dette vil styrke mediernes position, og deres roller i demokratiet. I disse situationer
vil det understøtte den demokratiske proces.
Delkonklusion
Medierne indtager rollen som den fjerde statsmagt. Om dette er en positiv eller negativ
udvikling kan ikke vides. En gevinst ved mediernes forøgede magt kunne være, at de får
større mulighed for at være kritiske overfor magthaverne, og derved styrke deres rolle som
borgernes vagthund. Et problem kunne være, at medierne vil forvrænge billedet af den
politiske kommunikation, således at borgerne opfatter det negativt, og ikke ønsker at deltage i
demokratiet. Medierne er en væsentlig magtfaktor i samfundet i dag idet de kan vælge og
fravælge de emner de vælger at belyse. Medierne har en dagsordenssættende funktion, som
gennem de senere år er blevet styrket. Denne udvikling vil forringe den demokratiske
udvikling, da medierne i højere grad skal sælge en vare, og derved ikke lever op til deres
roller i demokratiet. Den dagsordenssættende funktion, kan dog styrke demokratiet, hvis
medierne benytter denne, til at sætte fokus på problemer i samfundet.
Side 22 af 31
Konklusion
Medierne udgør en uundværlig del af ethvert demokratisk samfund. Medierne må dække
behovet for alsidige og engagerende oplevelser, og højne informationsniveauet. Medierne
formidler aktuelle politiske emner, sætter selv politiske sager på dagsordenen og holder øje
med, at de folkevalgte holder dét, de har lovet. På den måde fungerer medierne i dag både
som formidlere, dagsordensættere og vagthunde.
Ytringsfriheden og informationsfriheden er fundamentet for folkestyret. Mediernes rolle har
udviklet sig gennem tiden. Frem til sidste del af 1800-tallet blev informationerne videregivet
fra mund til mund og i aviserne. Den danske nyhedsformidling har været underlagt kontrol og
censur under enevælden, men efter indførelsen af demokrati, har medierne figureret på det frie
marked. Herefter er aviserne præget af faldende oplagstal, og blot 55 procent af befolkningen
over 16 år én læser avis hver dag. Tidligere, var de forskellige aviser ofte tæt knyttet til et
bestemt politisk parti. Nu er medierne mere uafhængige. Den politiske diskussion foregår ofte
i medierne, og det betyder, at medierne i høj grad er med til at bestemme, hvad der diskuteres.
I 1969 landede de første menneske på Månen. Millioner af seere verden over så Neil
Armstrong sætte sin fod på den støvende overflade. I dag er det blevet hverdag at se billeder
fra klodens fjerneste egne, samtidig med, at begivenheden sker. Mediefremtiden ligger på
nettet. De gamle blad- og tv-koryfæer bliver stille og roligt overhalet indenom af
webredaktørerne, når det gælder læsertal og gennemslagskraft. Borgerne bliver en del af
nyhedsproduktionen, og vi bliver vores egen redaktør.
De normative teorier, beskriver hvordan medierne bør fungerer under forskellige styreformer.
Under demokratiet, har medierne trykkefrihed, dog har de en række grundbetingelser for,
hvordan de bør fungere. Medierne skal fungerer som borgernes vagthund, mobiliserende
agent og civilt forum. Habermas mener dog ikke, at medierne vil kunne opretholde deres rolle
i samfundet, da sfærerne sammenblandes, og staten griber mere ind i det private rum.
Analysen viser, at der er stor forskel på nyhedsformidlingen før 2. verdenskrig og efter denne.
Nyhederne er i dag præget af, at nyhederne er blevet til en vare som skal sælges. Og
underholdning og skandaler sælger. Denne udvikling har haft en betydning for den
demokratiske proces, da medierne i højere grad fokuserer på substansen frem for processen.
Og befolkningen bliver således ikke informeret om den egentlige politik. Mediernes rolle er
derved kommet til diskussion. Medierne kan spille forskellige roller i demokratiet, og
Side 23 af 31
demokratiet kan både vinde og tabe på dette. Et faktum er, at medierne har magt, i form af den
dagsordenssættende funktion. Den demokratiske udvikling støttes ikke af denne funktion, da
mediernes magt bliver større og med den stigende kommercialisering, vil demokratiet udvikle
sig i negativ retning.
Side 24 af 31
Litteraturliste:
Litteratur
- Andresen, Bent B.: Kommunikation og IT – en grundbog, Systime, 1. Udgave, 1.
Oplag 1997
- Bondebjerg, Ib og Ulla: Medier og samfund, Borgen, 1. Udagve, 1. Oplag 1990
- Dehn, Ekrik: De farlige medier, Gyldendalske boghandel og Nordisk forlag A/S, 1.
Udgave, 1. Oplag 2000
- Drotner, Kirsten, Klaus Bruhn Jensen m. f..: Medier og kultur – en grundbog i
medieanalyse med medieteori, Borgen/medier, 1. Udgave, 1 oplag 1993
- Friisberg, Gregers: politik og økonomi, Columbus, 1. Udgave, 3. Oplæg 2007
- Hjarvard, Stig: Tv-nyheder i konkurrence, samfundslitteratur, 1. Udgave 1999
- Horsbøl, Gitte og Jette Meldgaard Harboe: Den iscenesatte virkelighed – fra nyheder
til reality, Systime, 1. Udgave, 1. Oplag 2004
- Krause-Kjær, Niels: Den politiske landsby, Ajour, 1. Udgave, 1. Oplag 2003
- Merkelsen, Henrik: Magt og medier – en introduktion, forlaget samfundslitteratur, 1.
Udgave 2007
- Olsson, Henning og Henrik Poulsen: Ryd forsiden! – om nyhedsformidling, Dansk
lærerforeningen, 2. Udgave, 1. Oplag 2004
- Redaktør: Klaus Bruhn Jensen: Dansk mediehistorie 1-4, Samleren,
- Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation, Columbus, 1. Udgave, 2.
Oplag 2007
- Rasmussen, Finn og Birgitte Tufte: tæt på medier og samfund, Columbus, 1. udgave,
1. Oplag 2001
- Rasmussen, Finn: Massemedier – Nyhedsformidling og meningsdannelse, Columbus,
1. Udgave, 1. Oplag 1996
Rapport
- Udarbejdet for Statsministeriets Medieudvalg, København, august 1995:
Hjarvard, Stig: Nyhedsmediernes rolle i det politiske demokrati
Statistik:
Samfundsstatistik 2008, Columbus, 1. Oplag 2008
Web-adresser:
- http://smu.imv.au.dk/demo_medier/1.html
- http://smu.imv.au.dk/bruhnjensen/1.html#1
- http://danskkommunikation.dk/media/uploads/page_attachments/Demokratietogpresse
n.pdf
- http://www.journalisten.dk/politikere-tillaegger-medierne-stor-magt
Side 25 af 31
Bilag
Udviklingen af medlemstal for danske partier:
Kilde: Massemedier og politisk kommunikation, side 30, tabel 2.1
Kommunikationsanalyse
De politiske aktører ser massemedierne som et instrument, hvormed de kan kommunikere
til store vælgergrupper på samme tid og dermed forsøge at påvirke dem i særlig politiske
retninger. Den politiske kommunikation foregår af en masse forskellige kanaler, og der
kan være flere forskellige mellemled i processen. Mellem for eksempel politikere og
vælgere vil der, i vore dage, næsten altid være enten en kommunikationsmedarbejder eller
en journalist. Der eksisterer mange modeller af, hvordan den massemedierede
kommunikation, kan analyseres. En af de mest enkelte analyser af massekommunikation,
skal besvares med fem spørgsmål; Hvem siger hvad, i hvilken kanal til hvem og med
hvilken formål? I dette tilfælde ses massekommunikation som en transmission af
budskaber fra en afsender til modtager, gennem et massemedium. Slutresultatet kan være
bestemte effekter på modtageren, for eksempel holdningsændring.
To medieforskere, Westley og MacLeans, har med baggrund i denne enkle, men også
forsimplede forståelse af kommunikationsprocessen, udviklet en model, der giver et bedre
udgangspunkt for at analysere den politiske kommunikation.
Deres model har som præmis, at der er et uendeligt antal begivenheder, på figuren vises de
som X
1-5
, som er udgangspunkt for kommunikationen. Nogle af disse begivenheder
udvælges af nogle personer eller institutioner, som kan kaldes for informationskilder (på
figuren betegnes de A). Deres interesse er at nå bestemte modtagere med information om
bestemte begivenheder. Kilderne kan for eksempel være politikere eller repræsentanter for
virksomheder og interesseorganisationer. De gør mediet (på figuren kaldet C),
opmærksomme på disse begivenheder, og giver samtidig deres forståelse og fortolkning
heraf. Det er altså ikke nødvendigvis en neutral og objektiv begivenhed der refereres om.
Begivenhederne kan være noget som journalister og redaktører selv observerer eller det
1960
1970
1980
1990
2000
2005/6
Socialdemokraterne
259.000
178.000
101.000
77.000
56.000
57.000
Radikale Venstre
35.000
26.000
10.000
7.000
6.000
10.000
Konservative
109.000
129.000
45.000
37.000
23.000
19.000
Socialistisk Folkeparti
3.000
4.000
5.000
8.000
7.000
9.000
Dansk Folkeparti
-
-
-
-
6.000
7.000
Venstre
193.000
136.000
95.000
75.000
77.000
65.000
Enhedslisten
-
-
-
-
2.000
4.000
Side 26 af 31
kan være begivenheder fra de førnævnte informationskilder. De tilpasser beskrivelsen af
begivenhederne, så de retter sig ind efter de læsere, lyttere eller seere de ønsker at nå
gennem deres medie. Det sidste led i kæden er modtagerne (på figuren B) som kan være
grupper, individer, personer eller et helt socialt system. Modtagerne opfattes ikke som
passive, og de reagerer tilbage i systemet. Samtidig vil modtagerne også kunne fungere
som observander, som informerer om begivenheder.
Figur af Westley
og MacLeans
analysemodel
Modellen er brugbar i analysen af massemedieret og politiske kommunikation, da den
adskiller forskellige elementer i kommunikationsprocessen, og sætter disse i relation til
hinanden
31
Den engelsk medieforsker Brian McNair, definerer politisk kommunikation som;
formålsbestemt kommunikation om politik. Det vil sige, at politisk kommunikation drejer sig
om påvirkning, hvor personer eller grupper gennem kommunikation forsøger at skabe
bestemte forandringer i samfundet. McNair peger på, at politisk kommunikation er indeholdt i
den relation, der er mellem tre forskellige elementer i den proces, hvor politik skabes og
gennemføres; Politiske aktører, medier og borgere.
Model af
masse-
medieret
politisk
kommuni-
kation
De politiske aktører, kommunikerer deres budskaber til medierne, med det formål at få omtale
af sager ud i offentligheden, for eksempel valgkampagner. Borgerne ønsker indblanding i den
offentlige debat, og får dette, gennem læserbreve, blogging og kommentarer til sager af
politisk karakter. Medierne fungerer som mellemled, og er et middel for kommunikation af
budskaber fra politiske aktører og borgere. Mediet kan indtage en rolle som aktør, og føre
egne politiske emner og holdninger frem.
31
Massemedier og politisk kommunikation, side 24-26
Side 27 af 31
McNairs model giver et overblik over de elementer, der er en del af den politiske
kommunikation, og som både skal analyseres hver for sig og i forhold til hinanden. I denne
model har medierne en central rolle.
32
Modtagerforskning
I mellemkrigstiden hældede man til en meget simpel opfattelse af mediernes indflydelse på
den politiske meningsdannelse. Medierne blev betragtet som aldeles magtfulde, og man
mente, at medierne havde en direkte effekt på befolkningen. Denne forståelse kaldtes for
kanyleteorien, da dens forståelse af relationen mellem medie og modtager, var, at mediernes
indhold nærmest blev sprøjtet ind i publikums bevidsthed, der tog dette indhold passivt til sig.
To-trins-hypotesen
Den direkte effekt kom til diskussion, da en større og meget indflydelsesrig analyse af den
amerikanske valgkamp i 1940, udgjorde et vigtigt skridt væk fra kanyle-teorien. Forskerne
havde i dette studie vanskeligt ved at påvise sammenhæng mellem medieeksponering og
holdningsmæssig udvikling. Undersøgelsen fandt, at der ikke var en direkte påvirkning fra
medierne, sådan som kanyleteorien lagde op, men at massekommunikationen foregik i to trin;
fra opinionslederne
33
til den brede modtagergruppe. Denne proces fik betegnelsen to-trins-
hypotesen. Undersøgelser understregede vigtigheden af at indtænke de sociale relationer som
faktorer i vurderingen af mediernes påvirkning. Konklusionerne fra disse to undersøgelser
blev kritiseret. Man kunne ikke, ud fra undersøgelsen hævde, at medierne ikke har nogen
direkte og umiddelbar effekt. Medierne kunne have en langtidseffekt på befolkningens
meninger og holdninger, og for eksempel være med til at fastholde modtagerne, i de
holdninger, de allerede har dannet. Senere forskning indenfor området peger på, at det ikke så
meget er én bestemt person, men det sociale netværk som sådan, der bruges til at diskutere
mediebudskaber og prøve holdninger af. Denne forståelse af kommunikationsprocessen,
kalder man reference-modellen.
Indkodning og afkodning
Endnu en model blev udviklet. Modellen blev udviklet til at forstå
kommunikationsprocessen mellem afsender og modtager.
Modellen sagde, at denne proces består af to dele, en indkodning og en afkodning af
medietekster. Såvel ved indkodningen, hvor medietekster produceres, som ved afkodningen,
hvor modtagerne bearbejder medieteksten, er der tale om aktivt tolkende sociale handlinger,
der har udgangspunkt i den sociale og kulturelle sammenhæng, som kommunikationen
foregår i. Ind/afkodningsmodellen var primært lagt an på at vurdere de ideologiske budskaber
i medieteksterne. På den ene side, at analysere hvilken ideologi, en medietekst gav udtryk for,
og på den anden side, hvorvidt og hvordan modtagerne behandlede denne tekst.
32
Massemedier og politisk kommunikation, side 26-27
33
En opinionsleder er en person, der indenfor et socialt netværk, f.eks. en forening, et nabolag eller en
vennekreds, er værdsat for sin særlige viden om et bestemt emne. De andre i netværket kontakter
opinionslederen for råd, vejledning og information om dette emne.
Side 28 af 31
Receptionsteori
Ind/afkodningsmodellen blev basis for den receptionsforskning, der vandt frem fra starten af
80'erne. Det var en forskningsretning, der kombinerede analysen af medietekster med modta-
gernes reception, det vil sige modtagelse og betydningsdannelse af disse. Men hvor
ind/afkodningsmodellen primært var lagt an på studiet af de ideologiske budskaber, bredte
receptionsforskningen sig ud, og så på mange forskellige aspekter af modtagelsesprocessen.
For eksempel, hvorvidt modtagerne forstår den information, der lægges ind i en
nyhedsudsendelse. De mange receptionsanalyser, der er blevet gennemført gennem de sidste
15-20 år, har givet en mere nuanceret forståelse af relationen medier modtagere end tidligere
teoriers forståelse. Modtagerne ses som aktive fortolkende individer, der giver betydning til
medietekster ud fra deres sociale og kulturelle baggrund. Medietekster vil altid lægges spor ud
for, hvordan teksten skal fortolkes. Medieteksten indeholder en 'foretrukken betydning', som i
et vist omfang sætter rammen for modtagerens reception. Foruden dette har medieforskningen
vist, at de temaer, der får mest opmærksomhed i medierne, vil være de der tillægges størst
betydning blandt modtagerne.
God presseskik
Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik
(medieansvarslovens § 34, stk. 1).
Pressenævnet afgør, om medierne har handlet i strid med god presseskik. Afgørelsen tager
udgangspunkt i ”Vejledende regler for god presseskik”, som indgik i forslaget til
medieansvarsloven fra 1991, men standarden ”god presseskik” følger udviklingen i
opfattelsen af, hvad der er uetisk, og tager stilling til nye situationer, der opstår.
”Vejledende regler for god presseskik”
(Således som de blev formuleret af medieansvarsudvalget i betænkning nr. 1205/1990 og
gengivet i bilag til lovforslaget af 1991 til medieansvarsloven).
Grundlæggende synspunkter
Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med massemediernes frie
adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som
muligt. Den frie kommentar er en del af ytringsfrihedens udøvelse. Under varetagelse af disse
opgaver bør massemedierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for
Side 29 af 31
den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet
krænkelse.
Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af
informationer af væsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for
udenforståendes krav om indflydelse på massemediernes indhold, hvis eftergivenheden kan
medføre tvivl om massemediernes frie og uafhængige stilling. Brud på god presseskik
foreligger endvidere, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid med nærværende
presseetiske regler.
En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod hans samvittighed eller
overbevisning.
Reglerne omfatter det redaktionelle stof (tekst og billeder), som offentliggøres i den trykte
presse, radio og fjernsyn samt i de øvrige massemedier.
Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i de øvrige
massemedier i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom.
Reglerne omfatter omtalte og afbildede personer, herunder også afdøde personer, juridiske
personer og lignende.
Reglernes indhold
A. Korrekte meddelelser
1. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt,
bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
2. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af
personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen,
skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den
pågældende.
4. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
5. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
Side 30 af 31
6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende
artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.
7. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så
snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal
foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive
opmærksom på berigtigelsen.
B. Adfærd i strid med god presseskik
1. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse
kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige
anseelse.
2. Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver
eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig.
3. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder
vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal
der vises hensynsfuldhed og takt.
4. Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og
billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et
klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.
5. Andres tillid må ikke misbruges. Der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan
ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller
svigtende herredømme bør ikke misbruges.
C. Retsreportage
1. De under A og B anførte almindelige presseetiske regler gælder også for retsreportagen.
2. Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers
behandling hos politi og anklagemyndighed.
3. Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved
behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i
straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.
En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne
finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.
4. Det bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse
eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre.
Side 31 af 31
5. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres
meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om,
at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om
sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.
6. Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der
omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn
eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre
navnet.
7. Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en
navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført
indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det
anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller
det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.
8. En sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en ham tidligere
overgået straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller
dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som
regel ikke omtales.