SOP: Politisk markedsføring | Afsætning A og Samfundsfag B

- Dansk Folkepartis tilbagegang ved valget 2011.

Fag og vejleder: afsA/niru + samfB/clfr

M a r c R a a h a u g e G e e r t s e n / 2 9 0 4 9 2

Z e a l a n d B u s i n e s s C o l l e g e , 3 b

A f l e v e r e t 2 0 / 1 2 - 2011

Politisk markedsføring

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

Abstract

The following script is about political marketing, and Dansk Folkeparti through the

recent general election. Dansk Folkeparti has lost seats in the parliament, for the first

time, since it was founded in 1995, and the paper investigates the most important

reasons for that.

The development in the social medias makes it possible for the politicians, to express

themselves without the use of traditional media, like newspapers.

Through an analysis of reasons for Dansk Folkepartis setback, it’s a fact that they

have had problems by attracting electors. Their biggest leading issue is their anti-

immigrant-policy, but this issue hasn’t been discussed very much through the passed

election.

Therefore, it is important for Dansk Folkeparti, to have other key-issues to discuss,

and make it clear for the voters, in which direction they want to go.

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING........................................................................................................................ 4

REDEGØRELSE ................................................................................................................... 4

HVAD ER POLITISK MARKEDSFØRING? ................................................................................ 4

De tre tendenser .............................................................................................................. 4

Model for den politiske marketingsproces i Danmark .................................................... 6

ANALYSE .............................................................................................................................. 7

ÅRSAGER TIL DANSK FOLKEPARTIS TILBAGEGANG VED FOLKETINGSVALGET 2011 ......... 7

Dansk Folkeparti og viral markedsføring ....................................................................... 7

Dansk Folkeparti og Facebook ....................................................................................... 9

Annoncer fra Dansk Folkeparti ....................................................................................... 9

Analyse af Dansk Folkepartis vælgergruppe via Minervamodellen. ............................ 10

PEST-analyse ................................................................................................................ 10

Konkurrencesituation .................................................................................................... 12

Eastons model ............................................................................................................... 13

Molins model ................................................................................................................. 14

Kaare Ströms teori ........................................................................................................ 15

Konklusion på årsagerne til tilbagegangen .................................................................. 16

VURDERING ....................................................................................................................... 17

HVAD KAN DANSK FOLKEPARTI GØRE, FOR AT VENDE TILBAGEGANG TIL FREMGANG? .. 17

KONKLUSION .................................................................................................................... 19

LITTERATURLISTE ......................................................................................................... 20

Bøger ............................................................................................................................. 20

Artikler .......................................................................................................................... 20

Internet .......................................................................................................................... 20

BILAG ................................................................................................................................... 22

Bilag 1 ........................................................................................................................... 22

Bilag 2 ........................................................................................................................... 22

Bilag 3 ........................................................................................................................... 24

Bilag 4 ........................................................................................................................... 25

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

Indledning

Der har de senere år været en kæmpe udvikling, i måden hvorpå politikerne kan

distribuere deres holdninger ud til vælgerne. Opstandelsen af sociale netværks som

Facebook og Twitter og sitet Youtube, har gjort det muligt at politikerne kan nå ud til

befolkningen på andre måder, end gennem traditionelle medier.

I min redegørelse vil jeg primært tage udgangspunkt i udviklingen af den politiske

markedsføring i nyere tid, og beskrive, ud fra udleverede artikler, tendenserne i

nutidens politiske markedsføring, samt komme med eksempler på dette. I min

analyse vil jeg have det seneste valg som fokuspunkt, hvor Dansk Folkeparti

oplevede deres første tilbagegang nogensinde, og sætte fokus på årsagerne hertil. Jeg

vil benytte afsætningsøkonomiske modeller, og især politologisk teori i analysen af

årsagerne til tilbagegangen. Slutteligt vil jeg vurdere, hvad Dansk Folkeparti

fremtidigt kan gøre, for igen at vinde vælgernes stemmer ved kommende valg.

Redegørelse

Hvad er politisk markedsføring?

I den simple forståelse af hvad politisk markedsføring er, kan man se partierne som

et firma, der tilbyder et produkt, nemlig deres partiprogram. I virkeligheden er det

meget enkelt, da hele det politiske spil og markedsføring, på mange punkter minder

om et marked for et fysisk produkt. Der er efterspørgsel fra forbruger, forskellige

udbydere, konkurrence, distributionskanaler og ikke mindst markedsføring af

produktet overfor en eller flere grupper af mennesker, nemlig målgruppen. Dette vil

jeg forklare mere om senere i redegørelsen.

De tre tendenser

Administrerende direktør for Lead Agency, Kresten Schultz Jørgensen

, arbejder

med tre forskellige tendenser, i måden hvorpå politikere opnår flest mulige stemmer.

Tendens 1er god gammeldags spin, som den tidligere amerikanske præsident Bill

Clinton, menes at være den første til at benytte sig af. Spin kan være mange ting,

Artikel: Nu skal politikerne markedsføres (Se bilag 1)

Kresten Schultz Jørgensen, journalist bag udleveret bilag

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

men ofte handler det at spinne, om at dreje en historie fra andre politikere eller

politikeren selv, i en retning der får politikeren til at fremstå positivt. Spin kan dog

også være timing, der kan være overvejelser om hvornår en nyhed skal bringes. Et

konkret eksempel er, da justitsminister, Lene Espersen, d. 29. september 2006, kørte

en knallertkører ned

. Lene Espersen fik en betinget frakendelse af kørekortet,

hvilket Justitsministeriet blev bekendt med d. 23. oktober. Dog gik ministeriet først

til pressen d. 26. oktober, pudsigt nok lige efter hoffet havde offentliggjort

kronprinsesse Marys graviditet. Her er der altså ikke tale om at dreje en historie

positivt, men time offentliggørelsen, så den negative omtale af ministeren får så lidt

opmærksomhed som muligt.

Tendens 2 er den politiske kommunikation med vælgergruppen via et interaktivt

netværk, og blev muligt med web 2,0

. Ved at benytte sociale medier, i Danmark

primært Facebook og Twitter, kan politiske partier skabe præferencer hos vælgerne,

komme med politiske statements, eller evt. afgive forklaring i en sag, uden det bliver

twistet af medierne og havner på forsiden i en fordrejet tone. Gennem sociale

netværks kan partierne også uploade markedsføringsvideoer, som gerne skulle blive

virale. Navnet viral, kommer fra ’virus’ da reklamen gerne skulle sprede sig på

nettet, på samme måde som virus

Tendens 3 hos Kresten Schultz Jørgensen er den ganske traditionelle markedsføring

med avisannoncer, flyers og skilte i lygtepælene som nu igen vinder frem. Det er her

den politiske markedsføring på mange måder ligner almindelig reklame for et fysisk

produkt. Partierne bruger de samme grundlag som man arbejder med i brandingen og

reklamebranchens verden. Partier indkøber oplysninger om den gruppe man vil

ramme med markedsføringen, og udformer kampagnen på baggrund af disse data.

Ved hjælp af disse dyrt indkøbte databaser, ved partierne præcis hvad vi foretager os,

interesser os for og lægger vægt på i en valgkamp. Derved kan de nemt kontakte

deres nye potentielle ’kunde’ og fortælle os om, hvad de kan tilbyde indenfor netop

vores interesseområder.

Bog: Massemedier og politisk kommunikation, 2007, Columbus. Kap. 3 side 77

Begreb om relation mellem mennesker eller organisationer på nettet.

http://da.wikipedia.org/wiki/Viral_marketing

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

Model for den politiske marketingsproces i Danmark

Sigge Winther Nielsen, ph.d. studerende ved Københavns Universitet, beskriver den

politiske markedsføring ud fra en model for den politiske marketingsproces i

Danmark

Han arbejder med tre forskellige faser; vælgerdata, distribution og konsumption.

I modellen er oplistet eksempler på hvilke instrumenter et politisk parti kan benytte

for at opnå deres mål i hver enkelt fase i deres markedsføringsproces. Lad os tage et

tænkt eksempel:

Dansk Folkeparti ønsker at markedsføre sig overfor en vælgergruppe, der har

dyrevelfærd højt på dagsordenen. Partiet indkøber viden om vælgerne hos et privat

marketingsfirma, så de ved præcis hvilke potentielle vælgere de har, og med denne

viden i hånden, kan de skræddersy den politik der vægtes højt. Derefter analyseres

det hvordan man får distribueret politikken ud til målgruppen. Her er det nye, i

politisk markedsføring dog, at massemedierne ikke ubetinget indgår i overvejelserne,

da partierne i højere grad laver personlig markedsføring. Herunder SMS, mails,

breve og sociale netværks, hvor medierne ikke har indflydelse på vælgerne. Sigge

Winther Nielsen udtaler: ”De hjemlige politiske partier føler, at medieudviklingen

tvinger dem til at finde nye og mere direkte veje til vælgerne. Og derfor vil brugen af

sms og mailkampagner givetvis blive øget. Seneste skud på denne stamme er så

brugen af videoer i valgkampen”

Dansk Folkeparti har nu analyseret sig frem til den potentielle vælgergruppe i

’dyrevelfærds-segmentet’, og begynder derfor at udsende personlige breve, mails og

sms’er som gerne skulle vække interessen og udmunde sig i stemmer til partiet.

Anden personlig markedsføring, kunne foregå via Twitter og Facebook eller evt.

Youtube hvor der laves reklamespots. På den måde slipper, i dette tilfælde, Dansk

Folkeparti for at skulle igennem massemedierne, men kan nu kommunikere direkte

med vælgerne. Trods denne nye udvikling, mente Sigge Winther Nielsen, før valget

2011, dog stadig at mange partier ville ud og stemme dørklokker, i jagten på

vælgerne

http://politiskmarketing.ku.dk/om_pm/

Artikel: Tidspunktet for valget er endnu usikkert (se bilag 2)

Artikel: Tidspunktet for valget er endnu usikkert

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

Det gennemgående mål for partier er jo selvfølgelig at opbygge en nær relation med

vælgerne

. Vælgerne i dagens Danmark er troløse overfor politikerne, og har som

udgangspunkt, ikke længere et fast politisk ståsted

. Derfor er det både lettere at

hente stemmer fra andre partier, men også at tabe dem ligeså hurtigt igen. Derfor er

det vigtigt at kunden er tilfreds med produktet, så den ikke vælger en konkurrent

næste gang, eller med andre ord; Vælgerne skal være tilfredse med hvad partiet

opnår, og valgløfter skal selvfølgelig overholdes, så vælgerne ikke stemmer på et

andet parti næste gang. Her er det selvfølgelig oplagt at nævne Danmarks nyvalgte

regeringen 2011, som efter to uger var den mest upopulære nye regering nogensinde.

Løftebruddene, som vel reelt er at faktum at der var, gjorde at danskerne ikke havde

tillid til regeringen, og det kunne ses på meningsmålingerne, som var katastrofale.

Kort sagt, skal partierne have vælgerne, til at opbygge brand-loyalitet, ved at holde

løfterne og have en troværdig og kontinuerlig politik.

Analyse

Årsager til Dansk Folkepartis tilbagegang ved folketingsvalget 2011

Dansk Folkeparti gik som bekendt 3 mandater tilbage, ved folketingsvalget i 2011

Dermed har partiet nu 22 medlemmer i Folketinget, og er sat tilbage til 2001, hvor

man havde samme antal mandater. Det er første gang nogensinde, siden partiets

stiftelse i 1995, at partiet har oplevet tilbagegang. Men hvorfor er det egentlig gået så

galt for DF i denne valgperiode? Det vil jeg analysere ud fra blandt andet partiets

vælgergruppe, markedsføring og ændringer i samfundet.

Dansk Folkeparti og viral markedsføring

Dansk Folkeparti har i høj grad taget viral markedsføring i brug, eller i hvert fald

forsøgt at være virale. Partiet har lavet ’DF-TV’, hvori de gennem en lille serie på

fem videoer af ca. tre minutter, svarer på spørgsmålet; ’Kender du vor fælles

historie?’

Model for den politiske marketingsproces i Danmark, Fase 3, konsumtion (se bilag

Artikel: Tidspunktet for valget er endnu usikkert

http://www.valg-2011.dk/valgresultat-valg-2011/

http://danskfolkeparti.dk/DF_TV_Livsglæde.asp

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

Videoerne handler om alt fra jødeforfølgelse, rødstrømpebevægelsen og

rockfestivaller, til den almindelige danske dagligdag med højt velfærd, der giver os

adgang til gode skoler, infrastruktur og hospitaler. Alt sammen med en kritisk

distance til knapt så udviklede samfund. Eksempelvis fortælles det i videoen om

velfærd, bl.a. at en indvandrer fra et vestligt land, gennemsnitligt tjener 14.000

kroner årligt til den danske stat, hvorimod en indvandrer fra et ikke vestligt land,

koster staten 30.000 kr. årligt. Serien er udkommet i 2011, som en slags opvarmning

til valget, men er ikke en decideret valgvideo. Den egentlige valgvideo blev af Dansk

Folkeparti, uploadet på Youtube, et par dage efter valget var udskrevet. Videoen

hedder ’Jeg er Danmark’

, og sammenfatter mange af de ting, som videoserien

indeholder. Der fortælles bl.a. om landbrug, fiskeri, krige hvor Danmark har mistet

land, og så fremhæves grundværdierne ytringsfrihed, folkestyre og tolerance.

Derefter lægges vægt på, at Dansk Folkeparti står op imod kulturer, der vil ændre

det, som Danmark har kæmpet for. Her hentydes bl.a. til Muhammad-tegningerne, og

Kurt Vestergaard, som også er nævnt i serien.

Generelt set mener jeg at deres markedsføring gennem disse videoer, er meget

troværdig, og fuldstændig i tråd med det Dansk Folkeparti er kendt for. Videoerne

emmer af danskhed er med til at underbygge partiets politik.

Partiet har dog ikke kun markedsført sig på den danske historie og landlig idyl. Alex

Ahrendtsen, der i 2011 blev valgt til Folketinget, har markedsført sig selv lidt

anderledes. Med en meget indvandrerkritisk valgvideo, skabte den fynske politiker i

den grad røre i andedammen. Videoen er filmet i Odensebydelen Vollsmose, og

skildrer et interview mellem AA selv, og en indvandrer, alt imens en ældre dame

bliver overfaldet i baggrunden

. Videoen er uploadet nogenlunde samtidig med hele

Dansk Folkepartis videoserie, og er set over 140.000 gange på Youtube. Til

sammenligning er Dansk Folkepartis video om velfærd set ca. 6000 gange. Alex

Ahrendtsens video kan derfor i høj grad betragtes som viral, og har, uanset om man

kan lide den eller ej, skabt en masse omtale som vel har stor betydning for at han er

kommet i Folketinget.

http://www.youtube.com/watch?v=MmMnnazW7dM&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=H4KWqAfla4E

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

Dansk Folkeparti og Facebook

Allerede tilbage i maj 2010, gav Dansk Folkeparti udtryk for deres begrænsede

begejstring for sociale medier, og især Facebook

. Hele partitoppen i DF droppede

nemlig brugen af Facebook, da man mente det sociale netværk har skabt en kaskade

af fadæser i dansk politik, og derfor opfordrede man også andre toppolitikere til at

begrænse brugen. Dette skete blandt andet på baggrund af uheldige hændelser, hvor

Pia Kjærsgaard og DF, af kolleger fra Folketinget, blev sammenlignet med Hitler og

nazismen. Sådan sagde Pia Kjærsgaard til Go’ Morgen Danmark i maj 2010

Den 1. september 2011, var holdningen stadig den samme. ”Facebook er helt sikkert

en platform at tale fra. Men politikerne bliver altså valgt på deres holdninger” – siger

pressechef for DF, Søren Søndergaard, og fortsætter; ”Jeg synes, at Facebook for

nogle personer er blevet en religion, man dyrker. Vi tager hellere dialogen på gaden

eller i forsamlingshuset. Vi mener, det giver mere, at trykke vælgerne i hånden og

høre, hvad de har at sige”

– sagde altså pressechef for Dansk Folkeparti, Søren

Søndergaard, til tv2 nyhederne. Brugen af Facebook har måske været begrænset fra

Dansk Folkeparti, men helt udeblevet er den ikke. Således har Pia Kjærsgaard sin

egen fanside på sitet, der af administratoren af fansiden beskrives som følger:

”Denne side er en fanside for Pia Kjærsgaard. Pia Kjærsgaard kommenterer i det

omfang hun har tid, men ellers redigeres siden af DFs Pressetjeneste. Det anmodes

om at holde en sober tone i debatten”

Annoncer fra Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti har været meget aggressive, men om ikke andet, præcise i deres

annoncer i valgkampen. I flere annoncer ytrer de deres modstand mod

betalingsringen omkring København, blandt andet med annoncen der hedder

”Københavner-muren”

. Associationerne med fortidens Berlin-mur er store, på

billedet hvor København er omringet af en mur. ”I fremtiden vil københavnerne

http://finans-dyn.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:dansk-folkeparti-

dropper-facebook.html

http://www.youtube.com/watch?v=1krttBZUZDw&feature=plcp&context=C2f55d

UDOEgsToPDskLP9yWUQF9vAAVw1g2IxTuW

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:dansk-folkeparti-dropper-

facebook.html

http://www.facebook.com/pages/Pia-Kjærsgaard/383?sk=info

http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/1-DF-266x365-kbh%20muren.pdf

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

blive spæret inde i deres egen by – i hvert fald hvis S-SF vinder valget” Sådan står

der blandt andet i reklamen.

Derudover handler annoncerne om andre mærkesager som modstanden mod EU,

bevarelsen af ældrechecken og efterlønnen

. Flere af annoncerne er samtidig lavet

som direkte breve til Helle Thorning Schmidt og 3F-formand Poul Erik Skov

Christensen.

Analyse af Dansk Folkepartis vælgergruppe via Minervamodellen.

Generelt set må partiets vælgere betegnes som traditionelle idealist/materialistiske

Vælgerne er ofte ældre mennesker der sætter traditioner og tryghed i højsædet, og vel

også ofte har en mistro overfor unge mennesker og især fremmede kulturer. I øvrigt

arbejder vælgerne ofte som ufaglærte eller faglærte medarbejdere

. Vælgerne har

ofte en høj nationalfølelse, og ønsker en begrænset indflydelse fra EU. I dette lys,

kan det konkluderes at Dansk Folkepartis vælgere ofte tilhører det rosa og violette

segment i Minervamodellen.

PEST-analyse

PEST-analysen behandler de vigtigste forhold i virksomhedens uafhængige

omverden.

Politiske og lovgivningsmæssige forhold har gjort at partierne har været nødsaget

til at reklamere andetsteds, end almindelige fjernsynsreklamer. Det er nemlig gjort

ved lov, at politiske partier ikke må reklamere i fjernsynet, eller sponsorere tv-

programmer

. Derfor har partierne måttet finde andre distributionskanaler, hvor de

kan få klargjort deres budskab overfor vælgergruppen. Dette mener jeg især, har

været med til at fremme udviklingen af den politiske markedsføring på nettet,

gennem sociale medier og netværks som tidligere nævnt. Youtube, partiernes egne

hjemmesider og sociale netværks, er nemlig de eneste steder hvor partier

http://www.danskfolkeparti.dk/Annoncer.asp

Bog: Afsætning, Trojka, Niveau A, Bind 2, side 460+461

http://politiken.dk/politik/politikfakta/ECE1092663/her-er-den-typiske-dfer/

Bog: Afsætning, Trojka, Niveau A, Bind 1, side 156-166

http://www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/reklamer-i-radio-og-

tv/regler/indhold/regler-for-politisk-reklame/

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

videomæssigt, både kan vise ansigtet udadtil, og fortælle fuldstændig ukritisk om

deres mærkesager.

Økonomi og demografi er ofte forhold der har stor indflydelse på partiers politiske

dagsorden. Økonomien er baggrunden for langt størstedelen er politiske debatter, og

har især været i den seneste valgkamp. Fyringer, prisstigning og lavere disponible

realindkomster, er eksempler på ting, i den uafhængige omverden, som alt sammen

påvirker den danske økonomi. Derfor har partierne været nødsaget til at overbevise

vælgerne om, at netop deres økonomiske politik er bæredygtig. Det har kostet andre

steder, både på fokus på andre ting i valgkampen og på velfærden i det danske

samfund. Demografisk handler det om at ramme så bred en del af befolkningen,

samtidig med at politikken skal være kontinuerlig og ikke mindst præcis. Det kan

ofte være svært at opretholde begge dele, specielt ved ændringer af holdninger i

samfundet og også i forhold til politiske støtter. Eksempelvis har Dansk Folkeparti

været nødsaget til at ændre ved egne holdninger. Efterlønnen ville DF ikke røre ved,

på grund af deres vælgere/demografi, men forhold i den uafhængige omverden

(økonomien) og alliancen med VK-regeringen, gjorde at den efterhånden var svær at

finansiere. Den politiske samarbejdspartner, Venstre, mente at en afskaffelse af

efterlønnen ville være nødvendig, og derfor blev et kompromis nødvendigt for DF.

Det er et eksempel på at det er svært for partier at føre en kontinuerlig og præcis

politik under ændringer i den uafhængige omverden. Samtidig mener jeg at DF er det

eneste parti i Folketinget, der decideret markedsfører sig, ved at være kritisk overfor

en bestemt demografisk gruppe i samfundet, nemlig de etniske grupper. Denne

markedsføring har dog ikke været så massiv denne gang – måske er ’markedet’

mættet.

Sociale og kulturelle forhold er vigtigt for et parti som DF, der sætter velfærd højt

på dagsordenen. Vælgerne hos DF går ofte ind for højt velfærd, og i øvrigt vil jeg

mene at DF’s vælgere er blandt dem, der koster samfundet flest penge pga.

velfærdsydelserne. DF’s vælgere har et ry for ofte at være ældre mennesker og ofte

ufaglærte. Det er altså vigtigt for DF, at opretholde den høje velfærd, fordi

der er en kultur og en forventning om hos vælgerne, at man kan få hjælp fra det

offentlige.

Der har dog været en klar faktor, i den uafhængige omverden, der skal have en del af

skylden for Dansk Folkepartis tilbagegang. Jeg taler om Utøya-massakren i Norge,

hvor den stærkt højreorienterede og racistiske, Anders Breivik, likvidere flere

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

politisk aktive fra Arbejderpartiets

ungdomsorganisation. Det kunne ses politisk, og

har sandsynligvis haft indflydelse på både det norske lokalvalg og vores

folketingsvalg. I meningsmålingerne stod Fremskridtspartiet

ellers til stor

fremgang, men siden d. 22. juli, vendte det hele. Arbejderpartiet fik pludselig

markant fremgang og Arbejderpartiet det modsatte

. Tegningerne til tilbagegangen

for DF så vi altså allerede i Norge, og jeg vil tro at massakren også har haft

indflydelse herhjemme. Den samme indflydelse havde terrorangrebene på World

Trade Center på folketingsvalget herhjemme i 2001, dog bare med omvendt fortegn.

Der gik Dansk Folkeparti nemlig frem med hele 9 mandater

, og man høstede

dermed frugten af datidens tragedie.

Teknologi og miljø: De senere år har der været udefrakommende krav om

forbedring af teknologien på miljøområdet. Derfor har de politiske partier, været

nødsaget til at tage stilling til spørgsmålet, og opbygge en politik på

teknologiudvikling og miljøhensynet. Opmærksomheden på miljøproblemerne, har

dog været begrænsede i denne valgkamp, da danskernes almindelige

husholdningsøkonomi, har taget det meste fokus. Om ikke andet, har Dansk

Folkeparti en miljøpolitik der siger; ”Det overordnede mål for Dansk Folkepartis

miljøpolitik er at forhindre, at mennesket griber ind i naturen på en måde, der

forstyrrer den naturlige balance.”

Partiet ønsker desuden ikke at det skal

umuliggøres at benytte fx bil, og miljøafgifter må ikke bruges på at finansiere statens

forbrug, men på at udvikle ny teknologi på miljøområdet.

Konkurrencesituation

Mange vælgere gik ifølge TNS Gallup fra Dansk Folkeparti til Socialdemokraterne,

og selvom Socialdemokraterne gik tilbage ved det foregående valg, må de alligevel

betegnes som DF’s største konkurrent

. Socialpolitikken for ældre og svage i

samfundet, er hos de to partier, meget lig hinanden, i hvert fald så længe det gælder

danskere. Integrations og udlændingepolitikken er nemlig meget forskellig hos de to

Er den Norske pendant til Socialdemokraterne

Den Norske pendant til Dansk Folkeparti

http://avisen.dk/utoeyamassakren-bestemte-det-norske-valg_152090.aspx

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folketingsvalget-

2001/

http://www.danskfolkeparti.dk/Rent_miljø.asp

http://arbejderen.dk/artikel//df-v-lgere-gik-til-s

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

partier, men det mener jeg også kan være en af grundende til, at Dansk Folkeparti for

første gang er gået tilbage. Strammere udlændingepolitik og hårdere straffe på

retsområdet, har nemlig ikke været højt på dagsordenen hos vælgerne.

Det har

skabt problemer for DF, der for første gang nogensinde, ikke har ført valgkamp på

strammere udlændingepolitik – og for første gang er gået tilbage. I stedet er

stemmerne som sagt, gået til konkurrenten på socialpolitikken, Socialdemokraterne.

Samtidig kan massakren i Norge have fået samme indflydelse i Danmark. I Norge fik

Arbejderpartiet mange sympatistemmer, og Fremskridtspartiet fik en ordentlig

valglussing.

Dansk Folkeparti har tidligere været kendt for at være stærke på kriminal og

retspolitik, flygtninge- og indvandrepolitik og EU-politik. Politikker, der ifølge

målinger fra Gallup og Københavns Universitet, ligger henholdsvis nummer 7, 8 og

11 på vælgernes dagsorden

. Partiets mærkesager er altså ikke længere politiske

diskussionsemner, hvilket er problematisk.

Eastons model

Modellen behandler det politiske system ud fra dets omgivelser

. Her inputtet fra

vælgerne og outputtet fra Dansk Folkeparti. Med Eastons model vil jeg beskrive,

endnu en af årsagerne til, at DF har haft tilbagegang.

Ud fra ovenstående afsnit om konkurrencesituationen, mener jeg ikke at Dansk

Folkeparti har været dygtige nok til at tilpasse sig vælgernes ønsker, hvilket de er

blevet straffet for. Vælgernes dagsorden har ændret sig, og det har betydet nye inputs

til partierne, som DF ikke været gode nok til at tilpasse sig. På top 3 listen for

vælgernes dagsorden for valget 2011, var sundhedspolitik, økonomi og

beskæftigelses politik

. Alle tre ting, der afhænger væsentligt af landets økonomi.

Og økonomi er ikke just Dansk Folkepartis stærke side, hvilket Kristian Thulesen

Dahl også indrømmede kort for valgkampens start

. Inputtet fra vælgerne i 2011, har

vel primært gået på, at der skulle sættes gang i økonomien så arbejdsløshedens kunne

nedbringes. Det har mange partier forsøgt at tilrettelægge deres politik efter, hvor jeg

til gengæld mener DF ikke har været dygtige nok, til at behandle de økonomiske

http://blog.politiken.dk/ltm/2011/09/16/derfor-tabte-pia-kjærsgaard/

http://www.b.dk/politiko/vaelgernes-dagsorden

Bog: SamfNu, 2. udgave, Systime, 1. e-bogsudgave 2011, side 133

http://www.b.dk/politiko/vaelgernes-dagsorden

http://politiken.dk/politik/ECE1365209/df-den-oekonomiske-debat-klemmer-os/

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

spørgsmål. Inputs fra hovedparten af vælgerne, har simpelthen ikke stemt overens

med de outputs som partiet er kommet med, og der har feedbacken fra vælgerne altså

været negativ, når man ser på stemmerne.

Molins model

Ved hjælp af Molins model kan man analysere årsagerne til partiers stillingtagen

Alle partier har en grundlæggende ideologi, hvor det fremgår hvilke interesser partiet

har, og i hvilken retning, man vil lede landet i. Dette kaldes partiets interessefaktor,

og skal selvfølgelig hele tiden være i tråd med vælgernes ønsker. Interessefaktoren

hos DF har gennem flere år, været at Danmark skal være for danskere, og at en

indtrængen i Danmark af andre kulturer kan være en trussel mod de danske værdier

og også koste velfærdssamfundet en masse penge. Udlændingepolitikken har dog

ofte været nævnt som værende mættet, og man har ikke rigtig kommet med nye

forslag til stramninger. Samtidig har vælgerne ikke efterspurgt yderligere

stramninger, og derfor har DF været sat lidt til side, på det område hvor de gennem

tiden har været stærkest. Under valget, som er den ydre faktor i modellen, synes jeg

ikke man havde en klar profil, så alle vidste præcis hvad der blev gået til valg på.

For dog stadig at holde en kontinuerlig politik, har man så tyet til partiets andre

holdninger, som er mere oppe i tiden. Derfor har man måttet snakke om social- og

sundhedspolitik, af hensyn til opinionsfaktoren hos kernevælgerne.

Den parlamentariske faktor har, desværre for DF og vælgerne, haft ret stor betydning

for de tiltag de har været tvunget til at stemme for. Dansk Folkeparti, har nemlig haft

en politik om, ikke at ville forringe efterlønnen. Det blev de midlertidigt nødt til, da

resten af højrefløjen mente, at en efterlønsreform var vejen frem

. Som støtteparti,

måtte Dansk Folkeparti derfor stemme for forslaget om en tilbagetrækningsreform,

selvom det var i strid med deres egen interesse.

Med hensyn til personfaktoren mener jeg Dansk Folkeparti står rigtig stærkt med Pia

Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl

og Peter Skaarup

i spidsen. Pia Kjærsgaard

er elsket af partiets vælgere, hadet af mange modstandere, men om ikke andet, mener

jeg ikke der kan herske tvivl om, at hun er en utrolig dygtig og anerkendt politiker.

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne4/grundh_t_fakt_partipol.pdf

http://politiken.dk/politik/ECE1278452/dansk-folkeparti-faar-tre-stramninger-i-

betaling-for-efterloen/

http://www.danskfolkeparti.dk/Kristian_Thulesen_Dahl.asp

http://www.danskfolkeparti.dk/Peter_Skaarup.asp

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

Hun havner ikke i store skandaler, og svarer altid i tråd med partiets ideologi hvilket

skaber troværdighed og sikkerhed hos vælgerne. Samtidig er Dansk Folkeparti

sluppet fantastisk godt fra, at være gået med til at forringe efterlønnen, og der er slet

ikke blevet talt om løftebrud fra nogen sider, som man har set det hos

Socialdemokraterne. Til gengæld, har de på godt og ondt, fået vendt debatten således

at der er blevet talt om det de har fået som betaling, dvs. bl.a. grænsekontrol, og man

har nærmest ikke tænkt over, at de før sagde at man ikke ville gå med til forringelser

af efterlønnen. Om det er spin, eller Kjærsgaards troværdighed ved jeg ikke, men jeg

synes i hvert fald de sluppet godt fra det.

Til gengæld har der ved dette valg, været gang i et mindre generationsskifte, hvor

store personligheder i partiet, Søren Krarup og Jesper Langballe, ikke genopstillede

til dette års valg. De to, har haft stor betydning på et par af partiets mærkesager, og

har fået gennemført stramninger på områder, hvor de mener Danmark har været

truet, nemlig på udlændinge- og EU-området. Yderligere fik de to tobaksglade

herrer, indskrevet i rygeloven, at det stadig er tilladt at ryge på

enkeltmandskontorer

Alt i alt et stort tab for Dansk Folkeparti.

Kaare Ströms teori

Kaare Ströms teori har til formål at analysere hvilken orientering partierne ønsker at

varetage med deres politik og adfærd. Han arbejder med interesserne;

 vote-seeking – få så mange stemmer som muligt

 office-seeking – ønsket om regeringsmagt/indflydelse i regeringen

 policy-seeking – få egen politik frem

Et hvert partis hovedformål er at opnå stemmer, for selvfølgelig at få så meget

indflydelse og magt som muligt. I et flerpartisystem som det danske, vil det at få

stemmer, ofte også være ensbetydende med større chance for at indgå i en

koalitionsregering. Med så mange partier, som vi har i Danmark, er det sjældent at

koalitionsregeringer kan undgås, og derfor er mange stemmer også tit lig med en

plads i en regering, hvis blokken får magten. I valgperioden fra , havde

Dansk Folkeparti 13,9% af stemmerne

, og selvom blå blok havde regeringsmagten,

http://politiken.dk/politik/ECE1389322/df-faetrene-alt-var-kaos-foer-vi-kom-til/

http://da.wikipedia.org/wiki/Folketingsvalget_2007

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

var DF ikke et regeringsparti. Det gav dog ikke DF mindre magt, tilsyneladende

tværtimod. VK-regeringen var nødsaget til, hver eneste gang, at have støtte fra

Dansk Folkeparti, for at få flertal. Derfor er det selvfølgelig altid vigtigt for partier at

være vote-seeking. Stemmer er lig med magt!

Dansk Folkeparti har også været office-seeking, hvilket blandt andet kommer til

udtryk i den parlamentariske faktor i Molins model, altså VKO samarbejdet, eller

VKO-regeringen som man også har hørt DF’erne sige i humoristiske vendinger.

Allerede før valget, gjorde DF det dog klart, at det var slut med DF-støtte, til en

regering hvor Konservative indgik. Dette omtales bl.a. i artiklen, ”DF’ere vil sparke

konservative ud af regeringen”

. Spørgsmålet er så om DF ville overtage pladsen i

en mulig VO-regering, eller Venstre skulle stå for regeringsmagten selv. En ting er

dog sikkert, både før og efter DF’s tilbagegang ved valget, og det er at partiet er så

stort, at en højre-regering, ikke kan se bort fra Dansk Folkeparti, som enten

regeringsparti eller støtteparti.

Konklusion på årsagerne til tilbagegangen

- Dansk Folkeparti har for første gang, ikke markedsført sig på stramninger af

udlændingepolitikken, og man har altså lavet om på noget der fungerede. Det har nok

været en dum idé, for selvom udlændingeområdet ikke er på vælgernes dagsorden,

gik det godt for folketingskandidat, Alex Ahrendtsen, der blev valgt blandt andet på

en skrap udlændingepolitik. I stedet startede Dansk Folkeparti med at markedsføre

sig på efterlønnen inden valget, men da man alligevel måtte forringe den, var

troværdigheden nok lidt væk, og man havde derfor ikke rigtig nogle klare

mærkesager i sin markedsføring at gå til valg på. I stedet blev det hele lidt vævende,

hvor man holdte kontinuitet i værdipolitikken, men ikke formåede at distribuere

holdninger ordenligt ud, til andre ting end udlændingepolitikken.

- Partitoppens beslutning, om at lægge Facebook lidt på hylden, synes jeg egentlig

tegner til at have været meget fornuftig. Begrundelsen var, at man ville undgå

skandaler som Facebook før har været skyld i, og det er lykkedes fint for

toppolitikerne i DF. Samtidig tror jeg ikke at kernevælgerne i partiet er blandt de

allerstørste Facebook-brugere.

http://politiken.dk/politik/ECE1375554/dfere-vil-sparke-konservative-ud-af-

regeringen/

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

- Min PEST-analyse viser helt sikkert, at der har været forhold den uafhængige

omverden, der har svækket partiet. Først og fremmest økonomien, som partiet selv

indrømmede var et svagt punkt for dem. Økonomien fik en stor betydning for

valgkampen, der kun drejede sig om vækst, fyringer, offentlige besparelser og nye

arbejdspladser. Det andet vigtige forhold i PEST-analysen, var Utøya-massakren,

som jeg tror var en af årsagerne til vælgerflugten fra DF til Socialdemokratiet,

ligesom man så det i Norge. Anders Breivik havde selv været medlem af

Fremskridtspartiet i Norge

, der kan betegnes som et søsterparti til DF, og jeg kunne

forestille mig, at mange ikke vil sættes i bås med ham, og derfor ikke stemmer DF. I

stedet vælger man at stemme Socialdemokratiet på grund af social- og

sundhedsområdet, der har mange lighedspunkter med DF.

- I forhold til Eastons model, hvor jeg jo ikke mener DF var gode nok til at tilpasse

sig vælgernes ønsker, må det også siges, at der vel samtidig har været et input fra

vælgerne, der siger, at Dansk Folkeparti skulle være mere afdæmpede efter

massakren.

Fjernmiljøet er altså den helt store synder i sagen om tilbagegangen hos DF.

Økonomien burde de dog have været forberedt på, og skulle have ført politik ud fra

den, men massakren i Norge må siges virkelig at have været et hårdt slag for DF, og

noget de ikke rigtig har kunnet gøre det store ved.

Vurdering

Hvad kan Dansk Folkeparti gøre, for at vende tilbagegang til fremgang?

Jeg mener, at fornyelse bør være et nøgleord for Dansk Folkeparti, i den kommende

valgperiode. De er af mange, kun kendt som værende meget indvandrekritiske, og er

ofte blevet kaldt racistiske. DF skal have vasket det image væk, og stå for meget

mere end det. Derfor bør de have distribueret mange flere værdipolitiske holdninger

ud til vælgerne, for at vise alt det de ellers står for. På den måde vil de ramme en

bredere gruppe af mennesker, da flere vælgere så vil kunne identificere sig med

partiet. Samtidig er det vigtigt at de igen indtager rollen som folketingets provokatør,

der kan skabe debat og vække følelserne hos folk, som de tidligere har gjort med

udlændingepolitikken på godt og ondt. Herunder mener jeg det er vigtigt for DF, hele

http://projektantifa.dk/nyheder/article/oslo-massakren-drabsmandens

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

tiden at komme på banen og gøre vælgerne opmærksomme på deres standpunkter.

Det var blandt andet der de fejlede under valgkampen, mener jeg.

Der vil nok gå nogle år, med at gennemføre det generationsskifte, der så småt har

været i gang, da Søren Krarup og Jesper Langballe forlod partiet. De næste år er det

vigtigt at folk lærer at kende ’DF-fætrenes’ børn, som har overtaget posterne. De bør

blive kendt, som de samme store værdikæmpere på vigtige og kontroversielle

politiske holdninger, som deres forgængere. Heller ikke Pia Kjærsgaard er helt ung

længere, og man bør måske snart gøre det klart hvem der har rollen som kronprins i

partiet. Ikke alle vælgere er flytbare, og derfor vil det skabe en sikkerhed for de faste

vælgere, at vide om det er Kristian Thulesen Dahl, eller Peter Skaarup, der skal

overtage posten om nogle år. Det vil give kontinuitet, som vil medføre en mere

glidende overgang når partiet skal skifte formand, uanset hvornår det bliver. Et skift

skal samtidig ske med god tid til et valg, som venstre gjorde det med Anders Fogh og

Lars Løkke. Ved disse faktorer vil der oprettes bedre forhold til vælgerne, som vil

styrke personfaktoren ved skiftet.

De uafhængige omverdensforhold, havde også stor indflydelse på partiets valg, med

en udlændingepolitik, der ikke var populær at tale om, og massakren i Norge. En

sådan massakre, er selvfølgelig slem nok i sig selv, og ikke noget som nogen ønsker

skal gentage sig. Samtidig er det et faktum at det har politiske konsekvenser for flere

partier, og de konsekvenser har altså været negative for DF. Der har været en

stemning i befolkningen af, at Dansk Folkeparti har et politisk og ideologisk ansvar

for den højre populisme som Anders Breivik er et symbol på. Derfor føler jeg de bør

tage større afstand fra højre populisme generelt. Groft sagt, kan de også håbe på at

stemningen vender, så befolkningen igen bliver mere fjendske overfor den islamiske

verden, end overfor højre populisme.

Det har uden tvivl også tæret på Dansk Folkeparti, at være støtteparti for regeringen

gennem de seneste ti år. Ved at være office-seeking, og skulle tage hensyn til den

parlamentariske faktor, har de måttet sætte deres egen politik til side en gang

imellem. Det kan vende for Dansk Folkeparti nu, hvor de ikke er regerings- eller

støtteparti, og de kan derfor være mere vote- og policy-seeking i deres politik. Det

skal gøres ved fuldstændig at præcisere egen politik, og udpensle præcis hvad de vil

indføre. De kunne fx have nogle enkelte punkter, som man har set det hos Liberal

Alliance, hvor de kort og præcist gør det klart i hvilken retning de vil gå. Disse

punkter hos DF kunne være efterløn, begrænset magt til EU, strengere straffe og

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

begrænset indvandring i landet. Og så skal de selvfølgelig også markedsføre sig på

disse punkter, så ingen er i tvivl om standpunkterne.

Nu bør Dansk Folkeparti altså starte forfra når de ikke er i regeringen, og opbygge

denne nye politik, med fokus på andre sager end udlændingeområdet. Det kan de

lettere ændre nu, hvor de udelukkende skal have fokus på egen politik, uden

hensynstagen til regeringsmagten.

Konklusion

Medieudviklingen i det senmoderne samfund, har gjort at virksomheder har fået

mange flere muligheder, hvorpå de kan distribuere viden om produktet ud til

forbrugerne. Det gælder også for politikerne og markedsføringen af deres produkt,

som de tilbyder befolkningen. Journalisten bag udleveret bilag, Kresten Schultz

Jørgensen, arbejder med tre tendenser indenfor måder, hvorpå de politiske partier

kan markedsføre sig. Den første tendens er spin, som er måden hvorpå politikere kan

dreje en historie til deres egen fordel, eller så det skaber negativ fokus på

konkurrerende politikere. Tendens 2 er den nyest udviklede markedsføring via

interaktive netværks, som politikerne er begyndt at bruge heftigt, for at skabe

præferencer hos vælgerne. Tendens 3, mener Kresten Schulz Jørgensen, nu igen

vinder frem, og det er den traditionelle markedsføring via eksempelvis valgplakater

og avisannoncer. Der er stadig en hvis usikkerhed på, om den nye form for

markedsføring virker, og derfor er den traditionelle markedsføring stadig en stor del.

P.hd-studerende på Københavnsuniversitet, Sigge Winther Nielsen, lægger stor vægt

på den personlige markedsføring overfor vælgergruppen. Han fortæller om, hvordan

partier indkøber data, og derved finder oplysninger om segmentet. På den måde kan

de let sende personlige breve, sms’er og mails til den potentielle vælgergruppe.

Dansk Folkeparti gik tre mandater tilbage ved valget i september 2011. Årsagerne

hertil kan være mange, men alt i alt mener jeg ikke at der har været fokus nok på

partiet i valgkampen. Udlændingepolitikken har ikke været debatteret særlig meget i

valgkampen, og det har svækket DF, som er blevet glemt i den økonomiske debat,

men de har heller ikke været gode til at gøre opmærksomme på dem selv. Generelt

har uafhængige omverdensforhold været en stor synder for DF, hvor både

økonomien og massakren i Norge har haft indflydelse, på en lille vælgerflugt fra

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

partiet. Analyser tyder på, at vælgerne er skiftet til socialdemokraterne, hvilket også

skete i Norge som sympatistemmer til partiet efter Utøya-episoden.

Jeg vurderer at Dansk Folkeparti skal til at føre en mere præcis politik, men samtidig

en politik der ikke kun har fokus på udlændingepolitikken. Den almene dansker,

kender kun DF på denne politik, og ved ikke hvad de ellers står for. Denne plet skal

vaskes væk, og vælgerne skal kende DF for andre mærkesager end denne, så de på

den måde kan ramme en bredere målgruppe.

Litteraturliste

Bøger

 Trojel, Jenrich og Jepsen: Afsætning niveau A. Side 156-166. Bind 1. 1. udg.

Trojka, 2006.

 Trojel, Jenrich og Jepsen: Afsætning niveau A. Side 460-461. Bind 2. 1. udg.

Trojka, 2006.

 SamfNu gruppen: SamfNU. Side 132-133. 2. udg. Systime, 2011.

 Hedegaard Jensen: Samfundsfag B&C. Side 57-59. 1. udg. Systime, 2008.

 Finn Rasmussen: Massemedier og politisk kommunikation. Side 23-82.

Columbus 2007

Artikler

 Schultz Jørgensen, Kresten : Nu skal politikerne markedsføres. I: Politiken,

 Mellergaard, Claus : Tidspunktet for valget endnu usikkert. I: Ekstra Bladet,

Internet

 http://finans-dyn.tv2.dk/nyheder/article.php/id-:dansk-folkeparti-

dropper-facebook.html

 http://www.youtube.com/watch?v=1krttBZUZDw&feature=plcp&context=C

2f55dUDOEgsToPDskLP9yWUQF9vAAVw1g2IxTuW

 http://www.facebook.com/pages/Pia-Kjærsgaard/383?sk=info

 http://www.valg-2011.dk/valgresultat-valg-2011/

 http://da.wikipedia.org/wiki/Viral_marketing

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

 http://politiskmarketing.ku.dk/om_pm/

 http://www.youtube.com/watch?v=MmMnnazW7dM&feature=related

 http://www.youtube.com/watch?v=H4KWqAfla4E

 http://danskfolkeparti.dk/DF_TV_Livsglæde.asp

 http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/1-DF-266x365-

kbh%20muren.pdf

 http://www.danskfolkeparti.dk/Annoncer.asp

 http://politiken.dk/politik/politikfakta/ECE1092663/her-er-den-typiske-dfer/

 http://www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/reklamer-i-radio-og-

tv/regler/indhold/regler-for-politisk-reklame/

 http://avisen.dk/utoeyamassakren-bestemte-det-norske-valg_152090.aspx

 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folketingsvalget-

2001/

 http://www.danskfolkeparti.dk/Rent_miljø.asp

 http://arbejderen.dk/artikel//df-v-lgere-gik-til-s

 http://blog.politiken.dk/ltm/2011/09/16/derfor-tabte-pia-kjærsgaard/

 http://www.b.dk/politiko/vaelgernes-dagsorden

 http://politiken.dk/politik/ECE1365209/df-den-oekonomiske-debat-klemmer-

os/

 http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne4/grundh_t_fakt_partip

ol.pdf

 http://politiken.dk/politik/ECE1278452/dansk-folkeparti-faar-tre-

stramninger-i-betaling-for-efterloen/

 http://www.danskfolkeparti.dk/Kristian_Thulesen_Dahl.asp

 http://www.danskfolkeparti.dk/Peter_Skaarup.asp

 http://politiken.dk/politik/ECE1389322/df-faetrene-alt-var-kaos-foer-vi-kom-

til/

 http://da.wikipedia.org/wiki/Folketingsvalget_2007

 http://politiken.dk/politik/ECE1375554/dfere-vil-sparke-konservative-ud-af-

regeringen/

 http://projektantifa.dk/nyheder/article/oslo-massakren-drabsmandens

 http://books.google.dk/books?id=j-

KVwQ2fYLYC&pg=PA88&lpg=PA88&dq=kaare+strøm+politik&source=bl

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

&ots=6rqhdReXW7&sig=OsqCVlap8cp4jlmEUXT3eU0xOE0&hl=da&ei=s

D3fTqWcNcXNswbO85WSCQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=

6&ved=0CEgQ6AEwBQ#v=onepage&q=kaare%20strøm%20politik&f=fals

Bilag

Bilag 1

Bilag 2

Tidspunktet for valget endnu usikkert

Valgkamp på sms

En større del af valgkampen vil foregå via sms og mails

Inden længe skal statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrive folketingsvalg. Her

bliver sms et vigtigt markedsføringsværktøj.

Tidspunktet for valget er endnu usikkert.

Til gengæld kan det allerede nu fastslås, at partierne i hidtil uset grad vil bruge

målrettede markedsdata og markedsføringskampagner på sms og mail m.m - for at

sikre sig den enkelte vælgers stemme.

Nye former for politisk markedsføring 

Med de nye markedsføringsmetoder forrykkes kampen om regeringsmagten:

Fra at være en åben meningsudveksling i medierne, til en direkte men dermed

(paradoksalt nok) også mere skjult henvendelse til den enkelte vælger – om det så er

skolelæreren eller svejseren og/eller boligejeren eller lejeren.

Politisk markedsføring er for længst accepteret som en vigtig brik i det politiske spil.

Vi ved således godt, at markedsføringen - via valgplakater og avisannoncer osv. -

bruges til at fremhæve den givne politiske kandidats kvaliteter.

Og størrelsen af de summer som de politiske partier bruger på valgkampen, kan have

afgørende betydning for valgresultatet.

Samtidig udvikles konstant nye måder til, at nå direkte ud til vælgerne på.

De politiske budskaber bliver fortsat også distribueret ved at stemme dørklokker og

sende almindelige breve med postvæsenet - men brugen af sms og mails vinder

hastigt frem.

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

Henvendelserne sker ikke i blinde, men via samkøring af relevante databaser m.v. –

hvorved man kan ramme den givne vælger præcist med et budskab, der appellerer til

hende. Om det så er omkring økologi, lave renter, eller?

Flytbare vælgere

Ph.D. studerende Sigge Winther Nielsen fra Københavns Universitethar har bl.a.

forsket i politisk markedsføring. Og eb.dk har derfor spurgt ham om, hvad vi kan

forvente i den kommende valgkamp.

Han siger: - 'De hjemlige politiske partier føler, at medieudviklingen tvinger dem til

at finde nye og mere direkte veje til vælgerne. Og derfor vil brugen af sms og

mailkampagner givetvis blive øget. Seneste skud på denne stamme er så brugen af

videoer i valgkampen.

Samtidig har partierne erfaret, at eksempelvis danskernes forbrugsvaner etc. kan sige

noget væsentligt om deres politiske holdninger. De kan derfor direkte ramme

vælgerne og for en billig penge.

Dertil kommer at vælgerne anno 2011 er blevet mere troløse, og ikke længere har et

fast ideologisk ståsted. De er dermed nemmere at flytte.

Men politikerne tager ikke kun ny teknologi i brug. Jeg er samtidig overbevist om, at

mange partier også vil stemme dørklokker i jagten på stemmer.

Historisk set

Markedsføringen af politikerne tog især fart i slutningen af 1950’erne, hvor John F.

Kennedy stræbte efter og fik præsidentembedet i USA.

Eksempelvis ansatte Kennedy en skuespiller til at lære ham, at begå sig foran TV

kameraet. Hvordan de amerikanske vælgere så ham, var nemlig ligeså vigtigt som

hvad han sagde til dem.

John F. Kennedys fokus på 'billedsiden', og hans deraf følgende succes ved

præsidentvalget, hænger formentlig også sammen med hans gode udseende.

I hvert fald ved man i dag at der er en tæt sammenhæng mellem udseende og succes

ved valg.

Jo pænere du er, desto større chance har du simpelthen for at blive valgt.

Der hersker dog endnu stor usikkerhed om, hvorfor det er sådan. Men det vil forskere

sandsynligvis fokusere yderligere på i de kommende år.

Claus Mellergaard

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

Bilag 3

Fase 1

Vælgerdata

Fase 2

Distribution

Fase 3

Konsumption

Instrumenter

- Meningsmålinger

- Fokusgrupper

- Forbrugerdata

- interviews

- Hjemmesider

- Banke på døre

- Post

- Telefon/SMS

- Events

- Valgplakater

- Outdoor

reklamer

- Kendis-

endorsement

- Sociale medier

- Præsentere løfter

- Tilbyde håb

- Skabe brand

loyalitet

- Opbygge

længereva-

rende 'venskaber'

med

vælgerne gennem en

kontinuerlig,

eksklusiv

og målrettet

udveksling

Mål for

partierne

Få en

grundlæggende

viden om

vælgernes

behov og drømme.

Samt en indsigt i

hvad vælgerne

tænker om partiet.

Kommunikere

gennem

etablerede og ny-

tænkende distribu-

tionskanaler, der

kan

bringe partiets

politik

frem til udvalgte

segmenter.

Levere et politisk

pro-

dukt som vælgerne

funktionelt og

emotio-

nelt finder

tiltrækkende

så de opbygger en

nær

relation til partiet.

Kilde: Sigge Winther Nielsen, Københavns Universitet

[navn fjernet] markedsføring [navn fjernet] 3b

Bilag 4