Studiekompasset.dkKlasse: HHX 3. år · Fag: SRP, Afsætning A, Samfundsfag B …
Politisk
markedsføring
Fag og vejleder: afsA/niru + samfB/clfr
Liberal Alliances fremgang ved folketingsvalget 2011
2011
Miguel Ljungström, 21
ZBC Næstved, 3B
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 2 af 30
Abstract
This paper investigates the most important reasons for the party Liberal Alliances
success at the general election 2011.
It also investigates the notion of political marketing, which has developed gradually
since the middle of the 1800s, from subjective media to a more objective angle as
known of today.
Through an analysis of Liberal Alliances success it is clear that the party has used
traditional elements combined with new media technology and innovative ideas to
illustrate their politics and this way obtain attention from the population.
The study indicates that their continuous qualities have simplified their marketing
process and strengthened the liberal message to the public, which has given Liberal
Alliance the opportunity to expound their fundamental postures.
Furthermore does the study indicate that the party has to continue their ability to
combine different marketing elements, and seek cooperation with other parties in
order to keep successful and gain influence in the future.
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 3 af 30
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 4
2. Redegørelse for begrebet ”politisk markedsføring” 4
2.1 De tre faser 5
2.2 De markedsføringsmæssige redskaber 6
3. Analyse af årsagerne til Liberal Alliances fremgang
ved folketingsvalget 2011 8
3.1 Modificeret udgave af Molins model 8
3.2 Kaare Strøms teori om partiernes orienteringer 10
3.3 Alternativ markedsføring 11
3.4 Uklart budskab mister vælgere 13
3.5 fire mærkesager 14
3.6 PEST-analyse 16
21
4. Giv en vurdering af hvad Liberal Alliance kan gøre for,
at fortsætte deres fremgang og undgå tilbageslag 19
4.1 Fremtidige muligheder 19
4.2 Den tredje strategi – Office seeking 19
5. Konklusion 21
6. Litteraturliste 23
7. Bilag 26
7. 1 Bilag 1 Debat: ANALYSE: Salgsvare. Nu skal politikerne markedsføres
(Udleveret bilag) 26
7.2 Bilag 2: Markedet for varer sammenlignet med markedet for politik 28
7.3 Bilag 3: Tidspunktet for valget er endnu usikkert (Udleveret bilag) 29
7.4 Bilag 4: Modificeret udgave af Björn Molins model 30
7.5 Bilag 5: Liberal Alliances reformpakke 30
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 4 af 30
1. Indledning
Gennem tiden har politikken i Danmark forandret sig, og ligeledes hvordan den er
blevet markedsført. Man er gået fra traditionelle redskaber som de lokale aviser hvis
tilhørsforhold, lå hos et bestemt parti, til nationale public-service forpligtende
mediekilder. Udviklingen i den såkaldte politiske markedsføring har været hastig, og
har været med til at politiske partier som Liberal Alliance har haft mulighed, for at få
en chance til.
I min opgave vil jeg undersøge brugen af de forskellige distributionskanaler, den
politiske markedsføring har gjort brug af i Danmark gennem tiden, med fokus på
udviklingen af virkemidlerne. Fordi jeg finder det interessant, om der udelukkende er
sket en udvikling i teknologien hos medierne, eller om der på et tidspunkt er forsøgt
sig med traditionel markedsføring på et ellers udviklet mediemarked.
Til at starte med vil jeg redegøre for begrebet ”politisk markedsføring”, med
inddragelse af mit vedlagte bilag. Dernæst vil jeg analysere årsagerne til Liberal
Alliances fremgang. Til at gøre dette vil jeg benytte mig af relevante politologiske
teorier, samt en afsætningsøkonomisk model. Herunder Björn Molins model og
Kaare Strøms teori, samt PEST-analyse.
Til sidst vil jeg vurdere hvordan Liberal Alliance kan fortsætte med fremgang og
undgå tilbagegang, ved at benytte mig af analysen for årsagerne til deres fremgang.
2. Redegør med udgangspunkt i bilag 1 samt andre selvfundne kilder
for begrebet ”politisk markedsføring”
I begrebet politisk markedsføring findes der et utal af redskaber som hver især kan
bruges, til at formidle et givent budskab fra afsender til modtager, og i dette tilfælde
fra politiker/parti til stemmekyndige. Denne markedsføring har i et historisk og
udviklingsmæssigt perspektiv forandret sig meget gennem de sidste århundreder,
hvor især tre faser kan beskrives indenfor markedsføring ved hjælp af brug af
medier
1
.
1
Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation. Side 38-39. 1. udg. Columbus,
2007. (Bog)
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 5 af 30
2.1 De tre faser
Første fase foregår i perioden 1850 til et godt stykke op i 1900-tallet, og her var
avisen det vigtigste medie hvor firebladssystemet
2
havde sin stortid. De 4 største
partier, Konservative, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre havde hver
deres avis til at agitere for partiets synspunkter og begivenheder som fremstod i
partiets favør. Medierne på dette tidspunkt var derfor ekstremt subjektive, hvor debat
som vi kender den i dag nærmest ikke fandt sted i avisen. Derimod var debatten
imellem de forskellige mediers synspunkter, og for at få overblik over det politiske
billede på dette tidspunkt, var det derfor nødvendigt, at læse flere aviser.
Anden fase begår sig i perioden herefter og frem til 1980’erne hvor omnibus-
aviserne
3
tog over i stedet for firebladsystemet. Disse aviser henvendte sig til et bredt
publikum som vi typisk ser det i nutidens aviser, hvor synspunkter bliver holdt på et
nogenlunde objektivt niveau og intet direkte tilhørsforhold havde til et givent parti. I
denne periode blev radio og tv indført i Danmark i form af Danmarks Radio (DR).
Nu var to nye medier født og skulle være med til at fodre befolkningen med
ydermere information om befolkningens forskellige interesser.
Sidste og tredje fase begiver sig fra slutningen af 1980’erne og frem, her møder DR
konkurrence hos det nyetablerede medieselskab TV2, samt hos en række
kommercielle radioer som nu også har mulighed for at producere og sende egne
programmer. Konkurrencen kommer sig af ønsket fra flere partiers side, om at
kommercialisere mediesektoren
4
, ved indførelsen af reklamer. Den overordnede
dagsorden er at bringe en service til borgerne i form af informationer om politik,
forbrug og hverdagsliv og formår stadig at holde sig på et objektivt niveau.
Der er dog sket en forandring i forståelsen af hvad politik dækker over. Emner som
vedrører forbrugerne har fået større mediedækning, og medierne har i større omfang
forsøgt strategisk, at nå bestemte dele af befolkningen hvor deres kommercielle
2
http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/Massemedier/Trykt
e_medier_og_dagblade%2C_Danmark/firebladssystemet
3
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Trykte_medier_og_dagbla
de,_Danmark/omnibusavis?highlight=omnibusaviser
4
Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation. Side 39. 1. udg. Columbus,
2007. (Bog)
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 6 af 30
interesser bedst forsvares
5
. Stig Hjarvard
6
med andre peger på en fjerde fase som vi
er på vej imod, hvor medierne i højere grad bliver selvstændige aktører, der med
aggressiv og kritisk journalistik sætter egne sager på dagsordenen. Tendensen er
specielt at se i de tre morgenaviser (Berlingske, Morgenavisen Jyllands-Posten og
Politiken). Det skal dog pointeres, at aviserne ikke er på vej tilbage til fase 1, men
tager bestemte synspunkter for en række kontroversielle områder.
2.2 De markedsføringsmæssige redskaber
Der har længe været en tendens til at benytte sig af de mere moderne
kommunikationsværktøjer som web 2.0
7
og townhall meetings for at skabe
opmærksomhed og fokus omkring politikken. Meget tyder dog på at vi er ved at
vende tilbage til den traditionelle reklame ved brug af avisannoncer og outdoor-
skilte
8
. Blandt andet partiet Liberal Alliance har ved en massiv marketingindsats
omkring avisannoncer genopstået henover vinteren, og ligeledes Venstres succes
med deres print-first strategi som optakt til statsministerens nytårsaftale. Dette
resulterede i, at 300.000 flere så nytårstalen i forhold til året forinden (2011 i forhold
til 2010).
9
Brugen af redskaber udvides også fordi partierne søger, at skabe relationer
direkte med vælgerne i form af disse printannoncer, samt sociale medier og dør til
dør-aktiviteter. Dette har skabt en ny tendens indenfor politisk markedsføring som
bygger på udviklingen fra 1980’erne. Denne nye tendens er en sammenkobling
mellem tidligere tendenser hvori blandt andet netværkskommunikationen og spin
består. Tendensen kommer til udtryk, ved at partierne plukker elementer fra
brandingens og reklamebranchens midler
10
.
Blandingen af de mange redskaber skaber et mere direkte fokus på partiet, med
outdoor-reklamer til at skabe opmærksomhed som helhed, sociale medier til at
personliggøre kontakten mellem afsender og modtager og printannoncer for at belyse
aktuelle politiske sager. Partierne er blevet konfronteret af vælgernes ønsker og
5
Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation. Side 39. 1. udg. Columbus,
2007. (Bog)
6
Stig Hjarvard, professor, ph.d., vice-institutleder: Institut for Medier, Erkendelse og
Formidling ved Københavns Universitet
7
http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html
8
Se bilag 1 Debat: ANALYSE: Salgsvare. Nu skal politikerne markedsføres (Udleveret bilag)
9
Se bilag 1 Debat: ANALYSE: Salgsvare. Nu skal politikerne markedsføres (Udleveret bilag)
10
Se bilag 1 Debat: ANALYSE: Salgsvare. Nu skal politikerne markedsføres (Udleveret bilag)
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 7 af 30
behov, de ses nu som en virksomhed som skal opfylde efterspørgslen på markedet,
hvori valutaen består af stemmesedler
11
.
Som allerede nævnt sker der en mere direkte henvendelse til den enkelte vælger, men
også mere skjult.
12
Distributionen sker i form af SMS og mails, men med en
hjælpende hånd fra diverse databaser fyldt til randen med befolkningens forskellige
adfærdshåndtering i dagligdagen, og partierne kan derfor ramme med nøjagtig det
budskab som appellerer til en given vælger
13
. Sigge Winther
14
udtaler blandt andet
”De hjemlige politiske partier føler, at medieudviklingen tvinger dem til at finde nye
og mere direkte veje til vælgerne. Og derfor vil brugen af sms og mailkampagner
givetvis blive øget […] Dertil kommer at vælgerne anno 2011 er blevet mere troløse,
og ikke længere har et fast ideologisk ståsted. De er dermed nemmere at flytte”.
Hvilket konkluderer den nye tendens til politisk markedsføring, hvor kampagnerne
bærer stort præg af den post-moderne kampagne
15
, hvor udbuddet af medier på alle
niveauer er blevet langt større og mediebilledet mere fragmenteret. Det er nu
altafgørende for partierne at nå ud til vælgerne, mens de er ”såbare” og nemme at
flytte, ved at benytte de indhentede og relevante oplysninger fra databaserne og
formidle et præcist budskab, til den enkelte person.
11
Se bilag 2: http://sprog.asb.dk/vv/cbcom/workingpapers/wp5.pdf
12
Se bilag 3: Tidspunktet for valget er endnu usikkert (Udleveret bilag)
13
Se bilag 3: Tidspunktet for valget er endnu usikkert (Udleveret bilag)
14
Sigge Winther, Ph.d. studerende ved Københavns Universitet
15
Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation. Side 46. 1. udg. Columbus,
2007. (Bog)
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 8 af 30
3. Analysér med udgangspunkt i egen dataindsamling (artikler,
kampagnemateriale, information om vælgerne, konkurrencesituation
m.v.) samt relevante afsætningsøkonomiske modeller og politologisk
teori, årsagerne til Liberal Alliances fremgang ved sidste folketingsvalg
Det er uden undtagelse, at Liberal Alliances (LA) valgresultat anno 2011 er deres
bedste hidtil, sammenlignet med sidste folketingsvalg er de gået frem med 2.2 %,
hvilket er tæt på en fordobling
siden sidste valg, hvor de fik 5 % af de i alt 3.579.675 stemmer
16
, hvilket må anses
som positiv fremgang hos partiet, som nu har fået en øget indflydelse i dagligdagens
politik med i alt 9 mandater fra de førhen 5.
Denne fremgang afspejler sig i deres kontinuerlige politikførelse, og ved en
gennemgang af en modificeret udgave af Molins model
17
, kan valget af deres
standpunkt belyses og give en eventuel grund til deres fremgang.
3.1 Modificeret udgave af Molins model
Der er en ydre faktor i form af et folketingsvalg hvori LA blandt andet har truffet
beslutningen om, at gå til valg med udmeldingen at sænke skatten til maks. 40 %, og
samtidig afskaffe multimedieskatten, udligningsskatten samt iværksætter skatten,
med det grundlag, at det vil skabe mere vækst og større incitament til at arbejde.
Dette hænger i tråd med interessefaktoren, da LA er anset som Danmarks mest
liberale parti
18
, og en sådan udmelding er også af den liberalistiske ideologi hvilket
LA’s grundholdninger bygger på. Samtidig med det, tør de med denne udmelding
udfordre store partier såsom Venstre omkring skattepolitikken, selvom begge partier
befinder sig på den samme side af midten.
Dette gør sig gældende i opinionsfaktoren hvor partiet opfylder deres tidligere
kontinuitet, da ønsket om at sænke skatten længe har været aktuelt og ikke strider
imod tidligere handlinger fra partiets side, og derfor til partiets vælgeres velbehag.
16
http://www.valg-2011.dk/valgresultat-valg-2011/
17
Se bilag 4: Modificeret udgave af Bjørn Molins model
18
http://podia.dk/site/artikler/artikel-politik/193555-hvem-er-danmarks-liberale-parti.html
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 9 af 30
Den parlamentariske faktor er vigtig i denne gennemgang for at belyse eventuelle
årsager til fremgang hos partiet, denne dækker nemlig over hvilke forhandlings- og
alliancestrategiske hensyn et parti må tage overfor samarbejdspartnere såvel som
modstandere
19
. I LA’s tilfælde har der nemlig ikke været mange hensyn at skulle
tage stilling til, da partiet hverken fungerede som støtteparti ved sidste folketingsvalg
hvor Venstre var sejrsherre eller ved dette hvor det blev Socialdemokratiets tur til at
sidde i regering. Derfor har LA kunne tillade sig at appellerer anderledes til vælgerne
og belyse problemstillinger, uden at skulle være nervøse for tilbagegang, i og med
partiet stadig var forholdsvis lille. At La ikke fungerer som støtteparti betyder at de
kan differentiere sig på flere områder, og derved skabe flere stemmer, fordi de ikke
er afhængige af at lade sig påvirke og indordne sig efter andre partier. På denne måde
har LA differentieret sig i forhold til eksempelvis Venstre, som i en debat om hvilket
parti var det mest liberale i Danmark, måtte holde sig tilbage med hensyn til et
spørgsmål om hvorvidt Bertel Haarder (Venstre) ønskede at afskaffe efterlønnen
eller ej. Han måtte afvige fra dette spørgsmål da han selvfølgelig ikke kunne komme
med en sådan udmelding, som minister i regeringen
20
, hvilket tyder på en
begrænsning hos Venstre på grund af hensyntagen til deres parlamentariske faktor i
forhold til LA’s frie tøjler.
Hvis tiltaget skal ses i sammenhæng med modstanderne, giver det klart udtryk for en
helt anden skattepolitisk tilgang til valget, da modstanderen – i dette tilfælde rød blok
- ønsker højere skatter og afgifter, hvor LA ønsker det komplet modsatte, og på den
måde gør det klart for vælgerne og partierne, at det ikke vil være muligt at
samarbejde med partier med denne holdning, heller ikke på realpolitisk niveau.
Til sidst i gennemgangen kan personfaktoren påpeges hvori Anders Samuelsen
21
kan nævnes som partileder for LA. Han har ført partiet til sejr i samarbejde med de
øvrige partimedlemmer, ovenpå megen tumult siden partiets start, som i tidernes
morgen hed Ny Alliance med formanden Naser Khader. Dette er der rettet op på, af
blandt andet ovenstående person, med en anderledes tilgang til hele situationen
omkring folketingsvalget, hvor han møder al kritik med storm og ikke er bange for at
lægge sig ud med diverse tv stationer, hvis han føler sit parti udsat på anden vis end
19
http://www.scribd.com/full/?access_key=key-27to7hhwlplnb8qcdezz
20
http://podia.dk/site/artikler/artikel-politik/193555-hvem-er-danmarks-liberale-parti.html
21
Anders Samuelsen, Partileder og finansordfører hos Liberal Alliance
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 10 af 30
ønsket
22
. Han skal vise at han mener det overfor vælgerne og dernæst modtage deres
velsignelse, hvilket har vist sig, sammen med partiets øvrige politik at virke ganske
exceptionelt.
Alle disse faktorer konkluderer LA’s standpunkt, at være kontinuerlige og tro overfor
deres politik og dermed påpege alt det oppositionen og regeringen ikke tør sige
23
.
Samtidig melder partiet klart ud, at der selvfølgelig også er nogle punkter man bliver
nød til at spare på, hvilket er med til at skabe tillid hos vælgeren, som udmærket er
klar over at vi befinder os i en krisetid, og det kan forklare én af LA’s succesfaktorer.
3.2 Kaare Strøms teori om partiernes orienteringer
En anden årsag til fremgang kan belyses ved hjælp af Kaare Strøms
24
teori om de
forskellige partiers orienteringer som strækker sig over tre forskellige begreber: Vote
seeking (Orienteret mod så mange stemmer som muligt), Office seeking (Ønsket om
at få regeringsmagten) og Policy seeking (Orienteret mod at realisere partiets
politik)
25
, som hver især kan være med til at beskrive et partis handlinger vedrørende
et folketingsvalg og lignende.
I LA’s eksempel har det hovedsaglige fokus været et ønske om at realisere partiets
politik frem for at få regeringsmagten, og det er i stor grad forsøgt ved hjælp af de
mange store avisannoncer i de borgerlige aviser
26
, hvor fundamentet i annoncerne
har været partiets politik i stedet for at profilere partimedlemmer, eller gøre
opmærksom på de andre partiers svage sider, som eksempelvis er set i debatten
mellem Venstre og Socialdemokratiet.
Partiets Policy seeking strategi er også belyst i deres kritisering af de henholdsvis
andre store partier, fordi de ikke har, turde bringe upopulære emner på den politiske
dagsorden, såsom hvorvidt efterlønnen skulle afskaffes eller ej, og derfor selv har
taget hånd om emner som disse, og givet partiets klare syn på problematikken, eller
22
http://blog.politiken.dk/mogensen/2011/03/15/er-anders-samuelsen-nyskabende-eller-plim/
23
http://www.politiknyt.dk/politik/leder-hvorfor-har-liberal-alliance-succes/
24
Kaare Strøm, professor, statskundskab ved University of California, San Diego
25
http://books.google.dk/books?id=j-
KVwQ2fYLYC&pg=PA88&lpg=PA88&dq=kaare+str%C3%B8m+politik&source=bl&ots=6rqhdReXW7&s
ig=OsqCVlap8cp4jlmEUXT3eU0xOE0&hl=da&ei=sD3fTqWcNcXNswbO85WSCQ&sa=X&oi=book_resul
t&ct=result&resnum=6&ved=0CEgQ6AEwBQ#v=onepage&q=kaare%20str%C3%B8m%20politik&f=fal
se
26
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/Analyser/2011/09/06/104256.htm
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 11 af 30
som minimum gjort opmærksom på, at der har været problematikker som har været
nødvendige at tage stilling til.
Ligesom dette har LA også efterspurgt reformer i stedet for lappeløsninger og det har
vist sig, at i forhold til 2007, støtter 6 ud af 10 danskere nu partier som går ind for
reformer
27
, hvor især LA har været bannerfører hvad reformer angår, og det har de
også fået anerkendelse for, blandet andet forskergruppen DREAM
28
har udtalt at
LA’s reformpakke
29
vil give et gigantløft i væksten over det næste årti
30
.
I sammenkobling med strategien ovenfor har LA selvfølgelig også bestræbt sig på at
skaffe så mange stemmer som muligt, især ovenpå nedturen fra 2007 hvor partiet
med knap og nap nåede over spærregrænsen. LA har anvendt Vote seeking
strategien, ved at benytte sig af virkemidlerne fra Policy seeking strategien, og på
disse vegne kombineret strategierne. Dette betyder at de på baggrund af denne
kombination har gjort det muligt at vinde flere stemmer og dermed flere mandater i
folketinget
Det sidste begreb Office seeking har ikke været i brug hos LA, da partiet stadig er så
lille, at det ikke har været en mulighed, at vinde regeringsmagten alene, og derfor
har, måtte søge samarbejdspartnere hvis dette havde været et ønske fra partiets side,
og da det allerede er beskrevet i strategien Policy seeking ovenfor, at LA ikke har
ønsket at gå på kompromis med deres politik, ville et eventuelt samarbejde med de
øvrige partier findes svært, da man oftest med denne strategi må være åben overfor et
højt niveau af realpolitik.
3.3 Alternativ markedsføring
I kampens hede om at vinde vælgernes opmærksomhed har LA vist sig fra deres
kreative og innovative side, med deres nye lancering af spillet FREEDOM
27
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2547308.ece
28
DREAM, uafhængig institution med formålet at udvikle og vedligeholde analyseredskaber til
strukturpolitik
29
Se bilag 5: http://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/media/nyheder.art_grafik/6978_url_2220.gif
30
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/212352/liberal_alliances_reform_faar_topkarakter_af_
forskergruppe.html
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 12 af 30
FIGHTER
31
som har fodfæste på Facebook. Basalt handler spillet om, at udbrede
budskabet om mere personlig frihed, mindre jantelov, mere vækst og mindre skat
32
.
Idéen er unik idet spillets pointsystem belønnede LA’s krigere, når de kommenterede
eller skabte debat på de andre partiers Facebook sider
33
, hvilket har uddelegeret
opgaven om at fremhæve og brede LA’s politik til vælgerne selv, som kan komme i
samme kategori som viral markedsføring. Ved at benytte sig af denne form for virale
markedsføring gør man brug af allerede eksisterende sociale netværk, og får en
virkning som spreder sit budskab eksplosivt, hvis det er anvendt korrekt. Spillet
skabte stor opmærksomhed, og mødte konsekvens blot en uge efter lanceringen, hvor
FREEDOM FIGHTER var hørt op med at eksistere på Facebook. Anders Samuelsen
udtaler blandt andet selv om lukningen til jp.dk; ”Det er meget sigende om
debatklimaet i Danmark i øjeblikket. Man er så bange for at blive udfordret på sine
holdninger, at man lukker ned for modstanderens mikrofon. Det er en fallit-
erklæring”
34
, og med denne udtalelse belyser LA igen, at visse ting må fremmes på
den politiske dagsorden, selvom det ikke er populære politiske emner hos vælgerne.
Et andet tiltag til den anderledes markedsføring kommer fra den unge LA kandidat
Laura Lindahl, som i sit kreative moment fandt på at uddele ikke færre end 10.000
parkeringsbøder, eller i hvert fald udadtil
35
. Budskabet i skikkelsen af denne p-bøde,
kommer sig af hendes idé om, at de fleste kan relatere til en afgift som denne, i stedet
for dialogen mellem afsender og modtager, når hun eksempelvis udtaler sig om
iværksætterskatten
36
. Udformningen ligner til forveksling en original parkeringsbøde,
dog er denne udstyret med følgende tekst; ”Denne ville du bedre kunne kapere, hvis
du ikke havde betalt 180 % i registreringsafgift på denne bil! Danmark har brug for
vækst og ikke afgifter!”
37
. Teksten giver igen udtryk for, at Danmark er blandt de
31
http://www.ifluenze.dk/2011/04/06/den-danske-valgkamp-kmpes-facebook-hos-liberal-alliance-
freedom-fighter/
32
http://www.ifluenze.dk/2011/04/06/den-danske-valgkamp-kmpes-facebook-hos-liberal-alliance-
freedom-fighter/
33
http://www.b.dk/nationalt/facebook-lukker-liberal-alliance-spil
34
http://www.b.dk/nationalt/facebook-lukker-liberal-alliance-spil
35
http://guerillamarketing.dk/2011/09/10-000-kobenhavnere-vagnede-op-til-en-parkeringsbode/
36
http://guerillamarketing.dk/2011/09/10-000-kobenhavnere-vagnede-op-til-en-parkeringsbode/
37
http://guerillamarketing.dk/2011/09/10-000-kobenhavnere-vagnede-op-til-en-parkeringsbode/
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 13 af 30
lande i verden med de højeste bilafgifter, og man i stedet skulle fokusere på at få
gang i væksten, end flere forsøg på at inddrive penge til statskassen.
Disse forsøg på at markedsføre sig alternativt har været med til at øge LA’s
medieomtale, fordi de på den vis har skabt opmærksomhed omkring partiet hos
befolkningen, som i større grad har vist partiet tillid end tidligere, hvilket kunne
skyldes nye måder at appellerer på.
3.4 Uklart budskab mister vælgere
LA har udtrykt sig professionelt og klart i pressen og til vælgerne i form af deres
politik, og hvilken der skulle fremhæves. Set i lyset af fiaskoen fra Ny Alliance hvor
partiet var af den overbevisning, at de med tiden nok skulle få strikket et
partiprogram sammen, og dermed gjorde plads til rigtig mange – knap så gode –
idéer, i stedet for færre, men veludtænkte og konkrete problemstillinger som kunne
formidles videre til vælgerne, med udgangspunktet, at disse var klar over hvad en
stemme på LA indebar, og ikke hvad den kunne indebære
38
. I dette års valgperiode
var Konservative udsat for dette, som gik til valg på blandt andet et samarbejde
henover midten (med Radikale Venstre),
39
og visionen om at genvinde
regeringsmagten, hvilket ingen anerkendelse fik, da de borgerlige vælgere ingen idé
havde om, hvad disse to partier kunne samarbejde om, og dermed gjorde det uklart
for vælgerne, hvilken politik man kunne se frem til med en stemme på Konservative,
hvilket gav partiet et historisk dårligt valg
40
, hvor de mistede 10 mandater
41
.
Som nævnt tidligere i redegørelsen om begrebet politisk markedsføring, er det
beskrevet at vælgerne er blevet mere troløse, og dermed nemmere at flytte. Dette er
især eksemplet hos forholdet mellem Konservative og LA, hvor Konservative har
følt en vælgerflugt som har været LA til gode, da borgerlige stemmer som
udgangspunkt ikke flytter sig forbi midten, har disse skulle finde et tilflugtssted, så
med andre ord har de tidligere konservative vælgere nu valgt at stemme på LA.
38
http://hjernevasken.smartlog.dk/ny+alliance
39
http://erikgahner.dk/2011/09/18/et-fortjent-godt-valg-til-liberal-alliance/
40
http://politiken.dk/politik/ECE1394380/daarligste-valg-nogensinde-udloeser-
konservativt-blodbad/
41
http://www.valg-2011.dk/valgresultat-valg-2011/
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 14 af 30
Disse typiske borgerlige vælgere er tit den del af befolkningen som er individualister
og virksomhedsejere, som længe har været med på bølgen om lavere skatter og
højere niveau af brugerbetaling, og med Konservatives nedtur, blot har manglet en
ny holdeplads for at komme på rette kurs igen. Denne kurs har vist sig, at være LA
som ikke længere blot er et fravalg af Konservative, men et tilvalg af LA som
begyndte, at vise fremgang i meningsmålinger op til valget
42
, og derved har
befolkningen ikke været bange for at deres stemme ville gå til spilde, ved at stemme
på LA.
3.5 Fire mærkesager
Erfaringen fra Ny Alliances fiasko, og Konservatives snigende tilbagegang har derfor
rustet LA til denne valgkamp og på vegne af dette har partiet udvalgt fire særlige
mærkesager som de har sat sin lid til, og set som nødvendige for Danmarks fremtid.
Som allerede nævnt har LA profileret sig på at skatten skal sænkes til maks. 40 %,
ved helt at afskaffe topskatten og lette bundskatten
43
, så det igen kan blive attraktivt
at tage en uddannelse og vigtigst af alt, at blive i Danmark så vi ikke oplever den
vidensflugt der har været tidligere, hvilket er med til at true blandt andet
industriproduktionen indenlands, som er med til at skabe vækst i Danmark
44
. Dette
tiltag vil være tiltrækkende for virksomhedsejere som kan vente sig, igen at være
ligeså konkurrencedygtige som mange af de andre vestlige EU-lande.
Mærkesagen hænger samtidigt i tråd med den liberalistiske ideologi som LA bygger
på, som også har været partiets forudsætning at fremhæve i den seneste tid, hvilket
hjælper til at gøre budskabet mere klart.
Med dette budskab om mindre skat, skal der gang i væksten, da Danmark ifølge en
undersøgelse fra OECD som viser den potentielle BNP-vækst i perioden
for OECD-landene kvitterer med en 29. plads til Danmark
45
, og hvis der ikke bliver
gjort noget ved denne prognose, vil det meget sandsynligt få konsekvenser for det
danske velfærdssamfund, som kan sættes lig velstand.
42
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/02/17/161207.htm
43
http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/40-procent-skat
44
http://elektronikbranchen.dk/nyhed/produktionsvirksomheder-slaar-outsourcing-alarm
45
http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/gang-i-v%C3%A6ksten
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 15 af 30
Redningen fra Liberal Alliances perspektiv skal ske gennem vækst og reformer
46
,
som læner sig op af deres anden mærkesag gang i væksten. Her melder partiet blandt
andet klart ud, at efterlønnen skal afskaffes da den forhindrer mere end 100.000
danskere i at bidrage på arbejdsmarkedet
47
, som er en forudsætning for vækst og
bevarelsen af det samme niveau af velfærdsstat, som Danmark på nuværende
tidspunkt besidder.
Velfærden er især nødvendig da en prognose ifølge regeringens velfærdskommission
viser, at antallet af personer på 65 eller ældre, vil stige med 400.000 frem til 2040, og
samtidig vil gruppen af erhvervsaktive falde med 350.000 i samme periode
48
, og hvis
disse overtal af ældre skal finansieres, kræver det nye alternativer, hvor LA bruger
princippet ”åbne grænser, lukkede kasser”
49
, om deres villighed til at få veluddannet
arbejdskraft udefra til Danmark, og ved at sænke skatterne gøre netop dette attraktivt.
En tredje mærkesag lyder sig på færre forbud, som helt konkret beskriver den
tendens der længe har besat Danmark med regulativer af enhver art og forbud mod
det meste tænkelige
50
, på næsten ingen baggrund. Forslag om forbud mod burkaer,
solarieforbrug for unge under 18, parfume på offentlige arbejdspladser og
fremmedsprog i skolegården
51
har længe været hverdag for politikkerne. Denne
tendens er der gjort op med, med blandt andet netværket Anti-Forbud Danmark
52
,
som forsøger at bryde de mange forbud som er pålagt danskerne, viser der sig en ny
tendens til at danskerne ønsker større valgfrihed fra regeringens side
53
, og med dette
ønske, støtter LA sagen og ønsker at mindske formynderiet og give ansvaret tilbage
til danskerne
54
.
LA’s sidste mærkesag, men dog ligeværdig med de andre skal sørge for en langt
mindre grad af bureaukrati i Danmark, som er skyld i alt for meget spildtid i især det
offentlige, hvor det administrative arbejde i forhold til arbejdernes egentlig
46
http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/gang-i-v%C3%A6ksten
47
http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/gang-i-v%C3%A6ksten
48
http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/gang-i-v%C3%A6ksten
49
http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/gang-i-v%C3%A6ksten
50
http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/f%C3%A6rre-forbud-mere-personlig-frihed
51
http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/f%C3%A6rre-forbud-mere-personlig-frihed
52
http://www.frihedsministeriet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=47:anti-
forbud-danmark&catid=1:frihed&Itemid=1
53
http://blog.politiken.dk/kasper/2011/05/30/i-dag-begynder-kampen-mod-forbudsdanmark/
54
http://blog.politiken.dk/kasper/2011/05/30/i-dag-begynder-kampen-mod-forbudsdanmark/
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 16 af 30
uddannelse fylder alt for meget, og stjæler tiden fra at kunne virke medmenneskelig i
for eksempel børnehaven.
55
Samtidig kan LA reducere den offentlige sektor med
40.000 stillinger over de næste 10 år, uden at fyre en eneste, hvis blot der nøjes med
at ansættes 930 hver gang 1.000 afgår af naturlige årsager, hvor det her primært er de
administrative stillinger som ikke skal bestræbes på at blive genbesat
56
.
En anden faktor som gløder af liberalisme er ønsket om, at eksempelvis dygtige
chefer skal have mere i løn, ligesom muligheden for at give deres medarbejdere
differentierede lønninger også skal være til stede
57
, hvilket brænder essensen af
partiets politik fast, nemlig at ”hver mand er siden egen lykkes smed”.
Disse fire klare budskaber taler alle sammen for partiets grundholdninger og
ideologi, og er dermed med til at skabe troværdighed mellem markedsføringen
omkring partiet og dets politik. Samtidig formår LA at udnytte ordsproget ”less is
more”, ved konkret at belyse nogle få, men fundamentale problemstillinger i den
danske politik, og dermed fokusere med partiets kontinuerlige egenskaber på
løsninger og klare visioner, danskerne kan forholde sig til. (Dette kan være
medvirkende til partiet har fået flere stemmer, fordi deres klare budskaber tiltrækker
vælgere).
3.6 PEST-analyse
Ved gennemgang af en PEST-analyse belyses de vigtigste forhold i en virksomheds
uafhængige omverden, og på den vis kan nogle yderligere faktorer konkluderer LA’s
fremgang.
Politiske og lovgivningsmæssige forhold i LA’s omverden har gjort det sværere for
politiske partier generelt, at markedsføre sin politik da der er særlige regulativer
omkring blandt andet politisk reklame i radio og fjernsyn. Dette gør sig gældende
idet at ifølge Radio- og fjernsynsloven og reklamebekendtgørelsen ikke er tilladt at
udsende reklamer eller programmer med politiske budskaber eller profilere enkelte
55
http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/mindre-bureaukrati-mere-skattekronerne
56
http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/mindre-bureaukrati-mere-skattekronerne
57
http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/mindre-bureaukrati-mere-skattekronerne
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 17 af 30
partier med public-service forpligtelser
58
. Denne restriktion har tvunget partierne til
at finde nye distributionskanaler for deres markedsføring, som kan ses i udviklingen
af den politiske markedsføring. For LA’s vedkommende har deres brug af
traditionelle helsides avisannoncer derfor været et oplagt valg, for at ramme massivt
og bredt hvilket har vist sig at virke ganske effektivt
59
.
De økonomiske og demografiske forhold gør sig også nævneværdige i LA’s
omverden, da økonomi er en enorm stor faktor for partiets politik og samtidig har
stor indflydelse på den generelle dagsorden, da økonomien danner grundlag for at
muliggøre den øvrige politik, derfor er det også vigtigt at appellere korrekt i forhold
til de demografiske forhold, og på den vis føre politik som en bred vælgermålgruppe
kan associere sig med. Med dette har LA blandt andet henvendt sig til befolkningen
med bevidstheden om at Danmark stod midt i en finanskrise, og givet klart udtryk
for, at der ikke længere er råd til at leve og gøre som man hidtil har gjort, så
medmindre befolkningen skal lide et velfærdsdive, skal der ansvarlig økonomisk
politik på bordet, jo før des bedre.
Når de sociale og kulturelle forhold skal belyses, kan mærkesagen og ønsket om
mindre bureaukrati nævnes da dette tiltag skal forsøge, at effektivere den offentlige
sektor og bryde med tidligere normer og værdier indenfor dette område. Som
tidligere nævnt omkring partiets fire mærkesager, lader det til at det administrative
arbejde i den offentlige sektor har taget overhånd, og overskygger arbejdernes
egentlig ansættelsesfunktion
60
. Denne tradition skal brydes, så danskerne kan få mere
udbytte af skattekronerne, og nye normer og værdier skal gøres klare, så chefer igen
har et incitament til at yde en ekstra indsat, og at der igen er tid til en kop kaffe med
forældrene, når børnene skal hentes fra børnehave.
Med udviklingen i de teknologiske og miljømæssige forhold er der meget hensyn at
tage, blandt andet indenfor den politiske markedsføring, som efterhånden har uanede
muligheder og næsten ingen afgrænsninger findes, her kan der refereres til
58
http://www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/reklamer-i-radio-og-tv/regler/indhold/regler-
for-politisk-reklame/
59
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/02/17/161207.htm
60
http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/mindre-bureaukrati-mere-skattekronerne
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 18 af 30
redegørelsen af begrebet politisk markedsføring
61
. Dog har LA trodset den hastige
teknologiske udvikling og gjort sig brug af klassiske, men funktionelle
markedsføringsredskaber, hvor deres helsides avisannoncer allerede er omtalt. Dette
har betydet, at partiet har gjort brug af både traditionelle virkemidler og web 2.0, da
deres Facebook spil kan nævnes hertil, hvilket har grebet flere vælgeres
opmærksomhed.
Med hensyn til miljøet har partiet ytret den holdning, at de som belaster miljøet skal
som udgangspunkt selv bære omkostningerne heraf. Dette ville umiddelbart komme i
kambolage med et af de samfundsøkonomiske mål, som lyder sig på et ønske om
økonomisk vækst da forudsætningen for økonomisk vækst, som udgangspunkt
tilsidesætter målet om hensynet til miljøet. Dog vil partiets skattepolitik komme dette
hensyn til gode, og hjælpe med at gøre danske virksomheder mere
konkurrencedygtige, da flere forbrugere begynder at handle politisk og støtte
virksomheder som tager hensyn til miljøet
62
.
Denne analyse konkluderer LA’s kreative metode på at undgå diverse regulativer
omhandlende blandt andet markedsførelsen af partiet hos public-service forpligtede
radiostationer, hvorpå de har forsøgt sig med traditionelle værktøjer, som har
appelleret klart til vælgerne, med et klart økonomisk budskab som har gjort
befolkningen bevidste om, at vi stadig befinder os i en krisetid og derfor skal træde
til, medmindre befolkningen ønsker et velfærdsdive.
På samme måde har partiet igen belyst nogle helt fundamentale problemstillinger
indenfor det offentlige, som kan forbedres uden fyringer, men ved hjælp af
overvejelser af de nuværende normer og værdier, som i fremtiden skal sikre
Danmark mere vækst og mulighed for at få mere gavn af de mange skattekroner.
Men vigtigst af alt, er det noget danskerne kan relatere til, hvilket er afgørende for,
om budskaberne slår igennem.
61
Se Redegørelse af begrebet politisk markedsføring
62
http://www.fremforsk.dk/den_politiske_forbruger.asp
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 19 af 30
4. Giv en vurdering af hvad Liberal Alliance kan gøre for at fortsætte
deres fremgang og undgå tilbageslag
4.1 Fremtidige muligheder
Som der er gjort klart opmærksom på igennem hele analysen, har det politiske parti
Liberal Alliance uden tvivl haft kæmpe fremgang, hvilket skyldes i særdeleshed
deres traditionelle, innovative og standhaftige markedsføringsstrategier og
virkemidlerne herfra. Disse har været nøje udvalgt efter erfaringen fra Ny Alliance,
som ikke viste sig at give den helt store gevinst. Partiet har søgt nye muligheder og
det virker, og derfor er én af deres muligheder for yderligere fremgang, at blive ved
med at tænke i alternative tankegange hvad deres markedsføring angår.
Disse alternativer skal dog ikke nødvendigvis kun bestå af nye appelformer, såsom
deres Facebook spil FREEDOM FIGHTER.
Tiltaget betyder alt andet lige, at de skal – som allerede gjort – kombinere deres
markedsføring mellem traditionelle og nytænkende fremgangsmåder i større grad,
hvor det kan muliggøres i relevante sammenhænge. Dette vil kræve fremadrettede
prognoser om hvilken form for politisk markedsføring, som skaber størst
opmærksomhed og giver bedst indtryk hos befolkningen og hos den rette
vælgergruppe.
Selvom et sådant tiltag vil kræve dybdegående research, har LA allerede formået at
gøre det rigtigt en gang, da de har ramt bredt i demografien med appelformer som
henvender sig til avislæserne, og samtidig de unge som i høj grad benytter sig af
sociale netværk, for at få opdateret deres politiske situation, hvilket er en stigende
tendens
63
. Denne succes vil de kunne bygge videre på og kan fortsætte i nuværende
boldgade, dog med en øget grad af intensivering på længere sigt.
4.2 Den tredje strategi – Office seeking
En anden vigtig faktor at overveje for LA, er deres brug af Kaare Strøms teori om
partiernes orientering
64
. Da de hidtil bevidst, kun har gjort brug af Vote seeking og
63
http://www.ungdomsringen.dk/nyhedsarkiv-
1657.aspx?Action=1&NewsId=1149&M=NewsV2&PID=10437
64
http://books.google.dk/books?id=j-
KVwQ2fYLYC&pg=PA88&lpg=PA88&dq=kaare+str%C3%B8m+politik&source=bl&ots=6rqhdReXW7&s
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 20 af 30
Policy seeking strategierne, og har gjort budskabet om, at fungere som uafhængigt
parti blandt de andre partier klart for vælgerne, vil muligheden for at benytte sig af
succesen fra denne kombinationsstrategi, siges at være en god idé. Hermed får partiet
mulighed for yderligere at udfolde sin politiske dagsorden, uden hensyntagen til
andre, og dermed giver vælgerne mulighed for at opleve ufiltreret politik fra partiets
side.
Det skal dog pointeres, at LA ikke skal bestræbe sig på, udelukkende at benytte sig af
denne strategi i fremtiden. Deres forholdsvis klare budskaber i form af deres højt
profilerede fire mærkesager, må antages på et tidspunkt at have taget fodfæste i
vælgernes bevidsthed i perioden op til næste folketingsvalg, som senest kan være om
4 år. Derfor skal der bringes nye politiske forslag på bordet, som i fremtiden kan få
samme opmærksomhed som de nuværende punkter, med samme grad af hentydning
til den personlige frihed. I den sammenhæng skal konsekvensen af, at forholde sig
passivt i forhold til sådan et tiltag også overvejes, og dermed skal der lægges ekstra
vægt på en gennemførsel af dette.
Den nye politik skal i fremtiden dog ikke nødvendigvis kun markedsføres, ved brug
af partiets nuværende Vote- og Policy seeking strategi. Her skal de begynde at tage
den sidste strategi i brug, Office seeking.
Ved at påbegynde denne strategi skal det dog nævnes, at LA i større grad skal
forsøge at finde samarbejdspartnere, de kan dele udgangspunkter med, og dermed
inddrage andre partier i deres parlamentariske faktor. Hvis partiet i fremtiden ønsker
regeringsmagt eller større indflydelse, kan de gøre brug af office seeking strategien.
Mulige samarbejdspartnere vil i LA’s tilfælde mest sandsynligt være Venstre, da
disse i forvejen er ét af Danmarks største partier, og stadig bygger på samme ideologi
som LA. Samtidig har Venstre en stor vælgerstøtte som LA i fremtiden vil kunne få
en bid af og få mulighed for større politisk magt.
ig=OsqCVlap8cp4jlmEUXT3eU0xOE0&hl=da&ei=sD3fTqWcNcXNswbO85WSCQ&sa=X&oi=book_resul
t&ct=result&resnum=6&ved=0CEgQ6AEwBQ#v=onepage&q=kaare%20str%C3%B8m%20politik&f=fal
se - Besøgt d.
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 21 af 30
En anden mulighed politisk set ville være Konservative, selvom partiet længe har
været ude på et sidespor, deler partierne samme holdning til eksempelvis
skattepolitikken og omkring den personlige frihed. Derfor hvis Konservative formår
at rejse sig igen, ville de og Venstre være gode fremtidige samarbejdspartnere.
Office seeking strategien vil derfor i fremtiden være en mulighed, selvom den
forudsætter større villighed i henhold til realpolitik, som LA tidligere har taget
afstand til. Hvis strategien lykkedes, vil partiet have et bedre fundament i den daglige
politik, og vil stå bedre imod modstand på længere sigt, hvis de i visse situationer
kan læne sig op af et betydeligt større parti, som eksempelvis Venstre.
Selvfølgelig skal LA bevare sine nuværende succesfaktorer, og stadig præge debatten
med den liberalistiske tankegang, som blandt andet har ligget til grund for deres
flotte fremgang ved folketingsvalget i 2011. Partiet skal blot have i baghovedet, at på
længere sigt, kan uventede forhold lettere slå et parti ud af kurs, hvis dette står helt
alene, end hvis det havde eventuelle samarbejdspartnere. Og med sådanne tiltag, vil
det være med til at undgå tilbagegang for LA.
5. Konklusion
Politikken og dens markedsføring har forandret sig siden midten af 1800-tallet, hvor
den politiske markedsføring har været igennem tre fasers udvikling. Disse faser har
budt på meget subjektive medier, med særlige tilhørsforhold til enkelte partier, som
senere i 1980’erne blev erstattet med de omnibusaviser som vi kender i dag.
Den politiske markedsføring har nået nye højder. Begreber som Web 2.0 og
Townhall meetings er dagligdag for markedsføringen af partierne, og innovative
forsøg på samme kan ses i sammenhæng med tiltag som Liberal Alliances Facebook
spil FREEDOM FIGHTER, og deres hentydning til landets høje afgifter i form af
reklame via parkeringsbøder.
Liberal Alliance har haft kraftig fremgang ved folketingsvalget 2011. Fremgangen
skyldes partiets kontinuerlige egenskaber, som har præget den offentlige debat. De
har benyttet vote- og policy seeking strategien, hvilket har resulteret i et klart
budskab til vælgerne og de øvrige partier, om at føre selvstændig politik uden at gå
på kompromis. Partiet har udtrykt og formuleret fundamentale og liberalistiske tiltag
til den offentlige sektor, så der i fremtiden vil ske en effektivisering af det offentliges
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 22 af 30
egentlige arbejdsfunktion indenfor det administrative arbejde. Derudover har Liberal
Alliance stillet sig frem og udtrykt klare holdninger omkring tabuemner som
efterlønnen, og givet deres bud på hvordan velfærden herhjemme bedst skulle
bevares, i en tid med økonomisk krise. Partiet har yderligere formået at tilpasse sig
omverdenens uafhængige forhold, og har trodset tendensen til udelukkende at
benytte nyere medieteknologi, og har kombineret denne med traditionelle
markedsføringsredskaber som deres succesfulde helsides avisannoncer, kun
indeholdende partiets politik. I fremtiden skal Liberal Alliance fortsætte med
nytænkende kombinationer, af såvel nye og traditionelle markedsføringsredskaber i
større grad. Det skal dog overvejes på længere sigt, at skabe samarbejdspartnere ved
hjælp af office seeking strategien, som vil give partiet regeringsmagt, større
indflydelse, og ruste partiet til at imødekomme fremtidige uventede forhold.
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 23 af 30
6. Litteraturliste
6.1 Bøger:
Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation. Side 38-39. 1. udg.
Columbus, 2007. (Bog)
Munk Christiansen, Peter og Asbjorn Sonne Norgaard: Demokrati, Magt og Politik i
Danmark. 1. udg. Gyldendal, 2005.
Internetadresse: http://books.google.dk/books?id=j-
KVwQ2fYLYC&pg=PA88&lpg=PA88&dq=kaare+str%C3%B8m+politik&source=
bl&ots=6rqhdReXW7&sig=OsqCVlap8cp4jlmEUXT3eU0xOE0&hl=da&ei=sD3fT
qWcNcXNswbO85WSCQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=6&ved=0CE
gQ6AEwBQ#v=onepage&q=kaare%20str%C3%B8m%20politik&f=false - Besøgt
d. (Bog)
6.2 Internet:
Firebladssystemet. Udgivet af Gyldendal.
Internetadresse: http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_
og_politik/Massemedier/Trykte_medier_og_dagblade%2C_Danmark/firebladssyste
met
Omnibusavis. Udgivet af Gyldendal.
Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedi
er/Trykte_medier_og_dagblade,_Danmark/omnibusavis?highlight=omnibusaviser
What Is Web 2.0. Udgivet af Tim O\'Reilly.
Internetadresse: http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html
Hvem er Danmarks liberale parti?. Udgivet af Hans Jonas Hansen.
Internetadresse:http://podia.dk/site/artikler/artikel-politik/193555-hvem-er-
danmarks-liberale-parti.html
Valgresultat valg 2011. Udgivet af Folketingsvalget.
Internetadresse: http://www.valg-2011.dk/valgresultat-valg-2011/
Er Anders Samuelsen nyskabende eller ‘plim’?. Udgivet af Peter Mogensen.
Internetadresse:http://blog.politiken.dk/mogensen/2011/03/15/er-anders-samuelsen-
nyskabende-eller-plim/
Hvilke faktorer ligger til grund for et parpolitisk standpunkt?. Udgivet af Martin
Ingemann Hansen.
Internetadresse:http://www.scribd.com/full/?access_key=key-
27to7hhwlplnb8qcdezz
Leder: Hvorfor har Liberal Alliance succes. Udgivet af Thomas De Oliveira.
Internetadresse:http://www.politiknyt.dk/politik/leder-hvorfor-har-liberal-alliance-
succes/
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 24 af 30
ANALYSE: Samuelsens snigende succes. Udgivet af Jens Ringberg .
Internetadresse:http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/Analyser/2011/09/06/
104256.htm
Samuelsen: 6 ud af 10 ønsker reformer. Udgivet af /ritzau/.
Internetadresse:http://jp.dk/indland/indland_politik/article2547308.ece
Liberal Alliances reform får topkarakter af forskergruppe. Udgivet af Dagbladet
Børsen.
Internetadresse:http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/212352/liberal_alliances_re
form_faar_topkarakter_af_forskergruppe.html
Facebook lukker Liberal Alliance-spil. Udgivet af Kristoffer Friis.
Internetadresse:http://www.b.dk/nationalt/facebook-lukker-liberal-alliance-spil
10.000 KØBENHAVNERE VÅGNEDE OP TIL EN PARKERINGSBØDE. Udgivet
af HENRIK CHRISTIANSEN.
Internetadresse:http://guerillamarketing.dk/2011/09/10-000-kobenhavnere-vagnede-
op-til-en-parkeringsbode/
Liberalisme på slap line. Udgivet af Regicollis.
Internetadresse: http://hjernevasken.smartlog.dk/ny+alliance
Den danske valgkamp kæmpes på Facebook hos Liberal Alliance med Freedom
Fighter . Udgivet af Ifluenze.
Internetadresse: http://www.ifluenze.dk/2011/04/06/den-danske-valgkamp-kmpes-
facebook-hos-liberal-alliance-freedom-fighter/
Et fortjent godt valg til Liberal Alliance. Udgivet af Erik Gahner Larsens.
Internetadresse:http://erikgahner.dk/2011/09/18/et-fortjent-godt-valg-til-liberal-
alliance/
Dårligste valg nogensinde udløser konservativt blodbad. Udgivet af Thomas Berndt .
Internetadresse:http://politiken.dk/politik/ECE1394380/daarligste-valg-nogensinde-
udloeser-konservativt-blodbad/
Liberal Alliance går frem - igen. Udgivet af Mads Bøgh Johansen.
Internetadresse:http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/02/17/161207.htm
40 Procent Skat. Udgivet af Liberal Alliance.
Internetadresse: http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/40-procent-skat
Industrien: Vidensflugten er særdeles kritisk. Udgivet af Torben R. Simonsen.
Internetadresse:http://elektronikbranchen.dk/nyhed/produktionsvirksomheder-slaar-
outsourcing-alarm
Gang i væksten. Udgivet af Liberal Alliance.
Internetadresse: http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/gang-i-
v%C3%A6ksten
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 25 af 30
Færre forbud - Mere personlig frihed. Udgivet af Liberal Alliance.
Internetadresse:http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/f%C3%A6rre-
forbud-mere-personlig-frihed
Anti Forbud Danmark. Udgivet af Christian Donatzky .
Internetadresse: http://www.frihedsministeriet.dk/index.php?option=com_content&vi
ew=article&id=47:anti-forbud-danmark&catid=1:frihed&Itemid=1
I dag begynder kampen mod forbudsdanmark. Udgivet af Kaster Elbjørn.
Internetadresse:http://blog.politiken.dk/kasper/2011/05/30/i-dag-begynder-kampen-
mod-forbudsdanmark/
MINDRE BUREAUKRATI - MERE FOR SKATTEKRONERNE. Udgivet af
Liberal Alliance.
Internetadresse:http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/mindre-
bureaukrati-mere-skattekronerne
POLITISK REKLAME I FJERNSYN OG RADIO. Udgivet af Styrelsen for
bibliotek og medier.
Internetadresse:http://www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/reklamer-i-radio-
og-tv/regler/indhold/regler-for-politisk-reklame/
Den politiske forbruger - direkte politik i det daglige. Udgivet af Jesper Bo Jensen.
Internetadresse:http://www.fremforsk.dk/den_politiske_forbruger.asp
NY UNDERSØGELSE: FACEBOOK GIVER UNGE POLITISK VIDEN. Udgivet
af Ungdomsringen.
Internetadresse:http://www.ungdomsringen.dk/nyhedsarkiv-
1657.aspx?Action=1&NewsId=1149&M=NewsV2&PID=10437
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 26 af 30
7. Bilag
7. 1 Bilag 1 Debat: ANALYSE: Salgsvare. Nu skal politikerne markedsføres
(Udleveret bilag)
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 27 af 30
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 28 af 30
7.2 Bilag 2: Markedet for varer sammenlignet med markedet for politik
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 29 af 30
7.3 Bilag 3: Tidspunktet for valget er endnu usikkert (Udleveret bilag)
Miguel Ljungström
ZBC Næstved, 3B
Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance
Side 30 af 30
7. 4 Bilag 4: Modificeret udgave af Björn Molins model
7.5 Bilag 5: Liberal Alliances reformpakke