[navn fjernet]
1q
Historieopgave
1
1. Indledning
Jeg har valgt at skrive om Pompeii, da jeg synes at emnet lød vældig spændende. Jeg har ikke
kun valgt at skrive om byen, men også om hvordan romerne levede, dengang før det kraftige
udbrud fra Vesuv. Jeg vil gå ind og undersøge, hvordan det var at leve som romer og hvad der
skete da byen, blev overrasket af 3 meter lava.
2. Byens historie og opbygning
Pompeiis oprindelse går tilbage til år 550 f Kr., hvor rester af et græsk tempel er blevet fundet, men
man mener at byen har eksisteret før dette blev bygget.
Byen er sikkert blevet grundlagt af nogle oskisk-talende mennesker, som er indvandret ca. år 1000 f
Kr. Navnet Pompeeii er oskisk og betyder ”5” da det muligvis er den 5. by de har opbygget.
1
Pompeii har skiftevis været besat af etruskere, pelasgere og samnitere. Af disse kom Samniterne,
til at dominere Pompeii i 300 – 400 år.
Efter en krig med romerne, overtog disse byen og sejrherren Sulla oprettede kolonien Pompeii til
sine veteransoldater
2
Pompeii havde omkring 20.000 indbyggere, hvoraf de 8000 var slaver. Byen, der dækker et
område på 60 hektar, er blevet bygget på en gammel lavastrøm, der ender i en stejl skråning. Denne
har givet en del af byen, et naturligt forsvar mod angreb fra syd og vest. Resten af byen er omgivet
HF 2. år
Stedet hvor byen ligger, er jorden meget rig på næring pga. den vulkanske aske.
Selve bymidten er opbygget i den typiske romerske skakbrætstil, hvor gaderne er lange og lige. På
en typisk gade i Pompeii, ville man ofte finde toetages huse på begge sider af vejen. Nogle af
husejerne, havde en mindre butik i stueetagen ud mod vejen.
Trædestenene i vejen, gjorde også at det kun var specielt byggede køretøjer, der kunne passere
igennem stenene – på den måde undgik man handels-konkurrence ude fra.
Gaderne i Pompeji var ikke kun transportveje, nærmere tværtimod. Meget af livet i Pompeji levede
menneskerne nemlig på gaden. Her blev udvekslet oplevelser, der blev handlet, folk arbejde og gik
ture. Man kan sige, at gaderne var centrum for det sociale liv i Pompeji
1
Ansigt til ansigt med romerne
2
På sporet af Pompeii side 34
[navn fjernet]
1q
Historieopgave
2
Nogle gader var lukket for trafik og andre op til 9 meter lange, der var ikke éen gade der var ens.
Den ting de havde til fælles, var at alle gaderne var flot brolagt med store blokke af forstenet lava
og de var rene, da det var det embedsmændene sørgede for.
Byen var moderne på den tid, med kloaker og vandforsyning der lå i blyrør under fortovene. Når
vandet kom ind til Pompeji, blev det først renset i den store bygning, Castellum Aquae. Herfra blev
vandet fordelt i rør, til de tre vigtigste forbrugsområder: brøndene, privathusene og badeanstalterne.
For at der kunne komme nok tryk på vandet, skulle det passere igennem de meterhøje
vanfordelingssøjler. Det store pres sørgede for tilstrækkelig vandtryk til levering af det lokale vand.
De vigtigste bygninger i Pompeii lå alle nær Forum, der var byens vigtigste plads, og hjertet i alle
romerske byer. En stor åben plads hvor gode og dårlige varsler bl.a. blev oplæst og 2-3 tusind
indbyggere krydsede pladsen her, dagligt. Det var centrum for religion, handel, administration og
politisk aktivitet. Alle vegne omkring og på forumspladsen, kunne man finde boder af alle slags
hvor de handlende kunne købe og bytte varer.
Byens retsbygning og domstol
3
Bastilica(B) ligger nederst til venstre og er bygget i 120 f. Kr og var
den vigtigste bygning i Pompeii. Her blev forbrydere dømt.
4
Apollotemplet(C) var et tempel hvor kun præsterne måtte komme ind, men der var plads rundt om
tempelet til tilbedere. Indenfor var der et rum til de øverste præster.
5
Jupitertemplet(H) var for de fineste tilbedere og var det vigtigste tempel i byen da Jupiter var den
øverste gud.
Ved siden af Jupitertemplet ligger fødevaremarkedet.
6
Fiskemarkedet(K) er et lukket område i
midten og udenom er der boder og butikker.
Ved siden af markedspladsen ligger
7
tempel for larer(L) der betyder husgud. som er et tempel
indviet til byens skytsengle. Hvert hus havde et alter for larerne, der beskyttede hjemmet. De
beskyttede husstanden og blev altid dyrket når der var familiebegivenheder som fødsel, bryllup,
afrejse, hjemkomst eller dødsfald.
Ved siden af det lille lokale, en
8
helligdom for kejser Vespasian(M), lå det store
9
klædemarkede(N)
hvor skæddere fra hele byen kom for at sælge deres tøj.
I den sydlige end af forum lå administrationsbygningen der fungerede som rådhus.
3
Ses på bykort i bilag under B
4
Ses på bykort i bilag under C
5
Ses på bykort i bilag under H
6
Ses på bykort i bilag under K
7
Ses på bykort i bilag under L
8
Ses på bykort i bilag under M
9
Ses på bykort i bilag under N
[navn fjernet]
1q
Historieopgave
3
Byen var meget moderne og havde butikker som vi slet ikke har forstillede os, som fx en
pompejansk grillbar hvor de kunne komme og købe færdiglavet mad til at tage med sig eller spise
det i baglokalet.
3. Styreform
Pompeii startede med at være en fri stat, derefter kommune og til sidst en koloni.
Under den frie stat bestod styret af en folkeforsamling, embedsmænd og rådet. Folkeforsamlingen
bestod af alle romerske mænd over 25 i Pompeii,
Folkeforsamlingen vedtog love og valgte en ny embedsmand hvert år. Dette var den eneste måde de
kunne på indflydelse i politikken på fordi at embedsmændene var de eneste der fik lov til at vedtage
love og lignende.
Der var i alt 4 embedsmænd ad gangen. De 2 øverste var retspræsidenter, som engang hver 5. år
gennemgik borgerlisten der bestod af alle frie romerske mænd som ikke var tilflyttere eller
lignende. Man kunne også komme på borgerlisten som en slags belønning men det skete ikke så tit.
De 2 sidste stod for vedligeholdelse af templer og offentlige bygninger og de skulle selv betale for
de ting der skulle laves i forbindelse med deres arbejde. Dette gjorde at det kun, var de rige og
velhavende der var embedsmænd.
Byrådet var en slags æresposter og bestod som regel af gamle embedsmænd. De skulle selv betale,
for at være medlem af byrådet.
Selvom folkeforsamlingen havde en vis indflydelse, kunne man ikke kalde det for demokrati fordi
det ikke var alle, der kunne stille op eller stemme.
Springet til koloni varede lang tid. En mand der hed Sulla, kom i år 80 tilbage til byen og havde et
antal kolonister med sig. Da blev byen splittet i 2 dele. Den ene kaldte de kommune, hvor de
indfødte boede og den anden, en koloni hvor Sullas kolonister boede.
Efter nogle år smeltede de 2 styreformer sammen og i sidste ende blev Pompeii igen styret som en
fri stat.
[navn fjernet]
1q
Historieopgave
4
4. Erhvervslivet
Pompeii havde et moderne erhvervssamfund med erhverv i alle afskygninger, lige fra prostitution til
guldsmede og pottemagerier.
Det vigtigste erhverv i romerriget var landbruget. De varer bønderne dyrkede som fx vin, hvede,
frugt, bælgfrugter og byg, var den vigtigste ernæringskilde for menneskerne i romerriget. Derfor
havde en bonde, meget høj status da jorden var værdigfuld og det var ham der producerede den
vigtigste del af fødevarerne.
Gårdene lå rundt omkrig og i nærheden af floder og på gårdene var der værksteder til vin og
olivenfremstilling. Hver 3. år lagde de deres marker brak, og det var svært for bønderne på de små
gårde at klare sig hvis høsten slog fejl.
Senere erobrede Romerne frugtbare lande, som Sicillien og Nordafrika og det medførte at al korn
blev sendt til Rom, som afgifter. Landbruget i Italien, blev derfor lagt om til produktion af oliven og
vin mens dyrkningen af korn blev tilpasset eget forbrug.
Andre erhverv på landet var kvægdyrkelse og vindyrkning. Vin var vigtigt da det var romernes
fortrukne drik.
I byen var der mange forskellige erhverv. Lige fra kroer, smedje, vaskerier, købmænd, bagerier og
til tøjbutikker og kvæghandlere.
Kroerne og tavernerne var meget benyttede, da man ikke havde ordentlige køkkener i husene, derfor
blev disse madsteder besøgt meget.
Pompeii havde faktisk næsten alle de forskellige former for erhverv som vi har i dag og de
producerede faktisk de samme ting på næsten den samme måde, bare lidt mere primitivt.
For at handle skulle man også have penge, Der var 4 slags former for møntfod.
1 aureus = 25 denarer, 1 denar = 4 sestertier, 1 sestertier = 4 as og 1 as var det mindste.
En ufaglært arbejder tjente ca. 1000 sestertier på 250 arbejdsdage om året.
Den romerske offentlige sektor var ikke noget at prale af, for de havde stort set ingen. Den eneste
fordel ved dette var den lave skat som lå på omkring 1-10 %. Der fandtes heller ingen offentlige
skoler, ingen læger og hospitaler, udover de private, ingen alderdomshjem og ingen støtte fra staten.
[navn fjernet]
1q
Historieopgave
5
5. Sociale samfund
Det romerske samfund var domineret af mænd. Det var aldrig en kvinde der drev forretning eller
sad i senatet det var altid mændene
Mænd havde en stor magt i det hele taget. Han bestemte i familien og om hans nyfødte barn skulle
lade livet eller leve. Hvis det fik lov at leve, kunne han til en hver tid sælge det som slave.
Enhver dreng der blev født fik en
10
bulla om halsen så alle kunne se at han ikke var slave.
Han kunne skille sig fra sin kone uden grund og det var ret almindeligt på denne tid at blive skilt.
Kvinderne derimod havde ingen rettigheder eller noget at skulle have sagt. Kvinderne måtte ikke
tjene nogen penge og når det gjorde det, eller hvis de arvede nogle penge, skulle manden have dem
og faderen skulle bestemme hvem hans børn skulle giftes med.
Senere skete der en kolossal omvæltning på det område. Det så sådan at manden ikke bestemte over
sin kone, så længe hendes far levede, var det ham der bestemte. Når faderen døde, var hun faktisk
selvstændig, men hun skulle have en formynder af hankøn, der skulle godkende hendes økonomiske
beslutninger.
Det var ikke lige let at vokse op som romersk borger i en rig familie. Børnene skulle se voksne ud
og skulle klæde sig og opfører sig derefter. Der var ikke offentlige skoler så børnene blev undervist
hjemme og kom derfor ikke til at lege med andre børn. De skulle kunne lektierne i hovedet ellers
var det værst for dem selv. Alle lærte og læse og skrive meget hurtig, selv slaverne.
Der var forskel på fag hvis du var en pige som hvis du var en dreng. Pigerne skulle lærer
husholdning og nogle lærte regnskab. Drengene derimod lærte græsk, talekunst og jura samt idræt
og millitæroptræden.
Når drengebørnene var 15 år blev der holdt en voksenfest for ham. Her skulle han aflevere sin bulla
og sin børnetoga ved husalteret som en offergave til
guderne, før han fortsatte hen til forum med sin far og
venner for at ofre.
Romerriget var det klassesamfund hvor kejseren stod
øverst og sammen med ham bestemte senatet og
folkeforsamlingen.
Under dem sad embedsmændene og adelsmændene.
10
En stor guldarmulet
[navn fjernet]
1q
Historieopgave
6
Den næste klasse var middelklassen og i denne klasse sad købmændene som stod for at eksportere
og importere vare til folket. Sammen med ham stod håndværkerne, bønderne og soldaterne.
Slaverne var de nederste i hierarkiet og de dårligst stillede i samfundet.
6. Slaverne
Slaveriet startede ca. år 2000 f. Kr hvor der opstod gældsslaveri ved at bønderne ikke kunne betale
deres gæld til herremanden. Romerriget voksede jo mere romerne gik i krig og der skulle bruges
flere slaver til at dyrke de områder de vandt. Uskyldige kvinder og børn blev gjort til husslaver og
solgt på slavemarkederne.
Enhver mand som havde råd til det, holdt mindst 2 husslaver.
Slaverne havde visse lovbestemte rettigheder men de skulle
gøre tjenester for herren inden de tænkte på deres eget.
Slaverne skulle bære et mærke med herrens navn på, så hvis
en slave prøvede at flygte kunne man let se hvem personen
tilhørte.
Øverst i slavernes hierarki var der husslaverne der var de
klogeste og fineste slaver. Dette var slaver der ejes af
overklassen til fx læger, bogholdere, arkitekter osv.
De kvindelige slaver holdes ofte som husslaver og de
indbragte høje priser på slavemarkedet. De hjalp til i huset med at servere maden, passe børnene,
rengøring, indkøb osv.
Hjemmeavl af slaver skete ofte og når barnet blev født tilhørte det herren og fik som sine forældre
slavestaus. Forældrene fik ikke selv lov til at passe og made den nyfødte, det skete af herrens frue.
Husslaverne havde stor mulighed for at arbejde sig fri ved hjælp af
11
peculium. Når husslaverne
havde samlet nok peculium kunne e købe sig fri hvis de ville.
Landbrugsslaverne var den største og den ældste kategori af slaver. De blev brugt entenlandbruget,
enten i kvægdrift eller agerbrug. Hyrderne var slaver og de boede sammen med dyrerne i en hytte
ved siden af dyrenes græsgang.
11
Er en slags løn de får for deres arbejde. Bliver ikke udbetalt i penge men i point
[navn fjernet]
1q
Historieopgave
7
Hyrderne modtog også peculium men i form af kvæg som skulle forsyne dem med mad og tøj, da
deres løn var utrolig lav var det svært for dem at købe sig fri. Hyrderne blev styret af en over- hyrde
der selv var slave.
I agerbruget blev der dyrket korn og andre nødvendige afgrøder som oliven og vin.
Landbrugsslaverne i agerbruget, var styret af en forvalter der også selv var slave. Han havde en høj
peculium og kunne købe sig fri efter 10-15 år hvorimod den almindlige slave, havde meget lidt
peculium og fik sjælden sparet nok op til at kunne købe sig fri.
Mineslaverne var folk som havde begået alvorlige forbrydelser. De havde meget dårlige forhold
fordi det var usundt at gå i minerne. Det var meget hårdt arbejde og de fleste døde efter kort tid.
Arbejderne i minen havde absolut ingen mulighed for at købe sig fri ved hjælpe af peculium.
Nederst i slavehierarkiet finder man gladiatorerne. Det var stærke mænd som var taget som
krigsfanger og udelukkende blev brugt til at underholde middel og overklassen i de store arenaer.
Her sloges gladiatorerne i blodige kampe indtil næsten alle var udryddet. Hvis man overlevede blev
man næste dag igen brugt mod nye modstandere. Gladiatorerne havde ingen mulighed for at købe
sig fri ved hjælp af peculium. Enkelte blev dog benådet pga. dygtighed og popularitet.
Slavehandlen steg kraftigt i Italien i kejsertiden og den største handel foregik ved Rhingrænsen,
hvor germanerne leverede slaver fra andre germanske stammer men de var ikke de eneste der
levrede slaver, det var nemlig sørøverne der var hovedleverandørerne. Slaverne blev aldrig udvalgt
med hensyn til deres race men mere på køn, alder og uddannelse.
7. Fritid
Pompeii havde mindst 3 offentlige bade i forskellige dele af byen. Som overalt i Romerriget var
badestederne ikke bare steder hvor man gik hen og blev vasket. Det var sociale centre hvor kvinder
og mænd mødtes for at snakke eller diskutere mere alvorlige ting eller bare for at slappe af efter en
lang arbejdsdag.
Mændene og kvinderne badede hver for sig, men der var flere faciliteter for mænd end for kvinder.
Kvinderne havde kun mulighed for at komme i et varmt rum, et svederum og bad hvor mændene
både kunne gå i sauna og få massage.
I samme bygning som badeanstalten lå altid et motionsområde hvor man kunne dyrke alle former
for sport som fx: Jogging, brydning og gymnastik.
[navn fjernet]
1q
Historieopgave
8
Romerne kendte ikke til sæbe men indsmurte deres kroppe i olivenolie og skrabede snavs og olien
af med en strigil
12
.
I alle offentlige bygninger var der dengang også offentlige toiletter, hvor man sad samlet i et rum og
besørgede. Romerne brugte en svamp på en pind til at tørre enden med.
Opvarmningen skete fra en varmecentral under gulvet i badeanstalten. Badene var bygget sådan at
den varme luft kom under gulvene i alle rum og opvarmede disse.
Slaverne opvarmede rummene tidligt om morgenen og derfor var det altid forretningsfolkene, der
havde tidlig fri, der fik det varmeste vand og dernæst handlende og butiksejere om eftermiddagen.
Når Romerne rigtig skulle morer sig, kunne de tage hen til det lille teater hvis de ville hører digterne
læse deres nyeste vers op eller koncerter. Det store teater blev brugt til skuespil og pantomimer.
Teatrene var bygget op som en rund bygning hvor at tilskuerne sad i en hestesko og scenen inde i
mindten. Der optrådte skuespillerne som regl med masker på der angav de forskellige
mennesketyper.
Hvis regnen skulle komme uanmeldt eller midt under et teaterstykke kunne man trække et solsejl
hen over scenen og tilskuerne.
Byens førende handlende som fx en væver gav et forhæng i reklame. Sådan sponsorerede alle med
et lille bidrag til at kunne teateret til at kører rundt.
Amfiteatret var den lidt mere blodige form for teater. Det var her modige gladiatorer måtte lade
livet til fordel for de jublende tilskuere. Mange af gladitorerne var slaver, dømte forbrydere og
krigsfanger, men nogle meldte sig frivillig da penge og berømmelse lokkede.
Der var forskellige gladiatore og hver havde sit speciale. En thrakier, kæmpede med et lille skjold
og en dolk. En myrmillo, var iført en tung rustning. En equites, kæmpede til hest. En bestarius
sloges mod vilde dyr og en retarius brugte net og trefork.
Når en gladiator havde tabt en kamp, var det tilskuerne der bestemte om han skulle leve eller dø.
Når en gladiator var faldet kom Charonen, en slave der var iført rødt tøj og horn i panden, og slog
den døde i hovedet så man var sikker på at han var død.
Udover en masse musik og ståhej, var dagens underholdning, når 2 vilde dyr sloges til døde.
Datidens hooligans var hurtige med knivene, som vi kender det fra i dag. Det var rivaliserende fans,
der kom op at slås, hvis de var uenige om hvem der skulle vinde.
12
En slags skraber
[navn fjernet]
1q
Historieopgave
9
8. Religion
Romerne troede ikke kun på én gud som vi gør, men de troede på flere forskellige guder, til flere
forskellige ting. Jupiter var romernes øverste gud. Han var gud for de himmelske fænomener: regn,
sne, hagl, lyn og torden. Det var ham romerne bad til hvis de skulle bede om en god høst.
Apolloen var søn af Jupiter. Han var sangens og musikkens gud og sol og sommerguden der sikrede
menneskelivets og dyrelivets beståen.
Gudinden Venus var Pompeiis beskytter. Pompejanerne opfattede hende også som universets
moder. Bacchus var gud for den levende og frugtbare natur. Isis var guden for livet efter døden. At
dyrke hende som gud var populært da romerne ønskede at der var et liv efter døden.
Pompeii havde nok i begrænset omfang, hørt om kristendommen, der er nogle få ting der antyder
dette. Et kors er blevet fundet i en slags kirke hvor man fandt tallerkner og kar brugt til gudtjeneste.
Når folk døde blev de begravet uden for bymuren, langs vejen. Mange romere blev ikke begravet,
men brændt og mange romere havde store familiegravsteder så hele familien kunne begraves
sammen. Ved fødselsdage og højtider samles familien ved gravstederne hvor de lagde blomster og
spiste et måltid.
9. Vesuv i udbrud
13
Den 24. august i år 79 e. Kr begyndte dagen som den plejede. Ingen troede at dette blev den sidste
dag i indbyggernes liv.
Kun 17 år før, i år 62 e. Kr, havde byen haft et stort jordskælv der ødelagde store dele af byen.
Ingen havde på det tidspunkt heller, taget jordskælvet som et varsel på at der lå noget og ulmede i
den game vulkan.
Endda 4 dage før udbruddet, var der et lille jordskælv med rumlen i undergrunden, men heller ikke
denne gang lagde folkene noget i det da de var så vant til de små rystelser der kom og gik.
De første advarsler kom fra bønderne oppe på Vesus skråninger men ingen gad og lytte.
Omkring klokken 13.00 var alle i gang med deres daglige gøremål da en vældig søjle af gas,
pimpsten og aske stod 25km op i luften. Himlen blev mørk og det var svært at se da det regnede
med aske og pimpsten. Nogle løb straks ud af byen mens andre ville prøve at redde deres butikker,
finde familien og få deres ejendele pakket sammen.
13
Pompeii - Da byen blev begravet - s.18-22
[navn fjernet]
1q
Historieopgave
10
Vejene var fulde af panikramte mennesker men de kunne ikke komme ud af byen da vejene snart
blev spærret af asken men nogle prøvede at slå muren i stykker med økser men de blev overmandet
af gassen det hang i luften.Bygnig Gassen trak ind i alle revner og sprækker og forældre dækkede
deres børns ansigter, men da solen stod op var der næsten ingen i byen, der stadig var i live.
Det eneste man ved om dette udbryd er fra et øjenvidne Plinius den yngre hvis onkel var
flådekaptajn i byen Misenum og han fik til opgave at sejle til Pompeii for at hjælpe. Pga. udbruddet
kunne onklen ikke komme ind til kysten da store lavablokke lå overalt så han måtte søge til byen
Stabiae. Plinius den yngre overlevede og skrev sine oplevelser ned i et brev til vennen Tacitus.
14
”… mange hævede deres hænder mod guderne;
men størstedelen tænkte at der ingen guder var tilbage,
og at den sidste og evige nat var kommet”
10. Udgravningen
Man vidste selvfølgelig en masse om romerne, men det meste fandt man ud af efter udgravningerne
der fortæller os præcis, hvordan det hele så ud i Pompeii.
Prægtige huse, smukke malerier, fint glas, skulpturer af bronze og mamor vidner om at byen har
været en rig og moderne by i romerriget.
Pompeii blev begravet inder 3 meter af ske og lava og siden hen blev alt om den romerske by glemt.
Først i 1592 opdagede man rester af byen ved et tilfælde.
Man var dengang ikke helt sikker på, hvad det var for en by man havde fundet, men efter flere skilte
og henvisninger, kunne det kun være Pompeii.
Man gjorde mange sjove fund som virkede helt livagtigt for udgraverne. Graffiti på husmurerne
bevidnet om de mange valgkampanger der var i byen. Man ved så at hvert år i marts, var der valg i
Pompeii og sådanne kampanger må have fundet sted i alle selvstyrede byer i romerriget.
I mosaik fandt man advarsler i døråbningen. Folk med hunde havde ofte, i mosaik lavet en hund på
gulvet som en advarsel til de besøgende.
14
Stykke af brevet fra Plinius den yngre - På sporet af Pompeii- s.11
[navn fjernet]
1q
Historieopgave
11
11. Konklusion
Jeg synes det har været rigtig spændende at skrive om Pompeii og livet i romerriget ved år 79 e. Kr.
Alt hvad jeg kendte til romerne var i tegnefilmen Asterix, så det var en spændende overraskelse at
skrive om dette emne.
Jeg fandt da ud af hvor moderne allerede var i år 79 e Kr. og det var rigtig sjovt at se at mange af de
ting de gjorde dengang, gør vi på næsten samme måde i dag. Alle de ting de opfandt, ligner næsten
også de ting vi senere har opfundet.
Jeg synes det var synd at sådan en flot og velfungerende by skulle ødelægges af en lavastrøm, men
alligevel er det også det der gør den så speciel. Det jeg synes er det mest spændende ved byen er de
menneskeafstøbninger der er lavet af de folk der prøvede at flygte og så er det så underligt at lige på
den ene eller den anden plads har stået ægte slaver og solgt deres varer. Det er så uvirkeligt men
alligevel så virkeligt.
[navn fjernet]
1q
Historieopgave
12
12. Bilag
Her ses et kort over Pompeiis vigtigste bygninger
[navn fjernet]
1q
Historieopgave
13
Litteraturliste
Forfatter: Bogens navn: År Forlag
Caselli, Giovanni På sporet af Pompeji 1999 Klematis
Connolly, Peter Pompeji 1980 Forum
Holm- Larsen, Signe Pompeji 1 1978 Rostras Forlag
Holm- Larsen, Signe Pompeji 2 1978 Rostras Forlag
Løfholm, Jesper og Hanne Slaver i Romerriget 1987 Systime
Mygind, Holger Pompeiistudier 1977 DFHS
Rice, Melanie og Christopher Pompeji- SE det ske 1999 Forlaget Flachs
Thiedecke, Arendse og Johnny Ansigt til ansigt med romern 1997 Pantheon
Websider:
www.acu-vejle.dk:7100/Historie.htm
http://harpy.uccs.edu/roman/html/pompeiislides.html