Lavet at: [navn fjernet]
HF 2. år
Emne: Poul Henningsen
Poul Henningsen
Indledning:
I denne opgave vil jeg kort komme ind på Poul Henningsen(PH) som
person og kritiker, jeg vil fortælle lidt om hans indflydelse på
funktionalismen i Danmark samt lidt om selve funktionalismen som
fænomen. Jeg vil analysere tre af PHs værker. De tre værker
reprænsenterer PHs karriere som arkitekt og designer fra
begyndelsen til slutningen af hans karriere.
Poul Henningsen.
Poul Henningsen (PH) er født den 9. september 1894 og han
døde den 31. januar 1967.PH var fjerde barn af forfatterinden
Agnes Henningsen og derfor født ind i radikalismen. PH´s første
drøm var at blive maler, men han startede på teknisk skole i
København () og blev uddannede arkitekt. Han
arbejdede som arkitekt hele sit liv, samtidig med at han skrev en
del kritiske kronikker, artikler og revyer. Han debuterede som
skribent i bladet ”vor tid”
1
(). Af andre blade kan man
nævne: ”Politiken” () og ”Kritisk Revy”() som
han selv var udgiver af. I ”Kritisk Revy” kunne han skrive det som
han kun kunne hentyde til i Politikken. Hans revyer var også meget
socialbevidste og samfunds kritiske.
PH har tegnet enkelte villaer, beboelsesejendomme og
industribygninger. Det der optog ham mest var industriel
formgivning, især udformning af lamper. Hans store gennembrud
Lavet at: [navn fjernet]
Af
Emne: Poul Henningsen
kom i 1925 med en mere moderne udgave af ”pariser lampen” som
blev forløberen for den lampe, som vi i dag kender som PH-lampen.
Poul Henningsens indflydelse på den danske funktionalisme:
PH var meget kulturradikal, i 1920érne og op gennem 1930érne
kritiserede PH meget arbejderboligerne samt den måde de blev
bygget på. PH var imod arkitekternes måde at definere fint på, og i
et indlæg skriver han. ”Det er lykkedes arkitekterne at gøre
skønhed til noget privilegeret, som har gjort skønhedsværdierne
udemokratiske. Det skal regnes for fint – hævet over den jævne
mands åndsområde – at forstå sig på skønhed” det irriterede PH at
den almindelige arbejder ikke forstod eller ville forstå de
funktionelle tanker.
PHs indflydelse på funktionalismen i Danmark kom meget igennem
hans artikler, revyer og kronikker. Den mest kendte kronik er nok
den han skrev i forbindelse med ” Bygge- og boligudstillingen ” i
Stokholm i 1930. Kronikken som han skrev til Politikken kalder han
”Hvad er skønhed?” Der bryder han med tidens ideal om at antikke
ting er skønne ting, ”Han erklærer ganske vist, at en jernbjælke i
sig selv er skøn, men det er, fordi man kan bruge den til noget
konstruktivt og praktisk”
1
PH brugte sin indflydelse i avis - og bladmiljøet til at komme ud
med sin mening om andre arkitekter og byggerier, f.eks. den tyske
arkitekt Erich Mendelsohn, som var blevet inviteret til Danmark i
foråret 1930. Den tyske arkitekt var en af tidens store arkitekter og
var vel anset og respekteret, men PH mente ikke at han fulgte
tidens normer, da hans byggerier var meget dyre. efter PHs
opfattelse skulle det være billigt at bo og opføre boligbygninger, før
det kunne kaldes funktionalistisk.
1
PHs Arkitekturkritik side 30
Lavet at: [navn fjernet]
Af
Emne: Poul Henningsen
Funktionalismen:
Som det frem går af ordet funktionalisme er det noget der er
funktionelt det skal kun bruges til noget. Det bliver bygget op
omkring tre begreber: ”Ærlighed, Sandhed og enkelhed”
2
. I forhold
til de tidligere tider, skiller funktionalismen sig meget ud, ved at
gøre alt meget mere enkelt, der måtte ikke være noget overflødigt.
Funktionalismen er inspireret af det unge, revolutionære styre
i Rusland og af den tyske Bauhaus-bevægelse. Den funktionalistiske
strømning repræsenterer en åben og varm velkomst til alt nyt og
et ligeså kategorisk farvel til alt gammelt. Funktionalisterne er
præget af en stor fremtidstro, en tro på at samfundet kan.
Der blev taget helt nye og mere funktionelle marterialer i
brug. De mest benyttede bliver nu: stål, glas og beton. Et rum
skulle have de dimensioner som var nødvendige for f.eks. at lave
morgengymnastik, og alle de tunge og store møbler skulle skiftes
ud med mere funktionelle møbler. Store græske søjler og de store
porte bliver der også taget afsked med i funktionalismen. Det var
for tungt, truende og monumentalt. De små vinduer blev skiftet ud
med store vinduer, ligesom at de tunge gardiner blev fjernet. I
husene blev der også indbygget affaldsskakter, indlagt centralvarme
og toilet. Uden på facaden er alt pynten blevet fjernet, men i stedet
for var der blevet plads til altaner, og når man så vendte husene
mod solen fik man på den måde mere lys i alle lejlighederne. Det
var ikke kun bygningerne der blev lagt vægt på, det var også dets
omgivelser man tog fat på. Der blev anlagt parker, det hele skulle
var funktionelt og gå op i en større helhed. Det skulle være rigtigt i
forhold til bebyggelsen, bosætning, lys og luft. Et andet kendetegn
var at bygningerne blev masseproduceret. De forskellige dele blev
2
www.pladstilosalle.dk
Lavet at: [navn fjernet]
Af
Emne: Poul Henningsen
lavet på fabrikker hvilket gjorde at man kunne bygge husene hvor
det skulle være, der er ingen pladsbegrænsninger og stor valg-
frihed. Det hele var mobilt, valgfrit og uafhængt af omgivelserne.
Der er ingen pladsbegrænsning. Det skiller sig meget ud fra før i
tiden hvor man måtte have meget plads til at opføre et byggeri.
Masseproduktion gjorde også at produktet var tilgængeligt for alle.
Økonomien var af stor betydning, da det skulle være så billigt som
muligt og produkterne skulle være skræddersyet til formålet.
Funktionalisterne gik også meget op i byplanlægning. Byen skulle
være praktisk, og delt op i områder, et sted skulle der f.eks. kun
være produktion, fabrikker osv. Et andet sted skulle man bo, og et
sted skulle der være butikker. Man tilbad maskinerne meget under
funktionalismen, maskinerne var en vigtig ting før det kunne lade
sig gøre at få opbygget en funktionalistisk stat. Den socialt
orienterede regering er optaget af bedre vilkår for arbejderne, og
dermed også boligforhold for arbejderne. Dette føre til at stadig
flere almindelige arbejdere flytter ind i moderne lejligheder og
dermed tager funktionalismen sit indtog i Damnark. Overklassen
var ikke så begejstret for den nye byggemetode da de boede i de
fine huse/boligkarreer og ikke ville havde at de nye skulle være
mere moderne end deres. Overklassen gik ind for at antikt var det
fineste, da der ikke var så meget af det og det oftest ikke blev
fremstillet i flere eksemplarer. Men funktionalismen bryder mere og
mere igennem i Danmark og det store gennembrud kommer i 1930
hvor der bliver holdt en stor udstilling i Stokholm ”bygge og
boligudstillingen”. Det var første gang almindelige mennesker kunne
komme ind og se hvad det nye design bød på, det var dog mest
svenskere der kom, på grund af afstanden til Stokholm fra Danmark
og de danskere der kom, var mest fra blade, aviser o. l
Lavet at: [navn fjernet]
Af
Emne: Poul Henningsen
Septima 5:
Septima blev udviklet på fire år, fra I september 1928
blev den udstillet på Kunstindustrimuseet i København, men kun i
en prototype, den fik meget fine anmeldelser på udstillingen. De
tegninger der danner grundlag for denne septima blev tegnet i
perioden mellem 1929-31. Lampens skærmsæt var baseret på PH
lampen 5/5 hvor der blev indskudt fire skærme imellem de tre. De
fire ekstra skærme var en slags mellemproportionaler i forhold til de
tre. Skærmene var af glas og glasset var klart med matte felter,
således at de kom til at sidde skiftevis mat og klart. Det hjalp ikke
så meget da lampen var meget lysgivende og blændende. Det blev
derfor anbefalet at bruge svage pærer. PH arbejde på at få
blændingen ned, og i 1929 lykkedes det næsten for ham da han
skiftede de klare skærme ud med nogle der var ravfarvet. Det
ravfarvede glas der var gennemfarvet gjorde at lyset blev spredt
mere diffust og ikke var så blændende. Den var dog ikke helt
perfekt endnu. I 1930-31 blev de udskiftet med et rosa skærmsæt.
Skærmsættet havde en tynd rosa emalje på ydersiden af skærmen
og så var skærmene matte på indersiden, hvilket gjorde at lyset
blev sendt mere nedaf og blændingen var helt væk.
Septima var PHs mest raffinerede lampe på sin tid, man kunne få
en særlig version af denne lampe med lyseblåt skærmsæt.
Septimaen blev også lavede i en lidt mindre model efter 4/4
modellen, som så blev kaldt septima 4. PH havde også planer om at
lave en version af metal, men det blev aldrig til noget, ideerne blev
i stedet overført til hans lampe ”koglen”. Septima var meget
indviklet konstrueret, og krævede næsten en el-installatør til
rengøring og pære skift, og derfor blev der 1953 vedlagt en
brugsanvisning så man kunne se hvordan den skulle samles.
Lavet at: [navn fjernet]
Af
Emne: Poul Henningsen
Analyse:
Septima var den tids mest raffinerede lampe. Formålet med den var
at skabe en lampe der var mindre end en almindelig lysekrone, men
stadigvæk kunne lyse op. De syv skærme er lavet af glas og
fatningen er af messing. Lampen er lavet af Poul Henningsen i
Da skærmene er lavet af glas er den ikke så holdbar,
men den skal hænge i loftet og er derfor ikke så udsat for stød o.l.
Lampens stel er opbygget med 2x3 fjederben, som på skift holder
glasskærmene fast,hvilket medførte at septimaen var den sværeste
at samle. Lampen er en af de mere kostbare da den er lavet i glas,
men stadigvæk funktionalistisk i økonomien. Da lampen var svær at
samle og skille ad var det også svær at skifte pære og rengøre den,
da det krævede at man skilte den ad. Den første model der blev
lavet var ikke særlig praktisk, fordi den blændede på grund af sit
gennemsigtige glas. Den efterfølgende model var bedre, da den
ikke blændede så meget og lyste mere nedaf. Den sidste er den
bedste, den er helt blændings fri og lyser mest nedaf. Den giver
derfor det mest brugbare lys i et mellemstort rum. Lampen var ikke
designet til store rum, da lys spredningen er på ca. 4m i diameter.
Lampen er sammen sat af syv skærme med en fatning i midten.
Den første med det gennemsigtige glas er mere levende end de to
næste udgaver af lampen, på grund af farven. Septimaen er meget
rolig både i dens belysning og p.g.a. designets bløde buer. Denne
lampe har en meget flot komposition da dens skærme følger en vis
orden idet skærmene bliver mindre og mindre fra toppen. Lampens
stil er elegant, den ser meget fin ud med alle skærmene. Lampen
har i dag en meget stor symbolværdi på grund af retrobølgen. Den
lampe var lavet til alle, så den ansås ikke som en fin lampe. PHs
lamper skulle kunne masseproduceres og designet var således at de
udnyttede lyset mest muligt. Lampen blev rost meget den første
gang den blev præscenteret på udstillingen på Kunstindustrimuseet.
Lavet at: [navn fjernet]
Af
Emne: Poul Henningsen
PH lavede også reklamer for lampen både i Danmark og i udlandet
fx i det tyske blad ”das frankfurter” som var et tillæg til ”das neue
Frankfurter” . Lampen er rimelig miljøvenlig da glasset kan
genbruges og det samme kan fatningen.
Jeg er ikke så vild med lampen, den gennemsigtige version er
meget flot, men den blænder meget og lyset kommer ikke rigtigt ud
fra den, de to andre modeller er pæne, men jeg kan ikke lide
farverne, men selve ideen er meget flot. Jeg kan rigtigt godt lide
skiftet mellem det matte og det glatte/gennemsigtige på skærmene.
Plissélampen:
Under krigen var der mangel på mange produkter til at producere
PHs lamper og han måtte finde materialer der var lette at få fat på.
Han var kommet i kontakt men Hjørdis Hersaa, der har foldet papir
skærme for bla. Le klint, da han arbejde som arkitekt i tivoli.
Hjørdis Hersaa foreslog PH at bruge papir. PH gik i gang med at
tegne et stel til papirlampen og Hjørdis Hersaa foldede skærmene.
Under færdiggørelsen måtte PH flygte til Sverige pga. krigen. Da
han kom til Sverige i 1943 og var blevet etableret gik han straks
videre med udviklingen, men det var svært at finde det rette papir i
Sverige. Han måtte rejse næsten hele Sverige rundt for at finde det
rette. Da han havde fundet det, fik han en et køkken i en gammel
skole stillet til rådighed af de svenske flygningemyndigheder. Her fik
han ti danske kvinder til at hjælpe med fremstillingen af lamperne. I
Danmark gik produktionen videre efter PHs flugt til Sverige, og
lampen blev offentliggjort i oktober 1943. Lampen var en af PHs
største i dimensioner, der var beregnet til hjemmet. Lampen var
designet til at hænge over et spisebord, men lampen blev også
produceret som pendel og standerlampe.
Lavet at: [navn fjernet]
Af
Emne: Poul Henningsen
Analyse:
Lampen blev til fordi der var materialemangel. Lampen er designet
til at hænge over et bord. Skærmene er plisséfoldet hvidt papir,
fatningen er en bakelitfatning. Da lampen var af papir var den ikke
særlig holdbar, især ikke i standerlampemodellen, fordi man nemt
kunne komme til at støde ind i den. Lampen består af tre skærme
af papir, selve stellet består af en messing bøjle, overskærmen er
sat fast i en lille ring, som også holder fast på mellem - og
underskærmen. Fatningen er sat fast på underbøjlen og hviler på
overbøjlen. Lampen er meget billig i produktion da den er af papir.
Lampen er let at samle og det er nemt at skifte pære på den.
Lampen er meget dynamisk p.g.a. dens mange kanter. Forholdene
passer ikke så godt sammen da den øverste skærm er alt for stor i
forhold til de to andre. Lampen minder meget om Le Klints lamper
og ser billigere ud end hans andre lamper. Lampen var fin den gang
og hang i mange fine bygninger. I dag har den stor værdi, da den
gik ud af produktion i slutningen af 40érne fordi man igen begyndte
at kunne få materialer til de andre lamper igen.
Jeg syntes ikke at Plisselampen er særlig pæn, proportionerne
hænger ikke flydende sammen og jeg syntes ikke at papir passer til
PHs flerskærms lamper, den minder for meget om en Le Klint, og da
jeg hellet ikke syntes de er flotte så…
PH 5 / 100W:
PH 5 blev første gang vist for offentligheden i april 1958 ved ”glas,
lys og farve” udstillingen som blev afholdt på Kunstindustrimuseet i
København. Kritikken lød på at lampen var ”en klassisk nyhed”.
Lampen var blevet tegnet færdig i 1956, men PH havde lavet nogle
få ændringer som han havde arbejdet med i to år.
Lavet at: [navn fjernet]
Af
Emne: Poul Henningsen
PH 5 var lavet med fire lysreflekterende skærme og tre farvede
skærme. De tre farvede skærme blev dog hurtigt reduceret til to.
Diameteren på overskærmen er 50 cm, og det er det der giver
navnet til lampen. Hele lampen er fremstillet i aluminium. PH 5 er
designet til at give en blid belysning over et bord, den er
konstrueret i en blanding mellem den mere lysende fire skærms
lampe og den nedad lysende tre skærms lampe, sådan blev
skærmenes form på PH 5 grundlagt.
Nu skulle der bare indstilles lidt på ”indmaden”, det betød at PH
ændrede visirlinierne så de ikke mere kun dækkede pærens
glødetråde, de blev lagt ind til fatningshusets kant. Det gjorde at
det punkt som visirlinierne lå på blev en fast del af
armaturkonstruktionen. Ligemeget hvordan lampen bliver indstillet
og hvilken glødepære man sætte i PH 5 ville den ikke blænde.
PH indlagde små røde og blå skærme for at bruge lysets farve-
kilder. Det var ikke tilfældigt at PH lige brugte de to farver, farverne
rammer i den del af lysets spektrum hvor øjet er mindst følsomt,
nemlig i det gulgrønne område hvor lyset bliver svækket. Den
konstruktive sammenføjning af skærmene var ny og enkel.
Stængerne der holder skærmene korrekt sammen og giver dem den
rigtige afstand er forsynet med en træktråd på ca. 3mm der ender i
en møtrik. Ved at trække alle skærme og afstandsrør på stængerne
i rigtig rækkefølge er hele skærmsættet stabilt og korrekt
sammenspændt med skærmene placeret helt præcist hver gang,
når de seks møtrikker spændes.
PH 5 var lavet med automatisk fatningsindstilling. I 1980 blev den
øverste del af lampen udskiftet og forenklet i forbindelse med at 60,
75 og 100 w glødepærer udvikledes så de havde ens størrelse og
passede til samme fatning. Det var ikke bare mere praktisk, men
også en klar forbedring at lampens visuelle udstråling.
Lavet at: [navn fjernet]
Af
Emne: Poul Henningsen
Analyse:
Lampens skærme og afstandsrør er udformet i aluminium, fatningen
var en bakelitfatning, træktråden er en form for ståltråd. Hvis
lampen er blevet spændt korrekt er den meget holdbar. Lampen
blev designet for at dæmpe glødepærens skarpe lys, idet
glødetrådens temperatur var blevet øget for at giver mere lys, da el
var dyrt i 1920 og 1930érne. PH 5 var beregnet til at hænge over et
bord, det var efter PHs mening den vigtigste lampe, meningen var
at gøre mennesket og hjemmet smukkere. Idéen var god, der var
ikke mange der troede på ham den gang, da det mest almindelige
var at have en lysekrone hængende. Lampen er lavet sådan at alle
delene kan masseproduceres. Lampen samles via de fire
aluminiums stænger der går fra den øverste skærm til den nederste
og inderste. PH 5 er en billig lampe at producere, da alle dele kan
masseproduceres og størstedelen består af aluminium. Jeg vil skyde
på at den var lidt dyrere dengang da man ikke havde helt samme
muligheder som man har i dag og det var stadig efterkrigstid. PH 5
er nem at betjene og samle, pæreskiftet sker oppefra hvilket er
ganske nemt. Øverste del bliver vredet til en af siderne og så kan
man tage den øverste del af og nemt nå pæren. Lampen er meget
effektiv da den giver et meget behaligt lys, det blænder ikke, og
kan ikke komme til det, da man ikke kan se pæren. Lyset der
kommer fra lampen ligger i det gul grønne område hvor øjet er
mindst følsomt.
Lampens skærme er trykket. Rørene den er sammensat af er bøjet i
den rigtige form. Lampen er statisk, meget rolig og giver et blødt
lys. Formene er bløde, runde og lampens skærme er alle buet
hvilket giver lampen sit rolige look. Proportionen i lampen kan man
selvfølgelig godt sige ikke er bygget helt op efter hvad man måske
forstår ved en rolig lampe. Den er nemlig således opdelt at den
øverste skærm er mindre end den næste som er den største da de
Lavet at: [navn fjernet]
Af
Emne: Poul Henningsen
to nederste bliver mindre og mindre, men dette syntes jeg ikke er
noget problem fordi de har den runde form. Stilen er en
”flerskærms lampe” og PHs helt egen Jeg vil også kalde stilen for
tidløs eller klassisk, da den er lavet i så mange forskellige farver,
der kan tilpasses tidens mode. Lige nu er stilen minimalistisk enkel
og med helt rene farver, næsten klinisk.
PH lampen har for tiden en stor symbolværdi, da vi er inden i en
retro periode, hvor mange af de gamle ting fra 20,30,40,50,60érne
er på mode. Lampen er blevet et symbol på rigdom og intellekt,
selv om den er tænkt til alle, er den havnet hos de mere velstillede
og veluddannede i samfundet og hos samlere.
Lampen er miljøvenlig da aluminium kan omsmeltes, og fatningen
genbruges i en ny lampe. Lampen er også miljøvenlig da den er
blevet et samlerobjekt, og ikke bare bliver smidt ud. Det gælder for
det meste af det PH har designet. Lige for tiden er det ikke noget
man smider ud, og de fleste af hans lamper er ikke noget man
nogen sinde smider ud.
Lampen er meget smart markedsført. PH lavede først en masse
andre modeller, men ikke en direkte spisebordslampe, befolkningen
skulle havde den langsomt ind. Så han lavede først nogle stander-
og bordlamper samt lysekroner, med udfra samme ide. De andre
lamper var forløberen for PH5 lampen, ideen var hele tiden at lave
en lampe der skulle hænge over et bord. I dag er der næsten ikke
brug for nogen markedsføring fordi lampen og PH er så kendt.
Jeg syntes at PH5 lampen er en meget fint eksempel på en
funktionalistisk og velfungerende lampe. Lampen kan se meget
forskellig ud, det har meget at gøre med hvilken farve den har, men
det er en af de mange gode fordele lampen har. Det er lige meget
hvad der er på mode, så er lampen med fordi den ser så forskellig
ud alt efter hvilken farve den har. Farverne skal bare være lyse da
det hører med til lampens design. Min egen erfaring med lampen er
Lavet at: [navn fjernet]
Af
Emne: Poul Henningsen
at den giver det lys den er designet til at give og at den virker rigtig
godt som spisebordslampe da den giver et behageligt lys, nogle
gange lidt, for lidt lys, men det kommer an på hvad der ellers er i
stuen.
Konklusion:
Jeg syntes det har været en spændende opgave, men meget svær
da der ikke er så meget materiale om hans lamper, mens der er
meget om PHs politiske karriere. Jeg syntes det har været
spændene at læse om hans tanker om lys og lamper, og hvordan
han løste de forskellige opgaver han blev stillet og stillede sig selv.
Han er et meget interessant menneske med en mening om alt og en
helt egen måde at gøre tingene på.
Poul Henningsens designs har haft en stor indflydelse på nutidens
lamper, da der bliver tænkt mere i hans baner om hvordan man
tæmmer lyset og undgår blænding. Jeg syntes ikke at der er blevet
designet nogle lamper der kan måle sig helt med nogle af PHs
bedste. Nu til dags bliver der brugt halogenpærer, men halogen-
lamper er sjældent afskærmede, hvilke gør at de blænder. Min egen
erfaring med at lave en lampe har vist mig at det er meget sværere
end det ser ud til, idet lampen skal give meget lys men ikke
blænde. Hvis man kan lave en lampe der ikke blænder og ser pæn
ud og er funktionel, så har man det som PH havde. PH har været
lang fremme i tiden, fordi hans lamper stadigvæk bliver produceret.
De bliver i dag kun produceret af Louis Poulsen & co.