Præhistorisk kunst
Tidslinje
Venus fra Willendorf, stenalder ca.
00 før vor tidsregning.
Højde 11 cm
k
u
n
s
t
f
ø
r
1
4
0
0
Der er fundet flere figurer af hendes type fra
den samme periode. man gisnet om, hvorfor
hun er udformet som hun er med tynde arme,
store bryster, tyk mave, store balder, markeret
køn, store lår og mærkelig korte ben og
ingen fødder. Navnet Venus, kommer fra den
græske frugtbarhedsgud Venus, og henviser
til at man har troet at hun var et
frugtbarhedssymbol brugt til
frugtbarhedsrituale.
Andre mener, at der er tale om nogle af
menneskehedens tidligste selvportrætter
Ægyptisk kunst
STX 1.g
For og bagside fra
Hierakonpolis ca. år 3000 Fvt.
Eks på hierarkisk perspektiv.
Størst betydning = Størst udført! Fx guder og konger!
Mindst betydning = Mindst udført! Fx Slaver osv.
Tidslinje
Ægyptisk kunst 2
• Kunstnerne anvendte deres kunnen til at gengive
idealiserede menneskekroppe. (Faraoen &
Guder)
Faraoen & Guderne var lige høje! Symbolisere at
Faraoen var tæt knyttet til guderne / Havde
guddommelig status.
• Gengiver mennesket skematisk og stift. Den
ægyptiske skulpturs stillingsmotiv er at stå stift
med det ene ben foran det andet, armene tæt ned
langs kroppen, knyttede hænder.
Det er meget lig det stillingsmotiv man kender fra
den arkaiske skulptur.
Den Ægyptiske stil byggede på
Skemaer og fremstår firkantet, de er
skabt til at ses fra front og i profil, men
de fremstår ikke afrundede.
Der er symmetri omkring midteraksen
af en Kouros statue. Muskler og
ansigtstræk er stærkt forenklet
gengivet, ligeledes det skulderlange
hår.
k
u
n
s
t
f
ø
r
1
4
0
0
Arkaisk friskulptur. Ca. 600-
ca. 480 fvt.
Læg godt mærke til
smilet! Det er meget
typisk for perioden, at
de smiler.
To græske arkaiske
Statuer
Ca. 530 og 510 Fvt.
Tidslinje
Grækenland
Minoisk kultur f.kr
→Marinestil
Mykensk kultur f. kr.→ ligner den minoiske
kunst, men de naturalistiske motiver stiliseredes til det
ukendelige.
Græsk middelalder 1100 -700 f. kr. →geometrisk tid
Kolonitiden 700 – 500 f. kr.→ Arkaisk tid
^Stiltræk
Det arkaiske smil, statiske og symmetriske figurer, det
perfekte menneske, nøgenhed
Stiltræk
Det arkaiske smil.
Statiske og symmetriske
figurer.
Det perfekte menneske.
Nøgenhed.
k
u
n
s
t
f
ø
r
1
4
0
0
k
u
n
s
t
f
ø
r
1
4
0
0
Spydbæreren ca.460 fvt. der
står lidt afslappet/går?
Zeus eller Poseidon,
fundet i havet ved Artemision på
Eubøa, viser os en skikkelse
standset midt i bevægelse fuld af
indre og ydre styrke. Ca. 460 f.Kr.
Den strenge stil udtrykker alvor, ro og
bevægelse.
Kritios drengen fra Akropolis ca.
480 fvt. Viser det tidlige
klassiske stadium.
Tidlig klassisk skulptur ca.480-450
fvt.
Den tidlige klassiske stil er også betegnet den strenge
stil.
Kort sagt ligger den største forskel mellem den arkaiske
og den tidlige klassiske skulptur i positurerne. Den
arkaiske stivhed afløses af mere naturtro standmotiver
med vægtfordeling mellem et bærende og et hvilende
ben og deraf følgende forskudte planer. → den arkaiske
skulptur med dens vertikale midterakse, er næsten
fuldstændig symmetrisk, med en identisk højre og
venstre halvdel.
Kritios drengen fra Akropolis ca. 480 fvt. Viser det tidlige
klassiske stadium:
Medianlinjen er ikke længere helt vertikal, han synker
ned i hoften, og der opstår forskudte planer. Resultatet
bliver en statue, som står mere naturligt og afslappet.
Udover balanceforskydningen ses endnu et brud med
den arkaiske frontalitet, nemlig en tendens til at gengive
ansigtet i profil, men kroppen frontalt.
Mandsfiguren er ikke så stiv som de arkaiske , før var
legemet næsten ens på begge sider af midtlinjen, fra nu
af er højre og venstre side klart differentierede gennem
små forskydninger, som bliver mere og mere markante i
løbet af klassisk tid.
Tidslinje
Perikles–Tiden 450-400 f.Kr.→ Klassisk tid
Metope fra
Parthenon i
Athen, 438-432
før vor tid,
Marmor
kentaur i kamp.
Tidslinje
k
u
n
s
t
f
ø
r
1
4
0
0
Hellenistisk skulptur ca. 323-ca. 50 fvt.
Laokoon og hans
sønner i kamp med
slanger.
Den berusede gamle
kone; fattigdom og
sårbarhed. Ca. 220 før vor
tid.
Barberini Faun,
hellenistisk, ca 220
før vor tid.
Sovende Faun;
overgivelsen til
søvnen.
Man forlader motiver af den idealiserede
skematiske gengivelse af
menneskekroppen.
Statuer gengiver nu bestemte personer
med deres individuelle særpræg, og i den
hellenistiske skulptur ses realistiske
skildringer af mennesker fra de højeste til
de laveste sociale lag.
Alle aspekter af menneskelivet udforskes
fra barndom til alderdom, i modsætning til
den klassiske tid, som koncentrerede sig
om ynglingen og den modne mand.
Hellenismen overgår sine forgængere i
perfektionen (eller overdrivelserne) af
følelsesmæssige udtryk i skulpturerne,
marmor og bronzeteknikkerne
beherskedes nu fuldt ud og var ingen
hindring for det udtryk som kunstnerne ville
opnå.
I den klassiske skulptur var
idealmennesket uberørt af ydre
omstændigheder og lod sig ikke mærke af
smerte. I hellenistisk skulptur bliver udtryk
for smerte endnu mere drastisk. Smerten
udforskes i diverse afskygninger.
Romansk stil
En romansk
bygning fremtræder
massiv og tung,
og det latinske
kors er kirkernes
grundplan.
Ribe Domkirke set fra apsis.
Man kan se korsformen, der
dannes af
de to sideskibe til højre og til
venstre for apsis.
k
u
n
s
t
f
ø
r
1
4
0
0
Ribe Domkirke. (korskirke) Domkirken i
Lund.
Kommet til os fra England og Tyskland.
Inspireret af byzantinsk stil.
Formentlig bygget af munke eller
bygmestre der kom til DK fra udlandet.
De blev placeret på høje steder, for at
være synlige for folket, vejfarende,
”søfarende”.
Bygget af sten.
Tårne var et symbol på styrke, magt og
autoritet. En kirkebygning har ofte 2
eller flere tårne.
Fremstår tung og ”dyster”.
Runde buer.
Halv søjle = pilastre, Terningkapitæl.!
De fleste danske landsbykirker er
romanske kirker.
De er
enskibede, med ski, kor, apsis.
Apsis i øst, Tårn i vest.
Ikke så meget udsmykning.
Gotik
Amiens
kirken 1200-tallet
Udspringer i Frankrig.
Krydsvælv
.
Spidsbuer.
Store vinduer.
Spinkel og let.
Kamtakkede gavle.
Blændinger.
Mange søjler.
Udsmækninger
på søjler.
Bruger stræbepiller for at stabilisere
kirken.
Meget lys indenfor.
Gyldne altre (spejler solen)
Lyset symboliserer Gud.
Pisanello*
Pisa, c.1395-Pisa 1455
hoved og nakke af en hest
med sadeltøj der ser væk
mod højre, med hængende
tømme
Pen og brun blæk. På papir
med vandmærke
H 0.266 m; B. 0.171 m
*Pisa′nello, egl. Antonio
Pisano, ca. ,
italiensk maler og medaljør
malede i
overgangsperioden mellem
gotik og renæssance.
Tidslinje
k
u
n
s
t
f
r
a
1
4
0
0
-
1
7
5
0
Leonardo da Vinci's
Vitruviske mand (ca. 1487).
Pen og blæk på papir,
344 × 245 mm.
Renæssancen 1400 og 1500 tallet
Den perfekte gengivelse af
menneskekroppen: antikkens
kunstneriske opfattelse og udformning af
mennesket kom langt senere til at danne
forbillede for den periode i europæisk
billedkunst vi kalder renæssancen.
Igen blev den nøgne krop idealet for
renæssancekunstnerne, og man opsatte
skemaer for hvordan den ideelle krop
skulle konstrueres. Man tegnede
anatomiske studier for at lære kroppen så
godt så muligt at kende, sådanne
tegninger kender vi fra Michelangelo
Buonarroti , Rom)
den libyske sibylle 1508-12
Michelangelo Buonarrotis David,
1501-04. Marmor 4,10 m høj.
Galleria dell´Academia, Firenze,
Italien. Skulpturen henter sit indhold
i myten om David og Goliat i det
gamle testamente, Første
Samuelsbog kapitel 17. om den lille
David der besejrer kæmpen Goliat
med sin stanslynge, Goliat falder
bevidstløs til jorden og David hugger
resolut hoved af kæmpen, med
denne sejr frelser David jøderne fra
at blive slaver hos filistrene.
Tidslinje
k
u
n
s
t
f
r
a
1
4
0
0
-
1
7
5
0
Jomfruens (den hellige jomfru) ansigt,
Leonardo da Vinci* italiener
Kul, sorte og røde pastelkridt; med rester af en
rammeafgrænsning lavet med pen og brunt blæk.
Størrelse ikke angivet hos kilden. Man mener tegningen er
et studie tldet senere værk ”Jomfruen og barn med santa
Anna” se næste dias.
*Leo′nardo da ′Vinci, sandsynligvis født 15.4.1452, død
2.5.1519, italiensk maler, billedhugger, arkitekt,
videnskabsmand og opfinder.
Maler ”Den sidste nadver”, og ”Mona Lisa” værker I måske
allerede kender til.
Leonardo da Vinci. Studie
af skellettet (c 1510-11).
Studier til den libiske Sibylle og en lille
skitse til en siddende figur (verso), 1508-12
Af Michelangelo Buonarroti , Rom)
rød pastelkridt; kul eller sort pastelkridt (28.9 x 21.4
cm)
Her ser I et flot kropsstudie, Sibylle er et kvinde
For paven udførte Michelangelo sit hovedværk,
udsmykningen af lofterne i Det Sixtinske Kapel i
Vatikanet i Rom (1508-12, udført på sammenlagt
20 måneder) med gammeltestamentlige
fremstillinger af livet på jorden før Moseloven.
Mellem disse scener, fra Skabelsen over
Syndefaldet til Syndfloden, malede han profeter,
sibyller og ignudi, nøgne ynglinge, som var udtryk
for den nyplatoniske opfattelse af det perfekte
menneskelegeme.
Leonardo da Vinci
”Jomfruen og barn med
Santa Anna”
1510 Olie på træ
168 x 130 cm
Musée du Louvre, Paris
Tidslinje
k
u
n
s
t
f
r
a
1
4
0
0
-
1
7
5
0
• 1600 tallets Rubens* lavede indgående
studier af kroppens anatomi, I skal tænke jer
at man i denne periode rent natur og
lægevidenskabeligt begyndte at studere
menneske kroppen, i Rubens nøgne kroppe
her, ser man tydeligt forskellige
muskelgruppers placering på kroppen.
• *′Rubens, Peter Paul, 28.6.1577-
30.5.1640, flamsk maler og tegner, 1600-t.s
betydeligste flamske maler og den
nordeuropæiske baroks største kunstner.
Hans Holbein den Yngre (1497/8–1543)
Sir Thomas More (1526–7)
Sort og farvede pastelkridt på papir
402 x 301 mm
I Nordeuropa brugte Albrecht Dürer, Albrecht Altdorfer
og Hans Holbein den Yngre tegnede skitser som
forarbejder til deres realistiske maleri, her ser vi et
eksempel hvor Holbein den Yngre har tegnet en
omhyggelig skitse af Sir Thomas More, der var i den
engelske konge Henrik d. 8. hof
(75 x 60 cm),
Tidslinje
k
u
n
s
t
f
r
a
1
4
0
0
-
1
7
5
0
Hans Holbein den Yngre (1497/8–
1543)
Sir Henry Guildford (1527)
sort og farvede pastelkridt på papir
388 x 298 mm
Her ser vi igen et eksempel, hvor
tegningen bruges som et detaljeret
studie der skal fungere som forlæg
for et maleri.
Hans Holbein den Yngre (1497/8–
1543)
Sir Henry Guildford (1527)
Olie på træ
827 x 664 mm
En adelsmand med alle hans magtsymboler
guldkæden med den lille rytter der er tegn på
at han er leder af den kongelige Garde, det
kostbare tøj pels, silke og guldbrokade der
ikke lader os i tvivl om hans høje rang og
vigtige embede ved det engelske hof
k
u
n
s
t
f
r
a
1
4
0
0
-
1
7
5
0
Svungne gavle,
symmetri og
regelmæssighed
Rosenborgslot:
Udsmykning med små
hoveder og buttede
drengebørn.
Renæssance
Renæssance = Genfødsel
DK
-Renæssance er i høj grad
præget af hollandsk og
nordeuropæisk gotik.
Typisk dansk Renæssancehus:
rødt murværk (eller
rødkalket)
med bånd og detaljer i sandsten
(eller hvidkalket)
Mange
detaljer / udsmykninger.
De er symmetriske.
Svungne gavle, flere etager
afsluttet med hovedgesims med
antikke konsoller.
Udsmykningen er præget af små
hoveder, buttede drengebørn,
guirlander. Søjler og
trekantsgavle.
Barok
Østre Landsret: Lodrette og
opadstræbende linjer - pilastre og
kvaderliséner
Kælder danner fundament
Nørregade i Kbh.: Symmetrisk.
Kælder danner fundament.
k
u
n
s
t
f
r
a
1
4
0
0
-
1
7
5
0
Gamle Christiansborg.
Nybrogade.
Østre Landsret.
Opstod i Italien.
Trækker på det antikke
formsprog.
Enorme bygninger.
DK: Primært udtryk i
interiøret.
Dvs. Barok finder man oftes
inden døre i udsmykninger.
Indgangen bliver skubbet
lidt ud ad.
Søjler starter ved stuen.
Symmetrisk.
Senere
Barok:
Taghældning
lavere, mere udsmykkede.
Lodrette og opadstræbende
linjer m. pilastre.
Det var en stilart med
snirklede,
usymmetriske
ornamenter. Her i
Sankt Knuds kirke.
Bygningerne som
"ensartede vægge i
et harmonisk (gade-
)rum.
Fredrik d. V grundlagde
Frederikstaden.
Ornamenter som
muslinger, bølger eller
blomster
k
u
n
s
t
f
r
a
1
4
0
0
-
1
7
5
0
Rokoko
Amalienborg også kaldet
Frederikstaden
.
Forfinet udgave af
Barokken.
Stueetagen bliver husets
”sokkel”.
Ikke så meget med sokler.
Begynder at pudse vægge.
Bredt midterparti.
Udsmykning
– Rocaille
(muslinger, ”tang”)
Mansard tage.
Tidslinje
k
u
n
s
t
f
r
a
1
7
5
0
-
i
d
a
g
Nyklassisismens skulptur
Jason med det gyldne skind, 1802-03, Marmor,
højde 242 cm. Thorvaldsens Museum,
København. Som i kan se var Bertel
Thorvaldsen, der har skabt denne skulptur,
stærkt inspireret af det græske klassiske
formsprog, I kan se det på stillingsmotivet
figuren står i contrapposto, den minder på en
række områder om Spydbæreren, blot er
spyddet kommet over i den modsatte hånd,
hovedet drejning er vendt mod hvilebenet og
ikke mod standbenet, og begge arme er aktive.
Nyklassismen var som navnet antyder klassismen
om igen.
Som i kan se var Bertel Thorvaldsen, der har skabt
denne skulptur, stærkt inspireret af det græske
klassiske formsprog, I kan se det på stillingsmotivet
figuren står i contrapposto, den minder på en række
områder om Spydbæreren, blot er spyddet kommet
over i den modsatte hånd, hovedet drejning er
vendt mod hvilebenet og ikke mod standbenet, og
begge arme er aktive.
Hovedet er drejet, så halsen ansigtet ses i profil.
Jason ser over sin ven venstre skulder og inddrager
dermed rummet omkring ham da hans blikretning
rækker udover basens kant. Jason kommer gående
imod os og bevægelsen i hans krop ydeliggøres
endnu mere af de mange diagonale bevægelser
der er i figuren (se linjerne på billedet) her kan
udover det viste indtegnes midterakse, og linjerne
der viser contrapposto motivet.
Harsdorffs Hus;
tredelte facader,
med markering
af henholdsvis
midte eller sider
alt efter størrelse
Dannebrogsvinduer.
Klassicisme på nytorv i
Kbh.
Mæanderbort
Sparsom udsmykning,
streng enkelhed og rene
former inspireret af den
klassiske græske og
romerske arkitektur.
Afskårne hjørner og
grundmurede huse.
Klassicisme
k
u
n
s
t
f
r
a
1
7
5
0
-
i
d
a
g
Inspireret
fra ”Det Antikke
Grækenland
”
Arkitektskoler
Arkitekturen skulle være:
Modstandsdygtig, brugbar
og smuk
.
Husene blev pudset hvide.
Stueetagen stadig husets
sokkel
.
Husenes hjørner blev
”brækket” af på grund af
KBH brænd.
Dannebrogsvinduer.
k
u
n
s
t
f
r
a
1
7
5
0
-
i
d
a
g
Nationalromantik
Stiliserede blomster
Referencer til
oldnordiske
symboler og
formsprog
Tunge og robuste
bygninger som fx
Kbh.’s rådhus
Traditionelle
konstruktioner og
materialer
Fascineres
af den Gotiske +
romanske stilart
.
Bygningerne er tunge og
robuste, og dekorationerne
refererer til det nordiske
(blomster og dyr) og det
oldnordiske formsprog og
symboler
.
Lokale materialer som tegl,
kridtsten, granit og træ.
Røde mursten blev set som
noget særligt, muren stod
blank, altså uden puds
.
Krydshvælv i gotisk stil i jern
og beton.
Tidslinje
k
u
n
s
t
f
r
a
1
7
5
0
-
i
d
a
g
Vitalismen
Adam Fischer:
Fodboldspiller,
1915
(Fuglsang
Kunstmuseum)
Nævefægter
af Jean
Gauguin,
1922, Statens
Museum for
Kunst
Den vitalistiske strømning i kunsten, der hylder
livet gennem dyrkelse af fysisk skønhed, sundhed
og styrke som led i bestræbelserne på at puste liv
i hele kulturen, som mange oplevede som kunstig
og stivnet i årene omkring år 1900.
Denne særlige vitalitet i billedkunsten kommer til
udtryk gennem interessen for motiver fra sportens
verden samt fra græsk antik og nordisk mytologi.
Skildringer af moderne mennesker vidner om
interessen for at pleje kroppen gennem motion,
hygiejne og sund kost med det formål at opnå ”en
sund sjæl i et sundt legeme”: Moderne mandlige
atleter skildres som muskuløse helte, men også
kvinderollen ændrer sig i perioden. Kvinden vises
gerne i moderrollen som kilden til livet, men
iscenesættes også som den moderne, frigjorte
kvinde, der eksempelvis i bjergbestigerskens
skikkelse bevæger sig frit i den store natur.
Børnenes frie leg og ophold i den uspolerede
natur er også yndede motiver i periodens kunst.
Tidslinje
k
u
n
s
t
f
r
a
d
e
s
i
d
s
t
e
f
e
m
å
r
Det, jeg prøver på i alle tegningerne, er at ramme det sted,
hvor virkeligheden skrider, virkeligheden som vi normalt
kender den, eller som vi tror vi kender den. Jeg har taget
udgangspunkt i noget meget velkendt, et formsprog de fleste
nok vil associere med tryghed og sikkerhed. [sic.]
Det her meget sødladne, sentimentale univers, jeg benytter,
virker måske til at starte med entydigt rart og godt, som noget
der ikke behøver at blive sat spørgsmålstegn ved. Og så er
der alligevel noget i tegningerne, som trækker gulvtæppet
væk - teksten for eksempel.
Citat: Julie Nord 27. marts 2003
Julie Nord ”The little Ida’s Flowers” 2005. Filtpen
og blyant. 46x59 cm. Privat samling
Julie Nord
”Illustation for a
lost tale” 2005.
filtpen,
poscapen,
blyant.
93x193 cm.
AROS, Aarhus
kunstmuseum
Hvor kommer dine motiver fra?
Dels kommer de fra, at jeg tager nogle fotografier, der
har en personlig betydning, som jeg så omsætter til
noget generelt. Dels handler de om spejlinger i det,
der omgiver en. Det handler om ikke at skelne mellem
ens indre og ydre verden, projektioner af betydninger.
Mit "landskab" er de steder jeg færdes, alt er for så
vidt brugbart.
Citat: Morten Schelde 19. juni 2002.
Red Hand in the Sky, 2006
Blyant på papir
210 x 160 cm
Children of Suburbia #40. blyant på
papir 100x70 cm. 2002.