STX 3.g
29. marts 2015 3.a
1
Procesrapport - ytring om Silkeborg Svømmeklub
1. Inventio fasen
Denne ytring er en tale til synkronholdet i Silkeborg Svømmeklub. Det er en tale om at
synkronsvømmerne skal have flere rettigheder og mere vandtid i svømmehallen, og den
fokuserer på klubbens ledelses opdeling af vandtiden mellem synkronsvømmerne og
konkurrencesvømmerne.
I processen med denne ytring har jeg prøvet at finde talens topoi, og dette blev etik med fokus på
retfærdighed.
Argumentation
I processen med argumentationen startede jeg med at fokusere på mit brug af appellerne, da ét
STX 3.g
skema over hvilke argumenter jeg kunne bruge i talen, og hvilken appel dette argument tilhørte.
Skemaet er indsat nedenfor:
Påstand
Belæg Fordi...
appel
Vi skal have flere timer i
vandet
Vi bliver dygtigere jo mere vi øver i vandet
logos
Svømmetiderne er ikke
retfærdigt fordelt mellem
konkurrence & synkron
Konkurrencesvømmerne har 32,5 time og vi har 5,5 time.
Og vi har ligeså meget brug for vandtid som konkurrencesvømmerne.
Vi har ligeså meget RET til vandtid som konkurrencesvømmerne.
logos
patos
Miljøet i svømmehallen vil
blive bedre, hvis vandtiden
blev mere ligeligt fordelt
Synkron svømmerne vil være mere glade, og de vil ikke føle sig
snydt når de ser på konkurrence svømmerne. svømmerne vil derfor
komme bedre overens med hinanden
Patos
Synkron svømmerne skal
have flere rettigheder i
klubben
De bidrager med ligeså meget som konkurrence svømmerne: store
pokaler til trofæ-hylderne(de største), stævner (giver indtægt), omtale
STX 3.g
mm.
Jeg fokuserede mest på at danne patos appellerende argumenter, men dette var svære end jeg
troede, og besluttede derfor at vende tilbage til det. Jeg begyndte derfor at se på min etos: Min
etos ligger i, at jeg selv er synkron svømmer, og at jeg har svømmet i klubben i snart 10 år. Dette
gør, at jeg har været en del af synkron holdet hver gang vandtiderne blev ændret, og var til stede
da ledelsen ikke holdte deres løfter ang. forlænget vandtid.
Jeg fokuserede derefter på hvordan jeg kunne skabe patos i min tale gennem logos. Et eksempel
på dette er min exordium i talen, hvor jeg starter ud med faktiske informationer angående
opdelingen af vandtid = logos. Dette pakker jeg ind med en patos appellerende illustration: ”Det
vil være det samme som hvis dine forældre gav dig 500kr. at købe tøj for, mens din søster fik 3200kr.
29. marts 2015 3.a
2
at købe tøj for. Jeg gætter på at du vil føle dig uretfærdigt behandlet.” Jeg spiller på modtagerens
følelser omkring uretfærdighed.
Begyndelsen i en ytring
Der er forskellige typer af begyndelser i en ytring, og valget om hvilken type min ytring skulle
have, var et valg jeg spekuleret længe over. Jeg brugte udelukkelsesmetoden således, at jeg fandt
den type som passede bedst til min form for ytring. De forskellige typer af begyndelser i en
ytring er:
In medias res
Et problem
Et citat
Et spørgsmål
En provokation
Et slående faktum
Jeg startede med at udelukke in medias res, et citat og en provokation, da disse typer ikke ville
fungerer i mit tilfælde. Jeg havde ingen historie, som jeg kunne bygge min tale rundt om, og
derfor kunne jeg ikke bruge in medias res eller et citat. Jeg valgte et slående faktum, da jeg kunne
udregne forskellen på hvor meget vandtid konkurrencesvømmerne havde i forhold til
synkronsvømmerne, og denne forskel var chokerende stor.
2. Dispositio fasen
Jeg arbejdede meget med min dispositio, og jeg har valgt den klassiske model.
I mit exordium havde jeg, som nævnt tidligere, startet med et slående faktum, og jeg havde valgt
at inddrage partitio ved kort at forklare hvad mit ønske/formål med talen var.
Jeg startede min narratio med en fortælling om, hvordan SSK ledelsen ændrede på
synkronsvømmernes vandtid i sæson 2014/15. Min argumentatio var delt op i probatio, som er
mine egne argumenter, og refutatio, som er modargumenterne. Jeg lagde mest vægt på probatio,
da det er disse argumenter, jeg kunne samle synkronsvømmerne om. Jeg kom dog med ét
modargument, da jeg tænkte, at dette argument var det vigtigste. Min peroratio blev dannet af
korte sætninger, hvor jeg opremsede, hvad jeg ønskede vi synkronsvømmere som et hold skulle
ændre.
3. Memoria og Actio fasen
I forhold til memoria læste jeg talen flere gange igennem, og på den måde fandt jeg også få
steder, hvor konstruktionen af det skrevne tekst ikke kunne siges højt. Jeg rettede den dermed
igennem, og markerede de steder, hvor jeg skulle holde pauser samt de steder hvor jeg skulle
lægge tryk på ordne. Derefter forstørrede jeg skriftstørrelsen og holdte talen for mine forældre
samt tog tid på hvor længe jeg talte. Det meste af det ovenstående hører sammen med actio
fasen, hvor jeg også fokuserede på at tale langsomt og skifte toneleje.
4. En beskrivelse af kommunikationssituationen
29. marts 2015 3.a
3
Ciceros pentagram:
Taler: Mig, Synkronsvømmer i SSK
Tilhørere: Synkronsvømmerne i Silkeborg Svømmeklub
Omstændigheder: SSK ledelsen har igen ændret på vores vandtid midt inde i sæsonen, således
at synkronsvømmerne skal dele bassinet med konkurrencesvømmerne.
Emne/formål: Synkronsvømmere vs. Konkurrencesvømmere. Formålet er movere: samle.
Derudover var formålet at motivere, forbedre og vække en vilje i synkronsvømmerne således, at
vi sammen som et hold kunne sige fra overfor ledelsen.
Sprog: Jeg var bevidst om at aptum var opfyldt i talen, da jeg taler til synkronsvømmere, og
størstedelen af synkronsvømmerne er unge, og sproget skal dermed være tilpasset den retoriske
situation og det skal være henvendt til et ungt publikum. Sproget skal derfor ikke være for
højtideligt, alvorligt eller upassende.
I forhold til puritas skal sproget være korrekt og forholdsvist fejlfrit grammatisk. Men da det er
en tale, kan enkelte sproglige fejl ikke undgås, da jeg taler frit fra talepapirerne og her kan der
forekomme sproglige fejl, da det er talesprog.
Med henhold til perspicuritas skal sproget være klart og forståeligt og det må ikke forstyrre
indholdet eller formålet med ytringen. Jeg var derfor meget opmærksom på, at talen både skulle
være let at læse op og let at lytte til samt forstå.
Jeg fokuserede mest på ornatus, hvor sproget er pyntet. Jeg valgte at benytte en triade med
klimaks, men også en triade uden klimaks. Derudover forsøgte jeg at lave en kiasme i min
peroratio og et retorisk spørgsmål, men dette lykkedes ikke. I forhold til det retoriske spørgsmål,
kunne jeg ikke finde et sted i talen, hvor et retorisk spørgsmål ville være passende.
29. marts 2015 3.a
4
Den retoriske situation
Exigence: At vi synkronsvømmere mangler at stå sammen om at kæmpe for mere svømmetid.
Mediators of change: Synkronsvømmerne er det mest oplagte publikum, da det er dem der kan
handle på exigence.
Constraints: Et positivt constraint kan være, at jeg, som taler, er synkronsvømmer selv, og jeg
står derfor i samme situation som det valgte publikum = synkronsvømmerne.
5. Beskrivelse af modtagerens reception af ytringen
Jeg fik af vide, at min actio var god, da jeg talte tydeligt og havde et godt samt varieret
toneleje - Modtagerne sagde, at jeg lød som Kåre Quist. Nogle mente, at jeg brugte for meget
logos appel, men til gengæld var talen meget samlende pga. brugen af ’vi’ og især i peroratio.
I forhold til Bitzers retoriske situation mente modtagerne, at jeg ramte exigence, mediators of
change og constraints rigtig godt. Ifølge dem, ramte jeg mediators of change, da det ikke ville
fungere, hvis jeg talte til andre end synkronsvømmerne, fordi fx konkurrencesvømmerne er
ligeglade med synkronsvømmernes vandtid. De mente også, at jeg ramte constraints godt, da
jeg skriver til sidst i talen, at det er synkronsvømmerne selv der skal tage ansvar. Dette
kunne være noget man som tilhørere kunne sidde og tænke på.
Nogle andre mente, at jeg havde en velbearbejdet elocutio i forhold til aptum og ornatus, og
at jeg pakkede mine patos appeller ind i ornatus. Derudover var mit engagement godt, da jeg
talte frit i stedet for at læse op.
Dog mente modtagerne, at jeg kunne arbejde med min exordium, da det er her man fanger
publikum, og dette kunne blive bedre i min tale.