
20. Januar 2014 Skriftlig aflevering
Det er et komplekst værk, Kim Leine har skrevet. Man genkender Kim Leines fokus på sjælens
selvmodsigelser og på den indre splittelse. Og den ydre, den der opstår mellem to forskellige
kulturer, når nogen vil bestemme over de andre.
Jo, der stinker på sukkertoppen, så man nærmest kan lugte det, mens man læser. Forfatteren er i
stand til at beskrive den sanselige ækelhed i en sådan grad, at man føler at man som læser selv står
der med Morten ved sin side – det giver en lyst til både at kaste bogen fra sig og samtidig læse
videre. Men selv stanken på Sukkertoppen som beskrives, er kompleks, for Maria Magdalene siger,
at “... skidtet havde ligesom en funktion, det var naturligt og ikke noget, der generede én. Når man
bliver kristen (...) bliver skidtet først til skidt, noget der skal undgås og fjernes, noget der lugter
grimt og føles skamfuldt.”
Samtidig understreger citatet problematikken ved den tids (og vor tids) kolonialisme;
“Kolonisternes forsøg på at uddrive skidtet, bringer blot mere med sig”, som Per Krogh Hansen
formulerede det i Berlingske tiden den 7. februar.
Morten Falck er uden tvivl et komplekst menneske, som er splittet mellem på den ene side begær og
tanker om frihed og på den anden side sin pligt som teolog og missionær. Allerede da Morten
kommer til København for at studere på teologistudiet som seksogtyve årig, bliver han tiltrukket og
fascineret af byens synderlighed, ækelhed og begær. På gader og stræder går let klædte kvinder og
piger rundt i forsøget på at få tiltrukket velbetalende mænd. Og hver aften, når Morten lægger sig til
at sove, vågner nattelivet i 1700-tallets København fyldt med druk og hor, som han sagligt
beskriver, næsten med foragt: "De prostituerede børn er tit segnefærdige og blege af træthed, de
lokker kunder til med karikerede obskøne fagter som deres voksne alfonser har lært dem, men som
virker skærende falske for alle andre end dem der virkelig ønsker at tro på dem, de pæne herrer med
ren samvittighed.” lyder Mortens beskrivelse af det forkerte, som alligevel for hver aften tiltrækker
Morten mere og mere, indtil han giver efter for liderligheden. Han ved udmærket hvad der er
korrekt og forkert, men alligevel vælger han at have sex med en hermafrodit på et tidspunkt i
romanen. Og netop dét er et eksempel på den splittelse, der præger Morten Falck.
Efter Morten har færdiggjort sin uddannelse som præst, oplever han en stadig voksne interesse for
de franske tænkere og filosoffer som eksempelvis Rosseau, som Morten gentagende gange citerer:
”Mennesket er født frit og alle steder ligger det i lænker”. På dette tidspunkt er den franske
revolution og - oplysningstidens tanker snart omsat til handling - begyndt at røre på sig. Og på
mange måder bliver Morten Falck et billede på denne tid. Morten er et perfekt tidsbillede af dette,
netop fordi han er så splittet og står med det ene ben halvt inde i Oplysningstiden.
Da han tager til Grønland for at prædike, oplever han også profeternes ulmende oprør mod de
vestelige drukbolde som kommer til Grønland for at hærge naturen. Endnu engang står Morten med
en splittelse: den danske konge og Kristendommen ønsker at Morten skal stoppe denne opstand,
men samtidig sympatiserer Morten alligevel med grønlænderne som netop er et eksempel på den
nye verdens frihedsbegreber og Rousseaus berømte citat: ”mennesket er født frit og alle steder
ligger det i lænker”. Grønlænderne er født frie, men de behov som kolonisterne, altså systemet, har
påduttet Grønlænderne begrænser de indfødtes frihed – og Mortens for den sags skyld, som ikke