Universitet el. Videregående 1. år
Udkantsdanmark
Indholdsfortegnelse:
Problemformulering
Hvorfor flytter Danmarks unge og veluddannede væk fra yderområderne?
Indledning:
Overvejelser over valgt problemformulering
Problemformulering
Hypotese
Arbejdsspørgsmål
Diskussion og definition af problemformuleringens centrale begreber
Socialklasser:
Udkantsdanmark:
Universitet el. Videregående 1. år
Eventuel metode til løsning af problemformuleringen
Hvad der tidligere er skrevet om emnet
Litteraturliste
Problemformulering:
Hvorfor flytter Danmarks unge og veluddannede væk fra yderområderne?
Indledning:
Globalt set er Danmark ikke et land med stor økonomisk ulighed og høj grad af fattigdom. Til gengæld tyder
det på, at vi stille og roligt bevæger os hen imod en større splittelse af det geografiske Danmark. Der er stor
tilbagegang i nogle områder, mens andre blomstrer op og gennemgår en rivende udvikling. Denne splittelse
har ført, til det vi kender som Udkantsdanmark eller Danmarks yderområder, hvilket det kaldes i daglig tale.
Dette er et begreb, vi har været bekendt med længe. Yderområderne er det vestlige og sydlige Jylland,
øerne Læsø, Samsø, Langeland, Lolland og Bornholm. Ifølge Gregers Kronborg opstod begrebet
”udkantsdanmark” for omkring 50 år siden. Udviklingstendensen i dette område har igennem de seneste
årtier gået i retningen af befolkningsnedgang. Indbyggerne i yderområderne flytter til de større byer, hvor
mulighederne for uddannelse og arbejde er markant bedre.
Dette er en udfordring både i social, planlægningsmæssig, kulturel og økonomisk sammenhæng.
Affolkningen betyder, at det bliver vanskeligere at opretholde og udvikle arbejdspladser i de små
lokalsamfund. Kommunernes indtægtskilde bliver mindre, fordi arbejdskraften forsvinder i takt med
virksomhederne lukker. De små landsbyer bliver påvirket af affolkningen, da der bliver færre og færre
indbyggere, og derfor forfalder de små landsbyer i yderområderne. Dette resulterer bl.a. i lukninger af
landsbyskoler, da de ikke længere er rentable at holde åbne. Alt i alt har dette den betydning, at boligerne
ikke bliver vedligeholdt som før i tiden og står derfor og forfalder, hvilket forværrer bybilledet. Områderne
bliver som følge af disse problemer omtalt negativt og vurderet uattraktivt. Problemet opstår som følge af
den negative ladning udtrykket udkantsdanmark har fået. Problemet med den opfattelses er, at kan tage
mange år at ændre, da det ligger dybt i danskernes underbevidsthed, at et udkantsområde ikke er et
attraktivt sted at bo. Dette er sket bl.a. på grund af mediernes dækning af et kulturelt og socialt uddøende
område, hvor udbuddet af uddannelse, erhverv og kultur er meget mindre end i byerne. Denne opfattelse
betyder, at potentielle tilflyttere fortsætter videre til andre steder i deres søgning på boliger, hvor
områdets gode status skinner mere igennem. De faldefærdige huse i de uattraktive områder bliver dog
mange gange opkøbt af udlejere, som der derefter lejer dem ud til familier med lave indkomster. Disse
familier er ofte nogle som flytter fra sted til sted for at flygte fra kommunerne, de bliver kaldt
nomadefamilier. Nomadefamilier har gennem mediedækning været med til at give disse områder et dårligt
ry. Ud over det dårlige ry disse familier bringer med sig, kan familierne også skade tilflytningskommunen
finansielt. Dette sker i og med at mange af familierne er afhængig af overførselsindkomster. Problemet
opstår ved, at nomadefamilierne ”tvinger” kommunerne til at lave en omfordeling af kommunens
økonomiske prioriteringer, så kommunens penge i højere grad bliver brugt til at finansiere familierne i
stedet for fx kulturelle og sociale tilbud. Det er medvirkende til, at der kommer færre tilflyttere til
udkantsområderne. Ud over nomadefamilierne er det for det meste pensionister, arbejdsløse og familier
med lave indkomster der bor tilbage i yderområderne. Disse to forskellige tilflytningsmønstre; ind til
byerne og ud på landet, mener vi, kan skabe store sociale skel i Danmark. Der er risiko for at, to
parallelsamfund kan opstå, med de øvre sociale klasser bosiddende i de attraktive områder i byerne, mens
de lave sociale klasser bosætter sig i de negativt omtalte områder. Ydermere ser vi også et problem i disse
tilflytningsmønstre, da illustrationen nedenfor viser at en stor del af Danmarks unge mellem 18 og 29 år
flytter til de store byer såsom København, Århus, Odense og Aalborg.
Illustrationen er fra http://statistikservice.dk/images/ugens_statistik/2010/uge18/Clipboard01.png
Dette mener vi, kan være et resultat af den stigende centralisering af uddannelsesmuligheder, da de
førnævnte byer alle er store universitetsbyer. Vi ser et problem i denne centralisering, da incitamentet for
at flytte tilbage til hjemkommunen efter endt universitetsuddannelse ikke nødvendigvis kan være så stor,
da man under sin uddannelse har vænnet sig til en nemmere tilgang til kulturelle tilbud og et socialt liv i et
højt gear. Risikoen ved at de unge blive i de store byer, mener vi, er et stort problem for Danmark.
Fraflytningen fra de små byer til de større kan være selvforstærkende. Efterhånden som unge flytter, bliver
det mindre attraktivt for andre unge at blive tilbage og derfor kommer de små samfund til at mangle unge
og innovative kræfter.
Ud fra vores ovenstående overvejelser over problemet med de højtuddannedes fraflytning og manglende
tilbageflytning fra udkantsdanmark, er vi kommer frem til vores problemformulering, hypotese og
arbejdsspørgsmål som sætter fokus på netop dette problem.
Overvejelser over valgt problemformulering
Da vi startede på opgaven, havde vi mange overvejelser vedrørende vores problemformulering. Det første
udkast lød; ”Hvilke muligheder har regeringen for at modvirke højtuddannedes fraflytning fra
udkantsdanmark, i forsøget på at opsøge mere attraktive arbejdspladser i de større byer og kan det betale
sig at redde de mindre virksomheder?”. Denne problemformulering var en problemløsende, hvilket vil
lægger op til en analyse og vurdering af regeringens muligheder. Dette synes vi var et godt udgangspunkt
for at komme højt op på Blooms taksonomi. Vi blev nødt til droppe den, da den var for bred og der var alt
for mange spørgsmål indblandet. Det ville gøre opgaven for omfattende at besvare, indenfor P1’s
tidsramme. Vi havde kun 3 uger til opgaven og vi vil derfor ikke kunne nå at finde den nødvendige
information. Vi valgte derfor en anden problemformulering, den lyder således:
”Hvorfor sker der en affolkning af Danmarks yderområder?”
Denne problemformulering er en forklarende problemformulering, hvor man analyserer og fortolker sig
frem til en konklusion. En forklarende problemformulering er en klassisk formulering. Man ser den ofte i
samfundsvidenskabelige og humanistiske vinkler. ”Målet med en ”hvorfor” problemformulering og –
opgave er at bruge fagets begreber/modeller/teorier til at forstå de fænomener, som faget beskæftiger sig
med, og/eller at bruge fænomenerne til at udfordre grænserne for hvordan fagets
begreber/modeller/teorier kan anvendes”.
Efter yderligere overvejelser har vi valgt at indsnævre vores problemformulering så den lyder:
Hvorfor flytter Danmarks unge og veluddannede væk fra yderområderne?
Udover vores valgte problemformulering har vi lavet en hypotese og tilhørende underspørgsmål, med det
formål at sætte retningslinjer for vores videre undersøgelse.
Problemformulering
Hvorfor flytter Danmarks unge og veluddannede væk fra yderområderne?
Hypotese
De unge flytter fra Udkantsdanmark for at tage en mellemlang- og lang videregående uddannelse og flytter
ikke hjem igen.
Arbejdsspørgsmål
Hvorfor flytter de ikke tilbage?
Diskussion og definition af problemformuleringens centrale begreber:
Socialklasser:
I vores problemformulering bruger vi begrebet ”højtuddannede”, om de personer hvis fraflytning påvirker
udkantsområderne i den højeste grad. Men da en højtuddannet person kan være et vidt begreb, så har vi
valgt at gå ud fra Socialforskningsinstituttets socialklasseopdeling. Denne socialklasseopdeling er baseret på
den erhvervsaktive del af befolkningen. Medhjælpende ægtefæller placeres normalt på samme trin som
den selvstændigt erhvervsdrivende ægtefælle. Pensionister regnes ofte som tilhørende den socialgruppe,
de var i, da de gik på pension.
Herunder ses socialforskningsinstituttets officielle socialklasseopdeling.
Socialgruppe I
Selvstændige i byerhverv og funktionærer med lang, videregående uddannelse eller selvstændige i
byerhverv med 21 ansatte og derover og funktionærer med 51 underordnede eller derover.
Socialgruppe II
Selvstændige i byerhverv og funktionærer med mellemlang, videregående uddannelse eller selvstændige i
byerhverv med 6-20 ansatte og funktionærer med 11-50 underordnede.
Socialgruppe III
Selvstændige i byerhverv med 0-5 ansatte, gårdejere og funktionærer med 1-10 underordnede.
Socialgruppe IV
Funktionærer med 0 underordnede, faglærte arbejdere og husmænd.
Socialgruppe V
Ikke-faglærte arbejdere.
Når vi bruger begrebet ”højtuddannede”, så omfatter det dem med en videregående uddannelse i de 2
øverste socialgrupper.
Udkantsdanmark:
Med udkantsdanmark mener vi, de byer hvor den negative befolkningstilvækst er størst. Begrebet er dog
større end som så, da det ikke kun indebærer fraflytning, men andre mange faktorer, som gør begrebet
udefinerbar. Udkantsområderne med relativ lav befolkningsvækst og høj ledighed indbefatter bl.a. det
vestlige og sydlige Jylland, øerne Læsø, Samsø, Langeland, Lolland og Bornholm. Figuren nedenfor
bekræfter det overstående.
Af:
I dette afsnit argumenterer vi for de valg og fravalg gruppen har lavet i dette projekt. Disse afer
er fortaget af mange årsager. Først og fremmest har vi en deadline for projektet som lyder d. 20.
september 2010. Hvis vi havde haft mere end 3 uger, ville vi gerne have identificeret og udarbejdet vores
egen definition på de sociale grupper, vi arbejder med i dette projekt. Grundet tidspres har vi været
nødsaget til at bruge socialforskningsinstituttets definition på socialgrupper fra 1960’erne, som stadig bliver
brugt. Dog kan man stille spørgsmål ved denne grupperings relevans i nutidens samfund, men dette har vi
været nødt til at se bort fra. Men tiden har ikke kun sat grænser for vores definitioner af begreberne, men
også for selve uddybelsen af rapporten som helhed. Vores problemformulering handlede i begyndelsen, om
den general fraflytningen fra yderområderne og derefter specificerede det til de unge og de
højtuddannedes fraflytning.
Eventuel metode til løsning af problemformuleringen:
Ved løsning af en problemformulering kan man gøre brug af flere forskellige metoder. Vi har haft flere
overvejelser over, hvilke metoder der kunne være relevante for en eventuel løsning på vores
problemformulering.
Vi er kommet ind på kvantitativ empiri i vores indledning. Den kvantitative metode kan bruges til at vise om
vores problem er gældende for hele landet, da det giver mulighed for at sammenligne tal fra hele Danmark.
Vi begrunder flere af vores påstande med statistiske undersøgelser, for at give indsigt i og overblik over det
problem som er beskrevet. Ved en videre undersøgelse, analyse og vurdering igennem opgaven kunne
statistiske undersøgelser hjælpe med at bevise eller afvise eventuelle hypoteser og problemer, som vi
måtte støde på gennem opgaveskrivningen. Ved brug af den kvantitative metode ville man være nødt til at
være kildekritisk. En undersøgelse udformning kan have stor betydning for undersøgelsens resultat bl.a.
hvilke faktorer der er lagt vægt på i den enkelte undersøgelse.
Ud over den kvantitative empiri ville den kvalitative metode også være brugbar. Interviews og
spørgeskemaer kunne give et mere nuanceret billede af vores problemformulering og hypotese, da man vil
kunne gå i dybden med vores problem. Et muligt interview med de højtuddannede unge angående deres
fraflytning vil kunne give et mere sammensat billede af, hvorfor de flytter fra yderområderne. Det
statistiske materiale vil ikke nødvendigvis kunne give et menneskeligt svar, men kun kolde facts såsom
manglende arbejdspladser. Alt imens virkeligheden måske er at den sociale tilknytning til de små byer
halter pga. manglende kultur og udvikling som man har været vant til i storbyerne. For at kunne bruge
denne metode, mener vi, at det er vigtigt at lave en dybdegående og bred undersøgelse, for at den vil være
repræsentativ og brugbar for vores projekt og konklusion. Dette er vigtigt, da den ikke vil være anvendelig
som baggrund for vores konklusion, hvis den blot byggede på få subjektive holdninger. Svarene fra
interviewene vil så kunne analyseres og vurderes til videre brug for den endelige konklusion på
problemformuleringen.
En anden fremgangsmåde kunne være at, se på en bestemt case og undersøge den i dybden. Med det
mener vi, at en bestemt kommune kunne være omdrejningspunkt for vores undersøgelser. Dette ville gøre
det nemmere at lave vores undersøgelser, da det afgrænser det fysiske område. Det ville afgrænse
omfanget af det materiale, som skulle findes om emnet. Dette ville give en mulighed for at gå i dybden med
materialet og gøre det muligt at bearbejde det ved hjælp af flere metoder. Dog er der også en mulig
ulempe ved at bruge casestudiet, da det vil være svært at skulle lave en repræsentation for hele Danmark.
Det vil kræve meget tid til datasøgning og interviews i diverse yderkantskommuner i Danmark, at finde ud
af om den enkelte case ville være repræsentativ for hele landet.
Hvad der tidligere er skrevet om emnet:
Selve fænomenet ”” har eksisteret i mange år, nogle vil endda påstå at det stammer
helt tilbage fra 1814 hvor Danmark tabte Norge til svenskerne. Men det er først her for nyligt den
almindelige dansker har stiftet kendskab med fænomenet. Det skyldes især mediernes massive dækning af
emnet. Lige siden et medie så stort som DR valgte at fokusere på udkantsdanmark, har det været et højt
prioriteret emne på den politiske dagsorden. Det er et godt eksempel på, hvordan medierne spiller en
kæmpe rolle, når det kommer til de politiske agendaer i Danmark. Den skæve udvikling af Danmark er dog
en kendsgerning, men om det er et problem, hvorfor det er et problem og hvilket slags problem det i
virkeligheden er, står som altid til debat.
Der er lavet flere forskellige undersøgelser. Nogle af Indenrigs- og Socialministeriet, der primært omhandler
regionalpolitikken i udkantsområder og udviklingen i beskæftigelses og ledighedsmønstre i landdistrikter.
Disse undersøgelser viser, at steder som Lolland/Falster og Sønderjylland har oplevet meget høje stigninger
i arbejdsløsheden. Det er dog stadig uklart, hvordan udviklingen vil påvirke de regionale forskelle i
ledighedsniveauet på sigt.
Forskere der ikke er tilknyttet regeringen, har også foretaget forskellige undersøgelser vedrørende det
skæve Danmark. En forsker fra Center for Regional- og Turismeforskning, har foretaget en undersøgelse,
der viser de forskellige kommuners konkurrenceposition i forhold til hinanden. Undersøgelsen viser som
forventet at landområderne og de perifere områder, sakker bagud i forhold til steder som Storkøbenhavn,
Århus og Odense.
Som tidligere nævnt, valgte Danmarks Radio at fokusere på udkantsdanmark, i form af et tema de kaldte
”Danmark Knækker”. Det endte med at munde ud i en temaside på nettet, indeholdende bla. 124 artikler,
en masse grafer og statistik vedrørende konflikten. Hele temaet blev afsluttet med en afgørende debat
direkte på DR1 en søndag aften. De 10 deltagende i debatten var politikere og erhvervsfolk, som alle
sammen har haft konflikten tæt inde på kroppen det sidste stykke tid.