
Problemformulering:
Hvorfor flytter Danmarks unge og veluddannede væk fra yderområderne?
Indledning:
Globalt set er Danmark ikke et land med stor økonomisk ulighed og høj grad af fattigdom. Til gengæld tyder
det på, at vi stille og roligt bevæger os hen imod en større splittelse af det geografiske Danmark. Der er stor
tilbagegang i nogle områder, mens andre blomstrer op og gennemgår en rivende udvikling. Denne splittelse
har ført, til det vi kender som Udkantsdanmark eller Danmarks yderområder, hvilket det kaldes i daglig tale.
Dette er et begreb, vi har været bekendt med længe. Yderområderne er det vestlige og sydlige Jylland,
øerne Læsø, Samsø, Langeland, Lolland og Bornholm. Ifølge Gregers Kronborg opstod begrebet
”udkantsdanmark” for omkring 50 år siden. Udviklingstendensen i dette område har igennem de seneste
årtier gået i retningen af befolkningsnedgang. Indbyggerne i yderområderne flytter til de større byer, hvor
mulighederne for uddannelse og arbejde er markant bedre.
Dette er en udfordring både i social, planlægningsmæssig, kulturel og økonomisk sammenhæng.
Affolkningen betyder, at det bliver vanskeligere at opretholde og udvikle arbejdspladser i de små
lokalsamfund. Kommunernes indtægtskilde bliver mindre, fordi arbejdskraften forsvinder i takt med
virksomhederne lukker. De små landsbyer bliver påvirket af affolkningen, da der bliver færre og færre
indbyggere, og derfor forfalder de små landsbyer i yderområderne. Dette resulterer bl.a. i lukninger af
landsbyskoler, da de ikke længere er rentable at holde åbne. Alt i alt har dette den betydning, at boligerne
ikke bliver vedligeholdt som før i tiden og står derfor og forfalder, hvilket forværrer bybilledet. Områderne
bliver som følge af disse problemer omtalt negativt og vurderet uattraktivt. Problemet opstår som følge af
den negative ladning udtrykket udkantsdanmark har fået. Problemet med den opfattelses er, at kan tage
mange år at ændre, da det ligger dybt i danskernes underbevidsthed, at et udkantsområde ikke er et
attraktivt sted at bo. Dette er sket bl.a. på grund af mediernes dækning af et kulturelt og socialt uddøende
område, hvor udbuddet af uddannelse, erhverv og kultur er meget mindre end i byerne. Denne opfattelse
betyder, at potentielle tilflyttere fortsætter videre til andre steder i deres søgning på boliger, hvor
områdets gode status skinner mere igennem. De faldefærdige huse i de uattraktive områder bliver dog
mange gange opkøbt af udlejere, som der derefter lejer dem ud til familier med lave indkomster. Disse
familier er ofte nogle som flytter fra sted til sted for at flygte fra kommunerne, de bliver kaldt
nomadefamilier. Nomadefamilier har gennem mediedækning været med til at give disse områder et dårligt
ry. Ud over det dårlige ry disse familier bringer med sig, kan familierne også skade tilflytningskommunen
finansielt. Dette sker i og med at mange af familierne er afhængig af overførselsindkomster. Problemet
opstår ved, at nomadefamilierne ”tvinger” kommunerne til at lave en omfordeling af kommunens
økonomiske prioriteringer, så kommunens penge i højere grad bliver brugt til at finansiere familierne i
stedet for fx kulturelle og sociale tilbud. Det er medvirkende til, at der kommer færre tilflyttere til
udkantsområderne. Ud over nomadefamilierne er det for det meste pensionister, arbejdsløse og familier
med lave indkomster der bor tilbage i yderområderne. Disse to forskellige tilflytningsmønstre; ind til
byerne og ud på landet, mener vi, kan skabe store sociale skel i Danmark. Der er risiko for at, to
parallelsamfund kan opstå, med de øvre sociale klasser bosiddende i de attraktive områder i byerne, mens
de lave sociale klasser bosætter sig i de negativt omtalte områder. Ydermere ser vi også et problem i disse
tilflytningsmønstre, da illustrationen nedenfor viser at en stor del af Danmarks unge mellem 18 og 29 år
flytter til de store byer såsom København, Århus, Odense og Aalborg.