Studiekompasset.dkKlasse: HTX 1. år · Fag: Teknologi B
[navn fjernet] – Line Papuga
Vejle Tekniske Gymnasium – Teknologi B
Denne rapport består af 22 sider
V e j l e T e k n i s k e G y m n a s i u m
CO
2
og fødevarer
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
2
CO
2
og fødevarer
Indholdsfortegnelse
Forord ................................................................................................................................................... 3
Indledning ........................................................................................................................................... 3
Problemtræ ........................................................................................................................................ 4
Problemformulering ....................................................................................................................... 5
Problemanalyse ................................................................................................................................ 5
Krav ....................................................................................................................................................... 8
Løsningsforslag ................................................................................................................................. 8
Skitser/tegninger ............................................................................................................................. 9
Madens holdbarhed ......................................................................................................................10
Miljøvurdering ................................................................................................................................11
Værkstedsrapport ..........................................................................................................................12
Teknologivurdering ......................................................................................................................17
Konklusion ........................................................................................................................................19
Evaluering .........................................................................................................................................20
Malene ...........................................................................................................................................20
Line .................................................................................................................................................20
Fælles .............................................................................................................................................20
Kildeangivelse .................................................................................................................................21
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
3
Forord
Denne rapport er skrevet af [navn fjernet] og [navn fjernet], hvor vi i tæt
samarbejde har udviklet et produkt, der kan mindske madspild. Produktet er
delvist udviklet i samarbejde med Kim Kudsk Nordsøn, og han har hjulpet os
meget gennem dette forløb. Desuden har han givet mange gode råd og
vejledning, der har været til stor hjælp, både i rapportskrivningen og i praksis. I
maskinværkstedet har der hele tiden været hjælp at hente, og et problem kunne
hurtigt blive løst. Derudover herskede der en god stemning og Kim Nordsøn
bakkede os hele tiden op med en positiv og energisk opmuntring. Af denne
opmuntring blev vi mere motiverede og arbejdede bedre og mere koncentreret.
Vi oplevede mange problemer i starten af produktudviklingsforløbet, men vi fik
hurtigt hjælp af Kim Nordsøn og vi lærte at tænke ud af boksen og finde på nye
og kreative idéer. Forløbet har været utrolig lærerigt, både fagligt og i praksis.
Indledning
Rapporten handler om CO
2
og fødevarer, og har madspild som tema. Den sætter
fokus på det store madspild der er ved buffeter på restauranter og ved kantiner
og andre spisesteder. Der er udformet et problemtræ, og derefter lavet en
problemafgrænsning så emnet er blevet mere præciseret og der er lagt stor
fokus på bl.a. bakterier i og omkring fødevarer og forkert opbevaring af mad.
Derudover er der skrevet en mere dybdegående analyse af problemerne og der
er blevet udtænkt et produkt, der kan bidrage til at afhjælpe problemerne. Der er
opstillet krav til produktet, der kan garantere en god kvalitet, godt design, let
anvendelig og konkurrencemæssig i forhold til lignende produkter.
Løsningsforslaget refererer til hvordan et sådant produkt kan laves og udvikles,
hvilket også henfører til afsnittet om madens holdbarhed. Her fortælles der om
problematikker ved, at der kommer bakterier i og omkring fødevarer og om
hvordan produktet afhjælper dette problem. Der er lavet skitser og tegninger,
der viser, hvordan produktet skal se ud og der er forskellige mål til produktet. En
miljøvurdering er udformet ved hjælp af et MEKA skema, der viser
problemstillinger under de forskellige faser i materialefasen, produktionsfasen,
brugsfasen og bortskaffelse. Under produktionen af produktet i
maskinværkstedet er der skrevet en værkstedsrapport, der ved hjælp af tekst og
billeder beskriver, hvordan produktet er produceret. Teknologivurderingen
beskriver hvordan produktet skal produceres i en virkelig produktion og
hvordan det skal markedsføres. Derudover vurderes konsekvenserne der er for
samfundet ved løsningen af problemet og om produktet løser alle siderne af
problemstillingen. Der vurderes også hvilke positive og negative ting der er ved
produktet. I konklusionen tages de forskellige problemstillinger op, og der
konkluderes om problemstillingerne er blevet besvaret og om hvorvidt
løsningen er brugbar og om det udviklede produkt afhjælper problemerne.
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
4
Problemtræ
Årsager
Virkninger
Forkert opbevaring
Bakterier i og omkring fødevarer
Forkert information om
opbevaring, holdbarhed
og genanvendelse af
fødevarer
Madspild
For sippet mht. udseende
af vores mad og fødevarer
Større efterspørgsel
Masseproduktion
Overproduktion af mad
For store portioner
på restauranter og
spisesteder
Nøgleproblem
Mere affald
Mangel på ressourcer
Ressourcespild
Forkert anvendelses- og
holdbarhedsinformation
Afgrænset område
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
5
Problemformulering
De seneste år er salget af føde- og drikkevarer steget. Der produceres for meget
mad, hvilket fører til madspild og spild af ressourcer. Derudover resulterer dårlig
opbevaring af fødevarer i, at meget mad bliver ubrugeligt
Hvorfor bliver portionerne på restauranter og spisesteder større?
Hvad er skyld i forkert opbevaring af fødevarer?
Hvorfor kommer der bakterier i og omkring fødevarer?
Hvorfor har restauranterne så meget madspild?
Hvad er skyld i mere affald?
Hvorfor er Føtex, en af Danmarks største varehuskæder, så selektive
omkring deres salg af fødevarer?
Problemanalyse
De seneste år er salget af fødevarer steget. Det er især de økologiske fødevarer,
der interesserer forbrugerne. Fra 2009 til 2010 steg salget af økologiske føde- og
drikkevarer med 4pct
1
. Set i forhold til salget af føde- og drikkevarer i 2007 er
det en stigning på 42 pct. Mange spisesteder, kantiner, private husholdninger og
andre institutioner, producerer i dag, ofte mere mad end nødvendigt. Den ekstra
mad bliver for det meste ikke spist, før den er for gammel eller på grund af love
og regler, der anfører, at maden skal kasseres efter en bestemt tidsperiode.
Billede, detailomsætningen af økologiske fødevarer
2
Mange dagligvarebutikker reklamerer med bl.a. økologi, mere for pengene, bedre
kvalitet mm. Føtex lancerede i februar 2012, en ny reklame om økologi og deres
holdning til god kvalitet. I reklamen er der meget fokus på økologi, bedre
1
Økologiske fødevarer
2
Billede, detailomsætningen af økologiske fødevarer
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
6
fødevarer og god kvalitet. Hen mod slutningen af reklamen ses der et ’vandfald’
af lækre solmodne tomater. Blandt dem er der en, som har en lille, ubetydelig
plet. En stemme siger: ”Tomaten i midten, den er for grim til Føtex. Væk med
den!” Efterfølgende bliver tomaten sprunget i luften og kort efter slutter
reklamen
3
. De seneste år er der kommet mere fokus på genanvendelse af
fødevarer. Blandt andet Rema 1000 gør meget ud af deres holdninger. De
tilbyder kunderne en fast lav pris per styk, i stedet for mængderabat. Ved
mængderabat føler kunden sig tvunget til at købe tilbuddet for at få rabatten.
Dette medfører, at man køber mere end man har brug for, og det fører til spild af
mad
4
. Rema 1000 afskaffede mængderabatten i 2008 og har stadig gode styk
priser. Det er en god ide at forhandle med styk pris, da det mindsker madspildet
ved, at forbrugeren kun køber det nødvendige og ikke køber mere end man har
brug for.
Den primære målgruppe er restauratører, mens den sekundære målgruppe er de
mindre salgssteder af fødevarer såsom kantiner. Ved f.eks. buffeter skal maden
udskiftes hver tredje time, dette inkluderer også anretning og håndtering i
køkkenet
5
, men da der i forvejen skal være fuldt sortiment er dette et problem.
Problemet ligger i, at meget mad går til spilde, hvilket er ekstra arbejde for
køkkenpersonalet og det er skyld i store, tomme omkostninger for
restauratørerne. Desuden kommer der mere affald, hvilket medfører, at
skraldebilerne skal have ekstra affald med fra restauranterne og den øgede
kapacitet af affald, er på denne måde også skyld i øget CO
2
-udslip. Så hvis man
også ser på konsekvenserne med hensyn til madspild, er det i sidste ende ikke
kun restauratører, der vil have gavn af en løsning på problemet. Det ville være en
fordel både for restauratører og blandt andet skraldebiler og skraldemænd, hvis
madspildet blev mindsket. Det vil også være godt for miljøet, da CO
2
-udslippet
også vil formindskes.
I kantiner skal sortimentet af maden, ligesom på restauranter, være frisk og ikke
have stået for længe. Som tidligere nævnt skal maden udskiftes hver tredje time,
dette gælder for letfordærvelige fødevarer, der skal opbevares under +5ºc eller
over +65ºc. I mindre madinstitutioner som fritidshjem og børnehaver er det
forskelligt om der bliver serveret mad eller om børnene selv har mad med
hjemmefra. Igen er det dog vigtigt, at den udleverede mad er blevet opbevaret
rigtigt, da det ellers kan være skyld i bl.a. fordærvelse, madforgiftning og
sygdom
6
. Også i hjem kan forkert opbevaring af mad være skyld i efterfølgende
3
Føtex reklame
4
Rema 1000, pris per styk
5
Buffet-regler
6
Bakterier i fødevarer
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
7
sygdom. Oftest bliver maden dog smidt ud, inden det når at blive for gammelt og
mugner, rådner eller fordærver. Det er alligevel set at forkert tilberedning af mad
eller indtagelse af for gammelt mad har medført ildebefindende, diarré,
mavesmerter, opkast, feber mm. En god regel er at adskille kød og grøntsager.
Redskaber som skærebrætter og knive, der har været i kontakt med råt kød, må
ikke komme i kontakt med grøntsager eller andre råvarer. Også karklude,
håndklæder, forklæder og viskestykker kan sprede bakterier, så det er vigtigt at
vaske og udskifte disse ofte
7
.
Ved udvikling af løsningsforslag og et produkt, er der forskellig faktorer der
spiller ind og som der skal tages højde for. Produktet skal kunne varme eller køle
maden. Derudover skal det kunne hæmme væksten af bakterier,
bakteriedannelsen og tilføjelsen af bakterier til maden. Der skal også undgås, at
der evt. kan komme hår i maden eller ’skorpe’, som der ofte kan ses på
utildækkede supper og saucer. Produktet skal kunne holde maden frisk i lang tid
og i denne tid, virke appetitvækkende for restaurantgæsterne.
Problemets oprindelse ligger hos supermarkederne, som fører mængderabat i
stedet for styk pris. Supermarkederne smider store mængder fødevarer ud hver
dag fordi de har overskredet sidste salgs dato
8
. Nogle steder i udlandet bruger
man mærkningen ”Best before …”, hvorimod man i Danmark bruger ”Mindst
holdbar til …”. Ved den udenlandske mærkning viser det, at fødevaren godt kan
spises efter den skrevne dato, man skal dog være opmærksom på madens
kvalitet. Den danske mærkning derimod er et mindst holdbar til, og giver en
indikation om, at fødevaren nu er for gammel og skal smides ud. I mange tilfælde
er kvaliteten af fødevaren stadig god, og kan godt spises efter den skrevne dato.
Mange forbrugere smider alligevel varen ud selvom den stadig kan anvendes. Et
godt alternativ til at smide fødevarer og tilberedt mad ud er, at genbruge maden
eller fryse den ned. På denne måde kan man nedsætte madspildet og blive mere
grøn. Det er dog ikke kun hos forbrugeren, at problemet ligger. En anden ting,
der også fører til et stort spild af mad, ligger hos forhandlerne. Hvis noget mad
ikke har den ideelle form eller rigtige farve, bliver fødevaren kasseret, selvom
dens kvalitet er ligeså god som de andre produkters. Så både forbrugerne og
forhandlerne er meget kritiske med hensyn til deres valg af fødevarer. Udseendet
kommer i første række, smagen kommer kun i anden.
7
Opbevaring og undgå bakterier
8
Supermarkeder
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
8
Krav
Krav
Hårde krav
Bløde krav
Fødevarevenligt materiale
Stilrent design
Let anvendelig
Rummelig
Let at rengøre
Forskellige former/størrelser
Produktet skal kunne fastlåses
i en given position
Konkurrencedygtig med hensyn til
miljø og pris
Produktet må ikke afgive
stoffer til maden
Produktet skal kunne kobles
sammen med flere modeller og
former af samme produkt
Den skal kunne skilles ad
Kendt ansigt udadtil
Løsningsforslag
Ved udvikling af et produkt, der enten kan køle eller holde maden varm, vil man
kunne hæmme væksten af bakterier og bakteriedannelsen på maden. Produktet
er en slags boks eller beholder, som kan udstyres med en skydelåge. Boksen er
lavet af aluminium, som gør boksen mere holdbar og er et slidstærkt og let
materiale. Skydelågen bliver aktiveret af en sensor, hvorefter skydelågen, af glas,
bliver kørt til side og man kan komme til den friske mad, der enten er varm eller
kold. Desuden vil boksen blive udstyret med en lille ventilator, så der ikke samles
kondensvand på glasset. Det er vigtigt, at kondensvandet kan undgås ved hjælp
af ventilatoren, da man ellers ikke kan se maden gennem glasset og det på den
måde ikke virker nær så appetitvækkende. Ved anvendelse af boksen og
skydelåget, vil der kun komme et begrænset antal bakterier til maden. Dette er
en betydelig faktor i forebyggelsen af eventuelle sygdomme. Udover mindsket
risiko for bakterier, vil skydelågen på boksen også forhindre, at der dannes
’skorpe’ på maden, som man f.eks. kan se på tykke supper eller saucer. Desuden
er der kun en minimal chance for, at der kan komme hår i maden. Dette er også
et vigtigt grundlag for øget appetit, da et hår i maden oftest resulterer i, at man
mister appetitten. Det vil også være nemt at genopfylde boksen med frisk mad
eller rengøre den, da skydelågen kan slås helt til side og fastlåses i den givne
position, ved hjælp af en knap. Herefter kan man opfylde boksen, tage den op og
rengøre den, eller rette lidt på boksens indhold. Ved brug af boksen, vil maden
kunne holde sig længere og være frisk i længere tid af gangen, da tilførselen af
bakterier er betydelig formindsket.
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
9
Skitser/tegninger
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
10
Madens holdbarhed
9
Ved brug af denne boks, vil maden holde længere, og antallet af bakterier vil
blive betydeligt mindsket. Det vil føre til mindre madspild, og en økonomisk
besparelse. Denne hypotese skyldes at der nu bliver dækket af for maden, når
der ikke bliver taget fra den. Derved har bakterierne ikke længere adgang til
maden på samme måde, som hvis maden stod udækket. Bakteriers DNA er et
enkelt cirkulært DNA-molekyle, som er ca. 1 mm lang. Bakterier indeholder
desuden mange små cirkulære DNA-molekyler, kaldet plasmider, med en længde
ca. 1 μm.
De fleste bakterier har en størrelse på mellem 0,2 og 2 μm og er enten
kugleformede, stavformede eller spiralsnoede. Selvom bakterier er encellede,
kan nogle vokse som millimeterlange kæder eller som klumper. Dette betyder at
der selv i den mindste portion mad, kan være en ufatteligt stor mængde
bakterier. Mange bakterier kan bevæge sig med flageller, der er tynde
proteintråde, ca. 1/100 μm, forankrede med et bevægeligt hængsel i
cellemembranen.
Bakterier formerer sig ved tværdeling af cellen, og alt efter miljøet, deler de sig
hvert 15.-20. Minut. Dette er ukønnet formering, dog kan der mellem visse
bakterier ske overførelse af DNA, direkte fra vækstsubstratet. Under dårlige
forhold vil celledelingen blive meget langsom, eller stoppe helt. Nogle bakterier
danner sporer, som er resistente hvileformer. Her kan der være tale om Bacillus
eller Clostridium. Det at bakterierne kan formere sig så hurtigt, gør at maden
hurtigt bliver bakterie fuldt, og derfor skal den skiftes ud så ofte. Når
restaurantens gæster blot går forbi buffeten, og måske rører rundt i maden, kan
det tilsætte yderligere bakterier. Dette kan for eksempel være hvis gæsterne er
syge, forkølet eller ikke har vasket hænder efter toiletbesøg. Ved hjælp af
glaslåget, som er oven på buffeten, vil det føre til, at der kun bliver åbnet for
låget, når gæsterne skal øse mad op på deres tallerkner.
Ligesom mange andre bakterier
formerer Escherichia coli sig ved
deling, mitose. Billedet viser en
bakterie der er mellem metafasen
og anafasen.
Forstørrelse 29.500×
10
.
9
Naturvidenskab
10
Escherichia coli bakterie
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
11
De ideelle forhold for bakterier er ca. ved 30°, og her kan de fleste bakterier leve
og formere sig. Dog findes der bakterier som har tilpasset sig til andre miljøer.
Disse kaldes for psykrofile og termofile. De psykrofile bakterier vokser bedst ved
ca. 5-10°, og de termofile bakterier vokser bedst ved ca. 60°. Vores forslag er, at
største delen af buffetens mad, skal være 70°. Dette kan for eksempel være
kødsauce, gryderetter m.v. da der er færre bakterier der kan leve ved disse
forhold. Maden holdes varm ved hjælp af en varmeplade, under buffetens bokse.
Miljøvurdering
Færdige produkt
Materialefasen
Produktionsfasen
Brugsfasen
Bortskaffelse
Materiale
Vælg max 3
hovedmaterialer
Resten noteres
men miljøvurderes
ikke
Aluminium
Glas
Nylon
Ledninger (Cu)
Stål
Elektronik
Varmekilde
Form
Uproblematisk.
Uproblematisk.
Både aluminium,
glas og kobber
kan genbruges.
Energi
Herunder skal I
tænke på transport
Aluminium kræver en
del energi ved udvind-
ing. Glas smeltepunkt er
omkring 600-1000ºC
11
,
så det kræver stor var-
me og energi ved forar-
bejdning af glas. Kobber
kræver også meget var-
me energi ved forarbejd-
ning, og smelter først
ved 1084ºC
12
.
Aluminium er let at
skære og bukker og
det er meget form-
bart
13
. Derimod er
det svært at svejse i.
Glas og kobber kræ-
ver meget energi at
forarbejde. Dette
skyldes bl.a. deres
relative høje smel-
tepunkter.
Aluminium og glas skal rengø-
res og vedligeholdes.
Kobber er uproblematisk.
Uproblematisk.
Både aluminium,
glas og kobber
kan genbruges.
Kemikalier
Glas betegnes som sund-
heds- og miljøvenligt.
Aluminium og kobber er
uproblematiske.
Uproblematisk
Glas indeholder kun få kemi-
kalier. Glaslåg kan dog inde-
holde kemikalier, der sidder i
den tætlukkende plast i kan-
ten. Disse er bl.a. ftalater og
bisphenol
14
. Kobber i sig selv
kan medfør sygdom og ilde-
befindende, i værste tilfælde
også døden
15
.
Aluminium er uproblematisk.
Uproblematisk.
Både aluminium,
glas og kobber
kan genbruges.
Andet
Arbejdsmiljø
Uproblematisk
Uproblematisk
Uproblematisk
Uproblematisk
11
Glas smeltepunkt
12
Kobber smeltepunkt
13
Aluminium produktion og energi
14
Glas kemikalier
15
Kobber kemikalier
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
12
Værkstedsrapport
Vi har skåret en jernplade til, ved
hjælp af en pladesaks, så vi vil kunne
bøje kanterne op til en kasseform.
Målene passer med den store boks
mål.
I hvert hjørne klipper vi en firkant
ud, efter et mål vi i forvejen har
indridset i jernpladen. Dette gør vi
for, at vi bagefter kan bøje
kanterne, og den får sin form som
en boks. Her brugte vi en
håndpladesaks.
Firkanterne blev klippet pænt og lige
ud. Det var første gang vi har klippet i
en jernplade, og det gik rigtig godt.
Linjerne og siderne på jernpladen
skal være vinkelrette, ellers bliver
boksen skæv. Vi måler siderne og
med en ridsespids, ridser vi målene
ind i pladen.
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
13
Boksens kanter er bøjet op, og skal
nu svejses sammen. Billedet viser,
boksen, hvor vi holder siderne tæt
med håndkraft.
Vi klipper et stykke plexiglas til, for
at vores boks får et låg. Det skal
rigtigt være af rigtigt glas, men da det
er svært at arbejde med og dette er
en prototype, har vi valgt at bruge
plexiglas. Ved hjælp af pladesaksen
skar vi plexiglaspladen til.
Da de fire hjørner var klippet ud,
brugte vi en maskine til at bøje
siderne op, og pladen blev til en boks.
Siderne kunne ikke bøjes helt op, så
vi brugte håndkraft til at bøje dem i
en 90º vinkel. Vi brugte en
pladebukker til at bøje boksens sider.
Vi borer huller i en sliske til låget.
Sliskerne er af et ”U-formet”,
jernstykke og der er to slisker. I hver
af sliskerne bores der otte huller, fire
med en diameter på 4 mm og fire
med en diameter på 5 mm. Til dette
brugte vi en søjleboremaskine.
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
14
Efter at have boret fire huller i hvert
jernstykke med en diameter på 5
mm, bruger vi nu et bor på 4 mm, og
borer de sidste fire huller i hvert
jernstykke. Her brugte vi igen
søjleboremaskinen.
Efter at jernstykkerne er blevet
skruet fast på bordpladen, bores der
fire nye hulller i hvert jernstykke.
Hullerne skal bruges til at sætte
støtteben på bordpladen. Hullerne
blev boret med en boremaskine.
Jernstykkerne skrues fast på en lille
bordplade. Der bruges fire skruer til
hvert af de to jernstykker.
Jernstykkerne sidder med et
mellemrum på ??? cm, så der er plads
til at glaspladen kan køre uhindret
frem og tilbage.
Plexiglaspladen kan køre uhindret
frem og tilbage mellem de to
jernstykker. Bordpladen ligger med
bunden i vejret.
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
15
Bordbenene saves til med en højde
på 16 cm. Der laves to bordben.
Højden på 16 cm. gør, at boksen kan
stå lige under bordet og være dækket
af plexiglaspladen.
Inden bordbenene skrues fast til
bordpladen og jernstykkerne, ses der
efter om de passer i målene, både
højden og længden.
Der bores huller i et L-formet stykke
jern. Hullerne skal kunne monteres
til plexiglaspladen og på mekanismen
der fører pladen frem og tilbage ved
hjælp af trykluft. Der bruges en
søjleboremaskine.
Der bores to huller i plexiglaspladen
så det L-formede jernstykke kan
monteres til den og samtidig også til
cylinderen med trykluft.
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
16
Der blev brugt silikone til at dække
skruerne, så plexiglaspladen kunne
køre uhindret frem og tilbage.
Trykluftscylinderen monteres til det
L-formede jernstykke, der nu er
blevet fastgjort til plexiglaspladen.
Den ene side af et U-formet
jernstykke saves af, så det bliver L-
formet. Herefter bores der huller i
stykket med en søjleboremaskine, så
det kan monteres til bordpladen.
Trykluftscylinderen monteres også
til dette jernstykke, så den kan føre
plexiglaspladen frem og tilbage.
Luftslanger er blevet forbundet med
ventilen til trykluft og
lufttrykscylinderen ved hjælp af fittings.
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
17
Teknologivurdering
Ser man på buffet restauranter, vil man hurtigt opdage, at beholderne som
maden er opbevaret i, er lavet af aluminium. Da vores produkt også skal
fremstilles af aluminium, kommer der ikke nye udfordringer som sådan, da det
bare kræver at købe aluminium bokse i de rette mål, da de allerede ér fremstillet.
Aluminium er masse produktion, og selve boksen bliver også masseproduceret.
Dog har vi valgt, at grundet vores specielle lukke mekanisme, skal produktet
serie produceres. Vi ønsker vores produkt skal have en høj efterspørgsel, og
derfor være attraktivt. Det er derfor ikke noget du ser på alle buffet restauranter,
men derimod de lidt finere, som ønsker en finere buffet med bedre hygiejne. Vi
kan dog også komme ud for at restauranterne henvender sig, og fortæller at de
allerede har en buffet, men at de ønsker vores lukke mekanisme. Dette tager vi
naturligvis også højde for, og det skal derfor være muligt at lave enkeltstyks
produktion, også kaldet ordreproducerende. Det betyder at der tages mål af
restaurantens buffetbord, og derefter produceres det specifikt til restauranten.
Vores produkt skal markedsføres således at det kommer i et katalog. Kataloget er
naturligvis kun for buffet restauranter, hvori der er alt tilbehør som der er behov
for. Dette kaldes ’business to business’. Det skal her være muligt at købe boksen
og lukke mekanismen samlet, i forskellige mål. Dog skal det også være muligt for
restauranterne, at købe både boksen og lukke mekanismen separat. Dette kan
være en fordel rent økonomisk, der gør det muligt at købe lukke mekanismen
separat, hvis restauranten i forvejen har boksen. Eller købe en ny boks, i tilfælde
af at den skal skiftes ud. Dette gør at der er større efterspørgsel på vores
produkt, da det også er økonomisk smart for restauranterne, eftersom at de ikke
behøves at investere i et helt nyt buffet bord, men dog kan nøjes med små
ændringer og justeringer. På længere sigt vil pengene, der er brugt på buffeten,
være samlet ind igen, grundet at madspildet et betydeligt mindsket.
Den manuelle ventil er forbundet
med lufttrykscylinderen ved hjælp af
fittings og luftslanger.
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
18
Der bliver produceret for meget mad, hvilket fører til madspild. Det er desuden
unødvendigt brug af natur ressourcer. Dette vil betyde, at længere ud i
fremtiden, vil almene fødevarer være mere efterspurgt og prisen er blevet
betydeligt højere. Det gælder blandt andet noget så simpelt som kakao bønner,
som betragtes som en vare der altid vil være her, og det er nemt at skaffe den.
Dog glemmer vi at der skal et helt års afgrøde, fra ét træ, til 3 almindelige plader
chokolade
16
. På længere sigt, vil der blive spist mere end der kan produceres, og
dette vil medføre stor efterspørgsel, og en markant prisstigning. Almene mad
varer, kan altså gå hen og blive en luksus vare.
Produktet løser alle aspekter. De krav vi har stillet, såsom at hygiejnen bliver
forbedret, og madens holdbarhed forlænges, opfyldes alle. Det gør de ved at
maden nu er dækket til, og der er derfor ikke samme store mulighed for at hår,
og bakterier har fri adgang til maden. Af personlige oplevelser, har vi begge
oplevet at få kvalme, opkast og ondt i maven, efter vi har spist fra en buffet. Dette
kan skyldes bakterier i maden, som går ind og giver en enten slem, eller mild
madforgiftning. Dette undgår vi også, ved at hygiejnen bliver forbedret, og
risikoen bliver betydeligt mindsket. Det giver gæsterne en god oplevelse, og kan
desuden gøre at gæsterne kommer igen. Derved får restauranten større
omsætning.
Hvis vi skal se nærmere på de positive- og de negative ting, kan vi starte ud med
at dette naturligvis er en, måske lidt besværlig løsning. Det er det, da
installationen kræver god teknik, og det kan nemt komme til at fylde for meget.
Derfor kan denne løsning kræve mere plads, for buffet restauranterne. Dog er det
positivt, at vi også vælger at lave enkel styks produktion. Dette gør at hvis man
allerede har en buffet, kan man med små ændringer, få installeret denne smarte
løsning. Det fører til at restauranten mindsker deres madspild, evt. får flere og
glade gæster, idet at de ikke går derfra med madforgiftning. Så på sigt vil
pengene der er blevet betalt for buffeten, være indhentet igen. Noget der helt
klart er positivt, er at maden ser langt mere appetitvækkende ud. Det ser lækkert
ud, det ser simpelthen lækkert ud! Det er noget vi danskere vægter højt, da vi
elsker ny moderne teknologi, stilrent design og god hygiejne. Det opfylder dette
produkt fuldt ud. Som nævnt tidligere, bliver bakterie tilvæksten langt mindre,
og risikoen for hår i maden, er næsten udelukket. Altså går gæsterne derfra uden
madforgiftning, hvilket får dem til at komme igen. Både af personlige oplevelser,
venners og bekendte, er der mange der går fra en buffet restaurant med
madforgiftning, og her undgås dette.
Teknologien der er benyttet til vores åben- og lukkemekanisme, er blevet
beskrevet som følgende: Vi har taget en manuel ventil, og derefter er den
monteret med fittings og trykluftsslanger. Dette bliver tilsluttet til værkstedets
trykluftsanlæg. Trykluftanlægget er desuden på 8 bar. Åben- og
lukkemekanismen bliver aktiveret ved hjælp af den sorte knap, på den manuelle
ventil. Dette kræver naturligvis at der er et trykluftsanlæg under buffetbordet.
Dog er der rigeligt plads der, så dette bør ikke være en forhindring.
16
Chokolade
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
19
Konklusion
I de seneste år er forekomsten af overvægt steget voldsomt i den danske
befolkning. Portionerne på restauranter og andre spisesteder bliver større, for at
kunne mætte de madglade danskere. Desuden serveres maden oftest på hvide
tallerkener og buffettallerkener er også hovedsageligt hvide. Hvide tallerkener
ser større ud end de er, så når maden kommer på tallerkenen får den hvide
overflade det til at se ud som om, der stadig er plads tilbage til mere mad. Dette
medvirker til, at der tages for store portioner, som restaurantens gæster ikke kan
spise det hele af. Restauranten bliver her nødt til at smide resterne af maden ud,
hvilket resulterer i madspild og mere affald.
Dårlig information og utilstrækkelig økonomi er til dels skyld i forkert
opbevaring af fødevarer. Informationen om opbevaring kan være dårlig
formuleret eller mangle information omkring selve opbevaringen. Utilstrækkelig
økonomi er skyld i dårlig opbevaring af fødevarer. Der er pladsmangel og
grøntsager og kød blandes, hvilket resulterer i at der overføres bakterier mellem
de forskellige produkter. Derudover fører dårlig opbevaring af fødevarer også til,
at der kommer bakterier i fødevarerne. Hvis fødevarerne ikke opbevares ved
rette temperatur vil dette også give god grobund for bakterier både i og omkring
maden. Mad og fødevarer der har været opbevaret forkert vil hurtigt gå i
forrådnelse eller fordærve. Restauranten skal smide den dårlige mad og
fordærvede fødevarer ud, for at undgå madforgiftning. Disse faktorer resulterer
også i øget madspild og mere affald.
Føtex vil gerne fremstå som at have gode kvalitetsvarer. Hvis kunderne
finder f.eks. en grøntsag, der er plettet, bulet, deform eller der er andre ting i
vejen, vil kunderne efterhånden undgå at købe deres grøntsager der. På den
måde vil Føtex miste kunder og meget af deres omsætning. Hvis Føtex derimod
har gode kvalitetsvarer og pæne grøntsager, vil kunderne blive ved med at købe
ind hos Føtex, da de har alle ting der er brug for, også selvom prisen er
væsentligt højere, end hos mindre butikker med frugt og grønt.
Ved brug af den tidligere omtalte boks til buffeter, vil der kunne undgås
tilvæksten af bakterier, og opbevaringen vil kunne være rigtig.
Bakterietilvæksten vil kunne blive væsentligt formindsket, hvilket bl.a. resulterer
i mindre madspild, da maden ikke bliver dårlig og uspiselig. Loven om at maden i
buffeter skal udskiftes hver tredje time kan ved brug af denne boks blive ændret,
så maden f.eks. kan udskiftes hver fjerde eller femte time. Derudover kunne der
også indføres sorte tallerkener på restauranter og ved buffeter for at gæsterne
ikke skal øse så meget mad op på tallerkenerne. Dette kunne restauranterne også
være interesserede i, da der så vil blive spist mindre mad fra buffeten og maden
på den måde vil holde længere og der er mere mad tilbage til de andre gæster.
Restauranten skal heller ikke lave nær så meget mad og de vil kunne spare på
fødevarerne grundet, at der bliver spist mindre.
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
20
Evaluering
Malene
Jeg synes det har været et rigtigt spændende projekt. Det har været hårdt, og
krævet god koncentration fra både Line og jeg. Jeg synes vores samarbejde har
været utrolig godt, og vi har været gode til at fordele arbejdet i mellem os. Vi har
bidraget lige meget i værkstedet, dog har det krævet en stærk person at skrue
nogle af skruerne i, og der er Line blevet nød til at overtage, da hun simpelt er
stærkere end jeg. Jeg er godt tilfreds med slutresultatet, både med produktet og
rapporten. Vi har ikke været enige om alt undervejs, og der er også opstået
diskussioner, hvor en af os er blevet nød til at gå på kompromis. Det vil altså sige,
at selv om vi er gode venner i fritiden, arbejder vi godt sammen og har også
forskellige meninger og holdninger. Der skete dog det uheldige, at da vi næsten
var færdige, lukkede Lines computer rapporten på 21 sider ned. Og den ville
efterfølgende ikke åbne igen. Dog havde vi en delaflevering, og der gik derfor
’kun’ 2 A4 siders tekst tabt. Dette betød alligevel at vi måtte skrive det hele
forfra, og fik ekstra travlt. Jeg synes vi taklede situationen godt, og vi hjalp
hinanden med at komme videre sammen, og give hinanden opbakning, da det
naturligvis var en kæmpe nedtur.
Line
Dette forløb har været meget lærerigt på mange områder. Jeg har lært hvordan
en teknologirapport skal udarbejdes og hvad den skal indeholde. Herudover har
der været meget værkstedsarbejde, hvilket eg finder utrolig spændende og
lærerigt, da jeg godt kan lide fysisk arbejde. Det har dog også været spændende
at søge information om emnet, og jeg har fået indsigt på mange områder omkring
emnet. Jeg har også udviklet mig personligt, og jeg vil også mene at jeg er blevet
bedre til at samarbejde, være nytænkende og kreativ og fordele arbejdsopgaver
mellem gruppemedlemmerne. Der har ikke hele tiden været enighed under
forløbet, men der har hver gang været fundet en løsning enten som et
kompromis eller efter en god diskussion, hvor den ene opgave falder ud til fordel
for den anden. Derudover har der især i slutningen også været en smule psykisk.
Hele vores rapport forsvandt, og hvis det ikke havde været fordi, at vi havde
afleveret en delaflevering 2 dage før ville størstedelen af den være gået tabt. Vi
mistede ’kun’ 2 A4 sider. Dette fik vi dog skrevet igen, og jeg synes det blev
skrevet bedre i anden omgang. Malene og jeg er gode både i og udenfor skolen. Vi
arbejder stadig godt sammen, og vores meninger og holdninger er ikke altid de
samme. Dette lærer vi også af og vi lærer af hinanden.
Fælles
Samlet set, er vi begge godt tilfreds med slutresultatet, og for den sags skyld også
vores arbejdsproces under dette forløb. Det tog dog hårdt på os, da rapporten gik
tabt, men vi kom stærkt igen, ved at give hinanden god opbakning og have
’kampgejst’. Vi tog en ting ad gangen, og fik på ny udarbejdet den tabte del fra
rapporten.
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
21
Kildeangivelse
Økologiske fødevarer: Danmarks Statistik, 11. maj 2011. Senest besøgt d. 06.
februar.
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR191_1.pdf
Billede, detailomsætningen af økologiske fødevarer: Danmarks Statistik, 11.
maj 2011. Senest besøgt d. 06. februar.
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR191_1.pdf
Føtex reklame: Youtube, 02. februar 2012. Senest besøgt d. 06. februar 2012.
http://www.youtube.com/watch?v=nnL4540LIWw&list=UU5wPkWTrK_VS4_Ci
Wj1ksvA&index=1&feature=plcp
Rema 1000: Rema 1000, 2010. Senest besøgt d. 06. februar 2012.
http://www.rema1000.dk/Files/Filer/PDF/CSR_initiativer_2011.pdf
Buffet-regler: Mortalin. Food Supply, 17. juni 2010. Senest besøgt d. 05. februar
2012.
http://www.food-supply.dk/portal-b2b/article/view.html?id=50625
Bakterier i fødevarer: Fødevarestyrelsen, juni 2005. Senest besøgt d. 05.
februar 2012.
http://www.fodevarestyrelsen.dk/fdir/Pub/2005212/rapport.pdf
Opbevaring og undgå bakterier: Fødevarestyrelsen, 29. oktober 2010. Senest
besøgt d. 05. februar 2012.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Hygiejne_og_indretning/Sider/
Undgaa_spredning_af_bakterier.aspx
Supermarkeder: DR2, 12. november 2011. Senest besøgt d. 06. februar 2012.
http://www.dr.dk/DR2/Temaaften/Udsendelser/lørdag/2011/11/Spis_skralde
t.htm
DR2: DR2, 12. november 2011. Senest besøgt d. 06. februar 2012.
http://www.dr.dk/DR2/Temaaften/Udsendelser/lørdag/2011/11/Spis_skralde
t.htm
Naturvidenskab: Den Store Danske, Gyldendal, 29. januar 2009. Senest besøgt d.
24. februar 2012.
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Mikrobiologi/Bakterier_og_mik
robiologi_generelt/bakterier
Escherichia coli bakterie: Fødevarestyrelsen, 29. august 2011. Senest besøgt d.
24. februar 2012.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Bakterier_og_virus/Antal_syge/
Sider/forside.aspx
[navn fjernet] CO
2
og fødevarer 17/04-2012
Line Papuga Teknologi B
Vejle Tekniske Gymnasium
22
Glas smeltepunkt: Madsen, Maj Bech, Videnskab dk. 18. februar 2011. Senest
besøgt d. 24. februar 2012.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/glas-kan-smelte-ved-hjaelp-af-
kvante-vibrationer
Kobber smeltepunkt: Frits Pedersen A/S. Senest besøgt d. 24. februar 2012.
http://www.frits.dk/smeltepunkt.asp
Aluminium produktion og energi: VVS uddannelse. Senest besøgt d. 24.
februar 2012.
http://www.vvsu.dk/alumin.htm
Glas kemikalier: Forbrugerkemi.dk, 04. august 2010. Senest besøgt d. 24.
februar 2012.
http://www.forbrugerkemi.dk/test-og-rad/mad/emballage/materialer-i-
kokkenet
Kobber kemikalier: Kreutzer, Martin, netdoktor.dk. Senest besøgt d. 24. februar
2012.
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/kobber.htm
Chokolade: Salminen, Sonja, Galathea 3. Senest besøgt d. 17. april 2012.
http://galathea3.emu.dk/kultur_historie/choko.html
Larsen, Peter: ”Problemer og teknologi”. Systime, 2000.