Projektrapport om nyateisme

Religion B - projektrapport 2016

Ateisme og nyateisme

Problemformulering

Hvad er formålet med den nyateistiske bevægelse The Brights Movements, og hvordan forsøger

bevægelsen at sprede sit budskab og sin mission?

Projektbeskrivelse

Inspireret af renæssancen og oplysningstidens tanker begyndte mange på afgørende vis at tænke tid

og rum adskilt fra gud. Troen på en personlig gud, med menneskenes vilkår på sinde, blev for man-

ge afløst af ateisme og et større fokus på mennesket selv, da religion ikke længere synes at kunne

forklare den verden vi lever i grundet nye videnskabelige gennembrud.

Ateistiske synspunkter høres ofte i den offentlige debat omkring religionens rolle i samfundet, og i

det 21. århundrede er et nyt begreb dukket op, nemlig nyateismen. Med udgangspunkt i bevægelsen

The Brights Movement i USA, har dette projekt til formål at undersøge nyateismens tanker og mål.

Projektet vil redegøre for begrebet ateisme og nyateisme og Peter L. Bergers begreber nomos og

anomi. The Brights Movements hjemmeside vil blive analyseret, med fokus på hvad deres mission

er som bevægelse, og hvordan bevægelsen forsøger at sprede deres budskab. Ydermere vil det blive

undersøgt hvordan forgangsmændene for bevægelsen legitimerer deres kritik af religion. Slutteligt

vil det ved hjælp af perspektivering til Ninian Smarts 7 dimensioner, blive vurderet hvorvidt nyate-

ismen har træk, eller ligheder, der kan etablere denne bevægelse som en religion.

Ateisme og nyateisme

Nyateismen opstod som begreb i starten af det 21. århundrede og har, som det fremgår af navnet, sit

udgangspunkt i ateismen. Ordet ’ateisme’ betyder ingen eller uden gud, og afviser altså eksistensen

STX 3.g

Da ateismen ikke er underlagt en institution, men er et udtryk for en bestemt holdning, findes der

mange forskellige perspektiver inden for ateismen, f.eks. fokus på humanistiske værdier, et naturvi-

denskabeligt verdensbillede eller andre. Ateismen kan også praktiseres på forskellig vis, her kan

nævnes tre udbredte måder: 1. Religion skal fjernes, 2. Man er ateist, men har ikke noget imod, at

andre ikke er det, 3. Man afviser religion, men er heller ikke identificeret med ateismen. Den først-

nævnte måde er defineret som ”hård” ateisme, mens de to andre er defineret som ”blød” ateisme.

Religionskritik, s.90

Begrebet nyateisme dukkede op i 2006, da det blev brugt af journalisten Gary Wolf til at beskrive

den nyopståede og meget voldsomme kritik af religiøs tro og det kulturelle aspekt ved religiøs tro.

Nyateismen er forankret i et rationalistisk og naturvidenskabeligt verdensbillede, der har sine rødder

tilbage i renæssancen og oplysningstiden

. Nyateismen har derfor fokus på naturvidenskaben, og

mener at alt, uden undtagelse, kan forklares ved hjælp af denne. Nyateismen er især slået igennem i

USA, hvor en undersøgelse i 2008 viste at antallet af ikke-religiøse var på 30 millioner, svarende til

10 % af landets befolkning, og tallet har siden vist sig at være stigende.

Peter L. Berger - nomos og anomi

Sociologen Peter L. Berger har introduceret begreberne nomos og anomi. Begreberne anvendes til

at beskrive samfundet og religions rolle i samfundet. Nomos er den kraft i samfundet, der er til for

at opretholde samfundets overordnede meningssystem og orden. Denne mening, altså nomos,

kommer til udtryk gennem bl.a. ritualer, traditioner, regler, og konventioner. Disse er med til at

skabe samfundets fælles værdier og på denne måde opretholde orden. Anomi er modsat en beteg-

nelse for uorden, og kommer til udtryk når individet går imod samfundets fælles normer for adfærd,

og samfundsordenen hermed går i opløsning. Samfundets nomos kan opretholdes vha. 3 forskellige

processer: 1. gennem socialisering af individet, dette indebærer opvækst, institutioner og skole, 2.

gennem den sociale kontrol, hvilket indebærer lærer, politi, politikere mm., 3. gennem legitime-

ringsprocesser, altså at man gennem den socialt objektiverede viden, der har til formål at forklare og

retfærdiggøre, vedligeholder den sociale orden.

The Brights Movement og ateismens 4 ryttere

På trods af at ateismen ikke er underlagt en institution og ikke som udgangspunkt er organiseret i

grupper eller foreninger, er der alligevel opstået ateistiske grupperinger rundt omkring i verden, i

Danmark ser vi Ateistisk Selskab som et eksempel på dette. I USA stiftedes i 2003 bevægelsen The

Brights Movement. Bevægelsen arbejder for at fremme det videnskabelige eller naturalistiske ver-

densbillede, og begrænse religiøst funderede verdensbilleder. En bright er defineret som et individ

hvis verdensbillede er naturalistisk og fuldstændigt frit for overnaturlige og mystiske elementer.

Kendte forskere, kulturpersonligheder og mediepersoner såsom Richard Dawkins, Sam Harris,

Christopher Hitchens og Daniel Dennett, som alle har udgivet bøger der i høj grad, og ofte meget

aggressivt, kritiserer religion, er medlemmer af bevægelsen. De er blevet kåret som de mest indfly-

delsesrige ateister i verden og har fået tilnavnet ”Ateismens 4 ryttere” med henvisning til Johannes’

Åbenbaring og ”De fire ryttere fra Apokalypsen”.

Hitchens har bl.a. udgivet bogen med titlen

”Gud er ikke stor - Hvordan religion forpester alt” og gør det med titlen klart hvad hans holdning til

religion er. Bogen rummer 19 kapitler med titler som eksempelvis ”Er notat om sundhed, der kan

trues alvorligt af religion”, ”Religion dræber” og ”Religion som arvesynd”. Det er tydeligt at den-

ne form for religionskritik hører til den ”hårde” ateisme, da bogen forsøger at overbevise om at reli-

http://www.religion.dk/synspunkt/nyateismen-dæmoniserer-troende

http://www.religion.dk/religiondk/vestens-ateisme-i

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/usas-ateister-og-højre-kristne-er-lige-store-grupper

Religion, samfund og virkelighed, s. 18--21

http://www.religion.dk/globalt-nyt/de-mest-indflydelsesrige-ateister-i-verden

gion er en giftig størrelse, der bør fjernes fra samfundet og erstattes af naturvidenskaben. Hitchens

skriver i bogens 10. kapitel, ”Derfor kære læser, hvis De har valgt at følge mig så langt som hertil

og undervejs har mærket, hvordan Deres tro er begyndt at vakle - hvad jeg håber (…). (…) jeg ga-

ranterer Dem for, at også De vil komme til at føle dem bedre tilpas, når De først har løsgjort Dem

fra alle doktrinære omklamringer og tillader deres frigjorte hjerne at tænke sine egne tanker.”

citatet fremgår det tydeligt at Hitchens ønsker at omvende religiøse til ateismen, da han mener at

man hermed vil få det meget bedre. Dawkins har sagt ” There is a logical path from religious faith

to evil deeds”

, Harris har udtalt,”Religion is nothing more than bad concepts held in place of good

ones for all time”

og Dennett har sagt ”To fill a world with ... religions of the Abrahamic kind, is

like littering the streets with loaded guns. Do not be surprised if they are used”

. Det er tydeligt at

disse 4 nyateister mener at religion skaber en anomi i samfundet, da de mener at religion er roden til

meget, hvis ikke alt, ondt, og at religion er både fornufts- og samfundsstridigt. Netop den aggressive

retorik er et af nyateisternes karakteristika.

Ifølge The Brights Movements internationale hjemmeside skal man ikke følge nogle dogmer, mani-

fester eller andet for at være medlem af bevægelsen eller for at være en bright, dog skriver de, at

ideen er, at brights skal guides i deres gøren og væren af de mål og principper som bevægelsen er

opbygget omkring. På hjemmesiden findes 9 principper, hvoraf et er; ”The Brights Movement is a

positive force”

. Dette princip betyder, ifølge beskrivelsen, at bevægelsen ikke er designet som en

anti-religiøs bevægelse, men at deres mål blot er at skabe lighed for alle og at skabe en plads i poli-

tik og i samfundet generelt for personer med et naturalistisk verdensbillede, da de føler sig margina-

liseret i samfundet. Derudover opfordrer de brights til at engagere sig i udbredelsen af deres natura-

listiske verdensbillede, og på denne måde modarbejde at der er ”Way too much supernatural hokum

in society”,”prevalence of nonsensical ideas” og ”Unjust privileging in society of people who em-

brace or tout groundless beliefs”

. På hjemmesiden finder man eksempler på hvordan man kan

udbrede bevægelsens holdninger til den øvrige befolkning, ”By speaking out as a Bright, you can in

fact help extend the Bright idea to the general population, one query or opportunity at a time. So, if

you are a Bright, then why not stand up and be a Bright!”

. Hjemmesiden foreslår bl.a. at man kan

købe forskelligt merchandise med bevægelsens logo, man kan stille op til offentlige embeder for at

få indflydelse og derudover kan man bruge hjemmesidens guide til hvordan man kan svare når reli-

giøse siger f.eks. ”God Bless you” eller bruger lignende religiøse udtryk i det daglige. Bevægelsen

opstiller et tydeligt skel mellem brights og religiøse, som de betegner supers, altså bliver der opstil-

let en tydelig ”os og dem” antagonisme. Bevægelsens logo symboliserer en gradvis illuminering af

vores planet, en slags eskalering af oplysning, ”Looking forward in time, then, the hope of the

Brights is for a better future for humankind, and enbrightenment, shall we say?”

. Denne beskri-

velse af logoet og håbet for fremtiden, samt det tydelige skel mellem religiøse og brights, får bevæ-

gelsen til at fremstå som ser de sig selv, og generelt folk med et naturalistisk verdensbillede, hævet

over religiøse.

Gud er ikke stor, s. 192-193

http://dailyatheist.blogspot.dk/2007/10/logical-path-from-religious-beliefs-to.html

The End of Faith: Religion, Terror, and the Future of Reason, p. 221

http://www.positiveatheism.org/writ/dawk911.htm

http://www.the-brights.net/vision/principles.html

http://www.the-brights.net/movement/reasons.html

http://www.the-brights.net/movement/how_to.html

http://www.the-brights.net/vision/symbolism.html

Nyateisme - på grænsen til religion?

Religion er en abstrakt størrelse, som er meget kompleks og uden endegyldig definition. Religions-

historikeren Ninian Smart har opstillet en model med 7 dimensioner, der beskriver religions forskel-

lige begreber og fænomener: 1. Den rituelle og praktiske, 2. Den oplevelsesmæssige og emotionel-

le, 3. Den mytiske og narrative, 4. Den dogmatiske og filosofiske dimension, 5. Den etiske og juri-

diske, 6. Den sociale og institutionelle, 7. Den materielle dimension.

The Brights Movement har opstillet en række principper og guides for bevægelsen og har sågar en

fane der hedder ”Being a Bright - How-To”

på deres hjemmeside. Dette kan forstås ud fra Smarts

4. dimension, da de har udviklet en form for systematisering af deres overbevisning om at viden-

skaben kan besvare alle livets spørgsmål. Bekendelsen til naturvidenskabens evne til at besvare alle

livets spørgsmål, kan ses som et slags ritual, der gør en til en sand ateist, eller set ift. The Brights

Movement, det der gør en til en bright. Ydermere er der guides til hvordan brights i praksis kan

udbrede deres verdensbillede og guides af dette i deres liv. Her kan der perspektiveres til Smarts 1.

Dimension, der omhandler formelle og uformelle ritualer, skikke og vaner. På trods af at nyateis-

men ikke er underlagt en institution, kan organiseringen af bevægelsen og dens forsøg på at sprede

sit budskab ses som en udfoldelse af Smarts 6. dimension, herunder kan det nævnes at Ateismens 4

ryttere, ses som forgangsmænd og der refereres ofte til disse som legitimation af bevægelsens ideer.

Den 7. dimension er også at finde, da The Brights Movement har designet deres eget logo, som de

ser som et symbol på deres naturvidenskabelige verdensbillede, og ønsket om en generel oplysning

af samfundet. Man kan på hjemmesiden købe diverse merchandise der bærer dette logo, for at un-

derstrege sin dedikation til bevægelsen.

Analyseres The Bright Movements nyateisme ud fra Ninian Smarts model kan der argumenteres

for, at nyateismen nærmer sig et nyt trossystem, der tilbyder et alternativ til etablerede systemer.

The Brights Movement adskiller sig fra religiøse bevægelser, ved det faktum at der ikke indgår hel-

lige elementer, men den komplette hengivelse til naturvidenskaben er dog sammenlignelig med

hengivelsen man finder i religioner.

Konklusion

Nyateismen ønsker at skabe et ateistisk fællesskab som modspil til det fællesskab religion for man-

ge er, og på baggrund af dette er ateistiske bevægelser, som The Brights Movement opstået. Denne

bevægelse har til formål at udbrede deres naturalistiske verdensbillede, og har et ønske om, at reli-

gion får mindre indflydelse i samfundet. Bevægelsens mission er ligeledes at anti-religiøse ikke

bliver marginaliseret, og at de får mulighed for indflydelse på alle niveauer i samfundet, på lige fod

med religiøse. Trods bevægelsens udlægning af ikke at være en anti-religiøs bevægelse, ses det ty-

deligt at dens forgangsmænd anvender aggressiv retorik i kritikken af religion. De mener at religion

er indskrænkende, intolerant og ulogisk, men samtidig kan det konkluderes, at bevægelsen på flere

punkter fremstår som et alternativt trossystem, der prædiker samme intolerance og indskrænkede

holdninger som dem de modarbejder. Hvor religion bruger religiøs legitimering til at opretholde

Religion - Teori - fænomenologi - metode s.16-17

http://www.the-brights.net/movement/how_to.html

deres nomos, tager nyateisterne en anden form for legitimering i brug, for at skabe deres nomos i

samfundet, nemlig naturvidenskaben. Ifølge The Brights Movement kan videnskaben give svarene

på alt, og hvis man er uenig i dette og mener at der er kræfter i universet som videnskaben ikke kan

måle, så er man ikke en bright. Nyateisterne der er medlemmer af bevægelsen forsøger gennem

spredning af deres eget verdensbillede, det naturalistiske eller/og videnskabelige, og deres humani-

stiske værdier, at skabe et nyt grundlag for nomos i samfundet, fuldstændig frit fra religion, mystik

og hvad de kalder overnaturlige ideer. Det er tydeligt at bevægelsen ideelt set ønsker, at alle erken-

der at religion er ulogisk og at naturvidenskaben er den eneste rigtige vej frem.

Litteratur

Berger, Peter L. Religion, samfund og virkelighed, Vidarforlaget, 1993

Christiansen, Lars et. al, Gudløse hjerner - Et opgør med de nye ateister, Informationsforlag, 2009

Clausen, Bente, USA's ateister og højre-kristne er lige store grupper, http://www.kristeligt-

dagblad.dk/kirke-tro/usas-ateister-og-højre-kristne-er-lige-store-grupper, besøgt d. 16/4 2016

Daily atheist blogspot, Logical Path from Religious Beliefs to Evil Deeds, 2007,

http://dailyatheist.blogspot.dk/2007/10/logical-path-from-religious-beliefs-to.html, besøgt d. 17/4

2016

Dawkins, Richard, Religion’s Misguided Missiles, The Guardian, 2001

http://www.positiveatheism.org/writ/dawk911.htm, besøgt d. 17/4 2016

Enger, Dorte, Religionskritik, Systime, 2013

Harris, Sam, The End of Faith: Religion, Terror, and the Future of Reason, Akademisk Forlag,

2007

Hitchens, Christopher, Gud er ikke stor, Gyldendal, 2008

Kristeligt Dagblad hjemmeside, Her er verdens ateister, http://www.kristeligt-dagblad.dk/statistik-

om-religion/ny-undersøgelse-her-er-verdens-ateister, besøgt d. 14/5 2016

Mcgrath, Alister, Nyateismen dæmoniserer troende, http://www.religion.dk/synspunkt/nyateismen-

dæmoniserer-troende, besøgt d.15/5 2016

Motzfeldt, Dorthe, Religion, Teori - fænomenologi - metode, Systime

Nielsen, Jacob, De mest indflydelsesrige ateister i verden, http://www.religion.dk/globalt-nyt/de-

mest-indflydelsesrige-ateister-i-verden

Pedersen, Michael, Ateisme har rødder i antikken og oplysningstiden,

http://www.religion.dk/religiondk/vestens-ateisme-i, besøgt d. 16/4 2016

The Bright Movement hjemmeside, http://www.the-brights.net, besøgt d.14/5 2016