Der er i dag en række problemer, som kommer i takt med, at man bliver ældre. En af dem er, at få

den rette ernæring. Især de fødevarer som bliver besværlige at tygge, f.eks. kød og fjerkræ, bliver i

højere grad valgt fra, til fordel for blødere og sødere fødevarer. Problemet ved dette er, at nogle af

de største naturlige kilder til proteiner netop er kød og fjerkræ. Således bliver proteiner dermed i

højere grad fravalgt blandt de ældre.

Denne problematik har Danish Crown slået sig sammen med elever fra H.C. Ørsted gymnasiet om

at komme til livs. Denne artikel fokuserer på de elever, som har gjort det til deres mål at hjælpe de

ældre med indtagelse af proteiner gennem kanelbrød.

kan sammenlignes med en struktur opbygget af legoklodser, og den specifikke sammensætning af

disse legoklodser udfører en specifik opgave. Når vi indtager proteiner, er vores krop i stand til at

kunne skille denne legoklods-struktur fra hinanden. De enkelte legoklodser kaldes for aminosyrer.

Vores krop benytter legoklodserne, aminosyrerne, til at lave nye strukturer, altså nye proteiner, som

har en specifik sammensætning, som er gavnlig for vores krop.

Proteiner er komplicerede strukturer, som gør de vanskeligt for kroppen at skille dem fra hindanden,

især når vi bliver ældre. Det er her, det potentialet for proteinhydrolysater ligger.

Netop derfor beskæftigede gruppen af elever på H. C. Ørsted gymnasiet sig med kanelbrød, i håbet

om, at den søde smag fra kanelbrødet kunne skjule den bitre smag fra proteinhydrolysaterne.

Gymnasieeleverne fik stillet to forskellige typer proteinhydrolysat til rådighed. En var udvundet fra

musklerne af okse (oksehydrolysat) og den anden udvundet fra musklerne af svin (svinehydrolysat).

I forbindelse med projektet, arbejdede gruppen med to forskellige proteinmængder, som blev

inkorporeret i brødet, ud over proteinbrødet uden tilsatte proteinhydrolysater; et brød med 50g

oksehydrolysat, et brød med 90g oksehydrolysat og et sidste brød med 90g svinehydrolysat.

Før en fødevare, der potentielt kan blive benyttet på markedet til at hjælpe befolkningen, og især de

Til bestemmelse af mineralindholdet, fandt eleverne, at der i kanelbrødene med

proteinhydrolysaterne, skete en forøgelse af mineralindholdet på op til 7 gange det, som i

kanelbrødet uden proteinhydrolysat.

Som den sidste næringsorienterede undersøgelse, bestemte eleverne proteinindholdet i brødet.

Metoden benyttes til flydende opløsninger, idet, proteiner skal være frit flydende i opløsningen. Af

denne grund, blev eleverne nødt til at opløse kanelbrødet i vand først. Eleverne fandt, at der var en

afvigelse på 92% mindre end det forventede resultat. Dette resultat blev dog forkastet, idet, både

kanelbrødet kunne holde sig i en lukket beholder i minimum 11 dage. Videre undersøgelser viste

dog, at den anvendte beholder ikke var fuldstændig tætsluttende, som betød at en mangel på

fugtighed i brødet, var årsagen til den lange holdbarhedstid.

I løbet af de 11 dage foretog eleverne undersøgelser af, hvilke mikroorganismer, der levede på

brødet. De fandt, at der var få kolonier af mugsvampe på brødet.

Det er normalt for stort set alle fødevare, at have meget små koncentrationer af mugsvampe på sig. I

små mængder, vil disse svampe ikke udgøre en sundhedsrisiko.

var bedre.

kanelbrødet med 50g oksehydrolysat, bedømme hvilket af brødene de syntes var bedst og hvad

forskellen var.

86% af de adspurgte gav udtryk for, at

kanelbrødet uden proteinhydrolysat var det

bedste, mens blot 5% syntes, at brødet med

De udspurgte, begrundede forskellen med, at kanelbrødet med proteinhydrolysat var mere groft, tørt

og mindre sødt. Dog gav mange udtryk for, at forskellen på de to brød ikke var særlig stor.

Denne forskel blev meget tydelig i forbindelse med anden test, hvor nye testpersoner smagte på

målgruppen for produktet. Dette er ikke lykkedes. Danish Crown har udtalt, at der til trods for

benytte sig af, til videreudvikling af proteinhydrolysaterne til fødevarer, så der i fremtiden,

et projekt i faget proces, som omhandler proteinhydrolysater.

forståelse af indholdet, har jeg benyttet mig af illustrationer, til at underbygge det væsentligste, som

jeg vil videreformidle til læseren.

Indholdet i artiklen består både af overvejelser, udførsel og resultater. Dette skyldes, at en stor del

af projektet tager udgangspunkt i udførslen af selve produktet. Derfor, har jeg også haft fokus på

denne del af arbejdet, og ikke kun resultaterne af projektet som formidlingspunkt.

Det er vigtigt, at en populærvidenskabelig artikel er indbydende og spændende at læse. Det er

vigtigt at få fanget læserens opmærksomhed og holde deres interesse igennem hele artiklen. Får

man ikke det, får man ikke sit projektet videreformidlet. Af denne årsag, har jeg haft fokus på, at

sproget, samt det tekniske indhold, er formidlet på en sådan måde, at det er let læseligt og

forståeligt. Jeg har forsøgt, at formulere mig ligesom det ville fremstå i en rigtig artikel, samt

anvendt hverdagssprog, til at beskrive teknisk svære emner, således, at enhver vil få en forståelse af

familien, og er interesserede i deres velbefindende. Dermed håber jeg, ved brug af patos, at kunne

fange og beholde læserens opmærksomhed.

Igennem artiklen har jeg benyttet mig af en logisk opbygning, svarende til den, der blev brugt i

projektet. Først introduceres projektet, og hvorfor netop dette er interessant, dernæst bevæges

dybere ind i teorien, udførslen og resultatet. Dette har jeg gjort i lyset af, at jeg vil have en rød tråd

gennem min artikel, så den ikke fremstår forvirrende og forstyrrende for læseren.