
[navn fjernet] 3.y
Studieretningsprojekt Biologi/Historie
Risskov Gymnasium
6
400-tallet f.Kr. Denne videnskab byggede på klinisk iagttagelse af syge og disses symptomer, hvor-
efter en diagnose blev stillet. På daværende tidspunkt var det en almindelig opfattelse, at den psy-
kisk syges legemsvæsker var i ubalance og dette gav sig til udtryk i sindssyge. Disse legemsvæsker
var blod, galde, slim og vand
10
. Læren om legemets væsker kaldtes humoralpatologi. Nogle mener,
at mange af de heksebrændinger og dæmonfordrivelser man ved fandt sted i middelalderen i virke-
ligheden berørte demente, sociale afvigere og psykisk syge.
11
Da Kirken overtog bl.a. humoralpato-
logien betød det ikke, at de opgav ideen om djævle- og dæmonbesættelse, og til helt ind i oplys-
ningstiden brugte man stadig humoralpatologi-. Humoralpatologien brugtes i eksorcismen, da opfat-
telsen var, at besættelse (sindssyge) skyldtes varm og uligevægtig væske i kroppen, og dette mentes
djævlen at værdsætte, thi han kom jo selv nede fra det varme Helvede.
12
Humoralpatologien ligger
også til grund for den store brug af åreladning, som bl.a. flere sindslidende modtog som behandling.
Peder Palladius beskriver efterfølgende i kilden, hvordan en fattig mand heddende
Hans Skram ikke kunne fremsige trosbekendelsen, men reagerede på denne med øjne som bræn-
dende ild og et kraftigt skrål, som ifølge Palladius skulle skyldes besættelse:”[…], ja den vil vel
straks vrænge hans mund op til begge øre og få hans øjne til at stå åbne som brændende ild og få
ham til at skråle, så man kan høre det en by igennem, som det gik den fattige Hans Skram fra Far-
ringløse ved Ringsted den gang jeg bad ham læse og den gang vi fik ind og bad for ham…”
13
Her
illustreres tydeligt, hvordan uvidenhed, overtro, usaglighed og overdrivelse blandede sig i skrifterne
fra sig en lærd mand som Peder Palladius. Der er ikke usandsynligt at denne Hans Skram har har
lidt af en tilstand lignende en psykose, måske skizofreni, og at han ved en sådan stressende og tru-
ende oplevelse, som den omtalte eksorcisme, kan have fremkaldt både brøl og vilde øjne. Dog er
det med nutidens øjne en tydelig overdrivelse, at Hans Skram skulle være i stand til at ”vrænge
hans mund op til begge øre og få hans øjne til at stå åbne som brændende ild”.
På grund af den manglende viden og den store magtesløshed samfund og familie følte i forbindelse
med sindslidelser blev dårekisten en sidste mulighed for forvaring af ”den gale”. Dårekister kunne
være alt fra en decideret kiste med hul til hovedet til meget små rum med tremmer for, hvor mad og
natpotte kunne udveksles igennem. Disse kister blev ofte sat i kirker rundt om i Danmark, bl.a. hav-
de Vor Frue kirke i Århus en. Op gennem historien er der ofte beskrevet stakler, som havde siddet i
dårekisten i flere årtier.
14
10
Pedersen, m.fl., 2003 s. 11
11
Pedersen, m.fl., 2003 s. 12
12
Pedersen, m.fl., 2003 s. 10
13
Brade, 1999, s. 8 kilde 9, l1. 7-9
14
Pedersen, m.fl. 2003 s. 16