Side 1 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

Abstract

The aim of this study was to gain a higher level of understanding of the message that punk

provides through its texts. To obtain this understanding God Save the Queen (1977) by the

Sex Pistols, White Riot (1977) and London Calling (1979) by The Clash were analyzed,

interpreted and discussed in relation to the social economic situation in England. TE-VE

(1980) written by Michael Strunge and ingen sange vil fortabe sig (1979) by F.P. Jac were also

analyzed and interpreted. These five texts were put into perspective by using Odalisk

groups. The essence of this rebellion is, like Charles Baudelaire said: “for ikke at blive tidens

mishandelde trælle”

Side 2 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

Indholdsfortegnelse

The Clash – London Calling …………………………………………………. side 6

England før og under punkbevægelsen……………………………………………………. side 9

Sammenfattende diskussion mellem de tre engelske punktekster ……………. side 9

Analyse og fortolkning…………………………………………………………………………….. side 10

Michael Strunge – TE-VE………………………………………………………. side 10

FP Jac - Ingen sange vil fortabe sig………………………………………… side 13

Perspektivering………………………………………………………………………………………. side 16

Konklusion…………………………………………………………………………………………….. side 18

Side 3 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

PUNK!

Indledning

”No future, no future for you” lød udråbet fra Johnny Rotten, forsangeren i Sex Pistols, da

bandet i 1977 opførte God Save The Queen (ref). Dette postulat er kendetegnende for en af de

følelser, der florerede blandt Englands underklasse, hvilket bl.a. var med til, at skabe grobund

for den Engelske punkbevægelse. I Danmark fik vi aldrig en så stor punkbevægelse som i

England

10

, men bl.a. lyrikeren Michael Strunge født 1958

11

beskrev den. Men var der alligevel

1977 og London Calling af The Clash fra 1979, samt de danske digte TE-VE af Michael Strunge,

udgivet i digtsamlingen Skrigene fra 1980 og Ingen sange vil fortabe sig af F.P. Jac udgivet i

digtsamlingen Jeg er fandme til fra 1979. Analyserne inddrager overvejelser over stilleje og

målgruppeorientering samt en diskussion af mulige årsager hertil. Desuden sammenholdes

analyserne af de engelske punktekster med de to danske digte. I forlængelse af analysen af de

engelske punktekster, redegøres for den punkbevægelses kulturelle og socioøkonomiske

forudsætninger. Opgaven afsluttes med en perspektivering til Rudolf Broby-Johansens digt

Odalisk Skønhed fra 1922. Ydermere vil en kort perspektivering til Charles Baudelaires Berus

jer! også findes i opgaven.

Opgaven er besvaret ud fra forskellig litteratur, der findes til slut i opgaven. Det redegørende i

I 1977 opførte Sex Pistols sangen God Save The Queen. Deres udgave af sangen omhandler det

Side 4 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

engelske monarki, og dets rolle i samfundet. Den starter således: God save the Queen // The

facist regime // They made you a moron // Potential h-bomb. At bruge titlen God Save The

Queen giver en enorm kontrast til indholdet af sangen, fordi det også er titlen på Englands

nationalsang, hvori dronningen bliver lovprist – og hvor verset God save the queen virkelig

menes. The fascist regime følger op på verset God save the queen med en kritik af det engelske

monarki. Sammensat med God save the queen, giver det fra begyndelsen sangen en sarkastisk

tone. Allerede efter første strofe ses kritikken af monarken, som sangen handler om, med the

fascist regime. They made you a moron er et postulat om, at fordi du accepterer et monarkist

overhoved, bliver du pacificeret, som en evnesvag (moron). En potentiel hydrogen-bombe (h-

monarken, der vil hjælpe budskabet i sangen, fordi det giver en ”os-og-dem følelse”. Theres no

future in England’s dreaming, altså at der ikke er nogen fremtid, end ikke nogen man kan

drømme om eller fantasere sig til, hvilket i datidens England var en følelse, mange kendte til.

Dette vil redegøres for senere i opgaven. Don't be told what you want // Don't be told what you

need. Disse 2 sætninger er en offentlig opfordring til at bryde op med de etablerede normer –

”dont be told what you want, don’t be told what you need”, altså lad være med at lade andre

fortælle dig, hvad du vil og har brug for, og i store træk: Hvordan du vil og skal leve dit liv. God

save the Queen // We mean it man // We love our Queen // God saves. Hele strofen er

gennemsyret af sarkasme, i hvert fald hvis man skal tage den resterende lyrik med i

fortolkningen. I ”God save the queen” og ”we love our queen God saves” fremstiller

Så samfundet tjener på at have hende, men det virker umiddelbart ikke som om, at den fattige

Side 5 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

del af befolkningen får noget ud af hendes monarkstatus. Oh God save history. Her er det ikke

”god save the queen” men”history” i stedet. Dette kan ses som, at dronningen er et unødigt

levn fra en anden tidsalder, hvis eneste nuværende funktion er at tiltrække turister. Samtidig

er det et billede på, at England holder fast ved fortiden i stedet for at være progressive, og

derved går landet i stå. God save your mad parade. ”Mad parade” må tages som den royale

parade, der afholdes i London. Paraden i sig selv fremføres som tradition, for at vise hvor

mægtig England er, men hvis arbejderklassen ikke er mægtig eller rig, så giver paraden ikke

nogen mening for dem. Oh Lord God have mercy // All crimes are paid. Fordi dronningen er

indsat af ”gud” er alle hendes forbrydelser, og generelt alle der kan betale sig ud af dem,

We're the poison in the human machine. ”Flowers in the dustbin” og ”poison in the human

machine” er generelt ting der ikke hører sammen, og her skabes en stor kontrast. ”Flowers in

the dustbin” er smukke ting på et grimt sted. Blomster er smukke, repræsenterer kærlighed

og er ofte et symbol på liv, hvorimod en skraldespand er et sted, hvor man smider brugt

materiale ud, fordi det ikke længere har nogen funktion, og det kunne være den følelse man

har, når man som arbejderklasse bliver negligeret af overklassen. ”Poison in the human

machine” er direkte skadeligt for ”the human machine” – der repræsenterer samfundet.

”Flowers in the dustbin” er deres livs status i deres nuværende position – the dustbin. Her kan

læses, at de er potentiale, der stigmatiseres pga. klasseforskel. ”Poison in the human machine”

er jo forskellen på dem og det resterende samfund – de vil ødelægge det.

uddannelse. De enkelte metaforer som for eksempel: ”We're the flowers in the dustbin” og

Side 6 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

”We're the poison in the human machine” er let tilgængelige og udfordrer ikke intellektet.

kræver ikke en videregående uddannelse. nemme og lige til. Tekstmæssigt er målgruppen er

derfor ikke den intellektuelle elite, men derimod proletariatet. Udover sangens lettilgængelige

lyrik, når den et helt enormt publikum. Titlen God Save The Queen er titlen på Englands

nationalsang, og dermed noget de flest)e englændere er nationalt stolte af. Med den store

kontrast der skabes med sangens titel, og den lyriske grovhed man finder deri, rammer

sangen stort set hele befolkningen. Om alle folk kan lide den eller ej, er for så vidt ligegyldigt,

for sangen får skabt debat i det engelske samfund. Sangen er i sig selv voldsom med grov lyrik

og anderledes aggressiv musik, spillet bl.a. af elektriske guitarer. Den bliver sunget vred

The Clash – White Riot (se bilag 2)

Et andet anerkendt engelsk punkband er The Clash, der i 1977 skrev sangen White Riot, der

bl.a. omhandler klasseforskel i England. Sangen starter således: White riot - I wanna riot //

White riot - a riot of my own // White riot - I wanna riot // White riot - a riot of my own. I denne

strofe beskrives lysten til et white riot eller hvidt oprør der kan forstås som et oprør udført af

den kaukasiske race. Dette kan let misfortolkes som en racistisk tekst, men da hvis

supremacisme bestemt ikke er en punkers agenda, må man gå ud fra, at det er et oprør fra den

fattige kaukasiske klasse, mod det etablerede samfund. Black man gotta lot a problems // But

igen og gør noget ved deres situation, hvor hvide blot accepterer det, og forsøger at være

Side 7 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

”gode venner” med den undertrykkende gruppe. An' everybody's doing // Just what they're told

to, betyder, at The Clash mener, at alle blot parerer ordrer, hvilket også ses i Sex Pistols God

Save The Queen: don’t be told what you want // don’t be told what you need. Grunden til at

punkbevægelsen reagerer så voldsomt, kan være fordi reglerne bliver bestemt af det

etablerede samfunds overklasse, der ikke tager hensyn til proletariatet. An' nobody wants //

To go to jail! kan betyde, at befolkningens motivation til ikke at bryde reglerne, er frygten for

at komme i fængsel. Og hvis motivationen er frygt i stedet for at være et ønske om, at

samfundet skal fungere, vil den del af befolkningen, der ikke bliver tilgodeset af regelsættet,

føle sig negligeret. White riot - I wanna riot // White riot - a riot of my own // All the power's in

tilhører den gruppe af samfundet, der er økonomisk stærke og undertrykker arbejderklassen,

er præcis, hvad punk vil gøre oprør mod. While we walk the street // Too chicken to even try it.

Kædet sammen med strofen ovenfor er disse to vers en beskrivelse af, hvordan

arbejderklassen reagerer på denne ulighed i samfundet. De tør ikke forsøge at tage magten, af

frygt for, for eksempel at komme i fængsel, som beskrevet længere oppe. Are you taking over

// or are you taking orders? // Are you going backwards // Or are you going forwards?: i denne

strofe stilles spørgsmål til, hvordan du/I styrer dit/jeres liv. Der er to sætninger, og hver

enkelt sætning fremsætter to muligheder: are you taking over or are you taking orders? Her

spilles på ordet taking da det både kan betyde at tage noget eller at tage imod. Den første del

af sætningen betyder overtager du? som er en positiv ting, altså er magten i dine hænder, og

og udvikler sig ikke – man pacificerer sig selv, og overgiver sig til elites normer i samfundet.

Side 8 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

Går man derimod fremad, forsøger man at gøre noget ved sit liv. Selvom denne strofe er

formuleret som et spørgsmål, fungerer den som opfordring til, at man tager hånd om sig eget

liv. Sangen som helhed må fortolkes som et ønske om, at man skal lave et oprør i den engelske

underklasse. Den åbenlyse fejlfortolkning ligger i, at budskabet i sangen kan ses som et

raceoprør, fordi der står white riot. Men ser man ud fra punkbevægelsens egentlige budskaber

må white riot – a riot of my own tolkes som en opfordring til et hvidt oprør, hvilket de sorte

har haft. Som førhen konkluderet er dette en opfordring til at tage hånd om sit eget liv, og at

gøre som man føler bedst frem for at følge det etablerede samfunds normer. Rent stilleje og

målgruppemæssigt er teksten på samme niveau med God Save The Queen. Det vil sige, at det er

Queen, får den ikke den samme provokative betydning som God Save The Queen.

The Clash – London Calling (se bilag 3)

The Clash skrev i 1979 sangen London Calling. Sangen er bl.a. en opfordring til arbejderklasen

om at komme frem fra deres passive eksistens. Samtidig formidler den, hvad der foregår i

både England og resten af verden. Sangen starter således: London calling to the faraway towns

// Now war is declared - and battle come down // London calling to the underworld // Come

out of the cupboard, you boys and girls // London calling, now don't look to us // Phoney

Beatlemania has bitten the dust // London calling, see we ain't got no swing // 'Cept for the ring

of that truncheon thing. I denne strofe bruges London calling 3 gange, og dette kan referere til,

det er det sted, hvor de døde er (Den stroe Danske kilde). London calling, see we ain't got no

swing // 'Cept for the ring of that truncheon thing betyder, at London ikke har noget swing, der

her må tolkes som musikgenren og den positive attitude swing(kilde den store danske), dette

Side 9 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

også kan betyde at svinge. Disse to vers anvender således den dobbelte betydning af ordret

swing for at vise situationen i London. Det der formidles er, at det eneste der svinger i London

er that truncheon thing, der betyder knippel. Så her fremsættes en klar kritik af politivold.

Phoney Beatlemania has bitten the dust. Beatlemania, der er den mani, der opstod da The

Beatles blev introduceret i USA, er ifølge The Clash forgået: Has bitten the dust. Da den er

phoney, eller falsk som det betyder, må det betyde, at den kærlighed til Beatles i USA ikke var

oprigtig, men derimod blot massehysteri. The Beatles var engang Englands varemærke, og

hvis Beatlemania er forgået, kan det tolkes som at fascinationen for engelsk kultur er forgået i

takt med den faldende interesse for The Beatles. The ice age is coming, the sun's zooming in

Reaktornedsmeltning og wheat is growing thin repræsenterer de miljøødelæggende

konsekvenser, nedsmeltningen fik. Derudover kan det også tolkes som samfundets meltdown,

der, ifølge The Clash, forventes. Engines stop running kan være mekaniske, fejl der får en

motor til at stoppe, eller samfundet der går i stå. but I have no fear Cause London is drowning

and I, live by the river er en mulig sarkastisk ligegyldighed i form af, at det kan være lige

meget, hvis alt går galt, for London drukner, og jeg bor ved floden – så jeg dør alligevel. Dette

kan tolkes som The Clash’s samfundsbillede, og at ”jeg” står i skudlinjen, når hele samfundet

oversvømmes af alle problemer. Samtidig kan det også tolkes som den sag, der var i England

med at River Thames kunne gå over dens bredder (kilde themsen). Dette ville oversømme

hele Central London. London calling to the imitation zone // Forget it, brother, you can go at it

de førnævnte pseudonymer for den pacificerede befolkning, der her opfordres til draw

Side 16 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

1970’erne

, så man kan gå ud fra, at ingen sange vil fortabe sig er et meget samfundskritisk

digt, der selv er stillet op for at få folk til at tænke over deres egen situation. Forover ind i dit

liv // for overalt springer farver og identiteter // frem i en overvældende glæde er en positiv

vinkel, der stemmer ikke overens med den objektive virkelighed. Hvis man benytter begrebet

attituderelativisme, kan man tolke, at den positive tone er fremstillet for at virke ironisk. I

postmodernismen mener man, at den verden der foregår i selve værket, er bestemt af værket

og ikke samtidens kunstneriske stil, så værket stiller kriterier til verden og ikke omvendt

. Og

her står vi så // og pryder hinanden i venskaber // mellem glasstykker og blodansamlinger, det

sidste vers er svært at tyde, da det uden kontekst ikke giver mening. Dog er blodansamlinger

han føler sig en del af. Vi føler vi er til som udvalgte genfødte // når vi sødt indtager vore

pladser // blandt de vandrende i byens rå gader, her kan det forsvares, at de er med i den

vandrende flok. Det at de indtager deres pladser indikerer, at der altid har været plads til

dem, de skal blot indtage den. Dette kan være et billede af det fortabte individs rolle i verden,

givet at man selv har dømt sig fortabt, og ikke mener at man passer ind. Her formidles det, at

der er en plads, og det har der altid været. Dog virker det til, at de kommer senere ind i den

vandrende flok, da flokken allerede er vandrende. Filosoffen Jean-Francois Lytard sagde om

den postmoderne bevægelse: ”til kamp mod helheden”

har analyseret, at det er individet i digtet, der selv tager affære. Tomhed og kriseoplevelse er

en valgfri byrde, som man kan slippe af med, ved at skifte attitude til tilværelsen. Kønnet og

ind for noget, må man også have en positiv indgangsvinkel til det, og en mulig lyst til at ændre

Side 17 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

det. Og så er der alligevel en og anden // der stadig tror // at kun menneskene spejler sig selv,

her vises en snert af genius, at Jac skal formidle sin egen viden og sit eget verdensbillede til

resten af samfundet. I dette tilfælde er det, hvad der spejler sig selv og hvad der ikke gør. Hvis

man kun mener at mennesker spejler sig selv, må man gå ud fra at intet andet gør. Og hvis

intet andet spejler sig selv, betyder det vel at mennesket er nødsaget til at spejle det andet, og

hermed gøre det til hvad det er. Men Jac mener tydeligvis, at alting spejler sig selv, og at vi

derfor må tage verden som den er. Hvis vi vil ændre det, kan vi ikke gøre det til noget andet,

men vi kan ændre attituden overfor genstanden. Man kan ud fra de dele af digtet, jeg har

inddraget, læse at Jac som postmodernist dyrker de simple ting i livet, som sex, krop,

For at sætte dette i perspektiv med punk-bevægelsen, kan det siges, at det essentielle budskab

er det samme, altså individets frigørelse fra en undertrykkende magt. Målgruppen for ingen

sange vil fortabe sig langt intellektuelt højere. Punk appellerer til underklassen, der ingen,

eller en meget dårlig, uddannelse har. Jac’s målgrupper er derimod universitetsstuderende, da

dette digt er meget svært at analysere. Som sagt før har punk, og musikken i det hele taget,

den fordel at deres publikum er større, og hvis enkelte personer ikke forstår lyrikken, gribes

de af stemningen. Grunden til denne forskel i målgrupper og stilleje har ikke nogen fastlåst

grund, men i England hvor punkrocken slog kraftigt igennem som livs- og musikstil, havde de

nogle andre præmisser end i Danmark. Selvom ledigheden i Danmark var voksende i 1970 og

1980, var vores arbejderklasse ikke ligeså dårligt stillet som den Engelske. Vi havde fra

fordi der ikke var et lige så stort publikum for punkrockens intellekt i Danmark. Der var der et

Side 18 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

enormt uuddannet publikum i England, og de var frustrerede over deres regerings negligering

af arbejderklassen. I Danmark forsøgte Mogens Glistrup at indføre samme økonomiske og

sociale politik som Margaret Thatcher, han fik dog aldrig gennemført sin politik om at

reducere den offentlige sektor

og det kan være en vigtig faktor i, hvorfor der i Danmark ikke var samme grundlag for

opfordring til kulturel revolution for den lavere klasse, men derimod for den intellektuelle.

Strunge fokuserede primært på de gymnasialt uddannede i Danmark, og der opnåede han stor

popularitet. Baseret på sværhedsgraden af Ingen sange vil fortabe sig må man gå ud fra, at F.P.

Jac fokuserede på den endnu højere intellektuelle gruppe i samfundet. Punkrocken når ikke

Rudolf Broby-Johansen skrev i 1922 digtet Odalisk Skønhed, hvori der beskrives en by, der

ligner et scenarie fra et mareridt: I HUSETS SLUGTER SIDDER MÆND MED // BLODIGE

HJERNER // BØJET OVER BØRNS LIG// og LÆBER BLØDER (FLYDENDE UDOVER // PEST-

SVAMPEDE SKULDRE) er to blodige og morbide billeder på, hvordan der ser ud, i den by digtet

omhandler. Digtet er skrevet til Asta Nielsen, der var en stumfilmsskuespiller og det første

sex-symbol inden for den genre. Kontrasten mellem digtet og Asta Nielsen må tolkes som at

være ironisk ment fra forfatterens side, da sammenhængen ikke giver mening. Dette kan også

KASTER MIG UD FRA // STILLADS // TÅRN STYRTER OVER GADE. Hvis man fokuserer på

Side 19 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

perspektivet, at tårn styrter over gade, må man kæde verset sammen med ovenstående strofe

JEG / SELVMORDER KASTER MIG UD FRA // STILLADS, fordi med dette vers giver perspektivet

mening. Hvis man kaster sig selv ud fra et stillads, eller falder i det hele taget ser resten af

verden anderledes ud fra dit perspektiv. Dog kan det også tolkes mere metaforisk som

samfundet, der er ved at gå i stykker. Den sidste strofe PÅ HIMLEN HARPER SYVSTJERNE,

giver ingen umiddelbar mening, fordi instrumentet harpe bliver brugt som verbum. Når man

vælger at bruge et navneord som verbum, må det være for ganske enkelt at sige: Jeg kan.

Strunge gjorde det samme med ordet avis, hvilket blev diskuteret under analysen af TE-VE.

Digtet er meget kontroversielt, og den sidste strofe giver udtryk for, at forfatteren skriver

samtidens kunst fremsætter. Charles Baudelaire skrev i 1867 tallet digtet Berus Jer! hvor han

opfordrer til at være beruset. Beruselsen han beskriver er subjektiv i den forstand, at man

selv skal vælge hvad man vil være beruset i. Om det er i vin, poesi eller dyd er op til os selv,

men vi skal dog beruse os. Dette valg af hvordan vi vil beruse os, kan i kædes sammen med

frigørelsen af identiteten og dyrkelsen af det frie valg. Grunden til, at vi skal beruse os er, som

han skriver, for ikke at mærke Tidens skrækkelige Byrde, der knuser jeres Skuldre

og knuger jer

til Jorden og for ikke at blive Tidens mishandlede Trælle. Dette er I store træk en opfordring til

at tage hånd om sin egen lykke, og til ikke at blive trælle af den tid man lever i. På samme

måde tager punkrocken og de postmoderne digte samme emne op: at modkæmpe eller dulme

smerten af sin egen tid. I Baudelaires digt er beruselsen svaret på, hvordan man undgår at

vidste hvad man skulle gøre. Heri ligger den essentielle forskel: I punk og det postmoderne

Side 20 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

forsøger man at opfordre til en kulturel revolution, hvilket man i Baudelaires digt ikke gør.

Det kan til et vist punkt forsvares, at Baudelaire fremsætter en løsning på problemerne, men

da løsningen er beruselse ændrer man ikke samfundet, men sig selv. Man lader samfundet

bestemme over sin situation, hvor man i punk og det postmoderne forsøger at ændre

samfundet og definere dets situation ud fra individets præmisser

. Men begge genrer, og de

postmoderne digte inkluderet, beskriver hvordan man vil fjerne sig fra det dårlige, og således

er der fælles træk i alle de førnævnte. Dette kunne tyde på, at litteraturen, poesi og musik altid

vil forsøge at finde en udvej fra undertrykkelse, og at man benytter sig af kunsten til at

udtrykke sin utilfredshed. Givet at denne tendens har fandtes i minimum de sidste 150 år,

Gennem opgaven er det blevet klart, at et oprør, om det så er musisk, lyrisk etc., altid vil finde

sted, når en klasse føler sig undertrykt. Punkbevægelsen og dens musik er bygget op omkring

opfordringer til en ændring af deres situation, og herved kan der tales om et genius, fordi

punkerne skal formidle et budskab til samfundet. På samme måde er Strunge en formidler af

egne kritikpunkter i samfundet. Jac skal muligvis tolkes ironisk, da der i den postmoderne

periode bliver taget gamle fejrende og lovprisende elementer frem i kunsten. Disse blev dog

kun relevante i postmodernismen, når de blev benyttet ironisk. Perioden beskæftiger sig også

med attituderelativisme, hvor alting varierer afhængig af individets vinkel på verden. Dette

kan relateres til Rudolf Broby-Johansens Odalisk Skønhed, idet hans vinkel på samfundet er

essensen af digtet. Heri kan det i Jac’s digt ses, at den vinkel han formidler, er subjektiv.

Essensen af disse bevægelser i samfundet og litteraturen er, at man ikke vil føle sig, som

verden. Tendensen at beskrive sin egen eksistens, og lysten til at gøre op med samfundet,

Side 21 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

kender ingen målgruppe, og det kan ses i de 5 postmoderne tekster, jeg har analyseret.

Selvom der umiddelbart er en enorm forskel på målgruppe og stilleje, er essensen af

Side 22 af 22 [navn fjernet] 3r SRP 2010

____________________________________________________________________________________________________________

cgi/faktalink/faktalink/titelliste/punk/punkhele, 10 december 2010, Jørsum,

Morten, Faktalink, 2006

r/Efter_1940/Michael_Strunge, Michael Strunge, 19 december 2010

God Save The Queen, 19 december 2010

k/Guder_i_antik_litteratur/underverden, 19 december 2010, definition på