Side 1 af 25

0.0 Abstract:

This study examines a review of the punk culture and its origin seen as a late modern

age phenomenon. Additionally, the paper includes an analysis of the Danish punk poet

Michael Strunges poem "Natmaskinen”, which has been enclosed at page nr. 24.

According to this, the study discusses the future of punk with the involvement of a social

system of terminology. The material selection is based on sociologists such as David

Copenhagen and the Muslim subculture Taqwacore.

Side 2 af 25

Indholdsfortegnelse:

0.0 Abstract ..................................................................................................................1

1.0 Indledning .............................................................................................................. 3

2.0 Subkultur og ungdomskultur ................................................................................ 4

2.1 Subkultur .......................................................................................................... 4

2.2 Ungdomskultur ................................................................................................ 4

2.3 Birminghamskolen ........................................................................................... 5

3.0 Punkens oprindelse ................................................................................................ 6

4.3 Dick Hebdige ................................................................................................... 9

5.0 Punkelitteratur og "Natmaskinen" ...................................................................... 11

5.1 Punken i Danmark ........................................................................................ 11

5.2 "Natmaskinen" ............................................................................................... 12

6.1 Punkens fremtid ................................................................................................... 15

6.1 Punkens død? ................................................................................................. 15

6.2 Punken som neostamme..................................................................................16

6.3 Punken i dag....................................................................................................18

6.4 Punken i fremtiden ........................................................................................ 19

7.0 Konklusion ........................................................................................................... 20

Side 3 af 25

1.0 Indledning:

I 70erne og 80erne kunne man ikke undgå dem i gadebilledet. De blev kaldt de

voksnes værste mareridt og blev ofte proklameret som problembørn i medierne. De klædte

sig med hanekam, nitter og sikkerhedsnåle og sparkede med deres anarkistiske attitude og

majestætsfornærmelser en ungdomskultur i gang, der lå langt fra de tidligere hippiers

budskab om kærlighed. Kærligheden var nu udskiftet med vrede og had, som kom til

oprør mod mainstreamkulturen og den engelske overklasse, men i slutningen af 70erne

bliver punkkulturen forvandlet til en modedille.

Mange af de nye punkere bliver punkere, fordi det er moderne og fordi de ønsker at

finde deres identitet i en sen moderne tidsalder præget af en stigende individualisering.

Derfor svinder punkværdierne langsomt ind og punkkulturen bliver omdannet til en såkaldt

neostamme.

Min interesse for punkkulturen affødte en lyst til at skrive denne opgave, især på

grund af den udbredte opfattelse af at punk er en død subkultur. Denne rapport indeholder

en redegørelse for punken og punkens oprindelse set som et senmoderne fænomen.

Herunder indbefatter rapporten en analyse af Michael Strunges ”Natmaskinen”, der er

vedlagt som bilag på side 24. På baggrund af dette diskuteres punkens fremtid, under

inddragelse af et samfundsfagligt begrebsapparat.

Da Johnny Rotten laver en TV-reklame for smør i 2003 og derved overgiver sig til

mainstreamkulturen, bliver punk som en subkultur definitivt beskrevet som død, men er

Temple, Julian: The Filth and the Fury, 2000

Side 4 af 25

2.0 Subkultur og ungdomskultur:

2.1. Subkultur

For at forstå punkkulturen må man først redegøre for begrebet subkultur og

ungdomskultur. Begrebet subkultur bliver først oprindeligt kendt i 1950, da den

amerikanske sociolog David Riesman definerer fænomenet i sin bog ”The Lonely Crowd”,

omhandlende teorier omkring den sociale karakter, altså en karakter, som er fælles for

større grupper. Fra ca. 1914-40, har bl.a. den amerikanske Chicagoskole beskæftiget sig

med ungdomskriminel afvigelse, som senere bliver opfattet som studier indenfor

subkulturer, men Riesman er den første til at definere begrebet. Riesman mener, at et

Riesman opstiller desuden en samfundsteori, der inddeler befolkningen i tre kategorier:

1. Det traditionsstyrede samfund

2. Det indrestyrede samfund

3. Det gruppestyrede samfund

I det traditionsstyrede samfund er man tilbøjelig til at følge de givne normer og

traditioner, der er i samfundet. I det indrestyrede samfund er individet styret af indre

livsmål, og den personlige karakter er individualistisk. I det gruppestyrede samfund er det

lysten der driver individet, men omgivelserne påvirker dog individets valg

Riesmans teorier bygger på samfundet efter 2. verdenskrig, hvilket indebærer at der

Christensen, Lars Asp: Rockmusik og undergrundsbegrebet, Bachelor projekt, 2002

2008 side 97

Side 5 af 25

indebærer, at især de hvide familier får flere penge mellem hænderne. Familiernes

økonomiske frihed smitter derfor af på de unge, der i takt med, at de kan bo længere

hjemme, få bedre uddannelser og ikke med det samme skal skabe sig et grundlag i livet, får

ny frihed. Dette er en helt ny situation for ungdommen, som nu kan begynde at ”leve i

voksen opstået, de såkaldte ”teenageår”.

Denne nye situation for ungdommen kalder på nye normer og roller, tøjstil,

musiksmag etc., der kan give teenageren en ny identitet. Et nyt identitetsbegreb, er altså

opstået

. Som i de senere ungdomskulturelle strømninger, står musikken især i centrum for

2.3 Birminghamskolen

I takt med at flere subkulturer opstår i 70erne begynder der, at komme stigende fokus

på fænomenet og teorier bliver især udviklet fra de ungdomskulturelle studier ved Centre

for Contemporary Cultural Studies(CCCS) i Birmingham, den såkaldte Birminghamskole.

Interessen for subkulturer ved CCCS vokser ud af det engelske venstrefløjsmilijø, der bl.a.

med studenteroprøret i slutningen af 60erne bliver grundlag for teorierne. CCCS

subkulturteorier benyttes stadig den dag i dag til at definere de nuværende subkulturer

.

Ideen med en subkultur er dermed at skille sig ud fra mængden og ud fra dette,

Bay, Joy; Drotner, Kirsten: Ungdom en stil et liv: Tiderne skifter, 1986, side 8

Side 6 af 25

punk i 70erne og 80erne, der oprindeligt starter som et oprør, men efterhånden bliver til en

mainstream-kultur

.

3.0 Punkens oprindelse:

Ordet punk kommer fra engelsk og betegner oprindeligt et træ, der er rådnet på grund

af svamp(såkaldt punk wood)

med New York-gruppen The Velvet Underground og Detriot-grupperne MC5 og The

Stooges. Disse bands er musikalsk meget forskellige, men betegnes alle som tilhørende

genren proto-punk, da de er centreret omkring en musikalsk (anti-)æstetik: At man ikke

I 70erne er England blevet til en smeltekedel af subkulturer. For eksempel er

skinheads, teddy boys, rockere og punkere en del af gadebilledet i London. Allerede i

starten af 60’erne opstår et nyt fænomen i England, den såkaldte art school-kultur. Denne

kan beskrives som forløberen til punkkulturen, da teorien omkring art school-kulturen går

ud på, at kunst ikke skal være kommercielt anlagt og ikke skal være begrænset til

kunstgallerierne

. Dette er også den oprindelige holdning blandt de såkaldte punkere.

Den tidligere art-school studerende Malcolm McLaren er en overgang manager for

New York Dolls og kommer derved i kontakt med den amerikanske punkscenes idéer og

viderefører dem til England. Disse idéer kombinerer han med sin sans for det visuelle – for

største selvmodsigelse.

Side 7 af 25

London har, siden 60’erne, oplevet en stigning i arbejdsløsheden og da oliekrisen i

1973 indtræffer, medfører det en yderligere afmatning af erhvervslivet. I midten af 70erne

gennemgår London og resten af Europa en recession, som skaber massiv arbejdsløshed. På

grund af det sociale kaos, er der en generel følelse af fortvivlelse iblandt arbejderklassen.

Hvis man ikke kommer fra en rig familie, kan man lige så godt give op, for man kan ikke

blive til noget her i livet. Overklassen sidder på al magten og alle goderne og tager ikke

hensyn til arbejderne.

Det er på baggrund af dette, at mange unge indser at de må gøre noget, for at bryde

identitet, der gør op med de fastlåste identiteter

.

den amerikanske kulturforsker Brian Cogan, er den amerikanske punk ikke en reaktion på

de fastlåste klassestrukturer på samme måde, som den engelske. Den amerikanske punk er

mere et forsøg på at placere musikgenren uden for mainstream og skabe en kulturel

modkultur frem for en politisk. Et andet udgangspunkt for den amerikanske punkkultur er,

at hippietidens ideer er ved at blive forældede og at den nye ungdomsgeneration har brug

for at opfinde sig selv på en ny måde

Jørsum, Morten Introduktion til punk, Dansk BiblioteksCenter, 2006 side 4

Side 8 af 25

hævder, at man endnu ikke har lagt det moderne industrielle samfund bag sig, men snarere

er præget af en radikaliseret modernitet. I den radikaliserede modernitet er individet styret

af Riemans gruppestyrede samfund, mens det moderne samfund kendetegnes ved et

indrestyret individ

Giddens udarbejder på baggrund af dette, hans såkaldte strukturationsteori, som

sammentænker forholdet mellem det handlende individ og de samfundsmæssige

institutioner og strukturer. Teorien påpeger, at den nuværende samfundsstruktur både skal

ses som midlet til og resultatet af individers handlinger

.Den nye samfundsstruktur

medfører derved en ændring af individets identitet, hvilket ifølge Giddens er skabt på

at det er svært at definere sin egen identitet

. Derfor opstår en del subkulturer i denne

Den tyske sociolog Thomas Ziehe benytter således udtrykket ”formbarhed” til at

beskrive de vilkår, som er opstået i det senmoderne samfund. Med formbarhed tænker

Ziehe på forestillingen om, at alt kan formes efter det enkelte menneskes ønske. Individet

opstår blandt punkere, da man ønsker at blive ligesom Sex Pistols, The Clash o. lign.

Jacobsen, Benny; Outzen, Ove: Liv i Danmark, Columbus, 2005, side 13

Side 9 af 25

Ifølge Ziehe, har medierne samtidig en øget indflydelse på identitetsdannelsen. Ved

medierne bliver man derved konfronteret med utallige billeder på forskellige identiteter.

Punkbølgen benyttede, i modsætningen til andre subkulturer, nærmest medierne som

et talerør for deres identitet, men ikke nødvendigvis på en positiv måde. Bl.a. benytter Sex

Pistols sig af medierne med deres mediestunts og provokationer. Og jo mere de bliver

bandlyst og fordømt i medierne desto mere blev punken bekræftet: At samfundet gør alt

hvad det kan for at undertrykke ungdommen

.

Punkkulturen tilhører den senmoderne ungdomsgeneration, Generation X, også

kaldet nå-generationen, hvilket benytter det såkaldte sorte look, for at demonstrere deres

værende en subkultur, da den forsøger at gøre oprør mod samfundets massekultur

Hebdige benytter begrebet homologi til at beskrive den symbolske overensstemmelse

mellem subkulturens stilopfattelse og selvopfattelse. Hebdige mener, at ud fra udseende,

attitude og sprog er unge i stand til at iscenesætte deres gruppe og derved skabe deres egen

identitet. Identiteten har derfor konsekvenser for, hvordan en gruppe opfattes og defineres,

samt for hvordan andre reagerer på den.

Hebdige hævder at punken låner elementer fra alle tidligere subkulturer bl.a.

Hebdige, Dick: Subkultur Og Stil (1979) Oversat af Frederik Stjernfelt, Sjakalen, 1983 side 103-106

Side 16 af 25

er efterhånden blevet indlemmet i det, den oprindeligt har kæmpet imod, nemlig

mainstreamkulturen

Mange af de nye punkere bliver udelukkende punkere, fordi det er moderne og

derved handler det nu kun om at følge strømmen, hvilket er ideen bag mainstream-

kulturen. Hvis en subkultur ikke forbliver inden for en vis ramme, men derimod

ekspanderer, som det er tilfældet med punkkulturen, ophører den naturligvis med at være

en subkultur og bliver i stedet bare en del af den almindelige kultur.

I og med at flere og flere punkbands tegner kontrakter med store pladeselskaber,

uddør den rebelskhed, der er essensen i punk og derfor taler man om at punken er død, da

Indtil begyndelsen af 1990´erne giver det mening at tale om henholdsvis subkulturer

subkulturalister, imidlertid blevet sværere og sværere at skelne mellem subkultur og

mainstream-kultur inden for ungdomskulturen

Der kommer stadig nye trends i form af kommercialiserede subkulturer, og samtidig

har revival- og retrobølgen været i gang de sidste 10-15 år. Det medfører, at alle de større

ungdomskulturelle trends gennem tiderne nu fremstår som æstetisk-kulturelle

valgmuligheder for de unge i den nuværende generation, kaldet generation Y

. De kan

nu vælge og vrage mellem de tidligere subkulturer. Hvor tidligere subkulturer har et

Brejnrod, Bjørn: Sociologi, Gylendal, 2007, side 67-68

Side 17 af 25

via påklædning og livsstil. De har forskellige værdier og er opdelt i en række grupper, eller

livsstile, hvoraf de fleste er langt væk fra hinanden.

De unge opfatter i dag deres identitet som en refleksiv proces og finder det naturligt

at eksperimentere med sit liv og sin identitet

. Derfor indtræder unge i flere og flere

forskellige æstetiske fællesskaber, som senere opløses og man finder et nyt fællesskab.

Disse fællesskaber formuleres af sociologen Michael Maffesoli i 1985, som værende

såkaldte neo-stammer

. Ifølge Maffesoli præges det senmoderne samfund i stigende grad

af, at vi har lyst til at være sociale med andre mennesker på helt nye, løse, spontane og

uforpligtende måder. Disse løse fællesskaber kalder han for ’neo-stammer’. Neostammer er

binder folk sammen. Dette en er reference til den græske gud Dionysos, som var

På baggrund af dette kan man se Michael Strunges ”Natmaskinen”, som et eksempel

på Maffesoli’s neostamme-teori. Her følger man jeg-personens udvikling fra jeg’et til vi’et,

og man kan derfor tolke at jeg-personens jeg, er blevet opløst i vi’et. Dette sker under en

rockkoncert, som kan ses som det æstetiske totem, mens de dionynisiske værdier kommer

til udtryk i den beruselse som folk befinder sig i. Strunges digt opfylder derved alle

Maffesoli’s krav om en neostamme, selvom digtet er fra 1981, altså fire år før Maffesoli

formulerede begrebet. Strunge beskriver i digtet punkkulturen og ifølge Maffesoli er

http://da.wikipedia.org/wiki/Dionysos

Side 18 af 25

modstand og oprør og ser i stedet unge som forbrugere af livsstile, dette gælder derved

også forståelsen af punkkulturen

Punken bliver i 90erne dyrket som en slags lukket subkultur tilhørende

senmoderne samfund, er det ikke længere nok at være med i en gruppe. Man skal også

præstere en særlig individualitet, som skal fremstå tydeligt, hvis man vil tages alvorligt i

2. Ontologisering – søgen efter et grundlag.

Det er især begrebet ontologisering, som kan bruges til at forstå, hvorfor flere

begynder at sympatisere med Ungdomshuset og hvorfor de autonome kræver et

Ungdomshus.

Ontologisering betegner en søgen efter et ”holdepunkt” i en usikker og konstant

refleksiv verden, og man får derved med Ungdomshuset et sikkert sted, hvor man kan

skabe sin identitet

Jacobsen, Benny; Outzen, Ove: Liv i Danmark, Columbus, 2005, side 13-14

Side 19 af 25

ikke kan finde ud af at indordne sig i samfundet. Derudover er de autonome også

tilbøjelige til at acceptere den nuværende samfundsstruktur, senest med nedrivningen af det

første Ungdomshus, som var stedet hvor punkkulturen levede videre efter genrens

opløsning i 80erne.

Punkens anarkistiske ideer eksisterer dog til dels stadig i det nye Ungdomshus, men

de er nu underlagt København Kommunes og fonden Jagtvej 69’s tilsyn. Derved er

drømmen om et anarkistisk samfund utopisk, da man altid vil være underlagt det

nuværende samfunds regler og love. De autonome er dog ofte en vigtig bestanddel i

demonstrationer, som ses når der afholdes EU topmøder, men det er tit som om, at de

blandt den amerikanske undergrund, den såkaldte taqwacore, opstået. Taqwacore er en

vestlig inspireret punkgenre, der har sit udspring i Islam og den muslimske kultur.

Oprindeligt er genren opstået efter den amerikanske forfatter Michael Muhammad

Knight roman, ”The Taqwacores” (2002), der omhandler unge muslimers utilpassethed og

vrede i samfundet

Muhammed som pædofil og igennem bogen, er der ikke blevet lagt fingre imellem de

provokerende beskrivelser. ’The Taqwacores” bliver derfor af nogle opfattet som Knights

Grønlund, Peter: Muhammad med hanekam, Politiken, 29. september 2007

Side 20 af 25

men muslimer accepterer heller ikke muslimske punkere som ligeværdige muslimer, så

derfor gør de muslimske punkere, hvad der passer dem og siger fuck til det hele

.

Derved minder taqwacore om et regulært ungdomsoprør, som man så i 70erne og

80erne, blandt de unge muslimske amerikanere, og derved kan et lignende ungdomsoprør

være på vej herhjemme. Knight hævder dog, at de muslimske ekstremister i Europa og at

de hvide europæiske racister begge er mere ekstreme end i USA, hvilket bl.a. er årsag til at

.

Problemet med taqwacore er, at den muligvis kunne gå hen og blive mainstream med

årene ligesom alle andre subkulturer. Dog er der forskelle mellem tidligere subkulturer og

end musikgenren eller tøjstilen. Taqwacore kunne derved være muslimernes

Derved lever punken og samfundsoprøret stadig, men den har bare ændret form siden

70erne og 80erne.

En subkultur er et samlingspunkt, hvor der skabes et slags bånd mellem de deltagende

personer, hvad enten man samles om musik, tøj eller oprør mod samfundet. Derved har

man noget at være fælles om, hvilket medfører et sammenhold og en identitet.

http://da.wikipedia.org/wiki/Taqwacore

Side 21 af 25

indeholder så meget uretfærdighed, undertrykkelse og racisme, må man lave sig eget

system og derfra opstod punken.

Siden 1976 hvor punkbevægelsen, stærkt inspireret af den amerikanske proto-punk,

opstod i England, har den påvirket de unge. Hvad enten den har motiveret dem til at gå

imod systemet, gå i anderledes tøj eller lave musik, så har punkerne efterladt en arv til den

nye generation. For selv om punkbevægelsen aldrig direkte formåede at ændre det

engelske samfund, ser man selv i dag i dag punkkulturens ”ånd”, nemlig i form af unge

mennesker der sætter sig op mod systemet. Så længe nogen tør være anderledes og tør gå

imod strømmen, så lever punken stadig.

men punkens værdier er langsomt svundet ind og punkerne besidder nu ikke denne

forsøgt. Derved kunne man forestille sig at punken som subkultur, endnu engang vil blive

ensartet og komme med i strømmen af mainstreamkulturen, som det var gældende i

80erne.

De unge vil stadig i fremtiden stræbe efter at finde deres identitet, men dette vil

muligvis være mere præget af post-subkulturerne og Maffesolis neostammekultur end den

traditionelle subkultur.

Side 22 af 25

8.0 Litteraturliste og kildeliste

Side 23 af 25

Side 24 af 25

9.0 Bilag A – ”Natmaskinen”

flyver højt i natmaskinen.

Skyerne af drømmedamp

hvisker hvidt til jorden.

Natmaskinen arbejder og absorberer menneskenes sjæle.

Mørket fyldes tæt af en summen af energi…

Jeg er til koncert i Rockmaskinen.

Ugens overlevende trænges om den lille scene

luften er hed af musik.

Vi er i trance og trang

med vinger af fremtidssang,

med barnet i blodet og smøgen i kæften.

Vi har hud af den sarteste drøm

og hjerter der lyser mere end neon.

Vi er kvæstede af dagens skarpe lyde,

spiddet af avisoverskrifter.

transformerer angst til venskab.

Side 25 af 25

Vi bærer vore hjerner med stolthed

bytter drømme og cigaretter,

fylder os med rus og musik

bytter køn og masker…

Senere tager vi hjem hver for sig

drager gennem natmaskinen med

nye identiteter

ad offentligt fastlagte ruter.