
Side 12 af 25
samfundet og punkkulturen har Strunge allerede i gymnasiet psykiske problemer, og hans
konstante svingninger fra opstemthed og glæde til angst og dyb depression medfører flere
gange, at han må indlægges på psykiatriske afdelinger. Dette resulterer i 1986 i selvmord,
da Strunge kaster sig ud af et vindue
. Da punken, som subkultur, på denne tid er ved at
svinde ind, beskrives Strunges død samtidig også som den danske punkkulturs endelige
død.
Strunge forsøger i sin tid som digter, at gøre op imod 70ernes brugspoesi og
begynder igen at tage udgangspunkt i jeg’et, hvilket står i kontrast til 70’ernes litteratur,
der ofte almindeliggør de menneskelige problemer så meget, at de bliver intetsigende.
Derudover er rammen om digtene ikke supermarkedet og dagligdags problemerne,
som i 70erne, men derimod byen, natten, kosmos, liv, død, angst, visioner og drømme.
Dette kommer specielt til udtryk i digtsamlingen ”Vi folder drømmens faner ud” (1981),
som på mange måder kan ses som Strunges manifest, da det især er her, hans tanker om
samtiden, digtekunsten og hans oprørskhed, bedst kommer til udtryk
.
5.2 Natmaskinen
Digtene fra samlingen bærer stadig præg af Strunges tid i punkbevægelsen, bl.a.
”Natmaskinen”, som beskriver en punkkoncert på Christiania-spillestedet Rockmaskinen.
Gennem digtet sammenfatter man jeg-personens følelser og tanker omkring det at være
med i ”punkfællesskabet”.
Digtet er delt op i fire strofer, med henholdsvis ti, tolv, elleve og syv
linjer. Digtet er lyrisk opbygget uden nogen fast rytme, da Strunge giver en detaljeret
beskrivelse af natten, på baggrund af jeg-personens tanker og følelser. Strunge gør brug af
allitterationer(bogstavsrim) i digtet, som bl.a. ses i anden strofe: ”Vi er i trance og trang
/transcenderende” (linje 14-15), hvor tre ord begynder med ”t”, samt i første strofe, hvor
skyerne hvisker hvidt(linje 7-8).
Eftersom digtet ikke har nogle andre rim, så som krydsrim eller parrim, har digtet
derfor ikke nogen rytme. Strunge benytter ofte variationer af vokaler i digtet, som bl.a. ses
i tredje strofe: ”Vi har hud af den sarteste drøm / og hjerter der lyser mere end neon. / Vi er
kvæstede af dagens skarpe lyde/ blødende lyserød sne/ spiddet af avisoverskrifter” (linje
23-27). Her leger Strunge med vokalerne i, u, a, y, æ, ø. Der er derudover også metaforer at
http://www.geocities.com/michael_strunge/Forfatterskab.html
Zakarias, Else: Introduktion til ”Vi folder drømmens faner ud”, Vejle, Vejle Bibliotek, 2002