
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
for personens ideologiske udgangspunkt. God integritet blev altså hurtigt en vigtig del af den
personlige identitet. Sådan siger en 28-årig fra miljøet:
”Så lige pludselig bliver det svært bare at gå til fest lørdag aften, fordi det er skide skægt og la la
la, og skal vi ikke lige gå i biografen, og skal vi ikke lige gå ind og shoppe. Hvis nogen sagde, vil du
ikke ind og shoppe? Ved du hvad? Børnearbejde, tekstilarbejde i Indien og udnyttelse og
handelsembargo. Det bliver svært at gå med ind og shoppe, for der skal en bevidst indsats til at
komme ind på de samme referencerammer igen.”
17
Således var der i Ungdomshusbevægelsen en enorm grad af personlig politisk bevidsthed, som der
slet ikke var (og er) i samme grad hos den brede befolkning. Dette var med til at forstærke skellet
mellem hovedkulturen og den subkultur, som miljøet jo var, idet de ikke mente befolkningen
havde indset, ”at ethvert valg i livet er med til at præge verden”
18
som der skrives i ”Kampen om
Ungdomshuset”. Man var overbevist om, at man kunne ændre folks adfærd, hvis man fik dem til at
indse dette, og det understregede for dem selv, hvor vigtigt det var, at de råbte op. I et miljø hvor
politik inkluderer alt, er der ingen gråzoner, og ingen grænser mellem aktivisme og vold. Det er det
univers, som enhver person i Ungdomshusbevægelsen blev en del af. Der var således en kollektiv
og intern forståelse af tingenes tilstand, og det var også med til at forme den enkeltes identitet. På
den måde skete der en legitimering i den kollektive bevidsthed af de hårde midler, der blev brugt.
Det er et udtryk for opfattelsen af, at målet helliger midlet, og dermed et udtryk for målets
signifikans for de unge i miljøet.
De unge blev introduceret til bevægelse på forskellige måder. Mange var kommet ind i miljøet
gennem venner, andre var blevet involveret via politiske organisationer, og nogle var blevet
inddraget via deres gymnasium. Fælles for mange var deres ønske om at være i et miljø, hvor man
kunne få lov til at være anderledes og skille sig ud. Men var Ungdomshusbevægelsen overhovedet
kendetegnet ved åbenhed og mangfoldighed, som det lød i diverse paroler? For de fleste betød
deres færden i Ungdomshuset en klar radikalisering og politisering, men egentlig skete der vel
også en ensretning. Bevægelsens medlemmers personlige identitet blev i høj grad formet af de
normer, som hurtigt opstod internt i gruppen. Så selvom deltagerne baggrundsmæssigt var vidt
forskellige, så blev det identitetsmæssigt en ensartet gruppe.
17
”Kampen om Ungdomshuset” af Tina Wilchen Christensen, s. 238
18
”Kampen om Ungdomshuset” af Tina Wilchen Christensen, s. 239