SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
1
Skoleåret 2009/2010 Nørre Gymnasium
Studieretningsopgave i 2.g
STX 2.g
Klasse: 2y
Fag: Musik
Fag: Samfundsfag
(Fag)
Lærere: TJ og KJ
Områdeangivelse: Ungdomshuset – musik, identitet og fællesskab
Opgaveformulering:
Redegør kort for punkmusikkens ideologiske oprindelse – herunder politiske og
imagemæssige karakteristika. Relater dine observationer til ungdomshusbevægelsens
ideologi.
Analyser vedlagte punknummer (kommer senere). Anvend relevant musikalsk
terminologi i beskrivelsen og opsummér på baggrund af din analyse punkmusikkens
særlige karakteristika.
Undersøg med udgangspunkt i det udleverede kapitel 9 i ”Kampen om ungdomshuset”
(Karpantschof & Lindblom (red.) 2009) hvordan den kollektive og personlige identitet
kommer til udtryk hos ungdomshusbevægelsen. I denne sammenhæng skal du inddrage
relevante sociologisk viden om identitet og fællesskab.
Diskuter afslutningsvis musikkens rolle i denne identitetssammenhæng.
Opgavens omfang: 7-9 sider (eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag)
Dato: 21/12 2009 Vejledere:
Opgaven afleveres (i 2 eksemplarer) d. 22. december kl. 10.00 i
studiecenteret
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
2
Abstract
This study investegates the identity of the young people of “Ungdomshuset”. Many people are
unsympathetic towards the young people and their general behavior. With this paper I try to
attain an extent of understanding. This paper will also illuminate the ideological origins of the punc
culture, and draw parallels to the culture in “Ungdomshuset”. Then I will analyse a song by “Sex
Pistols” called “God Save the Queen” and thereby describe how the anger is expressed in the
music. Finally the significance of music in the envioment will be described.
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
3
Indhold
Indledning ............................................................................................................................................ 4
Punkens oprindelse ............................................................................................................................. 4
God Save the Queen ............................................................................................................................ 6
Kollektiv og individuel identitet ......................................................................................................... 9
Musikkens betydning for identitetsdannelsen ................................................................................ 12
Konklusion ......................................................................................................................................... 12
Litteraturliste ..................................................................................................................................... 14
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
4
Indledning
De unge i miljøet omkring Ungdomshuset havde en sag at kæmpe for, og der var vilje til at gå langt
i kampen for at nå målet. Det resulterede i optøjer og gadekampe mellem politiet og de unge. Det
kan virke uforståeligt og ekstremt grænseoverskridende for udenforstående, men for at begribe
de unges stærke reaktion er man nødt til at forstå den interne bevidsthed og det anderledes
samfundssyn, der er dybt inkarneret i Ungdomshusbevægelsens kollektive identitet. Det er
dermed formålet med opgaven, at opnå en grad af forståelse for de unges stærke reaktioner. Til at
begynde med vil jeg redegøre for punkens ideologiske oprindelse samt trække paralleller til
Ungdomshusbevægelsens livssyn. Efterfølgende vil jeg, gennem en analyse af musiknummeret
”God Save the Queen” af Sex Pistols, forklare hvordan punkernes vrede kommer til udtryk i
musikken. Dernæst vil jeg undersøge Ungdomshusbevægelsens førnævnte identitet, og til slut vil
jeg diskutere musikkens rolle i denne sammenhæng.
Punkens oprindelse
Punken opstod i midten af 70’erne i slumkvarterer i England. Det var en reaktion mod
blomsterbørnene og hippiekulturens paradisideologi. Man erstattede blomster og kærlighed med
vrede og had. I modsætningen til hippierne gjorde punkerne oprør for oprørets skyld – det var en
visionsløs kamp, og punkbevægelsen var præget af troen på ingenting. Det var altså ikke en
venstreorienteret men en upolitisk kamp. Punkkulturen var til dels inspireret af anarkismen, men
dog uden som sådan at have nogen ideologi. Man gjorde oprør mod systemet og autoriteterne, og
man ville i det hele taget gøre op med det etablerede. Punkerne var fjendtlige over for hippierne
og også BZ’erne, der jo som bekendt også var politiske og havde visioner. Budskabet ”Do It
Yourself” (DIY) var centralt for punkernes livsopfattelse – man havde ikke tillid til systemet. Man
troede ikke på normerne og på idéen om kernefamilie og fuldtidsjob; man ville leve et andet liv.
Punkerne havde en ekstrem tøjstil, og håret strittede i skrigende farver. Samtidig gik punkerne til
yderligheder med deres krop; de piercede sig overalt. Sikkerhedsnåle blev sat gennem ører, læber
og endda kinder. De ville konstant chokere og provokere deres omverden. Alverdens negative
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
5
budskaber blev skrevet på deres tøj, og flere fandt oven i købet på at smykke sig med hagekors.
Det gav punkerne et nazistisk ry, men sandheden var, at punkerne ville tage symbolet til sig for
netop at ødelægge dets symbolværdi
1
.
Senere blev punken trukket i en mere politisk og ideologisk retning, og flere bands kædede den
sammen med en slags antikapitalistisk ideologi. Den totalt nihilistiske kurs gjorde det vanskeligt at
holde liv i punkbølgen, og udviklingen var nok eneste mulighed, hvis punken ikke skulle dø ud.
Punkernes syn på BZ blev også forbedret, flere punkere blev inspireret af dem, og til sidst var stort
set alle punkerne blevet en del af BZ.
Efter årtusindeskiftet snakker man om opstandelsen af en ny punkbølge i Ungdomshuset, og
Ungdomshusbevægelsen, der opstod ved rydningen af huset på Jagtvej 69, var tydeligt inspireret
af punken. DIY-kulturen optrådte fortsat i ungdomshusbevægelsen og idéen om en anderledes
måde at leve på var tydeligt punkinspireret.
”… man havde en frihed til at definere sin egen rolle og ændre den (…) Og den frihed så jeg ikke ude
i samfundet. Hvis jeg ikke var kommet med i det miljø, så havde jeg tænkt, at nu skulle jeg tage en
eller anden uddannelse, og når jeg var færdig med den, så skulle jeg etablere mig med kernefamilie
og fast arbejde. For mig gav Ungdomshuset en mulighed for at se, at man bare kan gøre
fuldstændig, som man har lyst til.”
2
Denne beskrivelse er dækkende for mange i både det daværende punkmiljø, og i miljøet omkring
den nye ungdomshusbevægelse. Der er dog også områder, hvor ungdomshusbevægelsen adskiller
sig fra de oprindelige punkere. Ungdomshusbevægelsen, som jo primært udsprang af BZ-
bevægelsen, var nemlig politisk på en helt anden måde end punkkulturen. Mens de første punkere
havde paroler som ”No future”, troede flere i Ungdomshusbevægelsen, ligesom BZ’ere, på en
bedre verden og de havde visioner. Således beskrives det i ”Kampen om Ungdomshuset”:
1
Senere opstod ”nazipunken”, som naturligvis brugte symbolet nazistisk
2
Citat af tidl. BZ’er. ”Kampen om Ungdomshuset” af Christensen, Tina Wilchen, s. 235
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
6
”For nogle af dem (folk med engagement i Ungdomshusbevægelsen, red.) var kampen for et nyt
hus den altoverskyggende årsag til deres medvirken, mens det for andre blot var ét punkt på en
dagsorden, der også handlede om at forandre mere generelle normer for fællesskab med andre
mennesker.”
3
Det er tanker, som langt fra var dækkende for de oprindelige punkere.
God Save the Queen
Sex Pistols
Et af de mest betydningsfulde bands på punkscenen var engelske Sex Pistols. De udgav nummeret
”God save the Queen” i 1977 på dronningens fødselsdag. Nummeret vil i det følgende kapitel blive
analyseret.
På nummeret optræder der vokal, guitar, bas og trommer. Der er meget høj aktivitet i alle
instrumenter. Det generelle underdelingsniveau er 8. dele, og de spilles nærmest konstant i både
guitar, bas og trommer. Samtidig er tempoet relativt højt (ca. 150 bpm
4
) og disse faktorer skaber
tilsammen en kraftig fornemmelse af fremdrift. En anden bemærkelsesværdig ting, ved
nummerets groove, er den gennemgående markering af 2og-slaget i visse takter, således at der
skabes en claves-rytmik. Det ser vi bl.a. i dele af intro og vers, hvor claves-rytmikken optræder i
hver anden takt. Dette skift mellem en pumpende rytmik og claves-rytmisk er meget typisk for
punkmusikken.
Nummeret bliver spillet i A-dur. Godt nok starter det i G
#5
, men det skal nok ikke betragtes som en
selvstændig akkord, men som optakt til A
5
, hvor alle toner ligger en halvtone under. I introen kan
man desuden nævne de kvartfald (fra IV
5
til I
5
) der optræder i fra takt 5-10, og ligeledes i takt 1-6 i
verset, der ligner introen til forveksling.
3
”Kampen om Ungdomshuset” af Tina Wilchen Christensen, s. 233
4
Målt med metronom
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
7
I broen sker der en modulation til E. Da E er beslægtet med A, virker det ikke som noget drastisk
skift. Hvis vi som tidligere nævnt opfatter VII
5
-trins akkorden som en optakt, sker der i broen
adskillige kvintfald fra V
5
til I
5(5)
. Og ser vi på broen med A-dur-øjne, så slutter broen med en
”II
5
– V
5
– I
5
”-kadence (altså DD
5
– D
5
– T
5
)
6
. Men fordi der, i begge tilfælde, er tale om såkaldte
power-akkorder, har det ikke nogen dominantisk effekt, da vi mangler dominantens terts og
dermed ledetonen. Der optræder generelt meget få akkorder i nummeret, der indeholder en mol
eller dur terts, men der er eksempler hvor tertsen i akkorden enten spilles hos guitaren og bassen
eller synges i vokalen; I verset er durtertsen for samtlige A-akkorderne indeholdt i enten guitaren,
bassen eller vokalen, så der er ikke meget tvivl om, at vi er i dur. Ligeledes ligger melodistemmen
flere steder i broen på durtertsen for H
7
. Men samtidig markeres moltertsen for E både i takt 6 og
8 i broen, og moltertsen for A i takt 1 og 7 af omkvædet. Man skal nok passe på med at drage
konklusioner ud fra dette, når man ser på melodistemmens generelle besynderlighed, men det
skaber unægtelig noget usikkerhed og forvirring omkring akkordernes ”køn”.
Generelt forholder melodien i broen sig til et grundtoneplan. Melodien bevæger sig med
akkordernes grundtoner som udgangspunkt, og vender gang på gang tilbage til grundtonen. Dette
er et udtalt modalharmonisk træk.
I omkvædet er vi tilbage i A
5
. Også i omkvædet er der adskillige kvartforbindelser
8
. Nummeret er
generelt fattigt på funktionsharmoniske træk, men pludselig i takt 5-7 i omkvædet ser vi noget, der
kunne minde om en tonal kadence. Vi ser en klassisk ”I – IV – V – I”-kadence
9
, som jo er indikator
for funktionsharmonik, blot med den betydelige forskel, at vi endnu har med power-akkorder at
gøre. Dermed er der ingen ledetone fra hvad der skulle have været dominanten til tonikaen.
Desuden cementeres det, at der mangler en ledetone ved, at vokalen markerer moltertsen for V
trinnet. Dermed kan man ikke snakke om en tonal kadence som sådan, da manglen på ledetoner
også betyder mangel på den spænding, funktionsharmonikken er kendetegnet ved.
5
Bl.a. takt 1-2, 2-3 (Bro)
6
Takt 7-8 (bro) – 1 (Omkv.)
7
Takt 1, 3, 5 (Bro)
8
Takt 1-2-3-4-5 (Omkv.)
9
Takt 5-6-7 (Omkv)
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
8
Outroen er karakteristisk ved de trinvise akkordforbindelser. Akkorderne bevæger sig fra IV
5
til III
5
til II
5
flere gange for til sidst at slutte på I
5
(hvis vi endnu engang betragter VII
5
som en optakt). Der
er igen ingen spænding mellem akkorderne, og det er typisk modalt. Også i outroen er
melodistemmen baseret på grundtonerne, som jo er endnu et modalt træk.
Vi kan hurtigt konkludere, at nummeret indeholder træk fra både det modale og det
funktionstonale univers. Men generelt mangler nummeret den spænding, der kendetegner
funktionsharmonikken, især idet man næsten udelukkende gør brug af power-akkorder. Så selvom
der umiddelbart optræder flere kvintfald og en enkel gang en slags tonal kadence, må nummeret
siges at være overvejende modalt. En indikation på modalharmonik er kvartfaldene i intro og vers,
som er typisk modalt. I broen og outro tager melodistemmen udgangspunkt i grundtonerne, og
det giver også en fornemmelse af ligeberettigede akkorder, idet melodien ikke peger mod næste
akkord – det er typisk i modalharmonik. Også de trinvise akkordforbindelser i outroen er særlig
karakteristisk for modalharmonikken.
Den umiddelbare oplevelse af nummeret (den auditive oplevelse) er, at nummeret er præget af
vrede og aggression. Oplevelsen skyldes som tidligere nævnt det høje tempo og den massive
aktivitet fra alle instrumenter. Der er konstant en fornemmelse af rytmisk fremdrift, og det
energiske er i fokus. Alle instrumenter spiller på 8. delene, der er ikke nogen modrytmer, og
instrumenterne komplementerer ikke hinanden i ret høj grad. Det gør nummeret ”bastant og
anmassende”
10
. Claves-rytmikken er selvfølgelig en slags modrytme, men idet alle instrumenter
markerer claves-figuren, giver det ikke den samme modrytmiske effekt. Nummeret har en
upoleret, rå sound. Generelt lyder det som var det indspillet i et kosteskab. Sounden og den
generelle aggressivitet i nummeret afspejler den vrede og indebrændthed, som punken byggede
på.
Punkernes livssyn fremgår også tydeligt i nummerets tekst. Provokationen i at udgive en sang med
samme titel som den engelske nationalsang på dronningens fødselsdag er i den grad i punkens
10
Formulering lånt fra ”Rockmusik i Tid og Rum” af Anders Aare m.fl. s. 91
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
9
ånd. ”No future” bliver der flere gange sunget, og det er jo netop de nihilistiske punkeres budskab;
der er ingen fremtid – alt er ligegyldigt.
”Don’t be told what you want, don’t be told what you need”
11
Punkerne ville gøre op med samfundets idealer og normer. De ville selv bestemme hvordan de
skulle leve deres liv, det var der ingen der skulle bestemme for dem. Deraf opstod budskabet DIY
(Do It Yourself) som jo tydeligt ses i dette tekstuddrag.
”We’re the flowers in the dustbin”
12
Her tales der naturligvis om ungdommen, som, de mener, er undertrykt – det eneste smukke i et
råddent samfund. ”We’re the future, your future”
13
synges der i samme vers; ungdommen er
fremtiden, men systemet har bare ”smidt dem i skraldespanden” – udstødt dem.
Kollektiv og individuel identitet
Gennem de seneste mange år er der, i takt med globaliseringen og den teknologiske udvikling,
sket en gradvis individualisering. Fællesskabet rolle er blevet indskrænket, og det har skabt mere
fokus på den enkelte og et øget krav om personlig ansvarstagen. Derfor har unge i dag blikket
rettet mod egne valg, og få unge interesserer og engagerer sig i politik og i det hele taget i ting, der
ikke har direkte har betydning for dem selv. Det forventes af de unge, at de træffer alle de rigtige
valg, og at de følger de normer, der er for hvordan man bør leve sit liv.
Det er netop disse normer og forventninger, som folk i Ungdomshusmiljøet ville gøre op med. Man
afviste at leve sit liv efter en samfundsdannet ”skabelon”, og mange havde måske svært ved at
indfri de forventninger, der var til dem. Ifølge disse unge var samfundet i den grad præget af
ensretning, og man forsøgte at skabe et alternativ; et mangfoldigt fællesskab, hvor man selv kunne
definere sin rolle og være herre over sit eget liv. Det var en broget forsamling unge, men de
udviklede efterhånden en stærk kollektiv identitet. Netop den kollektive identitet i
Ungdomshusbevægelsen bliver beskrevet af Tina Wilchen Christensen i bogen ”Kampen om
Ungdomshuset” fra 2009.
11
Tekstuddrag, strofe 3
12
Tekstuddrag, strofe 7
13
Tekstuddrag, strofe 8
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
10
Her tales der om den stærke ”vi”-følelse, som generelt opstår i en social bevægelse; følelsen af at
være én blandt ligesindede. Denne stærke følelse af fællesskab er især baseret på et fælles mål; i
Ungdomshusbevægelsens tilfælde selvfølgelig målet om at have et fristed. Det at have noget man
kunne kæmpe for sammen var styrkende for samhørigheden. Også de fælles oplevelser, som de
unge fik i forbindelse med socialt og politisk samvær, var med til at holde sammen på fællesskabet
og skabe en massiv gruppesolidaritet.
Tina Wilchen Christensen bruger begrebet ”fortælling” i forbindelse med forklaringen af
Ungdomshusbevægelsens stærke samhørighedsfølelse. Dermed menes der cirkulerende historier
om episoder og begivenheder, der har fundet sted, som på den ene eller anden måde fortæller
noget om bevægelsens historie eller rolle i samfundet. Dette er ikke et fænomen, der kun forekom
i Ungdomshusbevægelsen, men derimod noget man kan observere i enhver social bevægelse.
”Fortællingerne” bidrager til at bekræfte og konsolidere bevægelsens kollektive opfattelse af
verden og samfundet og af bevægelsen selv. Der sker en forsimpling og en selektion i forbindelse
med fortællingerne, og det indbefatter en stereotyp fremstilling af ”de andre”. Dette sker ifølge
forfatteren, ”fordi ethvert fællesskab forudsætter en vis ensartethed og en vis afstandtagen til
andre grupper”
14
. Ofte ville fortællingerne i Ungdomshusbevægelsen have til formål at tegne et
fjendebillede af politiet, og de handlede derfor ofte om episoder, hvor politiet eksempelvis havde
givet negativ særbehandling alene på grund af beklædning eller lignende. Enhver har nemlig et
behov for at have en positiv opfattelse af sig selv. Derfor vil der være en tendens til at man
opfatter sin egen gruppe som værende bedre end andre grupper. Det resulterer i forestillingen om
”os” over for ”dem”
15
, og her var Ungdomshuset absolut ingen undtagelse; Ungdomshusmiljøets
forhold til det øvrige samfund var præget af afstandtagen og etnocentrisme
16
.
Miljøet omkring ungdomshuset blev hurtig en total politisk sfære. Alt var politik. Enhver handling
sås som forlængelse af politiske holdninger. Køb af tøj, fødevarer og bopæl blev set som et udtryk
14
”Kampen om Ungdomshuset” af Tina Wilchen Christensen, s. 232
15
Inspireret af beskrivelse i ”Ungdomssociologi” af Kjeld Mazanti Sørensen, s. 35
16
Opfattelse, der betragter egen kultur som værende andre kulturer overlegen.
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
11
for personens ideologiske udgangspunkt. God integritet blev altså hurtigt en vigtig del af den
personlige identitet. Sådan siger en 28-årig fra miljøet:
”Så lige pludselig bliver det svært bare at gå til fest lørdag aften, fordi det er skide skægt og la la
la, og skal vi ikke lige gå i biografen, og skal vi ikke lige gå ind og shoppe. Hvis nogen sagde, vil du
ikke ind og shoppe? Ved du hvad? Børnearbejde, tekstilarbejde i Indien og udnyttelse og
handelsembargo. Det bliver svært at gå med ind og shoppe, for der skal en bevidst indsats til at
komme ind på de samme referencerammer igen.”
17
Således var der i Ungdomshusbevægelsen en enorm grad af personlig politisk bevidsthed, som der
slet ikke var (og er) i samme grad hos den brede befolkning. Dette var med til at forstærke skellet
mellem hovedkulturen og den subkultur, som miljøet jo var, idet de ikke mente befolkningen
havde indset, ”at ethvert valg i livet er med til at præge verden”
18
som der skrives i ”Kampen om
Ungdomshuset”. Man var overbevist om, at man kunne ændre folks adfærd, hvis man fik dem til at
indse dette, og det understregede for dem selv, hvor vigtigt det var, at de råbte op. I et miljø hvor
politik inkluderer alt, er der ingen gråzoner, og ingen grænser mellem aktivisme og vold. Det er det
univers, som enhver person i Ungdomshusbevægelsen blev en del af. Der var således en kollektiv
og intern forståelse af tingenes tilstand, og det var også med til at forme den enkeltes identitet. På
den måde skete der en legitimering i den kollektive bevidsthed af de hårde midler, der blev brugt.
Det er et udtryk for opfattelsen af, at målet helliger midlet, og dermed et udtryk for målets
signifikans for de unge i miljøet.
De unge blev introduceret til bevægelse på forskellige måder. Mange var kommet ind i miljøet
gennem venner, andre var blevet involveret via politiske organisationer, og nogle var blevet
inddraget via deres gymnasium. Fælles for mange var deres ønske om at være i et miljø, hvor man
kunne få lov til at være anderledes og skille sig ud. Men var Ungdomshusbevægelsen overhovedet
kendetegnet ved åbenhed og mangfoldighed, som det lød i diverse paroler? For de fleste betød
deres færden i Ungdomshuset en klar radikalisering og politisering, men egentlig skete der vel
også en ensretning. Bevægelsens medlemmers personlige identitet blev i høj grad formet af de
normer, som hurtigt opstod internt i gruppen. Så selvom deltagerne baggrundsmæssigt var vidt
forskellige, så blev det identitetsmæssigt en ensartet gruppe.
17
”Kampen om Ungdomshuset” af Tina Wilchen Christensen, s. 238
18
”Kampen om Ungdomshuset” af Tina Wilchen Christensen, s. 239
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
12
Musikkens betydning for identitetsdannelsen
Musikken spiller en stor rolle i Ungdomshusmiljøet, ligesom den tidligere gjorde i den oprindelige
punkkultur i 70’erne. Musikken blev måden at udtrykke sig på, og punkmusikken afspejler dermed
den vrede, som de unge brændte inde med. Vil man forstå punkerne, må man forstå deres
klareste udtryksform; musikken. Samtidig var musikken også miljøets samlingspunkt, og
koncerterne var dér, hvor de unge i miljøet hovedsageligt mødtes.
På samme måde havde musikken en stor betydning i Ungdomshusmiljøet. Ungdomshuset var en
undergrundsscene for især punkmusikken, og de fleste aktiviteter var centreret omkring
koncerterne. Også ved demonstrationer var musikken med til at styrke den kollektive følelse af
fællesskab.
Den norske professor, Even Ruud, taler i ”Musikk og Identitet”
19
om musikken som
identitetsmarkør på lige fod med religion og politik. Musikken beskrives således som et sociologisk
fænomen. Generelt spiller musik en betydelig rolle i udviklingen og eksponeringen af ens identitet.
Dermed har punkmusikken, som centrum for Ungdomshusmiljøet, naturligt sat sit præg på
kulturen og været med til at forme den enkeltes og den kollektive identitet.
Konklusion
Ungdomshusmiljøet er på mange punkter påvirket af den oprindelige punkkultur, men adskiller sig
også betydeligt, idet Ungdomshusbevægelsens visioner står i stor kontrast til punkens nihilisme.
Med hensyn til analysen af ”God Save the Queen” kan vi konkludere, at det høje tempo og den
massive aktivitet giver nummeret et aggressivt udtryk. Der er eksempler på vendinger med
funktionstonale træk, men vi har ingen ledetoner og dermed forsvinder spændingen. Der er
derimod adskillige modale træk.
19
Norsk afhandling http://www.hf.uio.no/imv/om-instituttet/ansatte/vit/even.artikler/GRUS-identitet.pdf
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
13
Folk i Ungdomshusmiljøet ville gøre op med samfundets normer og forventninger. Gruppen
udviklede et stærkt – totalt politisk – fællesskab og en intern forståelse, som betød afstandtagen
til det omgivne samfund. Denne kollektive identitet blev styrket gennem fælles oplevelser, fælles
mål og ”fortællinger”, og den prægede den enkeltes personlige identitet, således at den ellers
brogede forsamling blev ensartet. I denne identitetssammenhæng – og i Ungdomshuset i det hele
taget – spillede musikken en betydelig rolle, idet miljøet var centreret omring punkmusikken.
SRO 21/12-2009
Ungdomshuset Samfundsfag og musik 2.y
14
Litteraturliste
Bøger:
Christensen, Tina Wilchen; Kap. 9 (”Den enestående mangfoldighed”) i ”Kampen om
Ungdomshuset”, 2009
Sørensen, Kjeld Mazanti; ”Ungdomssociologi”, 2001
Aare, Anders m.fl.; ”Rockmusik i Tid og Rum”, 2000
Artikler:
Lynggaard, Klaus; »’Skidt på samme lokum’«, Information, 2002
Jensen, Søren E.; »Punken – den sidste store fortælling«, Berlingske Tidende, 1997
Links:
http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/2793/5/zzzz.pdf (Identiteter i Ungdomshuset,
specialeafhandling af Louise Knuth Pedersen)
http://aktivist.nu/spip.php?article79 (Punkhistorisk Grundkursus, artikel af Sune Køter)
http://hartungpress.dk/index2.php?option=content&do_pdf=1&id=18
http://www.hf.uio.no/imv/om-instituttet/ansatte/vit/even.artikler/GRUS-identitet.pdf