Flerfagligt projekt
Side 1 af 7
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse…………………………………………………………………………………..1
Indledning & problemformulering…………………………………………………………………...2
Jim Crow lovene……………………...………………………………………………………………2
Vendepunktet…………………………………………………………………………………........3-4
Revolutionen……………………………………………………………………………………….....4
Freedom rides………………………………………………………………………………………4-5
I have a dream…...…………………………………………………………………………………...5
Resultatet af opstanden i 1950’erne og -60’erme.……………………………………………………6
Konklusion…………...…………………………………………………………………………….6-7
Refleksion
De enkelte fags bidrag til besvarelsen…………………………………………………7
Min arbejdsform og arbejdsprocesser med besvarelsen af opgaven…………………...7
Mine erfaringer med arbejdsformer og arbejdsprocesser generelt i løbet af
studieområdet………………………………………………………………………..7-8
Kilder…………………………………………………………………………………..8
Litteraturliste…………………………………………………………………………………………8
Flerfagligt projekt
Side 2 af 7
Indledning & Problemformulering
Jeg har valgt at skrive om raceadskillelse i USA i 1950’erne og -60’erne. Indledningsvis vil jeg
gerne gøre rede for Jim Crow lovene, og hvad de betød for henholdsvis den sorte og den hvide
befolkning. Derudover vil jeg undersøge hvad bl.a. Martin Luther King Jr.
1
, organisationen
Southern Christian Leadership Conference (SCLC) m.fl. gjorde for at gøre oprør mod
raceadskillelsen og deres modstykke Ku Klux Klan
2
. Til sidst vil jeg vurdere, hvilke resultater de
sorte borgerretsforkæmpere opnåede med deres opstand i 1950’erne og -60´erne, og om man har
fået udryddet racisme.
Jim Crow lovene
I 1876 kom en lovgivning, som blev kaldt Jim Crow love. De bestod af en række ”ulemper”, der
blev påført den sorte befolkningsgruppe i form af begrænsninger for, hvor de måtte færdes. Mange
stater havde deres egne Jim Crow love, hvilket nogle byer også havde.
”Under Jim Crow, African Americans were relegated to the status of second class citizens.”
3
Dvs. at
lovene begrænsede sortes adgang til offentlige faciliteter såsom restauranter, hospitaler, parker,
skoler og frisørsaloner. Derfor var sorte nødsaget til at bruge særskilte faciliteter og indgange. Det
var især i de sydlige stater, at man favoriserede de hvide, da slaveri i dette område havde været
almindeligt igennem mange år. Dette gjorde også at de hvide i de sydlige stater, så de sorte som
lavere rangerede. I 1954 udsendte landets højeste ret et påbud om, at raceadskillelsen i landets
skoler skulle ophæves, ”med al rimelig hast.”
4
Ophævelsen skete bare med alt andet end ”al rimelig
hast”, da der ca. 9 år efter i 1963 kun gik 9 % af Sydstatsnegrene i integrerede skoler. Hvis den
udvikling havde forsat i samme tempo, ville alle sydstatsskoler først være integreret med sorte børn
i 2054.
Jim Crow lovene fandtes primært i sydstaterne, men også nogle nordlige stater havde Jim Crow
love. Deriblandt Wyoming, som gjorde det forbudt for hvide at gifte sig med sorte og folk med
andre hudfarver. ”All marriages of white persons with Negroes, Mulattos, Mongolians, or Malaya
hereafter contracted in the State of Wyoming are and shall be illegal and void. Wyoming.”
5
I dette
citat betragter man endda sorte som på lige fod med mongoler hvilket også hentyder til, at sorte
skulle være psykisk udviklingshæmmede, og have sværere ved at tillære sig viden.
1
Martin Luther King Jr. benævnes fremover som MLK
2
Ku Klux Klan benævnes fremover som KKK
3
http://www.ferris.edu/jimcrow/what.htm, linje 7
4
”Vi kan ikke vente”, side 12, Martin Luther King, Jespersen og Pios forlag, 1965
5
http://orig.jacksonsun.com/civilrights/sec1_crow_laws.shtml#Wyoming, sidste afsnit
Flerfagligt projekt
Side 3 af 7
Vendepunktet
Den 1. december 1955 steg en 42-årig kvinde, Rosa Parks, på bussen i Montgomery, Alabama. Hun
satte sig på en af de ledige pladser, og nød at hun kunne slappe af efter en hård arbejdsdag.
6
Det
varede dog ikke længe, da hun kort tid efter blev beordret til at flytte sig, så en hvid mand kunne få
hendes plads. Hun nægtede og politiet blev tilkaldt. Rosa Parks blev arresteret og snart anklaget for
brud på en raceadskillelseslov, tidligere omtalt som en Jim Crow lov. Rosa Parks havde tidligere
været i bestyrelsen i den lokale Montgomery afdeling af NAACP
7
, og havde derigennem kæmpet
for sortes rettigheder. Man har derfor en formodning om, at Parks gjorde det som en personlig
protest mod de vedvarende uretfærdigheder, negre havde måttet finde sig i. Episoden vakte stor
forargelse i negerkredse over hele Amerika. ”Rygtet om mrs. Parks arrestation gik som en løbeild
gennem negersamfundet.”
8
Især i Montgomery vakte det forargelse, og man kaldte til stormøde. Her
blev det besluttet at oprette en organisation, som skulle organisere et boykot af busserne i
Montgomery. MLK blev valgt som formand organisationen. Den krævede, at sorte passagerer i
busserne skulle behandles høfligt, at alle passagerer skulle have en plads efterhånden, som de kom
ind i bussen, og til sidst skulle der ansættes sorte chauffører. Boykottet vakte vrede blandt hvide
racistbander, deriblandt KKK, som begyndte at terrorisere og begå voldshandlinger mod de sorte.
Dette stoppede dog ikke bus boykottet som varede 381 dage
9
indtil den 21. december 1956, hvor
højesteret i Washington stadfæstede en dom, som gjorde det forbi med raceadskillelse i
Montgomerys busser.
Revolutionen
Den ovennævnte ”sejr” inspirerede sorte i især sydstatsbyerne til at gå at gå til kamp for deres
rettigheder, og mange organisationer blomstrede op. I 350 år havde de sorte været udsat for
undertrykkelse og racisme, men nu havde de fået nok. De så deres chance for at gøre en forskel, og
en revolution gik igang. ” Ligesom lynet ikke giver lyd, før det har ramt, fødtes negerrevolutionen i
stilhed. Men da den ramte, vidnede glimtet om dens magt og braget om dens alvor og
voldsomhed.”
10
MLK havde fået blod på tanden, og oprettede sammen med en række præster en ny
organisation, Southern Chistian Leadership Conference (SCLC). MLK og SCLC som han nu var
præsident for, gik ind for ikke-voldelig kamp i modsætning til deres diametrale modsætnig, KKK.
6
Bjerre, Lisbeth Vedskov & Andersen, Knud Erik: ”Martin Luther King”, side 7, Tommellidens biografserie, 1998
7
National Association for the Advancement of Colored People
8
Lomax, Louis E.: ”Negrenes oprør”, side77, RHODOS,
9
http://www.montgomeryboycott.com/timeline_flash.htm, se tidslinjen,
10
King, Martin Luther: ”Vi kan ikke vente”, side 10, Jespersen og Pios forlag, 1965
Flerfagligt projekt
Side 4 af 7
KKK med rødder helt tilbage til 1866, hærgede især i sydstaterne med deres racistiske og fascistiske
tankegang. De myrdede mange borgerrettighedsforkæmpere, men også helt uskyldige sorte
mennesker måtte lade livet for deres racisme.
MLKs ikke-voldelige kamp mod raceadskillelsen blev ført med fængende og passionerede taler.
Ligeledes var han organisator og leder af mange massedemonstrationer og marcher. Princippet om
ikke-voldelig kamp kom især fra Mahatma Gandhi, der på samme måde havde været en af
hovedforkæmperne for Indiens uafhængighed fra Storbritannien. Det var dog ikke alle sorte, der var
tilhængere af denne tankegang.
I Harlem boede der dengang en sort mand ved navn Malcolm X. Malcolm X var i slutningen af
1950’erne og starten af -60’erne medlem af organisationen, Nation Of Islam (NOI), som stod bag
en række militante handlinger i samme periode. I modsætning til MLK, opfordrede Malcolm X til
om nødvendigt, at de sorte forsvarede sig med vold. ”Malcolm X rejected integration and
nonviolence and called on blacks to defend themselves—with violence whenever necessary—to
overthrow white domination.”
11
Senere begyndte Malcolm X dog også at gå ind for den ikke-
voldelige kamp indtil sin død i 1965, hvor har han blev myrdet.
Freedom rides
I 1961 begyndte SCLC sammen med CORE
12
og SNCC
13
at koordinere freedom rides, som skulle
være en ny form for ikke-voldelige kamphandlinger. Freedom rides var et udtryk for ikke-voldelige
demonstranter, der sammen stod på helt almindelige rutebusser. Ruten fra Washington D.C. til New
Orleans var den første rute, der blev benyttet til et freedom ride. De demonstranter eller
freedomriders som var med, stod så af hver gang bussen holdte ved et busstoppested, og tjekkede
om faciliteterne i nærheden var raceadskilt. Hvis dette var tilfældet, brugte de i protest ”det
forkerte.” I nogle stater gik det uden større problemer, og med kun meget få og begrænsede
voldsepisoder. Det ændres helt, da en bus fra Washington D.C. nåede til byen Anniston i Alabama,
hvor en skare af vrede hvide hovedsageligt medlemmer af KKK ventede. ”The first group was met
by a mob of about 200 angry people in Anniston. The mob stoned the bus and slashed the tires.”
14
Udover at bombardere bussen med sten og pifte dækkene, så smadrede den store forsamling også
11
http://32/search?q=cache:9-
AcrFIzsaQJ:www.sparknotes.com/history/american/civilrights/section6.rhtml+black+power+malcolm+x&cd=2&hl=da
&ct=clnk, Malcom X, linje 8
12
Congress Of Racial Equality
13
Student Nonviolent Coordinating Committee
14
http://www.watson.org/~lisa/blackhistory/civilrights-55-65/freeride.html, 4.afsnit
Flerfagligt projekt
Side 5 af 7
bussen med jernstænger og satte ild til den med brandbomber.
15
Da ikke-voldsaktivisterne flygtede
ud af den brændende bus, blev de gennemtævet af de ventende hvide.
Efter Anniston tog nogle andre aktivister over, og freedom rides fortsatte indtil Montgomery,
Alabama, hvor det blev så voldsomt, at MLK kaldte til krisemøde i en baptistkirke. Det vidste sig at
være en dårlig ide. Kirken blev omringet og angrebet med tåregasgranater og andet kasteskyts.
Snart var daværende general Robert F. Kennedy nødsaget til at sætte nationale styrker ind, som til
sidst fik dæmpet masserne.
I have a dream
Den 28. august 1963, holdte MLK en tale foran over 200.000 tilhørere.
16
Talen blev holdt på
Lincoln Memorial i Washington D.C. efter en frihedsmarchen: ”March on Washington for jobs and
freedom”. MLK havde selvfølgelig forberedt en tale hjemme fra, men på et tidspunkt råbte
gospelsangerinden Mahalia Jackson til ham. Hun råbte, at han skulle fortælle dem alle om hans
drøm, som han allerede havde fortalt hende om. Derefter stoppede han med at kigge i sit manuskript
og fortalte om sin drøm. ” I have a dream that my four little children will one day live in a nation
where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character.”
17
MLK fortalte om denne drøm med en retorik, som kun få besidder og med en passion, kun dybt
engagerede mennesker kan levere. Samme retorik og passion førte til, at ”I have a dream” talen i
1999 blev udnævnt til det 20. århundredes vigtigste amerikanske tale af forskere fra University of
Wisconsin-Madison og Texas A&M University.
18
Der er ingen tvivl om, at denne tale og de mange
demonstrationer, både før og efter, var et stort skub i den rigtige retning, og satte yderligere pres på
domstolene, regeringen. MLK var måske den største ud af rigtig mange borgerretsforkæmpere, der
jævnligt holdte taler ud til folket, og inspirerede til ikke-voldelig kamp for de sortes rettigheder. ”I
have a dream” var en ud af næsten 50 taler MLK holdte i sin aktive karriere som
borgerretsforkæmper. I 1968 blev han myrdet,
19
efter at have overlevet utallige mordtrusler og
nogle attentater. MLK modtog i 1964 Nobels fredspris, for sin kamp mod racediskrimination.
20
15
http://biology.clc.uc.edu/fankhauser/Society/freedom_rides/freedom_ride_jpegs/14_slide0001_image029.jpg
16
http://www.youtube.com/watch?v=PbUtL_0vAJk&eurl=http%3A%2F%2Fwww%2Emlkonline%2Enet%2Fvideo
%2D i%2Dhave%2Da%2Ddream%2Dspeech%2Ehtml&feature=player_embedded
17
http://www.usconstitution.net/dream.html, afsnit 21.
18
http://www.e-pages.dk/urban/441/6, side 1, nederst højre hjørne, ”I Have a dream.”
19
http://www.nps.gov/malu/forteachers/otherresources.htm, har bare talt dem.
20
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?&R=1&S_ID=70&F_ID=11429, afsnit 1.
Flerfagligt projekt
Side 6 af 7
Resultatet af opstanden i 1950’erne og 60’erne
Det ultimative mål for de sorte borgerretsforkæmpere i 1950’erne og 60’erne var ligestilling blandt
sorte og hvide. Det mål nåede de formelt i 1965, hvor alle fik borgere i USA fik stemmeret uanset
race eller hudfarve. ”The Voting Rights of 1965” blev underskrevet af Præsident Lyndon B.
Johnson, som året før også havde underskrevet ”The Civil Rigths of 1964.” Det var en lovgivning
som gjorde raceadskillelse i skoler, offentlige steder og virksomheder ulovligt. Lovgivningen blev
præsenteret af den tidligere præsident, John F. Kennedy i 1963, 5 måneder forinden sin død. Han
præsenterede lovgivningen eller et udkast til den ved et pressemøde, hvor han samtidigt gav udtryk
for hans sympati for de sorte. Han udtalte bl.a: ”I am, therefore, asking the Congress to enact
legislation giving all Americans the right to be served in facilities which are open to the public --
hotels, restaurants, theaters, retail stores, and similar establishments.”
21
Jeg ser dette som en stor
sejr for de sorte, da sorte og hvide, eller generelt alle racer blev ligestillet her. På trods af den
formelle ligestilling, tror jeg stadig der vil være racister mange år frem, som ser de sorte som
andenrangs mennesker. KKK lever også stadig i bedste velgående. Jeg tror også, at så lang tid
nogen ikke ser på de sorte som ”helt” Amerikanske, så vil der være en form for etnocentrisme
22
overfor dem, hvilket nemt kan blive til racisme. Der er dog ingen tvivl om, at vi er nogen der indtil
da, vil gå med drømmen ligesom Martin Luther King Jr. gjorde det.
I kampen mod raceadskillelsen, Jim Crow lovene og racismen, havde de sorte også mange delmål.
Bl.a. var det også en kæmpe sejr, da raceadskillelse blev forbudt i Montgomerys busser, eller alle de
retssager der var i løbet af 1950’erne og -60’erne vedr. raceadskillelse, hvor flere og flere gik til de
sortes fordel. Selv i vor tid kan man mærke resultatet af det arbejde, der blev gjort dengang. For
nylig fik USA en ny præsident, Barack Obama. Han er til forskel fra alle sine forgængere, sort. Dvs.
at minimum 50 % af alle amerikanere ikke er racister. Denne sejr er den største hidtil for de sorte,
og tårekanalerne fik da også frit løb ved mange sorte, da Obama holdte sin takketale. Efter denne
sejr har jeg også et håb om fremtiden. Et håb om at der bliver mindre og mindre racisme for hvert år
der går.
Konklusion
Jeg har fundet frem til, at Jim Crow love var love, der tilgodeså de hvide og var til for at
raceadskille på skoler, offentlige steder og virksomheder. De gjorde at sorte ikke havde de samme
rettigheder som hvide. I kampen for sortes rettigheder gjorde MLK og diverse organisationer brug
21
http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcivilrights.htm, afsnit 12
22
Etnocentrisme er en form for ”overdreven” nationalitetsfølelse, hvor man mener, at alt lige fra samfundspolitik til
spisevaner er meget bedre i ens eget land end i resten af verden.
Flerfagligt projekt
Side 7 af 7
af busboykot, freedom rides, marcher, demonstrationer og taler, for at nævne nogle.
Borgerretsforkæmperne opnåede at få stemmeret og generelt de samme rettigheder som hvide, ved
vedtagelsen af to lovgivninger i henholdsvis 1964 og 1965. Derudover opnåede de også flere
delmål. Deriblandt ophævelse af raceadskillelsen i Montgomerys busser i 1956, og mange andre
retssager, der gik til de sortes fordel. Den største sejr hidtil for de sorte var, uden tvivl, da Barack
Obama blev valgt til præsident i USA, og verdens mægtigste mand blev sort. På trods af det tror jeg
der vil gå rigtig mange år, før racisme er helt udryddet, men vi er godt på vej.
Refleksion
De enkelte fags bidrag til besvarelsen
Historiedelen i opgaven, er alle de facts og redegørelser jeg har inddraget, så som afsnittet om Jim
Crow lovene. Engelsk fik jeg inddraget ved at bruge en del engelske kilder. Det var især engelske
hjemmesider, jeg brugte.
Min arbejdsform og arbejdsprocesser med besvarelsen af opgaven
Jeg startede mit arbejde med en grundig research for at udvide mit kendskab til emnet. På baggrund
af den viden jeg fik, prøvede jeg at stille mig selv nogle spørgsmål, som jeg ville besvare i min
opgave:
Hvad var Jim Crow love?
Hvad var hensigten med Jim Crow lovene?
Hvad gjorde at de sorte begyndte opstanden i 1950’erne og -60’erne?
Hvad gjorde MLK, SCLC osv. I kampen for de sortes borgerrettigheder?
Hvilke mål/resultater opnåede MLK osv.?
Har man fået udryddet racisme?
Derefter planlagde jeg min tid, sådan jeg var sikker på at blive færdig med opgaven til tiden. Da det
var gjort gik, jeg i gang med skriveprocessen som varede det meste af tiden. I løbet af
skriveprocessen lavede jeg også tit research, hvis jeg var i tvivl om noget
Mine erfaringer med arbejdsformer og arbejdsprocesser generelt i løbet af studieområdet
Jeg startede mit arbejde med en grundig research for at udvide mit kendskab til emnet. Det er jeg
efterfølgende meget glad for, at jeg gjorde, og det er helt sikkert noget jeg vil gøre en anden gang
Flerfagligt projekt
Side 8 af 7
også. På den måde fik jeg også en masse kilder at henvise til. Med hensyn til planlægning af min
tid, har jeg simpelthen været for dårlig til det. Jeg syntes ellers, det er noget, jeg plejer at være god
til. Alligevel sidder jeg her fredag nat, klokken er 02, og jeg er ikke færdig endnu. Det er noget, jeg
helt sikkert vil bestræbe mig på at undgå en anden gang.
Kilder
Jeg har benyttet mig af internettet og bøger til mine kilder. Jeg har bestræbbet mig på, at finde
troværdige kilder, dvs. gamle avisartikler og jeg har fundet en video af MLK’s ”I have a dream”
tale, som man også må sige er troværdige. Der er dog også nogle af kilderne, som er lidt subjektive,
men det var i nogle tilfælde svært at finde helt troværdige og objektive kilder.
Litteraturliste
Bøger:
Bjerre, Lisbeth Vedskov: ”Martin Luther King” Tommelidens forlag, 1998
Bjøl, Erling: ”USA’s historie”, Gyldendahl, 2005
King, Martin Luther: ”Vi kan ikke vente”, Jespersen og Pios forlag, 1965
Lomax, Louis E.: ”Negrenes oprør”, RHODOS, 1966
Hjemmesider:
http://32/search?q=cache:9-
AcrFIzsaQJ:www.sparknotes.com/history/american/civilrights/section6.rhtml+black+power+ma
lcolm+x&cd=2&hl=da&ct=clnk
http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcivilrights.htm
http://afroamhistory.about.com/od/jimcrowlaw1/p/jimcrowoverview.htm
http://biology.clc.uc.edu/fankhauser/Society/freedom_rides/freedom_ride_jpegs/14_slide0001_i
mage029.jpg
http://www.e-pages.dk/urban/441/6
http://www.montgomeryboycott.com/timeline_flash.htm
http://www.nps.gov/malu/
http://www.usconstitution.net/dream.html
http://www.youtube.com/watch?v=PbUtL_0vAJk&eurl=http%3A%2F%2Fwww%2Emlkonline
%2Enet%2Fvideo%2Di%2Dhave%2Da%2Ddream%2Dspeech%2Ehtml&feature=player_embe
dded
http://www.watson.org/~lisa/blackhistory/civilrights-55-65/freeride.html