Side 1 af 14
1. Abstract
We are living in a world which is in fear because of extremism. The world is afraid of terror and a
way to fight terror is by dealing with radicalization so that it cannot evolve into extremism. This
paper investigates what the term radicalization means, what it is caused by and the phases of the
radicalization process. This is done in a perspective to integration so that there can be build a
picture of how radicalization and ethnic minorities are connected with each other. Therefore the
paper takes the integration theories into perspective. This is to see how the different types of
integration theories that a society can base its integrations politics on can affect ethnic groups in a
positive and negative way. The analysis of the short story “My Son the Fanatic” shows that
radicalization appears where it is not expected and therefore it is important to find out what it is that
triggers radicalization. This is necessary for society in order to deal with the source or sources of the
problem so that radicalization can be prevented. Therefore the paper discusses possible solutions to
the sources.
Side 2 af 14
2. Indholdsfortegnelse
1.Abstract……………………………………………………………...……............................. 2
2. Indlednng………………………………………………………………………………......... 3
3. Indledning………………………………………………………………………………......... 3
4. Problemformulering………………………………………………………………………….. 3
5. Redegørelse: Integration og radikalisering………………………………………………. 4
5.1 Integration…………………………………………………………………........ 4
5.2 Radikalisering…………………………………………………………………...5
6. Analyse og fortolkning: My Son the Fanatic…………………………………………….6
7. Diskussion: Bekæmpelse af radikalisering blandt etniske grupper…………………… 9
7.1 Integration og radikalisering…………………………………………………...9
7.2 Udbud og efterspørgsel……………………………………………………... 10
7.3 Sprog og Stempling…………………………………………………………...11
8. Konklusion………………………………………………………………………………...... 12
9. Litteraturliste………………………………………………………………………………… 13
9.1 Bøger og tekster……………………………………………………………… 13
9.2 Internet……………………………………………………………………….......... 14
Side 3 af 14
3. Indledning
Siden 11. september 2001 har terror fyldt meget på verdensdagsorden. Alle samfund har der derfor
måtte tage stilling til, hvordan man bedst bekæmper og forebygger denne trussel. Begrebet terror
følges ofte med begrebet radikalisering, som er opgavens tema. Der bliver ofte sagt, at det er
radikale mennesker, der bliver ekstremister. Derfor vil der i opgaven blive taget stilling til hvad
selve begrebet radikalisering indeholder, og hvorfor og hvordan radikalisering finder sted. Dette vil
dog blive gjort med en vinkel på integration for at danne et billede af hvordan integration og
radikalisering hænger sammen.
4. Problemformulering
1. Redegør for forskellige integrationsteorier og for begrebet radikalisering.
2. Lav en analyse og fortolkning af Hanif Kureishi: My Son the Fanatic med speciel henblik
på:
- faderen og sønnens forhold til hinanden
- samt deres holdning til livet i Storbritannien.
- Vurder hvorfor Ali bliver radikaliseret samt hvilke problemer det medfører for det britiske samfund.
3. Diskuter hvad et samfund kan gøre for at mindske risikoen for radikalisering blandt etniske
grupper
Side 4 af 14
5. Integration og radikalisering
5.1 Integration
”Skik følge eller land fly” er et ordsprog, som man især vil høre fra nationalister, fordi de på
længere sigt frygter, at der vil opstå en række etniske parallelsamfund, der vil true samfundet som
en helhed, hvis ikke de etniske minoriteter tilpasser sig samfundets normer og værdier.
1
Tilhængere af denne mening går ind for et homogent samfund, hvor folk er ens og frygter, at
indvandring kan være en blokade for dette. De der har den holdning hælder derfor mest til
integrationsformen, som kaldes assimilation, hvilket betyder ”at gøre lig med”
2
. Assimilation vil
sige, at en etnisk minoritetsgruppe skal erstatte sine normer, værdier og kultur med
majoritetsbefolkningens for at kunne blive 100 % indlemmet i det nye samfund. Det er derfor
vigtigt, at indvandrerne spredes over hele landet, så de lettere kan optage landets kultur og sprog, og
for at dette kan opnås på bedst mulig vis, tolereres unormale og afvigende adfærd ikke Assimilation
kan være tvunget og frivilligt.
Segregation betyder ”adskillelse”, og er en proces, hvor de etniske minoritetsgrupper opretholder
deres oprindelige kultur og er isoleret fra andre grupper i landet, hvilket vil sige, at der er en
begrænset kontakt og fælleskulturel basis mellem majoritetsbefolkningen og de etniske minoriteter.
Segregation kan både skyldes frivillighed, som det kan skyldes tvang.
Hvis kulturmødet derimod resulterer i en gensidig tilpasning, er der tale om integration. Integration
betyder ” at forbinde en mangfoldighed til en helhed”, at sammenslutte flere dele” og ”at gøre hel”
Der findes dog to begreber inden for denne, som der skal skelnes imellem. Der findes en
pluralistisk integration hvor der finder en proces sted, hvor både de etniske minoriteter og
majoritetsbefolkningen accepterer hinandens forskelligheder, for at der kan skabes og fastholdes et
multikulturelt samfund. Den anden form er smeltedigel-integration, hvor forskellige kulturer går
sammen om at udvikle en ny fælles kultur med fælles værdier. Dette fører til et monokulturelt
samfund.
3
1
Gräs, 2005, s.19
2
Zeuner, 1997, s.138
3
Hansen. Jacobsen, 1992, s.158-159
Side 5 af 14
5.2 Radikalisering
Når man hører begrebet radikalisering, skal det forstås, som at de folk man omtaler, i den
sammenhæng, er mennesker, der har valgt at afstå fra en socialiseringsproces for i stedet at få en ny
form for handle- og tænkemåde, som kan have rødder i intolerance, med det formål at ændre
samfundet. Det er dog ikke alle, som vælger en voldelig og kriminel retning
4
.
Nogle forskere mener, at en radikaliseringsproces opstår ved, at udbud og efterspørgsel møder
hinanden. Efterspørgsel skal forstås som en søgen på svar om sin identitet, religion og general plads
i samfundet. Udbuddet er svar, der kan blive viderebragt gennem litteratur, internettet og andre
former for medier. Når efterspørgsel og udbud møder hinanden, begynder radikaliseringsprocessen
som nogle forskere har valgt at dele op i fire faser. Den første fase er, hvor en person oplever noget,
der gør, at man bliver kritisk over for samfundet, hvilket fører til at man åbner sig op for nye
samfundstolkninger. I den næste fase begynder vedkommende at søge efter en mening gennem
ideologier eller religioner. Den tredje fase er, hvor den enkelte binder sig til en ideologi, som giver
personen de svar, personen har brug for, og derefter en binding til den nyfundne sandhed og
muligvis en gruppe. Den sidste fase er, hvor vedkommende begynder at føle en forpligtelse over for
sin ideologi og mener, at vedkommende skal bidrage til at opnå ideologiens, og muligvis gruppens,
mål. Det er ikke nødvendigt at gennemgå alle faser, og det er kun i få tilfælde, at de der er blevet
radikaliseret tager deres ideologi til det ekstreme, hvor vold og terror bliver en nødvendighed
5
.
4
http://www.gsdrc.org/go/research-helpdesk/hot-topic-radicalisation
5
http://132/search?q=cache:dVXiunoqlM8J:www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/A797F7
3E-33E0-431A-9224-
Side 6 af 14
6. My Son the Fanatic
My Son the Fanatic er en novelle fra 1997 af forfatteren Hanif Kureishi, som handler om hvordan
en dreng ved navn Ali gennemgår en radikaliseringsproces, og hvordan hans far forsøger at
håndtere denne ændring hos sønnen.
Idet det følgende vil jeg lave en karakteristik af sønnen og faderen med det formål at danne en
forståelse for, hvilken rolle et fader-søn forholdet har spillet i radikalisering af Ali. Der udover vil
jeg med fokus på deres holdninger til livet i Storbritannien vurdere, hvilken rolle samfundet har haft
i Alis ændring, med det formål at kunne vurdere, hvilke faktorer der førte til radikaliseringen af Ali,
og dermed finde ud af hvilket budskab novellen har, og hvad det kan bruges til.
Novellen finder sted i London, hvor vi møder en indvandrer familie med pakistansk baggrund.
Moderen får man ikke særlig meget at vide om, da det er forholdet mellem Parvez og Ali der i
centrum. Vi får ikke, at vide om moderen er i beskæftigelse, og ved derfor ikke om hun bidrager til
hjemmets økonomi. Så vi har kun faderen at vurderer familiens økonomiske tilstand på. Parvez
arbejder aftenvagter som taxichauffør, hvilket betyder, at det er en arbejderfamilie, men intet tyder
dog på at familien er i økonomisk nød, hvilket bekræftes i indledningen, hvor man får beskrevet at
sønnen ejede bøger, spil osv.
6
Inden Ali gennemgik sin radikaliseringsproces, levede hans familie i
en pluralistisk integrationstilstand, hvilket ses ved, at familien hverken var isoleret fra englænder
eller indvandrer. Dette bekræftes ved, at Ali havde en engelsk kæreste, hvilket forældrene var klarer
over og ikke havde et problem med. Så familien havde et godt forhold med samfundet. Det var dog
allerede en dysfunktionel familie, inden Ali begyndte at forandre sig. Man får det indtryk. at Parvez
ikke elsker sin kone. da han beskriver sit arbejde og siger, at han arbejder om natten og sover om
dagen for at undgå sin kone
7
. Dette ses også ved, at han vælger at betro sig hos en prostitueret eller
hans kollegaer, som han skammer sig at fortælle noget negativt om sin søn til, frem for hans egen
kone. Også det at Parvez i hemmelighed inspicerer hans søns værelse og udspionere ham hjemme
viser den mangel på tillid, der er
8
. Dette er dog ikke ensbetydende med, at Parvez er en dårlig far,
tværtimod er en far, der arbejder hårdt for, at hans søn kan få de ting han skal bruge, og gerne vil
have. Han har fortalt sine kollegaer og Bettina meget om, hvor god en søn har, og han har set en
6
s.1, l.3-6
7
s.2, l.7-8
8
s.1. l.1
Side 7 af 14
smule ned på de fædre, hvis sønner har taget den forkerte retning i livet, hvilket viser, at han var
stolt af hans søn og betragtede deres forhold som et forhold mellem brødre frem for far og søn. Han
siger også, at hvad han bare vil have, er at hans søn får et godt arbejde og gifter sig med den rigtige.
Det kan bestrides hvorvidt Parvezes spionering er det rigtige, men bag handlinger ligger der tanken
om, at sønnen skal have det bedste mulige liv og den bedste fremtid. Man kan derfor sige, at Parvez
mener, at målet helliger midlet.
Der hvor forskellen og konflikten mellem Parvez og Ali opstår, er de integrationsstrategier og
identitetsvalg de vælger. Før Ali blev radikaliseret, kan man sige, at han havde valgt
uddannelsesstrategien. Dette ses ved, at han var i gang med en uddannelse og klarede sig godt i
skolen, men hvis man skal være mere specifik, opstår der mange muligheder, for hvilken rolle han
havde. Først og fremmest tyder det på, at han er den interesserede minoritetselev, fordi det vil
forklare at han tog sin udannelse seriøs og dermed hans høje karakter. Samtidig er der også
muligheden for, at han havde rollen som den lektietyngede minoritetselev, på grund af hans fars
forventninger til at han vil få en god fremtid. Derudover var han også den sociale minoritetselev
fordi han både havde venner og en kæreste. At han kan placeres i de tre roller kan betyde, at han var
en blanding af alle tre. Ali ændrede sig dog til, at det blev den religiøse strategi han valgte at leve
efter, fordi han både valgte den religiøse identitet og at leve som en konservativ kulturel muslim.
Dette var den ændring, der var roden til deres uenigheder og nedbrydende forhold. Parvez havde
valgt et liv i England baseret på en kreolsk identitet, hvor der ikke skal fastsættes nogen grænser på
grund af kultur. Derfor vælger han at drikke alkohol og spise svinekød. Dette strider dog mod Alis
principper, eftersom han har valgt den rene identitet, hvor han ser verden opdelt i os og dem,
hvilket vil sige muslimer og alle andre
9
. Ali bliver, som en konservativ muslim, forarget over den
måde, hans far har valgt at leve sit liv på. Dette bliver dilemmaet i deres forhold, da Ali tager sin
religion meget alvorligt, hvorimod hans far vælger en sekulariseret levemåde, fordi religion fulgtes
med straffe da han var barn
10
.
Radikalisering bliver sat i gang ved en oplevelse, der får en til at være kritisk ved samfundet. Teksten giver
dog ikke noget konkret svar på, hvad det var der lå til grunde for det i Alis tilfælde. Det eneste teksten
fortæller er, at der sker en proces hos Ali, og at det svar Ali finder frem til, er religion. Det store spørgsmål er
så, hvad der lå til grunde for Alis forandring. Ud fra teksten kan der ikke gives konkrete svar på spørgsmålet,
der kan kun spekuleres. Om det er det britiske samfund, der på nogen måde har udsat ham for negative ting, i
form af diskrimination eller forskelsbehandling, er ikke et faktum, men en mulighed. Da Parvez spørger ham,
9
Christoffersen. Mørck. Sørensen, 2006, s.232-252
10
s.4, l.25-29
Side 8 af 14
om der var noget bestemt, der var skyld i hans forandring, var hans svar ”at leve i dette land”
11
. Ellers kan
det være, at han har følt, at han ikke vidste, hvem han var, hvilken nationalitet han har, og hvor han hører til.
Denne følelse af usikkerhed kan være blevet styrket af en far, som vælger at tage de ting fra sin pakistanske
baggrund og fra det britiske samfund, som det passer ham, frem for at have en kulturel stabil hjemmefront.
Det vil sige, at Parvez’s blandingskultur, muligvis kan have været med til at gøre Alis identitetsvalg mere
indviklet. Hvad der rent faktisk lagde grunden til Alis radikaliseringen vides ikke, men slutresultatet er, at
Ali får den holdning, at den vestlige verden hader muslimer, og at løsningen på det er Jihad. Spørgsmålet er
så, om han med jihad mener hellig krig, og dermed terror, eller om han ganske enkel mener, at man skal
opføre sig som en god muslim
12
. Med den holdning til vesten tyder det på, at han har været udsat for dårlig
behandling, siden han mener, at vesten hader muslimer. Den tidligere britiske udenrigsminister Robin Cook
sagde i en tale, at der er briter, som mener at den britiske identitet er i fare på grund af indvandring
13
. Dette
viser, at der er mennesker i England, som ikke er glade for indvandrer, hvilket kan være en grund til Alis
holdning over for vesten.
Ali siger selv, at han ville give sit liv til sagen, hvilket kunne lyde, som at han kunne dedikere sig til
ekstremismen. Dette strider mod sin far, som elsker England fordi han kan leve sit liv som han vil der.
Denne ændring hos Ali betyder tre ting for det britiske samfund. Den ene er, at der må være noget galt i
samfundet, siden at unge mænd som Ali vender sig mod det vestlige samfund, og at det i værste tilfælde kan
føre til terror. Derudover mister samfundet en dygtig elev med en ellers lys fremtid.
Der opstår dog et twist til slut da Parvez i sin fuldskab slår sin søn adskillige gange, uden at sønnen gør andet
end at sige, ”så hvem er fanatikeren nu”
14
. Dette viser fejltagelsen i at bruge afstraffelse, hvor vejledning er
det nødvendige, og at man ikke skal opfører sig volddigt eller negativt overfor folk, fordi man ikke forstår
dem, eller er bange for at de kan gøre noget slemt, fordi man selv er med til at skabe problemet. Dette er
noget ikke kun Storbritannien kan lære af, men alle i en verden efter 9/11 kan lære af.
11
s.7, l.13
12
Forman, 2006,s.35
13
Cook, 2001,s.1
14
s.10, l.27
Side 9 af 14
7. Bekæmpelse af radikalisering blandt etniske grupper
7.1 Integration og radikalisering
Hvis vi skal se på de fire integrationsteorier assimilation, segregation, smeltedigel-integration og
pluralistisk integration, hvilken af disse vil egne sig bedst i et samfund, som har interesse i at
bekæmpe radikalisering blandt etniske grupper.
Hvis vi først kigger på assimilation, kan man se at denne integrationsform har fordele i
bekæmpelsen af radikalisering. Hvis etniske minoritetsgrupper blev assimileret, ville der ikke være
en kulturel barriere mellem befolkningen, der kan føre til en diskrimination eller en følelse af ikke
at høre til i samfundet, hvilket er grobunden for første fase i radikaliseringsprocessen. Problemet
med assimilation er, at det kun er til en hvis grad, at man kan assimilere udseende. Så i et hvidt
samfund kan sorte stadig opleve forskelsbehandling og diskrimination, på trods af at man deler
samme normer, værdier, kultur og tro. Samtidig kan der så argumenteres for, at assimilation ikke er
hundrede procent demokratisk, fordi minoriteter ikke kan leve, som de selv vælger, hvilket er noget
der kan føre til et kritisk syn på samfundet og dermed også radikalisering. Denne form for
integration vil have fokus på minoritetsgrupper, hvor radikalisering også kan finde sted hos
majoritetsgruppen. Hvis man brugte segregation, ville det kun nødvendigt at bekymre sig om
radikalisering, hvis det ikke er alle etniske grupper, der har valgt frivilligt at leve adskilt, uden
kontakt til hinanden om det er en god eller dårlig form for kontakt. Hvis verden levede i en
segregeret tilstand, ville radikalisering hos andre etniske grupper ikke være relevant for ens egen
gruppe, og det samme gælder selve problemstillingen med bekæmpelsen af radikaliseringen hos
andre etniske grupper. Derudover er det en urealistisk tanke, at alle etniske grupper kan gå fra en
global til en segregeret tilstand.
Smeltedigel-integration er praktisk i den forstand, at endemålet er en etnisk gruppe. Den deler dog
de samme bivirkninger som de to andre. Ligesom assimilation gør den en ende på etniske grupper
frem for radikalisering, og den kan også føre til samfundskritik, som kan føre til radikalisering,
fordi folk vil skulle afgive deres oprindelige kultur for at opnå en blandingskultur. Den er ligesom
segregation urealistisk i praksis, fordi det i vores samfund ikke er så simpelt at smelte adskillige
etniske grupper sammen på den måde
15
. Dette efterlader pluralistisk integration. Denne form for
integration er den, der vil forebygge radikalisering bedst, fordi at man i sådan et samfund ville
15
Hansen. Jacobsen, 1995, s.158-159
Side 10 af 14
skulle lære at acceptere hinandens forskelle for at kunne danne et multikulturelt samfund. Problemet
med pluralistisk integration er at den i praktisk ikke fungere så hurtig og effektivt som i teorien.
Det er set hvor multikulturelle samfund, der har været baseret på denne form for integration i
adskillige år, har været udsat for den mest ekstreme form for radikalisering, nemlig hvor det har
udviklet sig til terror. Dette var tilfældet den 7. juli 2005 i London
16
.
7.2 Udbud og efterspørgsel
Hvis man skal forhindre radikalisme i et samfund, er der mange punkter, der skal arbejdes på. Først
og fremmest er det vigtigt at kigge på efterspørgsel og udbud.
Man bliver nødt til at kigge på det, der ligger grund for den efterspørgsel der findes. Man skal kigge
på, hvilke ting det er, der skaber denne efterspørgsel, og så vidt muligt mindste de ting der skaber
frustrationerne blandt de etniske grupper. Dette kan blandt andet gøres at ved at sørge for, at
diskrimination ikke bliver tolereret på nogen måde, for at etniske grupper vil føle, at de har nogen
muligheder i samfundet. Det er også de etniske grupper selv, der har et ansvar her for at sørge for, at
de for udnyttet mulighederne, men for at de kan det, er det vigtigt, at de i vestlige samfund får
indlært de nødvendige demokratiske kompetencer få at kunne fungere i samfundet.
Det er desuden vigtig at sørge for at udbuddet kommer til at få konkurrence, så de der efterspørger
også kan få tilbud, der ikke stammer fra grupper med radikal ideologi. Dette kan for eksempel være
ved at lave programmer, der tildeler etniske grupper mentorer, som kan hjælpe minoriteter. Hvis det
drejer sig om unge, er det nødvendigt at samfundet inddrager forældrene mere, fordi de har en større
indflydelse. Derudover er det nødvendigt at sørge for, at alle føler, at de hører til i samfundet,
specielt folk hvor der er mindst chance for, at denne følelse vil findes naturligt. Dette kan gøres ved
at man tager skridt, der skal sikre en høj samfundsdeltagelse blandt alle etniske grupper. Det kan
være politisk, gennem arbejde, uddannelse, fritidsklubber osv. På den måde kan man opstille mere
konkurrence over den radikale ideologi, ved at folk i deres søgen efter en identitet og standpunkt,
vil finde information, der vil holde dem fra radikaliseringens vej. Spørgsmålet her er, om det kan
lade sig gøre at holde folk væk radikal information. i den teknologiske verden vi lever i idag. Svaret
er højst sandsynligt nej. Med internet forbruget i dag vil det være næsten umuligt at fjerne sider fra
nettet, som radikale grupper eller enkelt personer står bag. Derudover skal man tænke på, at de folk
der finder de informationer er folk, der muligvis bevidst har søgt efter det, og så er det ikke til at
vide, om der er anden information, der kan tilbydes i det tilfælde. Derfor er det vigtigt i at skabe en
16
http://en.wikipedia.org/wiki/7_July_2005_London_bombings
Side 11 af 14
større modstandsdygtighed hos etniske grupper, så de har en naturlig skepsis overfor ekstreme
ideologier og handlinger
17
.
7.3 Sprog og stempling
”Jeg er sikker på, at den reaktion, der kom over for muslimer generelt efter den 11. september, har
skabt en masse ekstremister.” sådan lød ordene fra en dansk imam i et interview til lige efter 11.
september.” Man kan mene, at det er en for kraftig udtalelse, men frygten og vreden over terror har
ført til en mistænkeliggørelse af muslimer, hvilket har skabt en følelse af misforståethed, manglende
anerkendelse, og en efterfølgende vrede som i nogle tilfælde har betydet radikalisering.
18
Denne
følelse er kun blevet forstærket af at der nærmest er blevet dannet et billede af at radikalisering og
ekstremisme er blevet forbundet med muslimer så det bliver glemt at radikalisering og terror også
kan skyldes folk med anden religiøs baggrund, eller ingen religiøs baggrund
19
. Disse fordomme er
med til og øge radikalisering, fordi de skaber et kritisk syn af samfundet blandt muslimer, som føler
sig vrede over en uretfærdig behandling. Faren ved disse fordomme er blevet bevist gennem de
senere år, men mest fik de opmærksomhed, da en uskyldig brasiliansk mand den 25. juli 2005 blev
skudt og dræbt på tæt hold i London, fordi politiet troede han var en selvmordsbomber
20
.
Fordomme og lignende begivenheder er med til at øge radikalisering, da det ligger grund til en del
vrede blandt etniske grupper. Så den form for stempling af etniske eller religiøse grupper er med til,
at øge det man prøver at bekæmpe, radikalisering.
Det er vigtigt, at kigge på det sprog der bliver benyttet, fordi det kan føre til følelsen af ikke at høre
til og skabe frustrationer vrede. Blandt majoritetsbefolkningen findes der folk, der benytter sig af et
negativt sprogbrug overfor minoriteter, som har rod i frygt, men som er med til, at øge det man
frygter. Samtidig er der også grupper blandt minoriteterne, som for eksempel Hizb ut-Tahrir, der
vælger et sprog, der skal få muslimer til at føle sig undertrykt og udnyttet. Man benytter sig af ord
der umenneskeliggør folk. Ord som vesten, islam og ideologi gør mennesker til begreber frem for
personer. En umenneskeliggørelse af mennesker vil blot føre til at umenneskelige handlinger vil
være lettere at udføre.
17
http://132/search?q=cache:dVXiunoqlM8J:www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/A797F7
3E-33E0-431A-9224-
18
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/magasin/nr_2_2008/set_udefra.htm
19
http://en.wikipedia.org/wiki/Jean_Charles_de_Menezes
20
http://www.gsdrc.org/go/research-helpdesk/hot-topic-radicalisation
Side 12 af 14
8. Konklusion
Ud fra denne opgave kan det ses, at en pluralistisk integrationspolitik er den mest effektive i et
samfund som vores, fordi det tager hensyn til alle og har et mål, der er, at der skal være plads til alle
kulturer. Et samfund uden kulturel intolerance vil have lettere ved at forebygge radikalisering, fordi
der vil blive arbejdet mere på at gøre op med de fordomme, der kan ligge til grunde for den
frustration og vrede, der fører til radikalisering. Samtidig er det vigtigt, at erkende de fejl vi begår i
samfundet ved direkte at sætte radikalisering sammen med vold og terror, fordi det kun er i de
færreste tilfælde, at radikalisering fører til ekstremisme. Derudover ser vi, at radikalisering kan
finde sted blandt etniske minoriteter, som ville blive betegnet som integreret. Ali fra ”My son the
Fanatic” er et eksempel på, at en indvandrer hvis forældre elsker landet, som klarer sig godt
uddannelsesmæssigt, har fritidsaktiviteter, har venner og har en kæreste kan ende med at gennemgå
en radikaliseringsproces. Dette viser, at der må være noget galt i et vestligt samfund, hvis en som
Ali kan trække sig ud af samfundet på den måde. Had og vrede over vesten og hans holdning til at
vesten hader muslimer, må betyde at der er noget i et samfund som vores, der danner disse følelser
blandt etniske minoriteter. Frygten for islamisk terror har gjort, at der er opstået fordomme og en
retorik, der er med til at øge den form for vrede, Ali føler. Derfor er det vigtig i ethvert samfund, at
sørge ikke at udpege en bestemt gruppe for at være radikale, hvad enten man bruger religion eller
kultur som begrundelse, fordi det blot øger, det man vil forebygge.
Side 13 af 14
9. Litteraturliste
9.1 Bøger og tekster:
Forfatterefternavn
Forfatterfornavn
Bogens/tekstens
titel
Forlag
Udgivelsesdato
Christoffersen
Mørck
Sørensen
Mogens Nygaard
Yvonne
Kjeld Mazanti
Ungdomssocio-
logi
Columbus
2006
Cook
Robin
Chicken Tikka
Masala Speech
The
guardien
2001
Forman
Jens
Muslimernes
Religion
Systime A/S
2006
Gräs
Flemming
C-Samfundet -
en grundbog om
det danske
samfund
Gyldendal
2005
Hansen
Jacobsen
Ebbe
Benny
90’ernes
mennesker &
samfund
Columbus
1992
Kureishi
Hanif
My Son the
Fanatic
Love in a
Blue Time
1997
Zeuner
Lilli
Social
integration
Holbæk
Center-Tryk
A/S
1997
Side 14 af 14
9.2 Internet:
En fælles og tryk fremtid, Juni 2008
http://132/search?q=cache:dVXiunoqlM8J:www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/
A797F73E-33E0-431A-9224- , besøgt den 29. april 2009
GSDRC, Hot Topic: Radicalisation,
http://www.gsdrc.org/go/research-helpdesk/hot-topic-radicalisation, besøgt den 29. April
2009
ny i danmark, Radikaliseringen starter i sproget, 2008
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Integration/magasin/nr_2_2008/set_udefra.htm, besøgt
den 29. april 2009
Wikipedia, Jean Charles de Menezes,
http://en.wikipedia.org/wiki/Jean_Charles_de_Menezes, besøgt den 29. April 2009
Wikipedia, July 2005 London bombing,
http://en.wikipedia.org/wiki/7_July_2005_London_bombings, besøgt den 29. April 2009