Rappernes sprogbrug
1
Rappernes sprogbrug
Sproget er et kommunikationsmiddel. Det kan bruges til at udtrykke tanker, spørgsmål, ønsker og
følelser overfor andre mennesker. Sproget er et middel til at videregive kundskaber, historier og
erfaringer. Ved hjælp af sproget er det muligt at overføre moralske værdier og sociale normer. Sproget
har en direkte og markant indvirkning på vores samfund, og den måde vi omgås hinanden. Det er
derfor vigtigt, vi tager ansvar for det sprog, vi benytter os af, og tænker over de konsekvenser, det har
på samfundet ”Ord bliver ikke bare til jord, men kan sive ned og sprede gift i fællesbevidsthedens
grundvand”. Citat af Hanne-Vibeke Holst.
Den 13. november 2004 bragte Politikken et debatindlæg, der under overskriften ”Du er fucking
sexistisk, Niarn”, debatterede rapsprogets indvirkning på den danske ungdomskultur. Indlægget var
STX 2.g
20. november gav Niarn svar på tiltale, da Politiken bragte hans debatindlæg ”Jeg er fucking realistisk,
Hanne!”.
I debatindlægget argumenterer Niarn for, at det ikke er hans tekster, der har skabt en hård verden med
vold og stoffer, men derimod, at hans tekster afspejler en allerede eksisterende verden. Som belæg for
denne påstand bruger han udover sine egne erfaringer et citat fra sin ven og kollega Jokeren: ”Hvis
mine tekster er for grove, så er det verden, der skal ændres, for det er den, jeg rapper om”. Denne
argumentation danner rammen om Niarns debatindlæg, men også sprogets betydning, samt relationer
mellem kønnene bliver sat i rampelyset. I indlægget benytter Niarn tre konkrete eksempler som
hjemmel til at redegøre for sprogets konstante udvikling. Her nævner han blandt andet en højesteret
sag, hvor politikeren Pia Kjærsgaard blev afvist i sit postulat om, at hun ikke var racist, idet højesteret
konkluderede, at ordet ”racist” havde mistet sin oprindelige betydning og nu stemte fint overens med
Kjærsgaards udtalelser. På baggrund af disse eksempler redegør Niarn for, at sproget udvandes og
ordenes betydning mildnes, hvilket han bruger som en argumentation for, at hans tekster ikke er lige så
hård, som de måske lyder.
Et andet emne, Niarn berører i sit debatindlæg, er relationen mellem kønnene. I sit debatindlæg kæder
Rappernes sprogbrug
2
Hanne-Vibeke Holst Niarns tekster sammen med det stigende antal voldtægter, der finder sted. Dette
tager Niarn stærkt afstand fra, fordi han mener, at voldtægtsforbrydere er sindslidende mennesker, hvis
mentale tilstand umuligt kan fremprovokeres af raptekster. Han mener derimod at man bør kigge på
måde, som unge piger agerer på. Endvidere hævder Niarn, at en af grundene til, at hans tekster af nogle
bliver betraget som voldelige og diskriminerende er, at han er en mand. Dette begrunder han ved at
stille et senarie op, hvor det, modsat virkeligheden, er hans ekskæreste, der har skrevet en sang om ham
med titlen ”Klamme Svin”. Han ytrer i debatindlægget, at en sådan sang sandsynligvis ikke vil
forårsage anklager om diskriminering og vold.
Diskussionen om, hvorvidt ungdomskulturens udvikling og sprog er noget, vi reelt skal bekymre os om
og frygte konsekvenserne af, er ikke noget nyt. Allerede 470 år før vor tidsregning udtalte den græsk
filosof Sokrates; ”Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlig manerer foragter autoriteten, har
ingen respekt for ældre mennesker og snakker når de skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere
op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder i selskaber, sluger
desserten ved spisebordet, og lægger benene over kors og tyranniserer lærerne”. Men det er noget nyt,
at sprogbruget i dag har så kraftig karakter af verbal vold. De unge kaster nærmest om sig med
forbandelser og ukvemsord. Piger kaldes ikke længere piger men klamme ludere. På samme måde
kaldes drenge dumme svin, mens en telefon, der ikke virker kaldes en bøssetelefon. Det lyder slemt, -
og det er det efter min mening også. For selv om luder, svin eller bøsse ikke betyder det samme i dag,
som det gjorde for tyve år siden, så er sproget vi benytter os af stadig en del af de sociale normer.
Sproget påvirker den måde vi omgås hinanden på. Beskrivelser af det kvindelige køn som kællinger,
ludere, bitches og babes – Våde og villige skabt til at tilfredsstille rappende stådrenge, har efter min
mening en helt klar indflydelse på relationerne kønnene i mellem.
”Baby så det op og stå
klap dig selv i røven so
rul den op og lad den gå
lad mig se dig rip de sko
Tjek to, flex-ho -baby oser sexshow
Rappernes sprogbrug
3
Niarn han er altid på, så ryst den til du ikke ka gå”
Sådan rapper Niarn i sangen ”Ryst din nanana”. Tekster som denne, forurener ikke kun det offentlige
rum ved deres ubehagelige sprogbrug, men skaber også et fornyet behov for en debat vedrørende
ligestilling. Det er blandt andet nævneværdigt, at politiet reporterer om flere og grove voldtægter end
hidtil. I førnævnte brev til Niarn udtrykker Hanne-Vibeke Holsts ganske klart problematikken ved de
nedgørende rap tekster – nemlig hvorvidt det kan udelukkes, at attituden og de rå tekster i
hiphopkulturen er med til at opildne unge drenge til at dyrke en destruktiv machoidentitet som
sexfikserede storbykrigere med den ene hånd på knivskæftet, og den anden nede i trussen. Det er
absurd at tro, at Hiphop tekster alene er årsagen til de unge drenges udskejelser, men jeg mener, at den
kultur disse tekster er en del af, er med til at give drenge et forkert billede af, hvordan forholdet er
mellem kønnene. Det er ganske vist ikke kun de unge drenge, der er en del af problemet. Unge pigers
forestillinger om sig selv, og ikke mindst deres rolle i forhold til drenge, spiller en mindst lige så stor
rolle. Dette er mode blandt unge piger et godt eksempel på – Tøjet kan næsten ikke blive stramt, kort
og nedringet nok, og foundation, mascara, øjenskygge samt eyeliner bliver påført i rigelige mængder.
Det er dog langt fra kun hiphop kulturen, der har ansvaret for disse tendenser. Medierne, Tv-serier og
ikke mindst reklamer har også en væsentlig del af ansvaret. I en undersøgelse brugt i Berlingske
Tidende (Den ) fastslås det, at hele 38 procent af den danske befolkning mellem 15 og 60 år
mener, at der er for meget nøgenhed, seksuelle hentydninger og decideret pornografi i medier og
reklamer. Få af de adspurgte føler sig dog selv deciderede krænkede over den megen sensualitet I det
offentlige rum. Der i mod føler de sig støt på andres vegne. De frygter, at børn og unge, på grund af
medierne og reklamer, får en forkert opfattelse af relationer mellem kønnene – En frygt jeg absolut
deler. (Kilde: http://www.kommunikationsforum.dk/-default.asp?articleid=12010). Det er min klare
opfattelse, at forestillingerne om unge piger som sexsymboler er et komplekst problem, der er skabt på
baggrund af den samlede kulturelle tendens, der er opstået i Danmark inden for de sidste år – en
tendens som vi, som mange andre tendenser, har overtaget fra den amerikanske samfund.
Det er et kendt faktum, at sproget udvikler sig i takt med samfundet. Når ord som ”fuck, luder, svin og
bøsse” bruges i helt almindelig hverdags situationer, hvilke ord skal så tages så i brug, når der ligger
alvor bag? Vil verbal vold i sidste ende føre til fysisk vold? Er et hårdt sprogbrug udtryk for en hårdere
verden, som Hanne-Vibeke Holst skriver i sit debatidlæg. Hvad kom først? Hønen eller ægget? Er det
Rappernes sprogbrug
4
en hård verden, der har skabt et hårdt sprog, eller er det i virkeligheden det hårde sprog, der har skabt
en hård verden?