[navn fjernet] 6/3-15
Grønlandspumpen
NG-rapport
Formål
At finde ud af hvordan vandmasser med ensartet eller forskellig densitet som følge af
henholdsvis temperaturforskelle eller variation i salinitet reagerer med hinanden, med
henblik på at simulere processer i Grønlandspumpen.
Teori
Grønlandspumpen sætter gang i cirkulationen. Når det salte havvand fryser til is, fryser
saltet ikke til is, men bliver derimod “trukket” ud af isen. Havvandet under isen bliver
tungere og synker til bunds, og det sætter havstrømmen i gang.
Den termohaline cirkulation/Grønlandspumpen befinder sig øst for Grønland. Vandet fra
Nordatlanten er koldt og har et stort indhold af salt, og derfor falder det til bunden af havet.
Vandet bevæger sig imod syd Atlanterhavet og hen imod det Indiske Ocean og Stillehavet.
Bundvandet er nu varmere og stiger derfor op til overfladen. Strømmen bevæger sig nu
tilbage mod nord og igennem Atlanterhavet som varmt overfladevand, som også kaldes
Golfstrømmen. Når strømmen vender tilbage vil det varme overfladevand afkøles, og det vil
synkes til bunds som koldt vand. Grønlandspumpen, har en stor betydning for vejret i
Vesteuropa. I danmark ligger vi ved vestenvinden, og vi får den varme luft fra golfstrømmen.
Hvis golfstrømmen, ender med at stoppe sin cirkulation, kan der opstå en fremtidig istid.
Materialer & udstyr
● 1 stk. akrylbeholder med hvid bagside
● 1 stk. lille akryl plade til placering i venstre hjørne
● Termostatvarmer
● Frugtfarve
● Isterninger
● Vandhanevand
● Saltvandsopløsning
● Mobiltelefon til at fotodokumentere
Opstilling
[navn fjernet] 6/3-15
Forsøg 1
Fremgangsmåde: Vi startede med at finde materialerne frem og stille dem på bordet. Vi
placerede en lille akrylplade i venstre hjørne af akrylbeholderen, som stod på skrå for at
skabe et rum. I den anden side satte vi termostatvarmeren fast på glasset. Herefter hældte vi
kold vand fra hanen i akrylbeholderen, som nåede op til en cm fra akrylbeholderens kant. Så
puttede vi isterninger ned i den lille, skrå akrylplade. Så var vi klar til at udføre forsøget.
Vi hældte frugtfarve ned til isterningerne, som befandt sig i det rum vi havde skabt med den
lille akrylplade. Nu begyndte vi at observere.
Hypotese: Vi regnede med, at det kolde vand(frugtfarven) først ville falde til bunden,
hvorefter det ville stige op pga. varmen.
Observationer: Vi observerede, at det kolde vand startede med at falde til bunds. Det kolde
van
d
steg
til
vejr
s
ved
ter
mos
tatv
arm
ere
n.
[navn fjernet] 6/3-15
Forsøg 2
Fremgangsmåde: Vi fyldte akrylbeholderen med vand, der gik helt op til 1 cm fra
beholderens kant. Herefter hældte vi salt i det lille rum, vi havde skabt med den lille
akrylplade. Nu tændte vi for termostatvarmeren og ventede lidt før vi hældte frugtfarve i det
lille rum. Så begyndte vi at observere.
Hypotese: Vi regnede med at saltvandet ville falde til bunds, da saltvand er tungere end
ferskvand.
Observationer: Vi så, at saltvandet (frugtfarven) faldt til bunds, hvorefter den begyndte at
bølge frem og tilbage mellem akrylbeholderens to sider. Til sidst faldt saltvandet til ro, og
lagde sig i bunden. En smule af saltvandet steg dog lidt til vejrs.
Fejlkilder
1. Hvis du er farveblind, kan du ikke se hvor farven befinder sig.
2. Hvis man ikke har varmet vandet tilstrækkeligt op i akrylbeholderen, og frugtfarvens
temperatur er nogenlunde den samme som det resterende vand i akrylbeholderen.
Konklusion
Observation
1
: Ud fra første observation kan vi se at det kolde vand startede med at falde til
bunds, men steg op efter og startede en cirkulation. Det startede med at falde ned fordi
koldt vand er decideret tungere end varmt vand. Det steg til vejrs, fordi da det kolde vand
nåede hen til termostatvarmeren, blev det opvarmet og steg til vejrs. Derfor blev der skabt
en cirkulation
Observation
2
: Der kan vi se at saltvandet faldt ned til bunds, fordi saltvand er decideret tungere end
normalt vand.
[navn fjernet] 6/3-15
På grund af den globale opvarmning sker der en smeltning af den grønlandske indlandsis som altså
fører ferskvand ud til overfladevandet. Det kan i sidste ende betyde at man sætter en prop for
Grønlandspumpen, da det vil hindre tungtvandsdannelsen.
Hvis grønlandspumpen blev svækket eller fjernet, vil det blive koldere i de nordiske lande, da
golfstrømmen vil ændre retning. Jo koldere klimaet er, jo mere vil isdannelsen øges, og albedoen vil
stige. Det vil blive endnu koldere, og der vil fremgå en lokal istid.