Idrætsrapport om Dansk Idrætskultur
1
DANSK IDRÆTSKULTUR
1. Redegør for de to forskellige idrætskulturer Sofie og hendes mormor befinder sig i. Kom
ind på hvordan idrætten overordnet set er organiseret i Danmark, samt hvilke typer af
idrætstilbud Sofie og hendes mormor benytter sig af
Der findes seks forskellige idrætskulturer:
1. Fitness/motion
2. Foreningsidræt
3. Ekstremidræt
4. Friluftsliv
5. Idræt som subkultur
6. Eliteidræt
Sofie dyrker fitness (1) og friluftliv (4), i form af cykling, hvilket er typisk for en 17-årig i det
senmoderne samfund. På figuren nedenunder, ses Stat – Marked – Privat, og hvor fitness og friluftsliv
ligger i forhold til. Fitness ligger mellem marked – privat, men tættest på marked fordi fitnesscentre er
privatejet og derfor en form for ”produkt” den private person betaler for at bruge hver måned. Fitness
er dog også privat, da man kan være fleksibel mht. tid og man kan selv bestemme hvad/hvordan man
vil træne. Sofies cykelrute i hareskoven går ind under friluftsliv, der ligger mellem stat – privat. Det er
mest privat, da man selv bestemmer hvor, hvornår og hvilken form for motion man vil dyrke i naturen.
Da Sofies cykelrute er ”specielt lavet” og finansieret af Hareskov kommune, ligger friluftsliv også ved
stat.
Foreningsidræt
Stat
Marked
Privat
Fitness/motion
Friluftsliv
Idrætsrapport om Dansk Idrætskultur
2
Grethe dyrker gymnastik, der er en foreningsidræt (2). Foreningsidræt ligger imellem stat – privat, da
staten (kommunerne) giver dispensation til foreningerne og privat fordi der er frivillige trænere, og
man træner selv frivilligt. Grethe er både udøver, hjælper og træner i gymnastik- og skytteforening i
Gerlev.
- Dansk gymnastik- og idrætsforeningers (DGI) formål er, at folket skal have det sjovt, have et
fællesskab og have tilpas udfordring. DGI’s fokus er på breddeidræt, og Gerlevs gymnastik- og
skytteforening går ind under DGI. DGI har omkring 1,3 mio. Medlemmer.
- Danmarks Idræts Forbund (DIF) fokuserer både på elite- og breddeidræt, men særligt elite. De
er ansvarlige for deltagelsen til Danmarksmesterskaberne og OL. DIF har omkring 1,6 mio.
Medlemmer.
- Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) er en idrætsorganisation, der prøver at skabe interesse
gennem arbejdspladserne. DFIF har omkring 320.000 medlemmer.
- Derudover er der Team Danmark, der er en organisation for eliteidræt. Team Danmark får
støtte fra DIF.
Generelt har DGI og DIF meget tilfælles, bl.a. sundhed, fællesskab, klubber, bredde/elite og begge
støttes af staten. De fleste klubber og danskere er medlem af begge idrætsorganisationer, og modtager
støtte fra begge. Figuren viser hvordan danskerne var medlemmer af idrætsorganisationerne i 2004.
Dette giver en indblik af, at over 39% af danskerne er medlem af begge. Dog har DGI og DIF ikke altid
været så ens, for da de kom frem var der tydeligt klasseforskelle. DGI var til bønderne og DIF var til
folket i byerne. I dag arbejder de godt sammen, og har bl.a. lavet fællesprojektet ”Foreningsfitness” i
2008.
Idrætsrapport om Dansk Idrætskultur
3
2. Analyser hvilke årsager der er til at mormoren sætter så høj pris på foreningslivet. Kom
herunder ind på den historiske baggrund der ligger til grund for gymnastik og
skytteforeningerne, samt hvilke værdier der ligger i det danske foreningsliv
Under andelsbevægelsen blev der dannet skytteforeningerne (ca. 1861), for folket på landet kunne
lære at skyde tyskere. Det var typisk unge mænd, der mødtes i det lokale forsamlingshus hvor de skød
om sommeren og dyrkede de gymnastik om vinteren. Formen for gymnastisk var svensk gymnastik,
der blev opfundet af Pehr Henrik Ling og havde til formål at få en sund krop. Den svenske gymnastik
blev udbredt gennem undervisning på højskoler, hvor karlene derefter tog hjem og viste gymnastikken
i deres eget forsamlingshus. Idrætsorganisationen DGI var udspringer fra De Danske Skytteforeninger.
Udviklingen fra industrialiseringen til det senmoderne samfund ændrede danskernes idrætsvaner, da
folket flyttede til byerne, og fik fabriksarbejde i stedet for fysisk hårdt arbejde. Folket i byen fik derfor
ikke noget motion, og de mere individuelle idrætsformer kom i brug. I 1896 blev DIF stiftet. Før havde
det været tysk gymnastisk man dyrkede i byen, men arbejderne havde svært ved at nå at dyrke motion
med de lange arbejdstider. I.P Müller, der var sundhedsapostel, måtte ty til andre metoder for at fange
byboerne. Derfor startede han et radioprogram, hvorfra han kunne nå ud i stuerne til by folket.
Igennem DIF blev konkurrence genet ”dannet”, og sporten begyndte at blive mere seriøs.
Grethe sætter meget pris på foreningslivet, da det altid har været en del af hendes liv, og derfor en del
af hendes identitet. Hun har mange sociale kontakter i foreningen, og da det er en lille by, går jeg ud
fra, at alle kender alle. Det er et fælles mødested, med mange gode minder – fx mødte hun sin mand
der. Alle disse ting er værdier for Grethe. Foreningerne var med til at skabe en ny samfundsstruktur,
hvor foreningen blev til et kulturbærende mødested, med et nyt fællesskab. Foreningslivet er en del af
Grethe, og der er for hende intet skel mellem arbejde og fritid.
3. Analyser hvilke årsager der er til Sofies valg af idræts- og motionsformer.
Sofie går i gymnasiet, og hun har derfor valgt to idrætskulturer, hvor hun selv kan disponere sin tid.
Hun har en travl hverdag, og har derfor brug for fleksible sportsaktiviteter, der ikke behøver
planlægning. Sofie løbetræner, cykler og træner i fitnesscenteret, og fremstår derfor som en, der går
meget op i at træne sin krop og leve sundt. Ved løbetræning træner hun kondition, ved cykling træner
også sin kondition, da mountainbike tit er intervaltræning, og i fitness kan hun styrketræne. Hun får
derfor trænet alle muskelgrupper i kroppen, samtidig med, at være i god form.
Idrætsrapport om Dansk Idrætskultur
4
Dog er hendes cykling ikke så fleksibel som fitness, da hun laver en aftale med hendes veninder. På
den måde er hun sikret, at hun kommer af sted og ikke bare dovner den af, da den anden er afhængig
af hende. En ulempe ved fitness er, at man skal have høj selvdisciplin, ellers kan det være svært at
komme af sted.
4. Diskuter med udgangspunkt i pensum, hvilke idrætspolitiske tiltag der kan tages, for
både at tilgodese Sofies og mormor Grethes ønsker om idræt og motion. Inddrag
desuden den vedlagte artikel.
Ud fra artiklen ”Teenagere dropper idrætten” (Ritzaus Bureau) står det klart, at foreningerne er under
hård konkurrence med de nye livsændringer teenageren går i møde, så som gymnasiefester, nye
venner og kærester. Det store pres fra skolen med lektier og karakterer er også en konkurrent, og da
det ikke er alle elitespillere, der bliver professionelle, er skolen et nemt valg, hvor fremtiden er sikret
med en uddannelse. Resultatet er, at foreningsmedlemstallet falder fra 92% til 60% i teenageårene, og
de unge i stedet vælger et fitnessmedlemskab. Idrætsforsker Maja Pilgaard mener, at løsningen på
problemet er en mere løst struktureret træning. Der skal altså mindre pres fra klubbernes side og
mindre træning.
Et godt alternativ til at vælge foreningerne, og samtidig træne fleksibelt og ikke på elite plan er, at
starte sit eget hold. Jeg har en vennegruppe på ca. 15 drenge mellem 18-20 år, der har startet deres
eget hold i KB (Københavns Boldklub). De planlægger selv træningsdagene, er med i en række og
bærer ikke nag, hvis man ikke lige når til træning pga. en skoleopgave. Før var de splittet i 4 forskellige
klubber, men er nu samlet i et fælleskab, hvor de både kan være venner og holdkammerater på samme
tid.
I forhold til idræt er der tre offentlige sektorer inde for staten:
- Lovgivende (folketinget), der også dækker over kommuner
- Økonomiske sponsorer: tips- og lotto, DIF, DGI, DFIF og kommuners direkte og indirekte støtte.
- Udbyder af idræt, såsom undervisning, folkeoplysning og sundhed.
Idræt er ikke normalt et politisk område, og de forskellige partier dyrker ikke forskellige idrætspolitik.
Dog er der kommet mere fokus på idrætten de seneste år, da der er kommet et behov for love inde for
idrætten, fx om Team Danmark og Tips- og lottoloven, da der er mange penge involveret. Organiseret
idræt har monopol på økonomisk støtte, og belægget for det er, at ved idræt opnås både sundhed,
integration, demokrati og at Danmark kan profilere sig til store events som EM, VM og OL.
Idrætsrapport om Dansk Idrætskultur
5
For at tilgodese Sofies behov: Uorganiseret idræt, som cykling, og tilgodese Grethes behov: Organiseret
idræt, som gymnastik, er det vigtigt at kommunen har en klar politik, for at undgå, at uorganiseret
idræt bliver snydt for ressourcer. I artiklen ” Teenagere dropper idrætten” står der, at ca. 60% af de
unge, der stopper i foreningerne, starter i fitness eller som løbere. Da procentdelen er så høj, kan det
diskuteres hvorvidt det er fair, at fitnesscentrene ikke får økonomisk støtte? Fitnesscentrer bliver
mere og mere populær, så hvorfor ikke støtte folket, når de gerne vil dyrke motion?
Dilemmaet staten står i, hvis de skal give støtte til fitnesscentrene er, at de har brug for en form for
garanti: Bruger medlemmerne deres fitnesscenter? Tør de overvægtige bevæge sig ned i Fitness
World, når de har reklamer og billeder hængende overalt at slanke, veltrænede, smukke unge
mennesker? Taber medlemmerne sig, eller udvikler de skader i stedet?
Staten er interesseret i, at hjælpe danskerne i den rigtige retning, når det drejer sig om sundhed. De er
opmærksomme på alle risicis ved overvægt, og ved hvor mange sygdomme overvægt har skyld i
(hjertekarsygdomme, diabetes II mm.), og vil derfor gerne forebygge sygdommene, og dermed undgå
dyre hospitalsregninger. Men hvordan får staten denne garanti?
Og hvis fitnesscentrene bliver statsstøttede, hvad kan vi som medlem, så forvente bliver
bedre/anderledes? Bedre træningsfaciliteter? Flere centre? Flere trænere? Billigere medlemspris?
Eller tager ejerene pengene ned i egen lomme? Hvis det bliver billigere, at træne i fitness, vil det
tiltrække flere unge og lave socialklasser, der statistisk set, ofte er overvægtige. På den måde vil flere
danskere træne, og på den måde opnå et sundere Danmark.
Men er et sundere Danmark med individualisme vigtigere end et Danmark, bygget op af
kulturhistoriske foreninger, der skaber glæde og fællesskab? Hvis alle begynder at dyrke individuelt
sport, pga. en travl hverdag, er det så et tegn på, at vi er for stressede? Stress er et stort problem i det
senmoderne samfund, og er sundhedsmæssigt skadeligt. Så måske burde vi sætte mere pris på
foreningerne; på holdsporten; på fælleskabet.
Vores samfund har udviklet sig til, at vi både har brug for foreningsidræt og fitnesscentre. Hvis
foreningerne tager mere hensyn til teenagers travle hverdag, og staten giver støtte til fitnesscentre,
der kan ansætte flere trænere, vil det måske skabe en garanti for, at medlemmerne får trænet og tabt
sig, og det vil skabe en god balance mellem begge idrætskulturer.