Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: Biologi A
Hjerne- og hukommelsesrapport
Formål
At undersøge en persons korttidshukommelse, indlæringsevne samt koffeins virkning på disse
Hypoteser
1. Korttidshukommelsen afhænger af metoden man brugt til at huske tingene
2. En persons indlæringsevne afhænger af måden man bruger til at lære tingene med
3. En person hjerne bliver skærpet ved indtagelse af kaffe(koffein)
Teori
Hukommelsesområder i hjernen
Tindingelappen har en væsentlig betydning for etablering af hukommelse ligeså har de to hjerne-
områder under tindingelappen, hippocampus og amyg-dala som ligger under cortex. Informationer
lagres i hippocampus før de sendes videre til langtids-hukommelsen.
Korttidshukommelse
Korttidshukommelse er evnen til f.eks. at huske adres-ser eller telefonnumre længe nok, til at skrive
dem ned på et stykke papir.
Korttidshukommelsen bliver etableret inden for få minutter og sekunder, og derfor er det ikke
permanente ændringer i hjernens nerveceller, såsom vækst af synapser eller nervetråde.
Ved korttidshukommelse sker der følgende ændringer:
Produktionen af transmitterstoffet glutamat, samt antallet af vesikler som frigiver dette
transmitterstof stiger
Mængden af transmitterstof der frigives ved aktionspotentialet stiger
Antallet af receptorer, samt deres følsomhed overfor glutamat bliver større
Koffein og hjernen
Koffein er 45 minutter om at blive optaget i blodet.
Når man har indtaget kaffe, forsvinder trætheden, man bliver friskere og får et mindre søvnbehov.
Koffein stimulerer det autonome nervesystem hvorved blodtryk og åndedræt stiger. Der frigives
mere adrenalin. Koffein er vanddrivende
Koffeinen, der bliver optaget i hjernen binder sig til
adenosinreceptorer. Adenosin har en kraftigt hæmmende effekt på udsendelse af nerveimpulser til
hjernen. En aktiveret adenosinreceptor åbner for kaliumkanaler, så kan der ikke dannes et nyt
elektrisk nervesignal. Adenosin har kortsagt en hæmmende effekt i hjernen, og på kroppens
muskler, bl.a. så fremkalder det en afslapning af de glatte muskler i fordøjelses-systemet.
Når kaffe(koffein) når op til hjernen virker den som
en antagonist, dvs. et stof der binder sig til receptorerne uden at have transmitterstoffets virkning.
Koffein binder sig til receptorerne og forhindrer at adenosin kan sætte sig på receptorerne, den
hæmmer derved dens effekt. Resultatet er en slags søvn-udskydelse, og man bliver stimuleret.
Materialer
Labyrint
Tørklæde
Stopur
Papir
Blyant
Telefon
1 kop kaffe
Lineal
Blodtryksmåler
Metode
Vores forsøg var delt op i to dele:
Korttidshukommelsesdelen:
Tal(3 dele)
1. Vi tog et papir og en blyant, og skrev et tilfældigt otte-cifret nummer ned. Så lod vi en
forsøgsperson se på tallene i fem sekunder, for at han derefter skrev dem ned på sin telefon.
2. Vi tog et papir og en blyant og skrev et tilfældigt otte-cifret nummer ned, som vi derefter
sagde højt til forsøgsperson. Derefter skrev han tallene ned på sin telefon.
3. Vi tog en forsøgsperson og så sagde vi skrev vi et otte-cifret nummer ned som vi derefter
sagde højt til forsøgspersonen, som derefter skrev dem ned på sin telefon. Denne proces
gentog vi med den samme forsøgsperson men denne gang med 10 tal som han skulle huske,
derefter med 12 osv. Dette gjorde vi for at teste hvor meget personen maksimalt kunne
huske.
Labyrinten (2 dele)
1. Vi tog en forsøgsperson, som med bind for øjnene gik ind til labyrinten, derefter skulle han
se på labyrinten i fem sekunder for at prøve så vidt så muligt at få et billede af den, hvor han
efterfølgende skulle prøve at finde vej gennem den.
2. Vi tog en forsøgsperson, som med bind for øjnene gik ind til labyrinten, derefter guidede vi
ham gennem den vha. ord derefter skulle ham prøve at finde vej gennem den.
Kaffeforsøgsdelen:
Vi testede en persons reaktionshastighed. Vi tog en lineal, som vi gav slip på uden personen vidste
det. Personen skulle nu gribe linealen så hurtigt som muligt, og vi noterede hvor mange centimeter
der gik, før han greb den.
Vi målte også personens puls med en blodtryksmåler. Efterfølgende drak han kaffen, og så ventede
vi 45 minutter, på at kaffen blev optaget i blodet. Så fortsatte vi med de samme tests som før
indtagelsen af kaffen. Hvert 10.-15. minut gentog forsøgspersonen, de ovennævnte forsøg inklusiv
den tredje del af tal forsøget,
(se længere oppe under: Metode, korttidshukommelsesdelen, punkt tre)
Resultater
Korttidshukommelsesdelen:
Taldelen
1. forsøg
2.forsøg
3.forsøg
4.forsøg
Del.1 hvor personen
nedskrev tallene
6 ud af 8
6 ud af 8
8 ud af 8
-
Del.2 hvor tallene blev
sagt højt
7 ud af 8
7 ud af 8
8 ud af 8
-
Del.3 hvor maksimum
huskekapacitet blev testet
8 ud af 8
10 ud af 10
11 ud af 12
8-12
Labyrintdelen
1. forsøg
2.forsøg
Del. 1 hvor forsøgspersonen så på
labyrinten i 5 sek.
2:56 min
0:28 min
Del. 2 hvor forsøgspersonen blev
guidet
1:27 min
0:23 min
Kaffeforsøget:
Efter 45 min
Efter 55 min
Efter 65 min
Lineal (gennemsnit)
9 cm
8.6 cm
5,67
Puls
37/min
85/min
99/min
Korttidshukommelse
10/12
11/12
12/12
Diskussion
Vi har undersøgt forskellige personers korttidshukommelse og indlæringsevne. Vi har set at
effektiviteten af en persons korttidshukommelsesevne afhænger af metoden man husker på, som
man fx kan se på resultaterne i korttidshukommelsesdelen var de for person, der skulle høre og
efterfølgende skrive resultaterne ned bedre, end ham der skulle se på dem og derefter skrive dem
ned.
Vi har også set på personers indlæringsevne og som man kan se på resultaterne fra labyrintdelen, så
gik det bedre for personen der blev guidet gennem labyrinten, end ham der skulle prøve at få sig et
billede af den.
Med disse to forsøg har vi ikke vist at der er en bestemt metode som er den mest effektive når det
drejer sig om at huske noget eller få noget indlært. Indlæringsmetoder samt huskemetoder varierer
nemlig fra person til person. Vi har derimod bekræftet at korttidshukommelsen afhænger af
metoden man brugt til at huske tingene og at en persons indlæringsevne afhænger af måden man
bruger til at lære tingene med
Resultaterne i kaffedelen viser at der sket markante ændringer efter de første 45 minutter.
Forsøgspersonen har fået en højere puls, men efter de første 45 minutter var pulsen lav fordi
personen brugte tiden på at sove. Som man også kan se på hans korttidshukommelse, så er holder
han sig der ved at kunne huske 11-12 tal, sammen lignet med del 3 hvor han maksimum kunne
huske 11 tal og efterfølgende ikke kunne mere. Han har ligeledes en meget hurtig refleks når det
gælder om at gribe linealen. Så vi har bevist at kaffen og hermed koffeinen stimulerer hjernen.
Vi kan sige at det alt i alt var det nogle gode resultater og vi fik bekræftet vores hypoteser.
Fejlkilder
Der er nogle fejlkilder i forbindelse med dette forsøg.
Evnen til at få noget indlært, samt evnen for korttidshukommelse varierer fra person til person.
Det er forskellige talkombinationer som vi har brugt til korttidshukommelsesdelen skulle. Det er for
eksempel lettere for en person at huske en talkombination som (vi har ikke brugt sådan
en talkombination den er bare for at lette forståelsen af hvad vi mener) end en talkombination som
Når man skal huske tal, så afhænger også af i hvilken rytme man siger tallene, for eksempel er det
lettere for en at huske tallene hvis man siger dem med en bestemt melodi over dem.
Under kaffeforsøgsdelen faldt forsøgspersonen i søvn, hvilket muligvis resulterede til den lave puls
på 37 efter de første 45 minutter.
Konklusion
Vi fik bekræftet vores hypoteser med at korttidshukommelsen afhænger af metoden man brugt til at
huske tingene, en persons indlæringsevne afhænger af måden man bruger til at lære tingene med og
at kaffen stimulerer hjernen, så alt i alt var forsøget vellykket
Kilder
Fysiologibogen
Billede fra: http://www.nucleus.dk/fysiologibogen/2/020.pdf
Billede fra: http://www.nucleus.dk/fysiologibogen/3/038.pdf
Billede fra: http://www.nucleus.dk/fysiologibogen/3/039.pdf